KvægInfo nr.: 1360 Dato: 17-08-2004 Forfatter: Tine Rousing Af Tine Rousing Afdeling for Husdyrvelfærd og Sundhed, Danmarks Jordbrugsforskning, e-mail: Tine.Rousing@agrsci.dk Velfærdsvurdering i malkekvægbesætninger med sengebåsestalde - et fremtidigt beslutningsstøtteværktøj I de seneste år har der været øget fokus på husdyrenes velfærd i landbruget. Den offentlige debat vedrører bekymring for hvordan dyrene har det i moderne husdyrproduktion. Forarbejdnings- og detailleddet lægger mere vægt på dyrevelfærd ved at stille krav til dyrevelfærd i produktions- og kvalitetskoncepter for derved at kunne tilgodese efterspørgslen og forbrugernes interesse. God dyrevelfærd kan betragtes som et selvstændigt produktionsmål, som defineres på linje med fødevaresikkerhed og produktivitet. Producenten har i så fald brug for et værktøj, der objektivt og sikkert kan bruges til vurdering af dyrevelfærden i besætningen et værktøj, der skal kunne identificere problemområder, og danne grundlag for handling. Den enkelte besætning er i fokus Husdyrenes velfærd er ikke alene bestemt af de fysiske rammer for deres tilværelse, men også af samspillet mellem produktionssystem og den daglige pasning og overvågning. Eksempelvis har Thomsen og Kjeldsen (2003) samt Winckler og Willen (2001) fundet betydelige besætningsforskelle i dødelighed og halthed hos malkekøer. Ved Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Husdyrsundhed og Velfærd har forskere i en årrække arbejdet på at udvikle velfærdsvurderingssystemer til brug i den enkelte besætning. Formålet er at give den enkelte driftsleder et grundlag for dels at bedømme om velfærden er tilfredsstillende på hans/ hendes besætning, samt at give anvisninger for hvordan husdyrvelfærden kan forbedres på kort og på langt sigt. I det følgende præsenteres et velfærdsvurderingssystem, som har til formål at danne basis for besætningsindividuel beslutningsstøtte i malkekvægbesætninger, hvor køer opstaldes i løsdrift. Endvidere præsenteres en analyse af rådgiveres mening om velfærdsvurderingssystemets relevans. Velfærd kan ikke vurderes direkte dyrenes sundhedstilstand og adfærd giver svarene Dyrevelfærd er et omdiskuteret og ikke entydigt defineret begreb. Her skal dyrevelfærd forstås som en tilstand hos det enkelte dyr, som er betinget af de oplevelser, positive som negative, dyrene har igennem et livsforløb. Det er ikke muligt direkte at registrere dyrs oplevelser, ej heller er en vægtning af forskellige
oplevelser umiddelbart tilgængelig. Derfor må dyrevelfærd vurderes på basis af en række indikatorer for velfærdstilstanden. Udvalgte adfærdsforekomster og adfærdstest samt sygdomsregistreringer og fysiologiske registreringer, som relaterer til dyrs oplevelser er vægtige velfærdsindikatorer. Eksempelvis kan registreringer af halthed og undvigelse af menneskers nærvær inddrages i en velfærdsvurdering, fordi disse antageligt er forbundet med henholdsvis oplevelserne smerte og frygt. Også information om de fysiske rammer samt managementrutiner er væsentlige velfærdsindikatorer, fordi disse beskriver de aktuelle forhold, som kan påvirke dyrene i positiv og negativ retning. Forskere fra DJF har, i tæt samarbejde med internationale kollegaer, udviklet en velfærdsindikatorprotokol. En protokol, der foreslår velfærdsindikatorer til brug for besætningsindividuel beslutningsstøtte i malkekvægbesætninger med sengebåsestalde. Protokollen omfatter: En beskrivelse af den forventede velfærdsrelevans af hver enkelt velfærdsindikator. En vurdering af den enkelte velfærdsindikators bidrag til velfærdsvurderingen, med det formål for øje, at velfærdsvurderingen bliver så fuldstændig som muligt. En vurdering af de relaterede registreringer og tests praktiske anvendelighed. Udvælgelse af velfærdsindikatorer til velfærdsvurderingssystemet beror på en vurdering af bedste kompromis mellem disse forhold. Protokollen er delvist publiceret, idet den i en DJF-rapport foreligger som et afsnit omhandlende malkekøer (Rousing, 2003). I Tabel 1 er der her givet en oversigt over velfærdsindikatorer til velfærdsvurdering af malkekøer opstaldet i løsdrift. Tabel 1. Velfærdsindikatorer til brug i malkekvægbesætninger med sengebåsestalde Staldsystem Management Indhusningsdesign - Staldskitse (Lokalisering af sengebåse, foderbord, kraftfoderautomater, drikkekar/-kopper, adgang til mark, sygebokse, kælvningsbokse) Overflader og materialer generelt (Skarpe kanter og hjørner, fremstående rørender, ubeskyttede bolte i smalle passager, gulvtype (spalter, beton), huller i gulv, løse spalter) Sengebåsen (Dimensioner, sengebøjletype, placering af nakkebom og brystplanke, lejets kvalitet) Passager (Bredde af gangarealer, blinde passager, brug af og kvalitet af skrabeanlæg) Opsamlingsplads (Dimensioner) Forværk og foderbord (Kapacitet, type, dimensioner af hhv. forværk og krybbe, mulighed for fiksering af enkeltdyr) Drikkefaciliteter (Kapacitet; for drikkekopper: vandtryk, for kar: volumen og karlængde) Børster (Brug af, type, kvalitet) Fodbad (Brug af, dimensioner) Klima indendørs (Naturlig ventilation (åbne / halvåbne vægge) samt brug af og i så fald politik for ventilationsregulering) Lysforhold (Antal timer pr. døgn med kunstig belysning, lysforhold ved diverse ressourcer eks. vand, ved foderbord) Adfærd Menneske-dyr-forhold (Undvigen ved menneskers tilnærmelse) Adfærd under malkning, der indikerer ubehag eller frygtsomhed (Trippen og sparken samt gøden, urineren og halepisk under malkning) Rejse-sig-adfærd (Besværet eller unormal rejse-sigadfærd) Belægningsgrad (Antal dyr pr. sengebås, pr. drikkefacilitet, pr. ædeplads) Rense- og strøpolitik (Kvantitet og kvalitet af strøelse i sengebåse, kvalitet og renhed af madrasser og gulve generelt) Fodringsstrategi (Ad lib. / restriktiv (i forhold til belægningsgrad), TMR, antal udfodringer pr. døgn) Vandforsyning (Vandkvalitet, ikke funktionsdygtige vandkopper, lavt vandtryk) Afgræsning (Praktisering af afgræsning ja/nej, timer pr. døgn på græs, belægningsgrad på græs, længde af og kvalitet af drivgange, mulighed for vandtildeling, læ og skygge på græs, rutiner i forbindelse med hentning af køer) Sygdom Klinisk vurdering: Huld (magre / tynde / normale / ved godt huld / fede) Renhed (få gødningsrester v. haleparti / få gødningsrester v. hale og på underben / større dele af kroppen tilsvinet / hudirritation) Hudlæsioner (få læsioner / mange læsioner) Ektoparasitter (mindre og afgrænset udbredelse / flere og større angrebne områder) Trykninger (håraffald / fortykkelse / let hævelse / svær hævelse / sårdannelse / infektion (samt angivelse af lokalisering) Halthed (let halthed / svær halthed / springhalt) Klovlængde (let forvoksede klove evt. let ændret fodstilling / forvoksede klove og tydelig ændret fodstilling / svært forvoksede klove og gang på hæle ) Yverlæsioner (flere vorter / vorter m. sår / pattesår / klippede pat(ter) og/eller gold(e) pat(ter) / hævet kirtel / yverødem /hård(e) patte(r) / tydelig udtrækning)
Almenbefindende (påvirket) Afprøvning af velfærdsvurderingssystem i 10 private besætninger Velfærdsindikatorprotokollen blev i perioden 1999 til 2000 afprøvet i 10 kommercielle malkekvægbesætninger med mellem 100 og 150 malkekøer, hvor køerne var opstaldet i sengebåsestalde. I løbet af et år, blev der i hver besætning gennemført 6 besøgsrunder med 2 måneders mellemrum. Ved hver besøgsrunde foretog en dyrlæge en klinisk undersøgelse på en repræsentativ stikprøve af køerne. Endvidere blev der gennemført følgende adfærdsobservationer på køerne: Forekomst af frygt og ubehagsadfærd under malkning (alle køer ved morgenmalkning) Testning af undvigelse af menneskers tilnærmelse (repræsentativ stikprøve), samt Forekomst af besværet og/eller unormal rejse-sig-adfærd (alle hvilende køer ved middagstid). For kalve og opdræt blev der foretaget kliniske undersøgelser, vurdering af frygtsomhed samt observationer af spontan adfærd (leg og patteadfærd hos mælkefodrede kalve). Ved hver besøgsrunde indsamledes også information om kvaliteten af pasningen (eksempelvis belægningsgrad, renhed af sengebåselejer og vandkoppers funktionsdygtighed). Indledningsvis blev lavet en detaljeret beskrivelse af produktionssystemet samt gennemført et managementinterview. Ændringer i management blev registreret løbende. Afprøvningen i de 10 besætninger viste, at der var stor variation mellem besætningerne. Et par eksempler er givet i Tabel 2, der illustrerer opsummerede resultater for testning af køers respons på et menneskers tilnærmelse, deres adfærdsrespons under malkning samt udvalgte resultater af den kliniske undersøgelse. Tabel 2. Afprøvning af velfærdsindikatorprotokollen i 10 større kommercielle besætninger (Rousing et al., 2001) Besætning 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Undvigelse af menneskers tilnærmelse, % køer 17 24 33 23 21 48 42 12 22 10 Køer testet, antal i alt for 6 besøg 107 84 101 80 102 73 83 102 82 86 Frygt-/ubehagsadfærd under malkning, % køer 42 37 45 31 30 41 51 34 23 49 Køer testet, antal i alt for 6 besøg 552 775 685 903 791 687 665 758 491 622 Magre og tynde køer, % køer 16 17 10 20 20 22 6 25 9 16 Trykninger m. sår/infektion, % køer 18 38 8 26 3 16 5 23 32 26 Hudparasitter, % køer 0 29 14 40 32 7 19 37 30 24 Halthed, % køer 4 14 9 17 11 27 7 18 10 6 Pattelæsioner, % køer 13 11 16 11 6 5 6 11 19 13 Køer testet, antal i alt for 6 besøg 552 775 685 903 791 687 665 758 491 622 Oplæg til beslutningsstøtte baseret på besætningens egne resultater Resultatet af afprøvningen er præsentere i individuelle og anonyme gårdrapporter velfærdsvurderingsrapporter (Rousing et al., 2001). Velfærdvurderingsrapporterne afrapporterer besætningens målinger af velfærdsindikatorerne, idet der indledningsvis gives en kort opsummering af afprøvningen. De velfærdsindikatorer, der har vist de mest kritiske værdier er fremhævet, og mulig indbyrdes relation fremhæves. Herefter følger resultater af den fulde afprøvning. Resultaterne er delt op på dyregrupper (køer, kalve, opdræt) og på indsatsområderne (adfærdsregistreringer, klinisk undersøgelse, staldsystembeskrivelse og managementoplysninger). Resultaterne af adfærdsregistreringer og klinisk undersøgelse er udtrykt dels ved et gennemsnit af alle 6 besøgsrunder, dels i et appendiks som rådata for hver besøgsrunde. Gennemsnitstallene er for dyreregistreringerne sammenstillet med de øvrige besætningers resultater. Der er således for hver indikator mulighed for at få et godt indtryk af såvel niveau som variation mellem besætninger, som overordnet har det samme produktionssystem. Dette skulle give grundlag for at vurdere egne resultater, hvilket ellers er vanskeligt, især for dyreregistreringerne, hvor der ofte ikke er defineret normer eller anbefalinger. For staldsystembeskrivelse og managementoplysningerne angives den respektive besætnings resultater, og disse sammenstilles med generelle anbefalinger på området (Anonym, 2001). Rådgivernes mening Rådgivernes mening om velfærdsvurderingssystemet som et beslutningsstøtteredskab blev undersøgt ved at spørge 12 kvægkonsulenter og 9 kvægfagdyrlæger om relevansen af at inddrage hhv. systemoplysninger,
adfærdsregistreringer og resultater af kliniske undersøgelser. Rådgiverne fik tilsendt materiale fra 2 cases uddrag af 2 besætningsspecifikke velfærdsvurderingsrapporter. Rådgiverne blev informeret om at materialet var tiltænkt som baggrund for, at den enkelte landmand sammen med sine rådgivere skulle kunne vurdere om husdyrvelfærden på besætningen er tilfredsstillende, samt skulle kunne fokusere indsatsen for velfærdsforbedrende tiltag. Som en central del af spørgeskemaundersøgelsen, blev rådgiverne bedt om at angive relevansen af de enkelte velfærdsindikatorer ved afkrydsning (1 for angivelse af at indikatoren ikke er relevant, 2 at indikatoren er mindre relevant, 3 at indikatoren er noget relevant, 4 at indikatoren er meget relevant og 5 at indikatoren er særdeles relevant). Resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen viste at såvel konsulenter som dyrlæger generelt vurdere de foreslåede velfærdsindikatorer som værende relevante at inddrage i et velfærdsvurderingssystem. Figur 1 illustrer hhv. konsulenternes og dyrlægernes angivelse af de enkelte velfærdsindikatorers relevans. Heraf kan det ses, angivet ved medianværdier, at relevansen af information om opstaldningssystemet varierede fra mindre relevant til særdeles relevant, at relevansen af adfærdsregistreringer og -tests varierende fra noget relevant til særdeles relevant, og at relevansen af den kliniske undersøgelse vurderes at være meget til særdeles relevant. 5 4 3 2 1 0 Antal senge Vand (antal, lokal.) Figur 1. Illustration af et rådgiveres angivelse af udvalgte besætningsindikatorers velfærdsrelevans (skoring 1-5; ikke relevant særdeles relevant). Medianværdier samt 25 % og 75 % kvartiler for hhv. 7 kvægfagdyrlægers og 10 kvægkonsulenters Dyrlægesvar svar er (median) illustreret. Konsulentsvar (median) Sygebokse (antal, lokal.) Areal opsaml.plads Dimensioner senge Bredde gangarealer Gulvtype (spalter, fast gulv) Type malkestald Div. dim. v. foderbord Undvigetest Huld Tilsvining Trykninger Skab Halthed Lange klove Alm. Befindende Konklusion Relevant, men omfangsrigt! Resultaterne fra afprøvningen af velfærdsindikatorprotokollen i kommercielle malkekvægbesætninger viste stor variation mellem besætningerne for især de dyrebaserede registreringer. Spørgeskemaundersøgelsen viste, at landmandens rådgivere vurderede de enkelte velfærdsindikatorer relevante at inddrage i et beslutningsstøtteværktøj. Disse resultater understreger nødvendigheden af at udvikle velfærdsvurderingssystemer, der fokuserer på den enkelte besætning, og har styrket det foreslåede velfærdvurderingssystem, der inddrager registreringer af ikke blot staldsystem og management, men også adfærds- og sygdomsforekomster. De udarbejdede årsrapporter baserer sig på 6 registreringsrunder i hver besætning. Forud for disse foretages der ét besøg, hvor der indhentes information om staldsystem og managementrutiner. Registreringsrunderne består hver af hhv. et ½-dags besøg, hvor der foretages kliniske registreringer samt 7-8 timers adfærdsregistreringer fordelt over 2 dage. Efterfølgende samles resultaterne i en gårdrapport, der præsenteres for og diskuteres med den enkelte landmænd. Registreringerne tænkes ved implementering gennemført af hhv. den praktiserende dyrlæge og en landbrugstekniker. Rapportskrivningen samt præsentation af denne samt diskussion med landmanden foreslås foretaget af landmandens rådgivere. Metoden som er beskrevet her er mht. indsamling af data omfangsrig formodentlig også for omfangsrig til direkte implementering. Der arbejdes derfor i samarbejde med Dansk Kvæg i projektet Kvægproduktion 2010 videre med at operationalisere velfærdvurderingssystemet, herunder ved løbende tilbagemelding til de involverede landmænd at gøre systemet mere dynamisk.
Udvalgte referencer: Anonym, 2003. Kongres 2003 Dansk Kvæg i arbejdstøjet. Dansk Kvæg. Landbrugets Rådgivningscenter, Dansk Kvæg, Århus, 131 s. Rousing, T. 2003. Welfare assessment in dairy cattle herds with loose-housing cubicle systems- development and evaluation of welfare indicators. PhD-thesis, DIAS report No 45, 101 s. Rousing, T., Bonde, M, og Sørensen, J.T., 2001. Velfærdsvurdering For en malkekvægbesætning med sengestald (anonym gårdrapport), Afd. For Husdyrsundhed og Velfærd, Danmarks Jordbrugsforskning, Tjele, Danmark, 49 s. Thomsen, P.T. og Kjeldsen, A. M., 2003. Dødeligheden blandt danske malkekøer 2, http://www.lr.dk, kvæginfo nr. 1039. Winckler, C., Willen, S., 2001. The reliability and repeatability of a lameness scoring system for use as an indicator of welfare in dairy cattle. Acta Agric. Scand., Sect. A, Anim. Sci. Suppl. 30, 103-107. KvægInfo nr.: 1360 Dansk Kvæg