Center for Pervasive Healthcare 2.0 Version af 9. September 2007, Morten Kyng

Relaterede dokumenter
Pervasive Healthcare

Alexandra Instituttet A/S Åbogade Århus N. centerleder, professor, dr. scient. Morten Kyng

Et integrerende sundhedsvæsen

Overordnet stillingsbeskrivelse for ledelsen på Præhospitalet

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Center for Telemedicin

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til forprojekt vedr. brugerdreven Innovation

Et integrerende sundhedsvæsen

International Business Academy. iba ERHVERVSAKADEMI KOLDING STRATEGI 2020

Visioner for Fremtidens Sygehusvæsen i Region Sjælland

Udviklingsstrategi 2015

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Sundhedspolitiske tendenser Muligheder og udfordringer for forebyggelse

AARHUS UNIVERSITET 2. FEBRUAR 2009 AARHUS UNIVERSITET

Innovationsprocesser: Uge 1.1: Intro

Fællesskab, sammenhæng og forenkling

Connect2Care. Udvikling af åben infrastruktur for IKT-baserede produkter på social- og sundhedsområdet. UNIK projektmøde. 25.

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland.

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD

2017 STRATEGISK RAMME

Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation

Overblik over handleplaner i Social Strategi

Styrket kvalitet i det nære sundhedsvæsen Programstrategi for Fremfærd Sundhed & Ældre Endelig version, september 2019

Indstilling. Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. Til Århus Byråd via Magistraten

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevillinger under megasatsningen Erhverv-sundhed

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan

erhvervsstrategi KORT VERSION

Vision og strategi for sygeplejen

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS)

KONFERENCEN OM GEVINSTREALISERING MED FOKUS PÅ DIGITALISERING JOHN CHRISTIANSEN KREDSFORMAND, DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK

ROBOCLUSTER. Nationalt innovationsnetværk for vækst og innovation gennem udvikling og udnyttelse af robotteknologi

Strategi Regionshospitalet Randers

Velkommen. More.Creative infomøde!

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Palle Juul-Jensens Boulevard 99 DK-8200 Aarhus N Tlf

Organisering af patientsikkerhedsarbejdet på Aarhus Universitetshospital

Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008

Hvert fokusområde angiver et politisk fokus med tilhørende politiske målsætninger.

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Til: Centerledelseskredsen. Frigøre mere tid til patienterne Rigshospitalets Effektiviseringsstrategi Indledning

Digitaliseringsstrategi Sprogcenter

Disposition for Vækstforums Handlingsplan Bilag 3b Juni 2011

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)

Det Nye Universitetshospital i Århus (DNU)

Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI)

Målbillede for socialområdet

Sundhedsteknologi som vækstmotor i Hovedstadsregionen

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen

Viden til tiden. om patienten er til stede, når der er brug for dem. INDSATSOMRÅDE 2

P a t e n t e r V a r e m æ r k e r K o m m e r c i e l r å d g i v n i n g

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

Formål konkret vil projektet:

Investeringer for fremtiden. innovationsfonden.dk

MEDTECH INNOVATION. Bringer klinikere, forskere og industrien sammen om nye muligheder

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

Hvordan kommer I videre? Jesper Rasch Fuldmægtig Forsknings- og Innovationsstyrelsen

Business Aarhus. Aarhus som vækstby. Styrkepositioner

Sundhedsydelser med IT - Pervasive Healthcare

Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Løsninger til fremtidens landbrug

Deltagerne vil efter endt forløb, med rette, kunne kalde sig eksperter i behovsdreven innovation til sundhedsområdet. Side 2 af 10

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

STRATEGI / SIDE 1 AF 6 STRATEGI

Strategisk indsats Ventet & Velkommen

RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015

Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION

Politik for Kulturhovedstad 2017

ARBEJDSFORM: Dialog, samarbejde på tværs og partnerskaber

Design og innovation på Sygehus Lillebælt

Steno Diabetes Centre i Danmark: Hvad er visionen og hvilken rolle har sygeplejerskerne i fremtidens diabetesbehandling?

Strategi 2020 Helhed - Sammenhæng - Tryghed

Kompetencestrategi

Udfordringer og muligheder i sundhedsvæsenet

Notat. Dermed vil videnscenteret blive et fælles fyrtårn for branchens udvikling.

STRATEGISKE SIGTELINJER

HOVEDSTRATEGI FOR POLIO FORENINGEN

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors

Aarhus Vands arbejde for at fremme innovation og eksport af den danske vandmodel. Årsmøde - Intelligent Energi - november 2016 v/ Lars Schrøder

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?

Stillings- og funktionsbeskrivelse for oversygeplejerske ved Regionspsykiatrien Vest

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Forstå og forme fremtiden. Udviklingsstrategi

Strategi og handlingsplan

God ledelse og styring i Region Midtjylland

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB

Samarbejdsaftale mellem Holstebro Kommune og Aarhus Universitet

Sammen skaber vi værdi for patienten

Sundhedssamordningsudvalget, 10. januar 2017 Sundhedsudvalget, 17. januar Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Sammen om Fremtidens Thisted. - en beskrivelse af det fremtidige Regionshospital Nordjylland, Thisted

Indstilling. Borgersamarbejde version Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten. rgmesterens Afdeling Den 15.

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Forskning. For innovation og iværksætteri

Strategi for læring, uddannelse og kompetenceudvikling på Aarhus Universitetshospital

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Transkript:

Center for Pervasive Healthcare 2.0 Version af 9. September 2007, Morten Kyng Det nye center, Pervasive Healthcare 2.0, er pervasive i flere dimensioner: Det er til stede og hører hjemme, hvor aktiviteter med tilknytning til og betydning for innovation i sundhedssektoren foregår: på hospitaler, sundhedscentre, plejecentre, hos virksomheder, i patientorganisationer og i patienters hjem samt i forskningslaboratorier. Det arbejder med innovativ integration af forskning, udvikling, implementation, anvendelse, forretningsgørelse og kompetenceudvikling. Det bygger videre på det nuværende Center for Pervasive Healthcare, men har en væsentlig bredere basis. I det nye center arbejdes på tværs af sundhedsfaglige, naturvidenskabelige, ingeniørmæssige, humanistiske, samfundsvidenskabelige og forretningsmæssige kompetencer. Og aktiviteterne omfatter ikke bare forskning og udvikling, men også eksperimenter og implementation på alle de niveauer, der er relevante for realisering af innovative ideer. Det er således afgørende for de resultater, der søges i Pervasive Healthcare 2.0, at aktiviteterne er grænseoverskridende i organisation, aktivitetstype og kompetencer. Projektaktiviteter såvel som centerets interne organisation vil have innovation som det gennemgående tema. Centeret er internationalt, det vil sige at det bringer et stort antal internationale partnere og projekter med sig fra Center for Pervasive Healthcare og at dets nye projekter tænkes internationalt fra starten. Effekt Pervasive Healthcare 2.0 bringer forskning og udvikling af produkter og services ud i en sundhedsmæssig praksissammenhæng det mindsker afstanden mellem forskning, udvikling, anvendelse og forretningsmæssig udnyttelse radikalt. Det skaber mødesteder for forskning, sundhedsmedarbejdere, virksomheders udviklingsafdelinger, beslutningstagere, investorer, patientforeninger og andre interessentgrupper på sundhedsområdets praksissteder og på centrets øvrige aktivitetssteder. Pervasive Healthcare 2.0 fremmer eksperimenter og systematisk innovationsarbejde der medvirker til og sikrer højere kvalitet i kommunale, regionale og andre sundhedsydelser. Pervasive Healthcare 2.0 skaber nye rammer for det samspil mellem sundhedssektor, erhvervsliv og forskning som er afgørende for at udvikle regionen til internationalt førende sundhedsinnovatør. En innovatør, der skaber de virkelig betydningsfulde gennembrud, med potentiale for radikale forbedringer på sundhedsområdet, erhvervsmæssig vækst med mange spin-offs og øget kvalitet i forskning og uddannelse. Baggrund Sundhedssektoren: Sundhedssektoren er under hastig udvikling. Grænserne til andre sektorer udviskes på mange områder, regionale og kommunale ydelser suppleres af andre aktører og forebyggelse kommer til at spille en stadig større rolle. Ledere i sektoren giver i stigende grad udtryk for, at der er behov for i langt højere grad at basere behandlingsformer og metoder på patienters situation, behov og krav til livskvalitet. Det er en grundlæggende betingelse for at sektoren på den ene side kan levere oplevet høj og forøget kvalitet og på den anden side kan effektivisere ydelserne, så de voksende krav om forøgelse af ydelsesvolumen kan indfries. Sundhedssektorens ledere og medarbejdere har desuden et stort ønske om at kunne afprøve

innovative teknologier og behandlings- og plejeformer, som et stort og engageret personale kontinuerligt producerer ideer til. Tekniske muligheder: Parallelt med denne udvikling inden for sundhedssektoren finder der en dramatisk forandring sted i de tekniske muligheder, der bliver hjulpet på vej af tværgående anvendelse og udvikling af materialer og teknologier på en række områder og den hastige udvikling indenfor pervasive computing. Enkeltvist og i samspil på kryds og tværs skaber det helt nye muligheder for at levere sundhedsydelser der kobler borgere og eksperter sammen på tværs af tid og sted og traditionelle roller i sundhedssystemet. Det betyder at ydelserne på mange måder skifter karakter og i langt højere grad kan leveres der hvor borgerne ønsker det og kan ske i et samarbejde mellem fleksibelt sammensatte grupper af sundhedspersonale, der kan være på forskellige geografiske lokationer. Erhvervslivet: Et væsentligt element i realiseringen af de nye muligheder er et kompetent, aktivt og engageret erhvervsliv, der er i stand til at udvikle og udnytte de nye muligheder. Den midtjyske region har stærke erhvervsklynger og dokumenteret kompetence til at tiltrække nye virksomheder og indgå i netværk med virksomheder udenfor regionen. Dertil kommer, at IKT erhvervet i regionen er dynamisk og kompetent og hovedparten af de førende leverandører af sundheds IT i Danmark findes i regionen. Endvidere er der gennem de seneste år opbygget netværk af rådgivere og formidlere, der kan assistere nyopståede virksomheder gennem deres etablerings- og driftsfaser. Forskning: Innovative forskere på topniveau er et afgørende element i udviklingen af internationalt førende innovationsmiljøer. På dette punkt har regionen et unikt udgangspunkt. Aarhus Universitet har i samspil med region og by igennem de seneste år etableret Katrinebjerg som internationalt førende inden for pervasive healthcare med samarbejde i Europa, Canada, Australien og USA. Hertil kommer stærke miljøer inden for sundhed (med tilknytning til universitetshospitalet), medico-teknologi, humaniora, forretning, samt organisationsudvikling, ledelsesudvikling og innovationsledelse (bl.a. Region Midtjylland). Skitser til Pervasive Healthcare 2.0 Centeret skal skabe nye former for innovativ integration af forskning, udvikling, implementation og forretningsgørelse. Det kræver eksperimenter med projektformer, der kan fremme aktiv deltagelse på de aktuelle arbejds- og projektsteder, og som kan indgå som integrerede og tværgående elementer lokalt i sundhedssektoren. Det kræver endvidere at centerets eget arbejde er præget af innovation og eksperimenter. I det følgende skitseres udgangspunktet med fokus på de nye, centrale komponenter: udvikling, implementation og forretningsgørelse. Udvikling: På regionens hospitaler, de kommunale sundhedscentre og andre institutioner og organisationer, der bidrager til sundhedssektorens er der registreret en række konkrete innovationsprojekter, som vil kunne bidrage til indløsning af flere af de ønsker, behov og krav som findes i sundhedssektoren. Hertil kommer en række projekter og ideer fra forskningslaboratorier og blandt erhvervsvirksomhederne. Projekterne er kendetegnet ved at kræve samarbejde mellem forskere, sundhedspersonale, virksomheder og brugere i nye konstellationer, ligesom patientforeninger og fora vil spille en vigtig rolle i nogle af projekterne. De gælder for dem alle, at de har vidtgående potentiale i retning af effektivisering, højere kvalitet, fortsat innovation og forretningsgørelse. De konkrete projekter er registreret over kort tid, og det forekommer indlysende, at mange flere projekter allerede findes på idéniveau ligesom igangsættelse og formidling af projekter vil afføde et stort antal nye projekter. Nogle af de registrerede projekter kan umiddelbart sættes i gang, mens andre kan iværksættes i løbet af nogle måneder. Centralt i projekterne er sammenkobling mellem udvikling og praksis samt tværgående samarbejde mellem aktører og personalegrupper 2

indenfor og udenfor sudhedsområdet. I alle projekter er et hovedperspektiv, at jo tættere på praksis udvikling og eksperimenter foregår, desto større er potentialet for resultater. Implementering/opskalering:Implementering og opskalering i praksis er afgørende for innovation og innovationers gennemslagskraft. Implementering foregår, hvor health care finder sted og hos Pervasive Healthcare 2.0 vil implementeringsaspektet være i fokus. Der vil dermed være en kontinuerlig bevægelse i projekterne med henblik på, at kerneelementer i udviklingsprocessen finder sted så tæt på praksis som muligt. Projekterne skal dermed også i størst muligt omfang forankres på sundhedssektorens praksissteder og så tæt på deres forsknings- og erhvervspartnere som muligt. De registrerede projekter på regionshospitalerne savner næsten alle vejledning, identifikation af partnere og konkretisering af projektforløb men alle steder lægges der vægt på, at projekterne har hjemsted og daglig ledelse på regionshospitalerne i hvert fald indtil de har opnået en modningsgrad som forretningsområde, hvor det vil være naturligt at overdrage den forretningsmæssige del af dem til private og/eller offentlige forretningspartnere. Forretningsgørelse: Kommercielt potentiale og realisering af dette er afgørende for at innovative projekter bliver omsat i bedre sundhed og flere arbejdspladser. Samtidig viser international forskning at brugerdreven innovation har et markant større økonomisk potentiale end virksomhedsintern innovation 1. Pervasive Healthcare 2.0 kombinerer fokus på brugerdreven innovation med fokus på forretningspotentiale og kommercialisering. Kommercialisering kan bl.a. realiseres via eksisterende firmaer der deltager i arbejdet, gennem etablering af nye firmaer eller samarbejde med/salg til firmaer uden for kredsen af projektdeltagere. Internationalisering: Pervasive Healthcare 2.0 er internationalt. Det indebærer, at projekter har forbindelse til eller er integreret med internationale projekter og/eller partnere. Pervasive Healthcare 2.0 vil desuden selv have en række internationale samarbejdspartnere for at udvikle sig som innovativ, effektiv og resultatorienteret organisation. Uddannelse: Pervasive Healthcare 2.0 kan i fremtiden bidrage til undervisningsaktiviteter indenfor sundhedsområdet, der relaterer sig til teknologiudvikling, tværgående anvendelse af teknologi, innovationsledelse og styring, m.v. Desuden arbejder det med uddannelse rettet mod udviklingssamarbejde mellem brugere, beslutningstagere, sundhedsmedarbejdere, virksomheder og politikere. Det naturligt, at udvikling og gennemførelse af undervisning foregår i samarbejde med internationale partnere. Dokumentation/evaluering: Pervasive Healthcare 2.0 arbejder med innovative metoder for evaluering og dokumentation med fokus på hvordan disse proaktivt kan integreres i udviklingsprojekterne. Også på dette område foregår arbejdet i samspil med med internationale partnere, der har ekspertise og erfaring på disse områder. Som det er tilfældet med de øvrige aktiviteter, søges der også her udfordringer af traditioner og normer med henblik på at anvende relevant og meningsfuld dokumentation og evaluering som ressourcer. Udbytte Pervasive Healthcare 2.0 vil profilere den midtjyske region nationalt og internationalt som en udviklingsregion, der formår at omsætte ideer til praksis på sundhedsområdet og som arbejder med udgangspunkt i patienten/brugerens situation og livsforhold og som formår at skabe innovative, tværgående samarbejder med høj effektivitet. 1 F.eks. viser von Hippels undersøgelser hos 3M et økonomisk potentiale i de brugerdrevene projekter der er 18 gange så stort som i de virksomhedsinterne, se Democratizing Innovation (2005), der kan downloades fra http://web.mit.edu/evhippel/www/books.htm. 3

Sundhedssektorens personale vil med aktiv deltagelse i alle faser af udviklingsprojekter kunne medvirke til og sikre højere kvalitet i sundhedsydelserne. Medico-teknisk industri, IT virksomheder og en ræke relaterede brancher vil få væsentlig bedre vækstbetingleser. Uddannelser regionalt, nationalt og internationalt vil kunne understøttes langt bedre ligesom rekrutteringsforhold i sundhedssektoren vil kunne forbedres. Forskningen inden for området vil få et markant løft især det tværfaglige samarbejde vil blive styrket. Og der vil blive bedre adgang til forsknings- og udviklingsmidler over et bredt spektrum. Alt i alt vil der ske en væsentlig kvalitetsforbedring og aktivitetsforøgelse på sundhedsområdet omfattende sundhedsydelser, erhverv, uddannelse og forskning. Deltagere Region Midtjylland Hospitalerne i regionen Kommunerne i regionen De kommunale sundhedscentre Alexandra Instituttet og andre relevante videnformidlere Aarhus Universitet Ingeniørhøjskolen i Århus Samarbejdspartnere JCVU (sygeplejerskeuddannelsen) 2 Erhvervsvirksomheder i regionen, herunder IT og medico-industrien Patientforeninger og -fora Relevante erhvervsorganisationer Østjysk Innovation og andre investeringsformidlere og investorer Danske Regioner Kommunernes Landsforening + relevante nationale og internationale partnere Placering Pervasive Healthcare 2.0 foreslås at have faciliteter og medarbejdere med centrale funktioner placeret ved Alexandra Instituttet og er til stede med udviklingsaktiviteter, forskning og eksperimenter på sundhedsområdets praksissteder i regionen samt andre udvalgte lokationer i Danmark og internationalt. Igangsættelse/Bestyrelse/Ejerskab Som alle andre aspekter af Pervasive Healthcare 2.0 afspejler også bestyrelse og ejerskab tværfaglighed. Konkrete spørgsmål om formel igangsættelse samt bestyrelse/ejerskab afventer møde mellem regionens og universitetets ledelse Flere af de projekter, der er identificeret på regionshospitalerne, kræver umiddelbar handling for at sikre de bedste resultater og der er derfor allerede taget en række uformelle initiativer for at styrke det tværgående samarbejde. Pervasive Healthcare 2.0 kan derfor siges at være i gang på eksperimentel basis medio juni 2007. 2 Fra 2008 fusioneres JCVU i VIA med cvu vita, Vitus Bering Danmark, CVU Midt-Ves og CVUalpha. 4

Projekter og indsatsområder: Pervasive Healthcare er baseret på brugerdreven innovation og ideer fra brugerne på sundhedsområdet patienter, ansatte og borgere danner grundstammen i indsatsen. Ud fra de sonderinger der allerede er lavet tegner der sig et billede af en lang række spændende projekter og af et antal fokusområder med et særligt stort potentiale. De fokusområder vi har identificeret er: Homecare og sammenhængende patientforløb Moderne informations- og kommunikationsteknologi har skabt en lang række muligheder for at levere sundhedsydelser der hvor borgerne ønsker det og når de ønsker det. Men der er et stykke vej igen før de tekniske muligheder kan omsættes til løsninger, der både forbedrer livskvalitet og behandlingsforløb og gør det effektivt inden for rimelige økonomiske rammer. Netop fordi Pervasive Healthcare 2.0 arbejder brugerdrevent på tværs af forskning, udvikling, implementation og forretningsgørelse er der særdeles gode muligheder for at skabe nye, innovative løsninger, der passer ind i patienters og personales dagligdag. Der er allerede en lang række projektforslag, der f.eks. udnytter sensor-baseret overvågning i eget hjem og skaber bedre kommunikation mellem patienter, pårørende og hospitalsafdelinger/ambulatorier. Medico-teknik Forankret i Medico-teknisk afdeling på Århus Universitetshospital Skejby arbejdes med en ideer til forsknings- og udviklingsarbejde rettet mod hvorledes udstyr skal se ud om 10-15 år. Der er en lang række muligheder for forbedringer og effektiviseringer, bl.a. ved udnyttelse af moderne IKT til fjernovervågning og diagnostisering af udstyr. Arbejdet er bl.a. inspireret af det interventionscenter, der findes på det nye Rikshospitalet i Oslo. Fremtidens universitetshospital Med udgangspunkt i det planlagte byggeri i Skejby er der mange ideer til hvordan moderne arkitektur, brugerdreven innovation og pervasive computing kan skabe en ny slags hospital, der fysisk danner rammerne om en lang række behandlinger og samtidig indgår som en ekspertressource i et netværk af sundhedsaktører. Der bl.a. ideer til forbedringer af det interne samarbejde, til bedre planlægning og gennemførelse af ambulante undersøgelser og behandlinger og til hvordan specialister på hospitalet kan samarbejde direkte med patienter og personale i hjemmet, hos de praktiserende læger m.fl. Akut medicin Inden for akut medicin har den tekniske udvikling, specielt trådløs teknologi, skabt en lang række muligheder for bedre indsats og behandling. I regionen er der sammen med Palcomprojektet på Katrinebjerg, udviklet en række prototyper, der vil kunne give en væsentlig bedre redningsindsats og en større patientsikkerhed ved ulykker, især ulykker langt fra de større hospitaler. Kroniske patienter <udbygges i næste version> Handikappede <udbygges i næste version> 5