Tværkommunalt Konkretiseringsmøde

1 Tværkommunalt Konkretiseringsmøde Nordjysk Platform for Innovative Projektet bliver gennemført med tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og den Europæiske Socialfond. Side 1

2 Agenda 10.00-10.15: Velkommen og indledning 10.15-11.15: Præsentation og kvalificering af fokusområder ved kommuner 11.15-12.30: Vurdering og prioritering af fokusområde(r) - Grundlag for kommunale prioriteringer - Fælles prioriteringsgrundlag 12.30-13.00: Frokost 13.00-14.00: Endelig prioritering 14.00-14.30: Forberede undersøgelsesdesign. Hvad er det vi ikke ved? 14.30-15.00: Bemandingsplan for fremadrettede aktiviteter. 31. Oktober 2013 Side 2 NOPII NOrdjysk Platform for Innovative Konkretiseringsmøde Initialer: CLL

3 Hvor er vi? 1. April 2013 30. September 2013 01. Oktober 2013 22.April 2014 1. STRATEGI 2. OPERATIONALISERING OMRÅDE UDFORDRING FOKUS DEFINITION AF FOKUSOMRÅDE UNDERSØGEL -SESDESIGN UNDER- SØGELSE Behov Økonomi Marked ANALYSE/PER SPEKTIV- SKIFTE KRAV+ STATUS VÆRKTØJ TIL DIALOG MODELUDVIKLING MODELUDVIKLING 22. April 2014 01. August 2014 04. August 2014 01. December 2014 3. MARKEDSDIALOG 4. INNOVATIVT UDBUD FORMIDLE DIALOG UDVIKLING LØSNINGS- KATALOG UDBUDS- FORBEREDELSE VURDERINGS- KRITERIER UDBUD MODELUDVIKLING MODELUDVIKLING 31. Oktober 2013 Side 3 NOPII NOrdjysk Platform for Innovative Konkretiseringsmøde Initialer: CLL

4 Operationalisringsfasen Formål at skabe en dyb forståelse for det problem, vi ønsker at løse med henblik på at kunne stille de rigtige krav til markedet. Det er nu, vi bliver bevidste om alt det vi ikke ved! Det handler om at skabe det rigtige udgangspunkt for at sætte retning. Det kan opleves som en lang og sej proces, og at vi ikke bevæger os hurtigt nok frem! DEFINITION AF FOKUSOMRÅDE UNDERSØGELSESDESI GN UNDERSØGELSE ANALYSE/PER SPEKTIV- SKIFTE KRAV+ STATUS VÆRKTØJ TIL DIALOG Arbejdsgrupper undersøger 31. Oktober: Operationaliserin gs-møde 27. november: 9. december: Præsentationsworkshop Planlægningsworkshop 20.-21 januar: Midtvejsundersøgelse s-workshop 3 og evt. 4.marts: Debriefingsworkshop 31. marts: Kravspecificerin gs-workshop 22. april: 31. Oktober 2013 Side 4 NOPII NOrdjysk Platform for Innovative Konkretiseringsmøde Initialer: CLL

5 Formål med konkretiseringsworkshoppen At få valgt det eller de fokusområde(r), som skal danne grundlag for udviklingen af Nopii modellen fremadrettet. At gennem erfaring med udvælgelsesprocessen at skabe input til Nopii modellen. At forberede de kommende undersøgelsesaktiviteter. 31. Oktober 2013 Side 5 NOPII NOrdjysk Platform for Innovative Konkretiseringsmøde Initialer: CLL

6 Præsentation af fokusområder Medicingivning: Jammerbugt Kommune Inkontinens: Vesthimmerlands Kommune Demente i eget hjem: Aalborg Kommune 31. Oktober 2013 Side 6 NOPII NOrdjysk Platform for Innovative Konkretiseringsmøde Initialer: CLL

7 MEDICINGIVNING PROBLEMETS KERNE At borgerne får daglige besøg for at hjælpe med at påminde og/eller doserer, samt give, medicinen til borgeren. Nogle borgere får ikke andre typer hjælp end til medicingivning, så hvis borgeren kunne klarer det selv, vil det måske være besøg hver 14.dag frem for dagligt. Det kan samtidig opleves som en indgribende i borgerens hverdagsliv at skulle have hjælp ind i sit hjem til at tage sin medicin. Der bruges mange personaleressourcer til medicinadm. og medicingivning. Den sygeplejefaglige kvalitet afhænger af kontinuitet, sammenhæng og professionel håndtering af medicinen i dagligdagen. Der er procedurer og retningslinjer for, at personalet har mulighed for at håndtere medicinen korrekt. På trods af etablerede arbejdsrutiner sker der utilsigtede hændelser i håndteringen, hvormed borgernes helbredsmæssige tilstand kan blive påvirket og offentlige ressourcer belastes yderligere af følgeomkostninger til fx indlæggelser og/eller genindlæggelser pga medicinfejl. Side 7

8 MEDICINGIVNING PROBLEMETS RELEVANS Hjælpen mindsker borgerens autonomi og selvhjulpenhed Borgeren skal være i sit hjem for at modtage hjælp, og indrette sine gøremål/liv efter det. Afhængighed af støtte fra andre giver forringet livskvalitet, samtidig med at det er ufleksibelt for borgeren. Hele opgaven overtages ofte af personale, hvilket kan være med til at fratage borgers ansvar og kontrol i forhold til egenomsorg/funktions niveau. Dette kan medføre at borgere bliver dårligere på andre områder. Offentlige omkostninger kan reduceres Kommunen har væsentlige sygepleje og plejeudgifter relateret til medicingivning: dosering, huske at give det, dokumentation og giver det til borgere. Borgere får som regel støtte til medicin ifm. planlagt besøg indeholdende andre ydelser, men der foretages også besøg, hvor borgere udelukkende får hjælp til medicin. En reduktion i disse besøg vil spare transporttid og udgifter. Netop medicin ophældning sker af højkompentente medarbejdere. Fejl er sundhedsskadelige og omkostningstunge Fejl i medicinen skal minimeres, da disse fejl betyder timeressourcer på dokumentation, fejlidentificering og uhensigtsmæssig medicinering af borgere. UTH kan føre til lægebesøg og sygehusindlæggelser og i værste fald kan en fejl være fatal og ende i dødsfald. Fejlmedicinering medfører udgifter til den kommunale aktivitetsbestemte medfinansiering af sundheds- og sygehusvæsnet. Der bruges unødvendige ressourcer i forhold til få opklaret evt. fejl med egen læge. Tid personale og læge ville kunne anvendes på andet. 97 % af alle indberettede UTH er på handicap- og ældreområder går på, at medarbejdere har glemt at give medicin. Mere alvorlige tilfælde er forkert medicin, eller at der er byttet om på medicin. (UTH registreres dog næsten kun på plejecentrene og ikke i hjemmeplejen) Undgå overmedicinering Det kræver meget viden om de forskellige præparater. Dette viser hvor vigtigt det er, at processen omkring medicin-håndtering er effektiv og præcis. Struktur og rammer med minimering af fejl til følge kan også være med til at sikre, at borgerne får den bedste medicin. Dette med henblik på at undgå overmedicinering og få borgerne til at leve godt med mindst mulig mængde af medicin. Side 8

9 MEDICINGIVNING PROBLEMETS ØKONOMISKE OMFANG Opgjorte kommunale tal og beregningsgrundlag: Aalborg driftsudgifter i hjemmepleje: 21.5 mio kr. Fordelt på 2.111 borgere = 10.184 kr/borger Procentdel plejekrævende borgere: 2.111 borgere/203.448 indbyggere= 1,0 % Thisted: 14.404 timer x 578,5 kr.(fritvalgspris personlig pleje) = 8.3 mio kr. Fordelt på 664 borgere i hjemmeplejen = 12.500 kr./borger. Procentdel plejekrævende borgere: 664 borgere/44.494= 1,5% Gennemsnitlig plejeomkostning (Aalborg/Thisted): 11.342 Kr./borger Gennemsnitlig procentdel plejekrævende borger af indbyggertal (Aalborg/Thisted): 1,25 % Jammerbugt: 1300 borgere Vesthimmerland: Hælder medicin op til 406 borgere og sikre medicingivning hos 373 borgere (der regnes gennemsnitlig med plejeydelse til 400 borgere) Side 9

10 MEDICINGIVNING PROBLEMETS ØKONOMISKE OMFANG Gennemsnitlig plejeomkostning (Aalborg/Thisted): 11.342 Kr./borger Gennemsnitlig procentdel plejekrævende borger af indbyggertal (Aalborg/Thisted): 1,25 % Kommune Indbyggertal Vægtning i forhold til indbyggertal Antal borgere, der modtager pleje Plejeomkostning i hjemmeplejen hvis antal borgere ikke er opgjort, er antal beregnet ud fra den beregnede gennemsnitlig procentdel plejekrævende borgere. Hvis plejeomkostning ikke er angivet er den beregnet ud fra gennemsnitlige plejeomkostning beregnet fra Thisted og Aalborg. Frederikshavn 60.775 1,6 Beregnet: 760 borgere 8,6 mio Hjørring 65.767 1.7 Beregnet: 822 borgere 9,3 mio. Jammerbugt 38.497 1 1300 14,7 mio. Rebild 28.866 0,8 Beregnet: 361 borgere 4,1 mio. Thisted (Mindst indbyggertæthed) 44.494 1,2 664 borgere 8,3 mio Vesthimmerlands 37.586 1 400 borgere 4,5 mio. Aalborg (størst indbyggertæthed) I alt omkostninger 203.448 5,4 2.111 21,5 mio 71 mio Tal på omkostninger som følge af fejll? Side 10

11 MEDICINGIVNING PROBLEMETS INFLUERING PÅ BORGERNES LIVSKVALITET PROBLEMETS INFLUERING PÅ OFFENTLIGE RESSOURCER Borgeren skal være i sit hjem for at modtage hjælp, og indrette sine gøremål/liv efter det. Afhængighed af støtte fra andre giver forringet livskvalitet, samtidig med at det er ufleksibelt for borgeren Borgere får medicin af en årsag, og fejl eller mangler i deres lægeordinerede medicin kan have kraftige virkninger på borgernes fysiske og psykiske tilstand. Manglende medicin på et nøglepunkt i hverdagen kan betyde udad-reagerende adfærd, stærke smerter eller andre mere alvorlige virkninger. Den helbredsmæssige tilstand bliver derfor påvirket, når medicinen ikke bliver givet som ordineret. Dette har stor påvirkning på livskvaliteten, da sygdom, smerter og fejlmedicinering påvirker ting som sanser, humør og social adfærd. Kommunale poster, der belastes af problemet: Medarbejderressourcer: dosering, givning Medarbejdserressourcer: dokumentation, overvågning, oprettelse af fejl Lægebesøg (bl.a. øget personaleressourcer) Indlæggelser (bl.a øget personaleressourcer) Arbejdsmiljø og sygefravær Side 11

12 MEDICINGIVNING PRIMÆR MÅLGRUPPE HVORDAN OPLEVER DE PROBLEMET 1) Borgere som skal have hjælp til at huske at tage medicinen på de rigtige tidspunkter (primært demente) 2) Borgere som selv kan huske at tage medicinen og kun skal have hjælp til dosering/tagning. Målgruppen for problemstillingen findes inde på områdecentrene, i hjemmeplejen og på bofællesskaber samt institutioner. Det er ældre, handicappede, social psykiatriske beboere, demente og senhjerneskadede mennesker. De demente glemmer at tage deres medicin, hvis de ikke får besøg af hjemmesygeplejersken. Ydermere kan manglende hjælp til dosering gøre, at de tager for lidt/meget og dermed kræver yderligere pleje og måske indlæggelse. Det er en målgruppe, hvor funktionsniveauet har meget at sige både fysisk og psykisk. Nogle har end ikke mulighed for rent fysisk at putte pillerne i munden. På samme tid er det ikke alle i målgruppen, der er bevidst om vigtigheden af deres medicin, og at de tager den til tiden i den rigtige mængde. Ydermere kan der være borgere, der er utrygge ved at deres medicin evt. pga. skiftende præparatnavne, ændringer af medicin - hvilket medfører at flere borgere/pårørende end nødvendigt beder om hjælp til opgaven. Borgere kan være autoritetstro i forhold til egen læge/ sygehus som sætter opgaven (evt. medicinadm.) i gang, fordi borgeren har en midlertidig funktionsnedsættelse borgere ønsker herefter ikke at tage opgaven retur. Problemet opleves både i forhold til dosering, administration, og det at tage sin medicin både ift. fysiske og psykiske barriere. Borgeren er afhængig af hjælp fra andre. Det er ufleksibelt for borgeren Side 12

13 MEDICINGIVNING SEKUNDÆR OG TERTIÆR MÅLGRUPPE HVORDAN OPLEVER DE PROBLEMET Plejepersonale og adm. personale (visitator) Apotekerne, sygehus, egen læge Pårørende Tidskrævende i forhold til adm. procedurer (indskrivning af medicinskema i journal), i forhold til udredning af evt. fejl, i forhold til dosering, i forhold til at berolige borgere, der ikke kan forstå at der skiftes i præparatnavn, farver, styrke ect. De pårørende og netværket omkring borgeren har en interesse i at føle sig tryg omkring den service, som plejepersonalet leverer til borgeren. Hvis der sker fejl eller utilsigtede hændelser mistes trygheden og troværdigheden omkring de leverede serviceydelser. Pårørende har et stort ansvar ift. korrekt medicinhåndtering, hvilket kan være en mental byrde at skulle huske på, at borgeren skal have medicin og samtidig have ansvaret for rigtig dosering. Medarbejderne bruger mange ressourcer på at administrere, dosere og give medicin, hvormed deres tidsmæssige forbrug og mentale byrde, vil kunne minimeres. Apotekerne vil opnå en til eller afgang af økonomisk indtjening afhængig af løsningen. Side 13

14 MEDICINGIVNING MÅLET MED AT ADRESSERE PROBLEMET Øge sundhedsfaglig kvalitet Øge sikkerheden for korrekt dosis samt og at borgeren får taget sin medicin på det korrekte tidspunkt. Skabe et enklere overblik over præparater Gøre borgerne mere selvhjulpne spare offentlige ressourcer og minimere fejl. Målet er, at flere borgere selv har mulighed for at administrere deres medicin. Dette indebærer, at de selv kan tage medicinen, huske at tage det, finde det. Derved forebygges fejl og utilsigtede hændelser. Støtte i forhold til borgerens egenomsorg. Det vil være muligt at spare timeressourcer på disse opgaver sammen med de opgaver, der relaterer sig til fejl og mangler. Minimerer antallet af besøg. Side 14

15 INKONTINENS PROBLEMETS KERNE Borgere kan ikke klare toiletbesøg og hygiejne selv og har behov for hjælp dertil Grundet nedsat psykisk eller fysisk funktionsniveau, er der forskellige grunde til inkontinens problemer samt udfordringer i selv at mestre personlig hygiejne med understregning af nedre toilette. Årsager til brug af ble kan være tarmsygdomme eller dårlige afføringsmønstre med ufrivillig afgang af afføring, ufrivillig vandafgang ved stillingsskift, manglende fornemmelse af en fyldt blære, lille blærekapacitet, forstørret blærehalskirtel (hos mænd), slap eller nedsunken blære (pga. børnefødsler), behandling med vanddrivende medicin, blærebetændelse, skader i nervesystemet og demens. Borgeren har behov for hjælp til at få udskilt urin og afføring og til at opretholde et højt niveau af personlig hygiejne. Ble/bind anvendes som et hjælpemiddel med henblik på at borgeren undgår vådt tøj og møbler, nysgerrige blikke og snak fra andre, sikres en fuld nats søvn, samt undgår lugtgener. Kvaliteten af behandlingen er mangelfuld Borgere får ikke skiftet ble, så ofte som der er behov for. Undersøgelser viser, at en stor del af plejehjemsbeboerne benytter inkontinenshjælpemidler, selvom en del af beboerne godt kunne undgå det, hvis deres inkontinens behandles, og den personlige pleje i højere grad understøtter den enkelte beboers ønsker og behov. Side 15

16 INKONTINENS PROBLEMETS KERNE Hjælpemidler er ikke gode nok Hjælpemidler er ikke individuelt tilpasset. Hjælpemidler er stigmatiserende (der er mangler til især yngre demente og ældre i alle aldre) Eksempelvis sklerose- og prostatacancer-ramte og lignende, som i en tidlig alder bliver inkontinent, mangler alternativer til eksempelvis en ble/bind, da det ikke er attraktivt at skulle bruge det dagligt som ung. Et mere usynligt og praktisk alternativ efterspørges. Mangelfuld forebyggende indsats Der er mangel på viden blandt personale. Det kræver mange personaleressourcer at holde sig opdateret. og få inkontinens sygeplejerskens viden udbredt til hele området distrikter, borger og pårørende. Der mangler målrettet forebyggelse af problemet. Inkontinente ældre ydstyres ofte med en ble, uden det undersøges om der er/var andre løsninger. Lægerne er ikke så villige til at lave en udredning og mange borgere bliver ikke udredt for deres inkontinens. Der er en stigende efterspørgsel efter udredning. (Aalborg har erfaring med at adressere problemet med udredning og træning) Det er en sygdom, der er meget tabubelagt. Side 16

17 INKONTINENS PROBLEMETS RELEVANS Mangelfuld behandlingskvalitet resulterer i følgesymptomer, der reducerer borgerens livskvalitet og øger offentlige omkostninger. For borgere som anvender et blehjælpemiddel gælder, at manglende bleskift kan resultere i hudproblemer og evt. infektion i bleregionen oftest svampeinfektioner pga. det fugtige miljø. Der er dermed forøget risiko for sygdomsforløb og hyppigere indlæggelser. Dette især hvis problemstillingen drejer sig om afføringsinkontinens. For borgere, som har mange fysiske lidelser som gør, at de har svært ved selv at udføre opgaven, kan det være svært for at udføre instrukser korrekt, føle/mærke hvornår man skal på toilet. Det kan resultere i dårlig blæretømning, med risiko for urinvejsinfektioner til følge, og det kan være svært at opretholde en ordentlig siddestilling, især i forhold til at kvittere afføring. Mangelfuld tømning af tarmen kan betyde mange små uheld med afføring i løbet af dagen. Erfaringer fra kommuner viser endvidere, at beboere på plejehjem ofte ikke har et individuelt tilpasset hjælpemiddel og anvender bleer, der ikke passer. Det resulterer i lækager, irriteret hud og deraf forringet livskvalitet for borgeren. Når borgere bliver udstyret med ble, bliver de mindre selvhjulpne. Det påvirker borgerens værdighed og selvrespekt ikke selv at kunne opretholde opgaverne omkring nedre toilette, og det kan have store konsekvenser for borgerens fysiske, psykiske og sociale velbefindende, ikke at kunne klare opgaverne selv, og at miste kontrol over kroppen. Mangelfuld forebyggende indsats og tabu, gør borgerne dårligere og forøger omkostninger omkring behandling. Mange danskere både mænd og kvinder lider af inkontinens, og lidelsen er særlig udbredt blandt den ældre del af befolkningen. Kun få søger hjælp, fordi det blandt andet er meget tabubelagt. Det vurderes, at kun 20-25 procent af kvinder med inkontinens søger hjælp hos lægen. Det hindrer en forebyggende indsats, og gør det svært at sætte ind med behandling tidligt i forløbet. Det koster i det lange løb. Sygdommen har af samme grund heller ikke samme fokus som andre folkesygdomme. Det vurderes, at der er et stort forbedringspotentiale ift. at forebygge inkontinens hos kommunens borgere. Borgerne stigmatiseres og det gør, at de bliver dårligere. Offentlige ressourcer er pressede Økonomisk tungt område. Både i direkte plejeomkostninger og følgesymptomer. Følgesymptomer medfører ekstra udgifter for kommunen til vask, hudprodukter, pleje mm. Offentlige budgetter bliver stadig strammere. Der opleves en stigning i antallet af borgere med inkontinens Arbejdsmiljøet for personale kan forbedres. Side 17

18 INKONTINENS PROBLEMETS ØKONOMISKE OMFANG Opgjorte kommunale tal og beregningsgrundlag: Aalborg driftsudgifter i hjemmepleje: 57 mio kr. Fordelt på 1200borgere = 47.500 kr./borger Procentdel plejekrævende borgere: xxx borgere/203.448 indbyggere= 0,6% Aalborg udgifter til hjælpemidler: 13 mio kr. Fordelt på 3807 borger = 3.414 kr./borger Thisted: 79.612 timer x 578,5 kr. (fritvalgspris personlig pleje) = 46 mio kr. Fordelt på 1047 borgere i hjemmeplejen = 43.988 kr./borger. Procentdel plejekrævende borgere: 1047 borgere/44.494= 2,4% Gennemsnitlig plejeomkostning (Aalborg/Thisted): 45.744 Kr./borger Gennemsnitlig procentdel plejekrævende borger af indbyggertal (Aalborg/Thisted): 1,6 % Anvendt gennemsnit til hjælpemiddel udgifter baseret på Aalborg: 4.314 Kr./borger Jammerbugt: 909 borgere Vesthimmerland: 500 borgere. Bleskift = 5 min, Sengetøj/tøj skift=15min. Side 18

19 INKONTINENS PROBLEMETS ØKONOMISKE OMFANG Gennemsnitlig plejeomkostning (Aalborg/Thisted): 45.744 Kr./borger Gennemsnitlig procentdel plejekrævende borger af indbyggertal (Aalborg/Thisted): 1,6 % Anvendt gennemsnit til hjælpemiddel udgifter baseret på Aalborg: 4.314 Kr./borger Kommune Indbygger-tal Vægtni ng i forhol d til indbyg gertal Antal borgere, der får bevilget ble Plejeomkostning i hjemmeplejen (hvis antal borger eller udgift ikke er opgjort, er tal beregnet ud fra kommunens indbyggertal og den gennemsnitlige plejekrævende borgerprocent samt omkostning pr borger fra Thisted og Aalborg.) Hjælpemiddel omkostninger (hvis antal borger eller udgift ikke er opgjort, er tal beregnet ud fra kommunens vægtning og den gennemsnitlige omkostning pr borger fra Aalborg.) Samlede omkostninger Frederikshavn 60.775 1,6 Beregnet: 972 borgere Hjørring 65.767 1.7 beregnet:1.052 borgere 44 mio 3,8 mio 47,8 mio 48 mio 4,1 mio 52,1 mio Jammerbugt 38.497 1 909 borgere 42 mio 2,4 mio 44,4 mio Rebild 28.866 0,8 Beregnet:462 borgere 21 mio 1,9 mio 22,9 mio Thisted (Mindst indbyggertæthed) 44.494 1,2 1047 borgere 46 mio 2,9 mio 48,9 mio Vesthimmerlands 37.586 1 500 borgere 23 mio 2,4 mio 25,4 mio Aalborg (størst indbyggertæthed) I alt omkostninger 203.448 5,4 1200 57 mio 13 mio 70 mio 281 mio 30,5 mio 311,5 mio Side 19

20 INKONTINENS PROBLEMETS INFLUERING PÅ BORGERNES LIVSKVALITET Værdighed og social liv reduceres Borgeren bliver stigmatiseret Etik og værdighed Dårlig hygiejne og inkontinens påvirker borgernes selvrespekt, selvoprettelse og livskvalitet. Inkontinens kan have store konsekvenser for den enkelte og kan i værste fald resultere i social isolation og fysisk inaktivitet og dermed forringet livskvalitet. Hæmmer borgerens livsudfoldelser, og får dem til at isolere sig. Inkontinens er tabubelagt. 400.000 danskere lider af ufrivillig vandladning. Mange af dem må bruge ble eller katetre for at klare sig igennem hverdagen. Det er forbundet med både besvær og bliver af de fleste også opfattet som flovt. Sundhed og velbefindende reduceres Dårlig nedre hygiejne kan påvirke borgernes sundhedstilstand. Specielt ældre mennesker bliver meget syge af f.eks. blærebetændelse med risiko for udvikling af en psykotisk tilstand, som kan være tilbagevendende, hvis borgeren ikke sikres sufficient blæretømning. Inkontinens kombineret med mangelfuld hygiejne kan resultere i hudproblemer til stor gene for borgeren. Det har stor betydning for borgerens velbefindende, at tarmfunktionen er velfungerende. Når man udstyres med et hjælpemiddel mister man funktioner. PROBLEMETS INFLUERING PÅ OFFENTLIGE RESSOURCER Medarbejder ressourcer Personale med spidskompetencer til vidensdeling Visiteret tid til personlig hygiejne og bleskift i hjemmeplejen Medarbejder ressourcer på områdecentrene går til hygiejne, toiletbesøg, bleskift, vask Medarbejder ressourcer i bofællesskaber og på institutioner går til hygiejne, toiletbesøg, bleskift, vask Tid til udredning og bevilling Tid til dokumentation Udgifter til lønomkostninger til inkontinensa Udgifter relateret til behandling og forebyggelse Udgifter til vask, hudprodukter Udgifter til inkontinens artikler Udgifter til medicin ved sygdom Udgifter til stort forbrug af antibiotika Større mængder af affald Udgifter relateret til følgesymptomer Omkostninger ved hyppigere lægebesøg: omkostninger til lægen, udgifter til transport Omkostninger ved indlæggelser og genindlæggelser Hjem versus arbejdsplads Giver borgeren pladsproblemer til lagerkapacitet Side 20

21 INKONTINENS PRIMÆR MÅLGRUPPE HVORDAN OPLEVER DE PROBLEMET Der er 2 muligheder: 1) Borgere med inkontinensproblemer og evt. bruger ble. Forslag til specificering: Inden for ældre-, handicap og senhjerneskadede området. (ældre er særligt belastet af sygdommen) Yngre borgere samt mænd, da der ikke findes gode alternativer til bleer og lignende pt. til disse grupper. 2) Borgere med begyndende inkontinens problemer (forebyggelse) Borgere som endnu ikke har erkendt problemet og som ikke bruger ble. Disse borgere har ofte en dårlig nedre hygiejne og oplever de samme følgevirkninger, såsom tilbagevendende blærebetændelse og lettere problemer med at holde på vandet. 1) Borgere med inkontinensproblemer og evt. bruger ble. Lugtgener Hyppige indlæggelser Fare for dehydrering De kan føle det som en hemsko at skulle bruge nuværende hjælpemidler og måske også er flove over at bruge dem. 2) Borgere med begyndende inkontinens problemer (forebyggelse) Det er ikke værdigt og meget tabubelagt at være inkontinent og skulle søge hjælp hertil. Side 21

22 INKONTINENS SEKUNDÆR OG TERTIÆR MÅLGRUPPE HVORDAN OPLEVER DE PROBLEMET Pårørende Omgangskreds Plejepersonale, Læger, Administrativ personale Plejepersonale, Læger, adminstrativt personale: Der er stigende efterspørgsel efter udredning Indlæggelser der evt. kan forebygges. Pårørende og omgangskreds: Etisk dilemma hvis borgeren ikke selv tager emnet op Pårørende og omgangskreds vil opleve at borgeren trækker sig tilbage fra sociale aktiviteter Det kan være pinligt og akavet for både borgeren og pårørende, når det gælder emnet inkontinens. Det kan være svært for pårørende at få taget hul på emnet. Det kan ikke forventes at de pårørende skal kunne tackle opgaven omkring nedre toilette, og det er svært for borgeren selv at skulle bede om hjælp hertil. Tilbagevendende sygdom tærer på både borger og pårørende, og pårørende kan risikere at skulle bruge meget tid omkring sygdomsforløb, hvormed der kan være tabt arbejdsfortjeneste Ubehaget ved at bo sammen med en inkontinent ægtefælde, øget vasketøj, social fobi. Side 22

23 INKONTINENS MÅLET MED AT ADRESSERE PROBLEMET At forbedre behandling af inkontinens. At gøre borgerne mere selvhjulpne og øge selvværd og livskvalitet At finde løsninger, hvormed borgerne selv kan klare toiletbesøg efter individuelle behov og har mulighed for at varetage toiletbesøg og personlig hygiejne selv. At skabe offentlige besparelser Med de rette produkter og plejerutiner kan udgifterne til inkontinens nedbringes, f.eks. ved eliminere unødvendigt produktforbrug (f.eks. bleer) og ekstraarbejde, spare på vasketøjet og hudbehandlingerne?? At forebygge inkontinensproblematikker Primær profyllakse (forebyggelse) Sekundær profyllakse (forebyggelse) Tertiær profyllakse (forebyggelse) Ev.t fokus på de kommende ældre Mere ensartet udredning Randers Kommune har på et år sparet 800.000kr. ved at uddanne 60 nøglepersoner på inkontinensområdet, etablere en åben inkontinensklinik i Randers Sundhedscenter samt ved at lave indkøbsaftaler og skifte leverandør af hjælpemidler. Udover at tænke nyt i forhold til, hvordan personalet på områdecentrene arbejder med inkontinente borgere, så har Randers Kommune også stor fokus på at undgå, at borgerne overhovedet ender i en situation, hvor det er nødvendigt at bruge ble. Side 23

24 DEMENTE I EGET HJEM PROBLEMETS KERNE Demens forefindes i forskellige grader, og for nogle borgere kommer det i etaper. Demens giver borgerne problemer med de daglige opgaver og med at opretholde et hjem og en dagligdag: Demente oplever forstyrrelser i såvel korttidshukommelse som langtidshukommelse. Demente kan have problemer med at genkende ting som kaffemaskinen, vaskemaskinen, og hvordan de skal betjenes. Eller opgaver som at låse eller åbne døre, støvsuge, handle ind, osv. Borgere med demens går ofte hjemmefra og har besvær med at finde hjem igen, hvilket er en hyppig problematik for kommunen. Demente kan ofte ikke finde ting i hjemmet, fordi de glemmer hvor de har lagt dem. Utryghed er en stor problemstilling, da borgere glemmer hvor døre leder hen, hvornår personer skulle komme og besøge dem, og hvad de laver det pågældende sted. Forebyggelse En stor udfordring inden for dette område er at identificere borgere i de første stadier af demens, for at kunne sætte hjælpen ind på det rigtige tidspunkt. Den første opgave er derfor at finde måder hvorpå den forebyggende indsats, udover medicinering, kan blive sat i værk på det rigtige tidspunkt. På nuværende tidspunkt er der allerede i Thisted Kommune igangsat kompetenceudvikling af medarbejdere i visitationen og hjemmeplejen, så identificering og forebyggelse på demensområdet bliver optimeret. Det er fagligheden hos medarbejderne, der kommer i kontakt med borgerne, der skal være i top for at gøre dette muligt. Udfordringerne og problemerne i dagligdagen er dermed en stort psykisk belastning for medarbejdere, pårørende og borgeren selv, når demente befinder sig i eget hjem. Antallet og andelen af ældre er stigende og heraf også antallet af demente. Det stadigvæk stigende antal demente, som ønsker at blive i eget hjem. Der efterspørges hjælpermidler, som kan understøtte dette. Side 24

25 DEMENTE I EGET HJEM PROBLEMETS RELEVANS Borgerne er mest trygge ved at blive i eget hjem og plejehjemspladser til demente er omkostningstunge Borgere med begyndende demens, samt lettere grad af demens, oplever stor tryghed i at være i vante omgivelser i deres eget hjem. Forvirringen over at skulle flytte i nye omgivelser, hvor alle rutiner skal lægges om, kan påvirke sygdomsforløbet. Derfor er det i borgernes interesse at blive i eget hjem så lang tid som muligt. Demente i eget hjem kræver ekstra omsorg, pleje og tilsyn af hjemmeplejen. Hvis indsatsen/hjælpen kommer tidligere, kan flere borgere blive i eget hjem længere og man kan udsætte tidspunktet, hvor det kunne blive aktuelt med plejehjemsplads. Det bliver relevant at se på, hvordan det vil være muligt at udbygge og forbedre funktionsniveauet hos demente. Borgere med demens i varierende grad findes også på områdecentrene. Demenspladserne er de dyreste på centrene, hvormed incitamentet for at bibeholde demente i eget hjem længst muligt bliver forstærket. Ydermere er der mulighed for at overføre eventuelle løsninger på problemstillingerne, de demente oplever i hverdagen til områdecentrene, hvor dementes hverdag om muligt kan blive mere selvhjulpen. Borgere med demens oplever livskvalitet ved at kunne klare sig selv, være noget for andre og kunne varetage de helt basale gøremål i deres dagligdag. Hjemlige rammer betyder vante omgivelser, som understøtter struktur og rutiner i hverdagen. Strukturen og omgivelserne giver borgerne tryghed og sikkerhed, og hjælper dem til at kunne fungere omkring gøremålene. Side 25

26 DEMENTE I EGET HJEM PROBLEMETS RELEVANS Tidlig indsats med ny teknologi er vigtig, da velfærdsteknologi kan lette arbejdet fremover og øge den demente borgers livskvalitet. Det vigtigt at ny velfærdsteknologi indføres tidlig i sygdommen, da det letter arbejdet fremover. Borgere, som er meget demente er svære at oplære i nye teknologi (eksempelvis skylle-tørre toiletter) og de føler det utrygt at bruge ny teknologi. Med andre ord skal de være bekendte med teknologien FØR de er hårdt ramt af sygdommen. Yderligere vil træning og stimulering øge borgernes chancer for at klare sig selv længst mulig, og af den vej øge livskvaliteten. Jo mere demente borgerne er, jo mere plejekrævende vil de være. Derfor vil ny teknologi, der kunne øge mulighederne for at klare dagligdagen selv og være med til at stimulerer og aktivere borgerne, så de fastholder deres færdigheder, være en besparelse for kommunen. Borgeren er utryg ved ikke at kunne klare dagligdagens gøremål. Det må formodes, at redskaber til at håndtere dagligdagens gøremål og aktiviteter vil forbedre den dementes livskvalitet. Sygdommen påvirker også pårørendes livskvalitet og har store offentlige omkostninger Der er store menneskelige og samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med sygdommen. Det er ikke kun borgeren, der rammes af demens som bliver berørt af sygdommen, men i høj grad også pårørende og plejepersonale. Pårørende til demente kræver også pleje, da det er svært for familien at kapere et demens sygdomsforløb, og det at kunne rumme en dement i eget hjem. Derved bliver denne gruppe af borgere i hjemmepleje regi hurtigt et omkostningstungt område. Hvis demente borgere har mulighed for at varetage flere af dagligdagsopgaverne selv og fungere bedre i eget hjem, vil det derfor være muligt at nedsætte den nødvendige visiterede tid til denne borgergruppe. Stigende problematik Det er en voksende problematik og behovet for skærmet pladser er stigende. (I Jammerbugt Kommune har man udvidet med 15 pladser over det sidste år fra 58 pladser til 73 pladser) Der diagnosticeres flere yngre personer med demens og eftersom levealderen er stigende, bliver der flere ældre med demens, samt de lever længere. Side 26

27 DEMENTE I EGET HJEM PROBLEMETS ØKONOMISKE OMFANG Opgjorte kommunale tal og beregningsgrundlag: På landsplan er der 85-87.000 demente borgere pt., og antallet er stigende. Ifølge Regionen er der diagnosticeret 659 borgere i 2011 og 699 borgere i 2015. Mellem 300-400 borgere er kendte i plejen. Resten støttes via pårørende. Omkostninger knyttet til problemet: Personaleressourcer til støtte/guidning/pleje af borgeren med demens Personale med spidskompetencer til videns deling Udredning og bevilling i forhold til hjælpemidler (gps, måtter ect.) Indlæggelser og genindlæggelser Dokumentation Støtte/uddannelse til pårørende Praktisk bistand og personlig pleje af demente Håndtere de relativt mange hjemmeplejekald og nødkald, de dement i egen bolig foretager, fordi de er utrygge og ikke kan klare hverdagens gøremål. Demente der falder eller forvolder andre skade En stor del af de borgere, der udviser tegn på demens, er ikke diagnosticeret, så det er ikke muligt at sætte tal på. På samme tid er der ingen driftsomkostninger i budgettet for hjælpemidler, der omhandler dette område. Derudover er der ingen visiteret timer specificeret på demenssymptomer eller lidelser, hvormed det ikke er muligt at estimere omkostninger hertil. Områdecentrene har demenspladser, men udgifterne til dette indgår ikke I fokusområdet, da de ikke er en del af målgruppen. Side 27

28 DEMENTE I EGET HJEM PROBLEMETS ØKONOMISKE OMFANG Kommune Indbygg er-tal Vægtning Antal borgere, der får hjælp pga. demens Plejeomkostning i hjemmeplejen Hjælpemiddel omkostninger Samlede omkostninger Frederikshavn 60.775 1,6 Ikke opgjort??? Hjørring 65.767 1.7 Ikke opgjort??? Jammerbugt 38.497 1 Ikke opgjort??? Rebild 28.866 0,8 Ikke opgjort??? Thisted (Mindst indbyggertæthed) 44.494 1,2 Ikke opgjort??? Vesthimmerlands 37.586 1 Ikke opgjort??? Aalborg (størst indbyggertæthed) 203.448 5,4 Ikke opgjort??? I alt omkostninger??? Side 28

29 DEMENTE I EGET HJEM PROBLEMETS INFLUERING PÅ BORGERNES LIVSKVALITET PROBLEMETS INFLUERING PÅ OFFENTLIGE RESSOURCER Borgeren oplever det utrygt og som nederlag, at der er færre og færre opgaver de selv kan løse. Manglende kontrol over eget liv og tab af funktionsniveau Kan opleve magtovergreb Forandringer og nye ting bliver hurtigt kilden til usikkerhed og forvirring for borgere med demens. Væsentligt øget ressourcer på pleje, hjælpemidler, dokumentation og øvrige tilbud, der er i kommunen (aflastning, aktivitetscenter ect.) Øget lægekontakt (udredning, medicinændring, pårørende kontakt) Adm. arbejde i forhold til udarbejdelse af værgemål Visiteret tid: tilsyn, medicingivning, besøg Hjemmepleje løntimer: ekstra besøg, kontakt med pårørende, huske opgaver, struktur, holde styr på borgeren, forebygge forvirring hos borgeren. Demenskoordination Områdecenterpladser til demente Udgifter på centrene til ting som flugtmåtter og gps Side 29

30 DEMENTE I EGET HJEM PRIMÆR MÅLGRUPPE HVORDAN OPLEVER DE PROBLEMET Borgere med begyndende eller mild grad af demens, der bor i eget hjem Borger med demens i eget hjem Borgere med begyndende demens har brug for at blive aktiveret og stimuleret også socialt for at de bibeholder og vedligeholde deres evner og så de kan fortsætte med at løse en lang række opgaver alene, eller uden så meget hjælp. Borgere med begyndende demens oplever en øget psykisk belastning grundet ændringer i deres adfærd som opfattes som uhensigtsmæssig. De kan f.eks. opleve pludselig at befinde sig et sted, som de ikke erindrer at ville være, eller de kan lige pludselig ikke finde hjem derfra. Derudover kan de have svært ved at fungere i hjemmet, da det kan være problematisk at opretholde struktur i dagligdagen. Dette kan komme tilsyne i f.eks. hygiejne, søvnrytme, huske at slukke for komfuret, tage tøj på og vaske tøj. Særligt for målgruppen er også, at de kan have svært ved at erkende deres sygdomstegn. Derfor befinder de sig ofte i et følelsesmæssigt stadie præget af krise og sorg over deres situation. Indgribende på livsførelsen Angst og usikkerhed i forhold til situationen Afhængighed af andre Side 30

31 DEMENTE I EGET HJEM SEKUNDÆR OG TERTIÆR MÅLGRUPPE HVORDAN OPLEVER DE PROBLEMET Pårørende. Plejepersonale, læge, adm.personale Pårørende Pårørende bliver kraftigt påvirket af at have et familiemedlem med demens. At være pårørende (uformel plejer) til en dement kan være særdeles udfordrende og stressende. Det kan være meget svært at have tillid til, om vedkommende kan være alene. De kan blive utrygge eller nervøse ved at efterlade den demente alene hjemme, fx når de skal på arbejde mv.. med tanke på de skader, den demente kan forvolde på sig selv og andre. Der bruges meget tid på at tackle problemstillingerne omkring et dement familiemedlem. Denne belastning kan i værste fald gå ud over de pårørendes arbejde, som også kommer til syne i statistikken fremlagt af Jammerbugt kommune omkring tabt arbejdsfortjeneste. Plejepersonale, læge, adm. personale Behov for opdatering i forhold til sygdomsforløb, herunder ny medicin Større pres på kommunens tilbud Håndtering af pårørendes afmagt Lovgivning kan være en barriere i forhold til den hjælp, der er behov for her og nu Side 31

32 DEMENTE I EGET HJEM MÅLET MED AT ADRESSERE PROBLEMET Øge borgernes selvhjulpenhed samt aflaste de pårørende. For begges vedkommende vil det øge deres livskvalitet og hvis velfærdsteknologi skal lykkes hos demente, skal det indføres i de tidlige stadier af sygdommen Andre hjælpeforanstaltninger end de nuværende kendte. Målet er at demente borgere får mulighed for at opretholde deres funktionsniveau så lang tid som muligt, og derved have mulighed for at være i eget hjem i længere tid. Den ønskede effekt heraf er, at timeressourcer brugt på denne målgruppe i hjemmeplejen og visitationen kan reduceres. Derudover ønskes den psykiske belastning for pårørende og borgeren reduceret med forbedringer i livskvalitet og socialt samvær. Side 32

33 Bearbejdning og prioritering 31. Oktober 2013 Side 33 NOPII NOrdjysk Platform for Innovative Konkretiseringsmøde Initialer: CLL

34 Indledende prioritering I har indledende prioriteret ud fra kommunale kriterier disse er interessante at tage den bevidsthed med videre! Vi skal nu finde frem til en fælles forståelse af muligheder og barrierer for de forskellige fokusområder - og vurdere disse. Hvilke overvejelser ligger til grund for prioriteringer? Jammer bugt Hjørring Thisted Vesthimmer -land Aalborg Frederikshavn Rebild Samlet Medicingivning 1 2 3 2 2?? 10 Inkontinens 2 1 1 1 3?? 8 Demente i eget hjem 3 3 2 3 1?? 12 31. Oktober 2013 Side 34 NOPII NOrdjysk Platform for Innovative Konkretiseringsmøde Initialer: CLL

35 Sandsynlighed/potentiale Med udgangspunkt i den viden, vi har nu, skal vi lave en fælles prioritering. Ukvalificeret, men nødvendig. Fremadrettet arbejder vi os dybere ned i forståelsen af problemet (potentialet) og indsigten i mulighederne (sandsynligheden). 31. Oktober 2013 Side 35 NOPII NOrdjysk Platform for Innovative Konkretiseringsmøde Initialer: CLL

POTENTIALET VED AT LØSE PROBLEMET 100% Demente i eget hjem Omk.? Hjælpemidler: 30,5 mio. Inkontinens Omk. 311,5 mio. Plejeressourcer 28 mio. 50% Simplificeret tværkommunal prioriteringsgrundlag til Nopii Medicin Omk. 71 mio. 0% 0% 50% 100 % SANDSYNLIGHED FOR AT FINDE EN LØSNING

37 Vurdering af fokusområdernes sandsynlighed for realisering. Hvor stor er sandsynligheden for at løse problemstillingen og komme frem til en løsning, der kan realisere et interessant potentiale? -Hvilke muligheder - er der fx allerede oplagte dialogpartnere markedet? -Hvad giver projektet medvind? -Hvilke barrierer? -Hvad giver projektet modvind? 31. Oktober 2013 Side 37 NOPII NOrdjysk Platform for Innovative Konkretiseringsmøde Initialer: CLL

38 Vurdering af fokusområdernes potentiale. Hvor stort et økonomisk potentiale vurderes der at kunne realiseres, ved at løse problemstillingen? -Hvor mange borgere kunne gøres selvhjulpne (se evt. på omkostning pr borger)? -Hvilke ydelser kunne skæres ned? 31. Oktober 2013 Side 38 NOPII NOrdjysk Platform for Innovative Konkretiseringsmøde Initialer: CLL

39 Tværkommunal prioritering Deles i 3 grupper Placer fokusområderne på akserne. Præsentation og endelig vurdering 31. Oktober 2013 Side 39 NOPII NOrdjysk Platform for Innovative Konkretiseringsmøde Initialer: CLL

POTENTIALET VED AT LØSE PROBLEMET 100% Hjælpemidler: 30,5 mio. Plejeressourcer 28 mio. 50% Demente i eget hjem Omk.? Inkontinens Omk. 311,5 mio. Medicin Omk. 71 mio. 0% Samlet tværkommunalt billede! Hvor mange projekter skal vi køre og hvilke? 0% 50% 100 % SANDSYNLIGHED FOR AT FINDE EN LØSNING

41 MARKEDSMODNINGSFONDEN Støtter innovative indkøb Ansøgningsfrist: 15 januar og 25 april Hvad kan man få tilskud til? Offentlige aktører som kommuner og regioner kan få tilskud til at dække udgifter forbundet med faserne op til selve købet af innovative løsninger fx til interne timer og eksterne omkostninger. Faserne dækker opgaver som behovsafdækning, markedsdialog og analyse, valg af udbudsform samt selve udformning og gennemførelse af udbud. Markedsmodningsfonden kan ikke støtte selve indkøbet 31. Oktober 2013 Side 41 NOPII NOrdjysk Platform for Innovative Konkretiseringsmøde Initialer: CLL

42 VALGT FOKUSOMRÅDE(R): FORBEREDELSE AF UNDERSØGELSESDESIGN Side 42 Konkretiseringsmøde

UNDERSØGELSE AF BEHOV OG ØKONOMI Vi kender nu problemets indhold og omfang - og hvilke mål, vi søger at opnå. Hvad er det vi ikke ved, i forhold til at kunne efterspørge en løsning? 3 grupper! Definere spørgsmål i hver gruppe på henholdsvis: Økonomisk analyse: Brugerbehov: _ Markedet:

44 Plan fremadrettet 2. OPERATIONALISERING DEFINITION AF FOKUSOMRÅDE UNDERSØGELSESDESIGN UNDERSØGELSE ANALYSE/PERS PEKTIV-SKIFTE KRAV+ STATUS VÆRKTØJ TIL DIALOG Arbejdsgrupper undersøger 31. Oktober: Operationaliserings -møde 27. november: 9. december: 20.-21 januar: Planlægningsworkshop Midtvejsundersøgelsesworkshop 3 og evt. 4.marts: Debriefingsworkshop 31. marts: Kravspecificerings -workshop 22. april: Præsentations -workshop MODELUDVIKLING 2. december: Evaluerings/modelud viklings-workshop 4. april: Evaluerings/model udviklingsworkshop 31. Oktober 2013 Side 44 NOPII NOrdjysk Platform for Innovative Konkretiseringsmøde Initialer: CLL

45 Plan fremadrettet Bemanding Brugerundersøgelse Økonomisk analyse Markedsscreening Kommunikation og dialog med erhvervslivet 31. Oktober 2013 Side 45 NOPII NOrdjysk Platform for Innovative Konkretiseringsmøde Initialer: CLL

46 Tak for i dag og på gensyn den 9. december 31. Oktober 2013 Side 46 NOPII NOrdjysk Platform for Innovative Konkretiseringsmøde Initialer: CLL

47 Den innovative indkøbsproces 1. Strategisk problemstilling 2. Operationalisering af udfordringer 3.Markedsdialog 4.Innovativt udbud 5.Innovativt indkøb/opi 6. Implementering og effekt 1. Potentiale?!! $! Problem Problem forståelse prioritering og fokus Behovs- & system forståelse Potentielle funktionskrav og omkostnings-analyse (økonomisk reference model) Dialog med markedet og kvalificering Indledende markedsforståelse udbud Konsortie dannelser OPIprojekter Vurderingskriterier Svar på Business case og effektberegning er Valg af løsning/sa Funktionsudbud marbejdsmodel Udvikling? Implementeri ng. Effekt måling Potential e 31. Oktober 2013 Side 47 NOPII NOrdjysk Platform for Innovative Konkretiseringsmøde Initialer: CLL