AARHUS KOMMUNE BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2017 CENTERRAPPORT CENTER FOR BOSTØTTE I EGET HJEM BOSTØTTE, BOFÆLLESSKABER OG BOTILBUD I SOCIALPSYKIATRI OG UDSATTE VOKSNE
INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Læsevejledning Side 05 Afsnit 03 Sammenfatning Side 06 Afsnit 04 Samlede resultater Side 07 Afsnit 05 Resultater på tværs Side 13 Afsnit 06 Kommentarer Side 21 Afsnit 07 Identificering af indsatsområder Side 23 Afsnit 08 Om gennemførelsen af undersøgelsen Side 27 2
INTRODUKTION Brugertilfredshed med bostøtte, bofællesskaber og botilbud i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne 2017 I Socialforvaltningen arbejder vi hele tiden på at udvikle og forbedre tilbuddene til de borgere, der har brug for særlig hjælp. En del af det arbejde er at spørge borgerne, hvad de synes om indsatsen og om deres samarbejde med medarbejderne. Derfor har Rambøll i efteråret 2017 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse, for Socialforvaltningen, blandt brugere tilknyttet området Socialpsykiatri og Udsatte Voksne i Aarhus Kommune. Undersøgelsen omfatter alle brugere (herefter anvendes begrebet borgere om den relevante gruppe i rapporten), der modtager bostøtten fra Aarhus Kommune eller bor i kommunens bofællesskaber og botilbud til voksne med psykisk sygdom og udsatte voksne. På rapportens sidste side kan du læse en nærmere beskrivelse af de tre tilbudstyper samt en liste med de tilbud, som indgår i denne rapport. På undersøgelsestidspunktet var der i alt 1.878 relevante borgere i målgruppen på Center for Bostøtte i eget hjem. I alt har 804 borgere valgt at besvare spørgeskemaet, hvilket giver en samlet svarprocent på 43. I undersøgelsen er der benyttet et kort spørgeskema med ti spørgsmål, som blandt andet omhandler forskellige aspekter af borgernes generelle tilfredshed, oplevelsen af udvikling og den samlede vurdering af tilbuddet fra Aarhus Kommune. Undersøgelsen er tilrettelagt og gennemført i efteråret 2017. Dataindsamling og analyse er gennemført af Rambøll. Ud over centerrapporter er der udarbejdet en sammenfattende rapport samt tilbudsrapporter, under den forudsætning, at der blev registreret minimum fem besvarelser. 3
SPØRGESKEMAET I undersøgelsen blev der i alt stillet ti spørgsmål. Det første spørgsmål var åbent, således borgeren havde mulighed for at uddybe holdninger vedrørende tilbuddet. Efter første spørgsmål fulgte ni lukkede spørgsmål, hvor en 5-punktsskala blev anvendt. Spørgsmål 2 til 5 udgør samlet indikatoren Generel tilfredshed og spørgsmål 6 og 7 udgør Oplevelse af udvikling. Sidste spørgsmål udgør indikatoren Samlet vurdering. Formuleringen af spørgsmålene i spørgeskemaet varierer afhængigt af, om borgeren er tilknyttet bostøtte, bofællesskab eller botilbud. 4
LÆSEVEJLEDNING Afrapportering af resultaterne sker i følgende afsnit: Samlede resultater: vurderingen af de ni lukkede spørgsmål er illustreret Resultater på tværs: opgjort på tværs af tilbudstyper (bostøtte og bofællesskab) Kommentarer: de hyppigst fremkommende positive og negative kommentarkategorier vises Identificering af indsatsområder: betydningen af de enkelte spørgsmål for den samlede vurdering illustreres i prioriteringskort Om gennemførelsen af undersøgelsen: information om konstruktion af indeks, dataindsamling og svarprocenter fordelt på baggrundsvariable Frekvensfigurer I frekvensfigurerne, hvor der indgår flere spørgsmål, vises svarfordelingen inden for de enkelte spørgsmål på en 5-punkt skala, der går fra Ja, i høj grad til Nej, slet ikke. Besvarelser med Ved ikke/ikke vigtigt er ikke talt med i svarfordelingen. Procentsatser På frekvensfigurerne er procentsatser under 2% ikke taget med af hensyn til figurens overskuelighed. Procentsatserne inden for et spørgsmåls svarfordeling vil ikke altid summere til 100%, da decimaler er blevet afrundet til nærmeste hele tal. Gennemsnitsfigurer I gennemsnitsfigurerne vises den gennemsnitlige vurdering af de enkelte spørgsmål. Gennemsnittet udregnes på en skala fra 0 til 100, hvor 0 svarer til Nej, slet ikke, 50 svarer til Både og og 100 svarer til Ja, i høj grad. Jo højere værdi, desto mere positiv er vurderingen. Ved ikke/ikke vigtigt De steder i rapporten, hvor der vises gennemsnit og/eller svarfordelinger på de enkelte svarkategorier, indgår besvarelser i kategorien Ved ikke/ikke vigtigt ikke i figurerne. 5
SAMMENFATNING SAMLEDE RESULTATER Under centret Bostøtte i Eget Hjem er borgerne overordnet meget positive i deres vurderinger. Mere end ni ud af 10 vurderer samlet deres bostøtte eller bofællesskab positivt. Borgernes vurdering af tilfredshedsområdet Oplevelse af udvikling ligger på et lidt lavere niveau end de to andre tilfredshedsområder. Alle tre tilfredshedsområder har udviklet sig positivt siden 2014. Borgerne svarer mest positivt på spørgsmålet, om medarbejderne snakker med dem på en ordentlig måde. Borgerne vurderer spørgsmålet omkring, om medarbejderne hjælper dem til at gøre flere ting selv lavest. Borgere med et andet sprog end dansk som modersmål er mere positive i vurderingen af Oplevelse af udvikling sammenlignet med de borgere, der har dansk som modersmål. STYRKER I prioriteringskortet kan to store styrker identificeres; den støtte borgeren får og medarbejdernes måde at snakke med borgerne. Vurderingen af de to aspekter er højere end gennemsnittet samtidigt med, at de har stor betydning for den samlede vurdering af tilbuddet. Vurderingen af samarbejdet med medarbejderne er også en styrke. OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER Tilbuddets hjælp til at borgeren kan klare hverdagen på en bedre måde er identificeret som en udfordring. At fokusere på denne udfordring kan have stor effekt i forhold til at forbedre den samlede vurdering af tilbuddet. Medarbejdernes hjælp til at borgerne kan gøre flere ting selv er placeret under svagheder. Den kan potentielt udvikle sig til at blive en udfordring på sigt og fokus herpå kan være relevant. 6
SAMLEDE RESULTATER
SAMLET VURDERING AF TILBUDDET Borgernes samlede vurdering af deres tilbud ligger på en indeksscore på 91, hvilket er 5 indekspoint højere end resultatet fra 2014. Det skyldes særligt, at en større andel af borgerne angiver, at tilbuddet er Meget godt. Denne andel er på 73%, hvilket er 15 procentpoint højere end samme andel i 2014. Den samlede vurdering er 2 indekspoint højere end resultaterne for Socialpsykiatri og Udsatte Voksne samlet set. HVAD SYNES DU SAMLET SET OM TILBUDDET? Figuren nedenfor viser svarfordelingen på spørgsmålet omkring borgernes samlede vurdering af deres tilbud. Til højre for figuren ses andelenes udvikling siden 2014 og forskellen mellem centrets resultater og Socialpsykiatri og Udsatte Voksne samlet set i procentpoint. Figuren nedenfor illustrerer den gennemsnitlige, samlede vurdering på en skala fra 0 til 100. Til højre for figuren ses den faktiske udvikling siden 2014 og forskellen mellem centrets resultater og Socialpsykiatri og udsatte voksne samlet set. Positiv udvikling illustreres med grøn og negativ udvikling illustreres med rød. 8
OVERORDNEDE RESULTATER Vurderingen af de tre tilfredshedsområder ligger nogenlunde på samme høje niveau. Oplevelse af udvikling ligger dog lidt lavere end de to andre. Nedenfor vises resultaterne for de tre overordnede tilfredshedsområder: * * * Overordnet set er borgernes vurderinger blevet mere positive på alle tre tilfredshedsområder. Resultaterne for de tre tilfredshedsområder i 2017 er statistisk signifikant forskellige fra resultaterne i 2014. * Der er identificeret statistisk signifikante forskelle mellem resultater fra 2014 og 2017. Generel tilfredshed består af spørgsmål 2 til 5, Oplevelse af udvikling består af spørgsmål 6 og 7 Undersøgelserne er foretaget med et signifikansniveau på 0,05. og Samlet vurdering består af spørgsmål 10. Note 1: Generel tilfredshed består af spørgsmål 2 til 5, Oplevelse af udvikling består af spørgsmål 6 og 7 og Samlet vurdering består af spørgsmål 10. Generel tilfredshed består af spørgsmål 2 til 5, Oplevelse af udvikling består af spørgsmål 6 og 7 og Samlet vurdering består af spørgsmål 10. 9
BORGERNES VURDERING AF FORSKELLIGE ASPEKTER Borgerne er mest positive i deres vurdering af, om medarbejderne snakker med dem på en ordentlig måde. Denne scorer 96 indekspoint. De blå søjler i figuren nedenfor illustrerer den gennemsnitlige vurdering på hvert spørgsmål på en indeks skala fra 0 til 100. Til højre for hver blå søjle ses det pågældende spørgsmåls udvikling i indekspoint siden 2014. Positiv udvikling illustreres med grøn og negativ udvikling illustreres med rød. I tilfælde hvor gennemsnittet i 2017 og 2014 er ens, står der blot 0 i sammenligningskolonnen. Borgerne angiver den mindst positive vurdering til spørgsmålet om medarbejderen hjælper borgeren til at gøre flere ting selv. Alle aspekterne har udviklet sig positivt sammenlignet med resultaterne fra 2014. Særligt er borgernes vurdering af tilfredsheden med de planer, de laver for fremtiden med medarbejderne, steget siden 2014. 10
BORGERNES VURDERING AF FORSKELLIGE ASPEKTER Spørgsmålet "Snakker medarbejderne med dig på en ordentlig måde?" opnår samlet den højeste andel af "Ja, i høj grad" og "Ja, i nogen grad". Andelen er samlet på 97%. Figuren illustrerer svarfordelingen for hvert spørgsmål i procent. Tallene i søjlerne repræsenterer dermed hvor stor en andel af borgerne, der har angivet den respektive svarmulighed ved det respektive spørgsmål. Farvekoderne for svarmulighederne ses under tabellen. Samlet er den mindste andel af Ja, i høj grad og "Ja, i nogen grad angivet til spørgsmålet "Hjælper medarbejderne dig til at gøre flere ting selv?". Andelen er samlet på 85%. 11
DEN SAMLEDE VURDERING PÅ TVÆRS AF ALDER OG SPROG På tværs af alder kan der ses mindre forskelle på de tre tilfredshedsområder. Disse kan ikke konkluderes som værende statistisk signifikante. På tværs af sprog er der identificeret en signifikant forskel på vurderingen af Oplevelse af udvikling. Det betyder, at borgere med andet sprog end dansk er mere positive i deres vurdering af Oplevelse af udvikling end borgere, der taler dansk. * * Der er identificeret statistisk signifikante forskelle mellem resultater fra 2014 og 2017. Generel tilfredshed består af spørgsmål 2 til 5, Oplevelse af udvikling består af spørgsmål 6 og 7 Undersøgelserne er foretaget med et signifikansniveau på 0,05. og Samlet vurdering består af spørgsmål 10. Generel tilfredshed består af spørgsmål 2 til 5, Oplevelse af udvikling består af spørgsmål 6 og 7 og Samlet vurdering består af spørgsmål 10. 12
RESULTATER PÅ TVÆRS
DE OVERORDNEDE RESULTATER PÅ TVÆRS AF TILBUDSTYPER Der kan identificeres forskelle i vurderingerne af de tre tilfredshedsområder på tværs af tilbud. Borgere i bostøtte er mere positive i deres vurderinger sammenlignet med borgere i bofællesskab. Både borgernes vurderinger under bostøtte og bofællesskab er blevet mere positive sammenlignet med 2014. Note 1: Der er stor forskel på den hjælp, der ydes i de forskellige tilbud, hvorfor det ikke giver mening at teste for signifikante forskelle imellem tilbudstyperne. 14
BOSTØTTE: BORGERNES VURDERING AF FORSKELLIGE ASPEKTER Borgerne med bostøtte er mest positive i deres vurdering af den måde, medarbejderne snakker med dem på. Borgerne er mindst positive i deres vurdering af, om medarbejderne hjælper dem til at gøre flere ting selv. Vurderingen af aspekterne er alle blevet mere positive, men særligt er borgerne blevet mere enige i, at de er tilfredse med de planer, de laver med medarbejderne. 15
BOSTØTTE: BORGERNES VURDERING AF FORSKELLIGE ASPEKTER Spørgsmålet "Snakker medarbejderne med dig på en ordentlig måde?" opnår samlet den højeste andel af "Ja, i høj grad" og "Ja, i nogen grad". Den er samlet på 98%. De mindste andele af Ja, i høj grad og "Ja, i nogen grad angives til spørgsmålet Er du tilfreds med den information, du får om ændringer i tilbuddet? Den er samlet på 90%. 16
BOFÆLLESSKABER: BORGERNES VURDERING AF FORSKELLIGE ASPEKTER Borgerne i bofællesskaber er mest positive i deres vurdering af den måde, medarbejderne snakker med dem på. Borgerne er mindst positive i deres vurdering af, om medarbejderne hjælper dem til at gøre flere ting selv. Borgerne er i markant højere grad tilfredse med de planer for fremtiden, de laver med medarbejderne. 17
BOFÆLLESSKABER: BORGERNES VURDERING AF FORSKELLIGE ASPEKTER Spørgsmålet "Snakker medarbejderne med dig på en ordentlig måde?" opnår samlet den højeste andel af "Ja, i høj grad" og "Ja, i nogen grad". Den er samlet på 91%. Samlet er den mindste andel af Ja, i høj grad og "Ja, i nogen grad angivet til spørgsmålet "Hjælper medarbejderne dig til at gøre flere ting selv?". Denne er samlet på 72%. 18
RESULTATER FORDELT PÅ BOFÆLLESSKABER MED BORGERE MED/UDEN DOBBELTDIAGNOSER Både borgerne i bofællesskaber m. dobbeltdiagnoser og i øvrige bofællesskaber vurderer spørgsmålet Snakker medarbejderne med dig på en ordentlig måde mest positivt. Borgerne i bofællesskaber m. dobbeltdiagnoser angiver den mest positive vurdering. Begge typer af bofællesskaber angiver også den laveste vurdering til samme spørgsmål, nemlig Hjælper medarbejderne dig til at gøre flere ting selv?. Borgerne i bofællesskaber m. dobbeltdiagnoser vurderer dog spørgsmålet lavest. Note 1: På side 31 vises en liste over hvilke tilbud, der indgår under de to typer af bofællesskaber. 19
RESULTATER FORDELT PÅ GEOGRAFISK PLACERING Borgerne i alle grupper, der er opdelt efter geografisk placering, ligger nogenlunde på samme høje niveau i deres vurdering af alle spørgsmål. CBH Nord placerer sig dog generelt få indekspoint lavere på flere af spørgsmålene sammenlignet med de tre andre grupper. Note 1: På side 31 vises en liste over hvilke tilbud, der indgår i hvert af de fire geografiske områder. 20
KOMMENTARER
BORGERNES KOMMENTARER Nedenfor ses de positive og negative kommentarkategorier, der fremgår hyppigst i borgernes besvarelser. Tallene i parentes angiver det antal gange, den pågældende kommentar fremgår. Positive kommentarer Ros af tilbuddet generelt (261) Negative kommentarer Manglende tid og bemanding (63) Ros af medarbejder (234) Kritik medarbejder (17) Positive kommentarer ang. andre beboere/borgere (25) Ros af aktiviteter (15) Dårlig kommunikation fra tilbuddet (16) Negative kommentarer ang. andre beboere/borgere (12) Ros til mad (13) Skift af medarbejdere (12) 22
IDENTIFICERING AF INDSATSOMRÅDER
Gennemsnitlig vurdering LÆSEVEJLEDNING TIL PRIORITERINGSKORT Formål Med henblik på at forbedre den samlede vurdering er det relevant at identificere de spørgsmål, som har en stor betydning for den samlede vurdering, og som samtidig vurderes relativt lavt af borgerne. Ved at udpege disse spørgsmål bliver det tydeligt, hvor det er hensigtsmæssigt at sætte ind for mest effektivt at øge den samlede vurdering af tilbuddet. Muligheder (høj vurdering og lav betydning): Ikke oplagt at skabe forbedringer på spørgsmål under Muligheder. Men øges fokus herpå, kan Muligheder dog blive til Styrker. Muligheder Styrker (høj vurdering og høj betydning): Ved at fastholde styrkerne kan den samlede vurdering vedligeholdes og evt. forbedres. Styrker Læsevejledning Den største effekt af en indsats vil kunne ses på de spørgsmål, som ligger nærmest figurens nederste højre hjørne. Det er her spørgsmål med lav vurdering og høj betydning for den samlede vurdering vil være placeret. Det er især disse spørgsmål, som har et stort forbedringspotentiale. Den lodrette linje i figuren angiver gennemsnittet af spørgsmålenes betydning for den samlede vurdering. Den vandrette linje viser gennemsnittet af vurderingerne af de enkelte spørgsmål. Yderligere forklaring samt metoden bag analysen kan læses til sidst i rapporten under Bemærkninger. Svagheder Svagheder (lav vurdering og lav betydning): Observer svaghederne, idet faktorerne kan blive fremtidige udfordringer, hvis de får større betydning for vurderingen. Udfordringer Betydning for den samlede vurdering Udfordringer (lav vurdering og høj betydning): Ved at arbejde med udfordringerne opnås umiddelbart den største positive effekt på den samlede vurdering. 24
STYRKER OG OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER: PRIORITERINGSKORT Muligheder Styrker 2. Er du tilfreds med den støtte, du får? 3. Snakker medarbejderne med dig på en ordentlig måde? 4. Er du tilfreds med samarbejdet med medarbejderne? 3 5. Er du tilfreds med den information, du får om ændringer i dit tilbud? 6. Hjælper tilbuddet dig til at klare hverdagen på en bedre måde? 7. Hjælper medarbejderne dig til at gøre flere ting selv? Gennemsnitlig vurdering 5 8 9 6 4 2 8. Er du med til at bestemme, hvordan medarbejderne skal hjælpe dig? 9. Er du tilfreds med de planer for din fremtid, du laver med medarbejderne? Følgende to styrker er væsentlige at fremhæve: den støtte borgeren får(2) og medarbejdernes måde at snakke med borgerne på(3). Vurderingen med disse aspekter er højere end den gennemsnitlige vurdering af de andre aspekterne, samtidigt med at de har stor betydning for den samlede vurdering. Fokus herpå bør fastholdes. Tilbuddets hjælp til at klare hverdagen på en bedre måde(6) er identificeret som en udfordring. At fokusere på dette aspekt kan have stor effekt i forhold til kunne forbedre den samlede vurdering. Svagheder 7 Udfordringer Det kan ligeledes være relevant at fokusere på borgernes vurdering af, om medarbejderne hjælper dem til at gøre flere ting selv(7), da denne er placeret under svagheder. Det skyldes, at den potentielt set kan udvikle sig til at blive en udfordring. Lav Betydning for den samlede vurdering Høj 25
METODE TIL UDREGNING AF PRIORITERINGSKORT På baggrund af spørgerammen er der blevet foretaget en række statistiske beregninger. De spørgsmål som indgår i beregningerne, er spørgsmål som relaterer sig til vurderingen af tilbuddet, og som samtidig er stillet til alle. Spørgsmålenes betydning for den samlede vurdering er beregnet via en korrelationsanalyse, hvor det enkelte spørgsmåls betydning beregnes i forhold til betydningen af de andre spørgsmål. Metoden, der er anvendt, er en relative weight analyse, hvor det enkelte spørgsmåls andel af den totale forklaringskraft udregnes. Fordelen ved denne metode i forhold til eksempelvis regressionsanalyse er, at relative weight analyse tager højde for korrelation imellem de forklarende variable (multikollinearitet) i beregningen af det enkelte spørgsmåls betydning. Dette medfører at det bliver muligt at sammenligne og tolke på de enkelte spørgsmåls betydning for den samlede vurdering. Den statistiske analyse af spørgsmålenes betydning er efterfølgende blevet koblet med de enkelte spørgsmåls gennemsnit, hvorved de kan placeres i prioriteringskortet. Det betyder, at man kan identificere mulige forbedringspotentialer. Hvis der observeres spørgsmål med et relativt lavt gennemsnit og en høj betydning, vil det tyde på, at der er et potentiale for at forbedre den samlede vurdering. SAMLEDE RESULTATER
OM GENNEMFØRELSEN AF UNDERSØGELSEN
KONTAKTEN TIL BORGERNE Indsamlingsmetode og -periode Dataindsamlingen er gennemført som en kombination af internetbesvarelser, besvarelser ved hjælp af papirskema eller telefoninterview og personlige interviews i perioden 23. oktober til 11. december 2017. Borgere, der modtager bostøtte, har i hele perioden haft adgang til en hotline hos Rambøll via telefon. Udsendelse af breve og afholdelse af fællesarrangementer Borgere i bostøtten har, via medarbejderne i bostøtten, fået udleveret personlige breve med papirspørgeskemaer samt link til elektroniske spørgeskemaer. Brevene blev sendt med posten, til modtagelse hos bostøtteafdelingerne d. 23. oktober 2017, hvorefter de blev omdelt af medarbejderne til borgerne. Den 14. november 2017 blev der udsendt påmindelsesbreve til de borgere i bostøtten, der endnu ikke havde besvaret skemaet. Der blev afholdt fællesarrangementer for beboere i bofællesskaber og botilbud i hele indsamlingsperioden. Ved fællesarrangementerne kunne borgerne frit vælge mellem at udfylde skemaet selv eller blive interviewet af en interviewer fra Rambøll. Der har været mulighed for at anvende en tolk, såfremt der har været behov for dette. SAMLEDE RESULTATER
INDEKSKONSTRUKTION For at give et bedre overblik over borgernes vurdering af deres tilbud, er nogle af spørgsmålene inddelt i tre tilfredshedsområder. To af de tre områder er konstrueret som tilfredshedsindeks. Det drejer sig om henholdsvis Generel tilfredshed (spørgsmål 2-5) og Oplevelse af udvikling (spørgsmål 6 og 7). Indekset Generel tilfredshed består af følgende fire spørgsmål: Er du tilfreds med den støtte, du får? Snakker medarbejderne med dig på en ordentlig måde? Er du tilfreds med samarbejdet med medarbejderne? Er du tilfreds med den information, du får om ændringer i tilbuddet? Indekset Oplevelse af udvikling indeholder følgende to spørgsmål: Hjælper tilbuddet dig til at klare hverdagen på en bedre måde? Hjælper medarbejderne dig til at gøre flere ting selv? I indekskonstruktionerne indgår alle besvarelser fra borgere, der minimum har besvaret et af de spørgsmål, som indgår i indekset. Tilfredshedsindeksene er beregnet på en skala fra 0 til 100, hvor en indeksscore på 100 svarer til den mest positive vurdering, mens en score på 0 er den mest negative vurdering. SAMLEDE RESULTATER
SVARPROCENTER FORDELT PÅ ALDER, SPROG OG TILBUDSTYPE Population Antal svar Svarprocent Under 30 år 464 147 32% Alder 30 39 år 413 170 41% 40 49 år 422 197 47% 50 år eller derover 579 290 50% Sprog Dansk 1.588 681 43% Andet 290 123 42% Bostøtte 1.668 677 41% Tilbudstype 210 127 60% Botilbud - - - I alt 1.878 804 43% 30
TILBUDSLISTE: OPSPLITNING PÅ GEOGRAFI OG BOFÆLLESSKABER MED/UDEN DOBBELTDIAGNOSER Følgende tilbud danner grundlag af de geografiske områder: CBH Centrum CBH Nord CBH Syd CBH Vest et Halls Sti et Skejbyhave et Bjørnbaksvej et B. S. Ingemanns Vej et Herredsvang et Tjelevej et Grundtvigsvej - SUV et Bymosevej et Hestehavevej et Vejlbygade et Klyngehusene Boligerne Tilst Søndervej et Mars (Marselisborg Allé) Bostøtte CBH Nord et Kragelund et Jettesvej et M.P. Müllers Vej et Lindely Boligerne Havkærhus Bostøtte CBH Centrum et Rosenhøj Bostøtte CBH VEST et Sletten Bostøtte CBH SYD Følgende tilbud danner grundlag for opsplitningen af bofællesskaber med/uden dobbeltdiagnoser: er med dobbeltdiagnoser Øvrige er et Grundtvigsvej - SUV et B. S. Ingemanns Vej et Kragelund et Klyngehusene et Bjørnbaksvej et Lindely et Mars (Marselisborg Allé) et Bymosevej et M.P. Müllersvej et Sletten et Halls Sti et Rosenhøj Boligerne Havkærhus et Herredsvang et Skejbyhave Boligerne Tilst Søndervej et Hestehavevej et Tjelevej et Jettesvej et Vejlbygade 31
TILBUDSLISTE OG TILHØRENDE TYPE Følgende tilbud danner grundlag for denne rapports resultater: Tilbudstyper Tilbuddet til borgerne er kategoriseret i tre forskellige typer alt efter, hvor megen støtte og hjælp tilbuddet giver: Bostøtte gives til borgere, der bor i eget hjem, men har brug for pædagogisk støtte. er botilbudslignende tilbud for borgere, der bor i egne lejligheder, men har behov for mere støtte i dagligdagen, dog ofte uden nattevagt. Botilbud er for borgere, der har behov for betydelig støtte i dagligdagen, herunder i aften- og nattetimerne. Dette er det mest omfattende tilbud. Tilbud et B. S. Ingemanns Vej et Bjørnbaksvej et Bymosevej et Grundtvigsvej - SUV et Halls Sti et Herredsvang et Hestehavevej et Jettesvej et Klyngehusene et Kragelund et Lindely et M.P. Müllersvej et Mars (Marselisborg Allé) et Rosenhøj et Skejbyhave et Sletten et Tjelevej et Vejlbygade Boligerne Havkærhus Boligerne Tilst Søndervej Bostøtte CBH Centrum Bostøtte CBH Nord Bostøtte CBH Syd Bostøtte CBH Vest Type Bostøtte Bostøtte Bostøtte Bostøtte 32