Aarhus Kommune vil revidere kommuneplanens indhold om INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG TIL ÆNDRING AF KOMMUNEPLANENS DETAILHANDELSBESTEMMELSER

Relaterede dokumenter
TEKNIK OG MILJØ Ledelsessekretariatet

INDKALDELSE AF IDEER OG FORSLAG

Definition af detailhandel En detailhandelsbutik er et sted, hvorfra der sælges og/eller udleveres varer til privatkunder.

Dagens indhold. Afgrænsning af bymidter og bydelscentre. Showrooms og pladskrævende varer Aflastningsområder redegørelseskrav

Notat kort gennemgang af planlovens bestemmelser om detailhandelsplanlægning

Skal kommuneplanens rammer for detailhandel i Rønne ændres? Høringsfrist 12. august 2013

Debatmøde i Erhvervsforum. Vicedirektør Sigmund Lubanski, Erhvervsstyrelsen

3. Baggrund. 4. Relationer til mål. 5. Sagsfremstilling

Orientering af Økonomiudvalget om forudgående offentlighed for kommuneplantillæg om detailhandel

Kommuneplantillæg nr. 4

Notat om forslag til indhold i kommuneplanens detailhandelsafsnit

BRØNDERSLEV KOMMUNE. Fordebat I offentlig høring i perioden fra den 23. november til 21. december Lokalplan 01-C-27.01

Stor udvalgsvarebutik i aflastningscenter Skejby

Bilag nr. 3: Notat med behandling af høringssvar Forslag til tillæg nr. 24 til Kommuneplan Udvidelse af Butiksområde i Viborg Bymidte

forslag til kommuneplan 2013

FORSLAG TIL KOMMUNEPLAN 2013 FORNYET OFFENTLIG HØRING

Orientering af Økonomiudvalget om forudgående offentlighed for kommuneplantillæg - Detailhandel.pdf

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan Forslag

Hvor skal de nye butikker placeres? Har du idéer og forslag til planlægningsarbejdet? DEBATOPLÆG

Centerstruktur og detailhandel

Skal kommuneplanens rammer for detailhandelsareal i Rønne udvides?

TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN

4.10 Detailhandel HOVEDSTRUKTUR KOMMUNEPLAN pladskrævende varegrupper

Mindre lokal dagligvarebutik med postfunktion. Sådan administrerer vi Ved lokalplanlægning til butiksformål. krav om etablering af parkeringspladser.

For at styrke eksisterende og allerede planlagte centerområder udlægges der ingen nye områder i forslag til Kommuneplan 2015.

Forslag til Kommuneplan 2013

Plan og Byg. Januar Kommuneplantillæg nr. 16 til Slagelse kommuneplan 2013 FORSLAG

Notat. Teknik & Miljø Kommune- & Byplan. Centerstrukturen i Esbjerg by

2 REGELSÆTTET OMKRING DETAILHANDELSPLANLÆGNING I HOVEDSTADSOMRÅDET. T: D: Sortemosevej 2 F:

Bilag. Prioritering af ansøgning om plan for Udvidelse af dagligvarebutik HOLBÆK KOMMUNE

Landsplandirektiv. Om beliggenheden af aflastningsområder i Århus, hvori der kan placeres udvalgsvarebutikker over m 2

KL høringssvar til vejledning om detailhandelsplanlægning

Kommuneplantillæg nr. 15

INDSIGELSER MOD FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 29 OG FORSLAG TIL LOKAL- PLAN DAGLIGVAREBUTIK I MØRKØV

UDVIDELSE AF PLANLAGT LOKALCENTER VED ALMINDINGS RUNDDEL INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Planlovens regler 2

Begreb Anvendte definitioner Bemærkninger Butik Definition 1:

STRUER KOMMUNE MAJ 2009

gladsaxe.dk Justering af detailhandelsstrukturen Har du forslag og idéer?

Kommuneplantillæg nr. 014

Hovedstadsområdet Samlet detailhandelsstruktur

Byrådscentret Naturstyrelsen har i sit høringssvar til Forslag til Kommuneplan 2014 bemærket, at;

DEBATOPLÆG. Indkaldelse af ideer og forslag til planlægning og VVM-redegørelse for Herlev Bymidte. Høringsperiode fra 25. april til 23.

UDVIDELSE AF LOKALCENTER VED KALUNDBORGVEJ I HOLBÆK INDHOLD. 1 Baggrund og formål 2. 2 Sammenfatning 3. 3 Dagligvarehandlen i det vestlige Holbæk 5

Notat om kommuneplanens bestemmelser om detailhandel

KAPITEL 9 FORSLAG TIL ÆNDRING AF PLANLOV

Tillæg nr. 21 til Kommuneplan Bydelscenter ved Jyllandsvej og Bogensevej

KOMMUNEPLAN 09 Tillæg nr. 20. Dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning Skaboeshusevej 103, Nyborg samt naboarealer

AREALBEHOVET I VINGE INDHOLD. 1 Baggrund og indledning. 1 Baggrund og indledning 1. 2 Metode 2. 3 Vurdering af forudsætninger og faktorer 3

DEBATOPLÆG. Indkaldelse af ideer og forslag til planlægning og miljøkonsekvensrapport for Herlev Bymidte

Redegørelse. Planlægning for udvidelse af aflastningscenter ved Holstebrovej i Viborg og for udvalgsvarebutikker over m² jf. lov om frikommuner

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 11

Detailhandel - udvidelse af aflastningsområde By- og Udviklingsforvaltningen Planafdelingen

Kommuneplantillæg nr. 1. til Kommuneplan For lokalcenter Hedensted Syd. Forslag

Hvad er et tillæg til kommuneplanen Den fysiske planlægning reguleres bl.a. gennem kommuneplanlægning.

J.nr. D Den 28. marts 2003

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 25

Notat om forslag om ændret anvendelse af arealer indenfor de gældende kommuneplanrammer

Ny bydelscenter på Københavnsvej

FORSLAG TIL TILLÆG NR. 30 TIL KOMMUNEPLAN FOR ODENSE KOMMUNE

Godkendelse af kommuneplantillæg og Lokalplan , Erhverv og Butikker, Fiskene 10, City Syd, Skalborg (1. forelæggelse)

Detailhandelsplanlægningens

Hvidbog - intern høring om butiksstørrelser i detailhandelscentre

Ved større projekter skal der efter planlovens

Gladsaxe Kommune 4. september 2014

NOTAT: Oversigt over muligheder for nye butikker

1. Udkast til helhedsplan for den østlige del af Ry. Skitse til disponering Skitse til aflastningsområde

Kommuneplantillæg nr. 31 til Kommuneplan for Holbæk Kommune

Redegørelse for udvidelse af Ikast bymidte Side 1 af Sag nr.: Indhold 1. Baggrund og formål Læsevejledning Samm

Sødalsparken 24 i Brabrand mulig omdannelse til virksomhed med særlig pladskrævende varegrupper

Indstilling. Offentlig fremlæggelse, LP 925, Centerområde i Viby. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø.

Detailhandelsstrukturen i Egedal

Nye retningslinjer og rammer for aflastningscenter i Viborg. Tillæg nr. 15 til Kommuneplan Forslag

Kommuneplanen og detailhandelen i Høje- Tastrup Kommune

DETAILHANDELSREDEGØRELSE FOR VESTHIMMERLANDS KOMMUNE

Forslag til Tillæg nr. 17 til Kommuneplan

Forslag til Lokalplan nr og kommuneplantillæg 29

Bilag 3. Notat. Prioritering af ansøgning om lokalplan for udvidelse af Megacenter HOLBÆK KOMMUNE

Dette notat er forvaltningens vurdering af og kommentarer til Bech-Bruuns notat af 12. februar 2014 vedr. Jafi, Lundborgvej 2A i Viborg.

NY DAGLIGVAREBUTIK I HOLSTEBRO

Rema 1000, Farum Hovedgade 50. Konsekvenser ved etablering af en discountbutik

Orientering om forudgående høring om udvikling af Bella Center

Kapitel 3 - Centerstruktur, detailhandel og privat service

Forslag til kommuneplantillæg nr. 9 til Kommuneplan for Holbæk Kommune

ETAGEBOLIGER & OFFENTLIGT FORMÅL, GRUNDTVIGSVEJ, IKAST. Tillæg nr. 38 Ikast-Brande Kommuneplan

Bydelscentre og lokalcentre i Viborg by. Tillæg nr. 11 til Kommuneplan for Viborg Kommune Retningslinje 2 - Detailhandel og butiksområder

Formålet med planen er at udvide bymidteafgrænsningen for Mørkøv, således at der kan etableres dagligvarebutik på den ønskede lokation.

Strategi for detailhandlen i Lyngby-Taarbæk Kommune

Foretræde for Folketingets Miljøudvalg 14. marts 2013

Kommuneplantillæg nr. 3 til Kommuneplanrevision Justering af detailhandelsrammer og -struktur

Begreb Anvendte definitioner Bemærkninger Butik Definition 1:

Vurdering af konsekvenserne af etablering af en dagligvarebutik på ca m 2 i Fårevejle Kirkeby

INDMELDELSE OM AFLASTNINGSOMRÅDE I TOFTE, HELSINGE INDHOLD 1 INDLEDNING OG BAGGRUND 2 2 SAMMENFATNING 3

Begreb Anvendte definitioner Bemærkninger Butik Definition 1:

Generelt om detailhandelsplanlægning og -udvikling i Århus Kommune Bruuns Galleri og detailhandelsudviklingen i City

N O T A T. Intro. Indholdsfortegnelse

Udvidelse af Skagen bymidte

Redegørelse for Syddjurs Kommuneplan 2009

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 11

Udvalget for Planlægning og Detailhandel

Forslag til kommuneplantillæg nr. 31 til Kommuneplan

Transkript:

Aarhus Kommune vil revidere kommuneplanens indhold om detailhandel INDKALDELSE AF IDÉER OG FORSLAG TIL ÆNDRING AF KOMMUNEPLANENS DETAILHANDELSBESTEMMELSER Debatoplæg

PRINCIPIEL CENTERSTRUKTUR KOMMUNEPLAN 2017 : CITY : BYDELSCENTER : BYCENTER : LOKALT BUTIKSCENTER : AFLASTNINGSCENTER : LOKALSAMFUNDSGRÆNSE 2 Detailhandelsbestemmelser

BAGGRUND KOMMUNEPLAN 2017 GRUNDLAG FOR LOKALI- SERING AF DETAILHANDEL Aarhus skal være levende hele dagen, hele ugen og hele året. Byudviklingen skal understøtte byens liv og identitet i alle bydele og fritliggende byer. Hver by har sit bycenter, og hver bydel har sit bydelscenter. Centret eller bytorvet er samlingen af de funktioner, der giver byen eller bydelen liv. Detailhandelen er et afgørende bidrag til bylivet, hvad enten det er i City eller på forstadens torv. Kommuneplan 2017 indeholder politikker og retningslinjer, der på forskellig vis skal styrke henholdsvis City og centrene. udbygning med andre funktioner, der trækker folk til, så funktionerne nyder godt af hinandens gæster. De forskellige dele af byen, skal kunne noget forskelligt. Der er i Kommuneplan 2017 fastlagt rammer for hvor meget butiksareal, der må være inden for det enkelte center. Rammerne er baseret på en detailhandelsundersøgelse fra 2014. Det er lovbestemt, at der skal være en samlet ramme for udbygning baseret på den for- ventede befolknings- og forbrugsudvikling. I denne temaplanlægning vil der ikke blive ændret på den samlede rummelighed for detailhandel, men kun blive fulgt op på de ændringer af planloven, Folketinget vedtog i 2017. Derfor indgår by- og bydelscentrene også i den overordnede strategi om en tættere by. Det kan fx handle om at bygge etageboliger oven på butikkerne som attraktive boliger for seniorer, så børnefamilier kan overtage områdets familieboliger. Det kan også være Detailhandelsbestemmelser 3

NY DETAILHANDELSPLANLÆGNING SOM FØLGE AF DEN REVIDEREDE PLANLOV Folketinget vedtog i 2017 en ændring af planloven, der indeholdt en række ændringer af bestemmelserne vedrørende detailhandel. Kommuneplan 2017 blev imidlertid udarbejdet i overensstemmelse med den tidligere lov, fordi planforslaget blev vedtaget til offentliggørelse før den ny planlov trådte i kraft. de reviderede planlovsbestemmelser om detailhandel giver. DE ÆNDREDE BESTEMMELSER I PLANLOVEN Planlovsændringen giver kommunerne mulighed for at løsne på nogle principper for butiksstørrelser, navnlig for udvalgsvarebutikkerne, og give nye muligheder i aflastningscentrene mv. I forbindelse med vedtagelsen af Kommuneplan 2017 i december 2017 blev det derfor besluttet at gennemføre en temaplanlægning, der omhandler de muligheder, 4 Detailhandelsbestemmelser

DET NYE REGELSÆT FREMGÅR AF DENNE OVERSIGT: Ændringer i planloven 2017 Nye regler Tidligere planlov og gældende kommuneplan Mulighed for større dagligvarebutikker: I City og by- og bydelscentre: Butikker på max. 5000 m 2. I aflastningscentre: Butikker på max. 3.900 m 2. I lokale butikscentre og for enkeltstående butikker: Butikker på 1.200 m 2 med personalerum mv. inkluderet i etagearealet. I City og by- og bydelscentre samt aflastningscentre: Butikker på max. 3.500 m 2. I aflastningscentre: I kommuneplanen er der ikke mulighed for udvidelse af dagligvarebutikker. I lokale butikscentre og for enkeltstående butikker: Butikker på 1.000 m 2 med mulighed for herudover at etablere 200 m 2 til personalerum mv. Mulighed for større udvalgsvarebutikker: Mulighed for udvidelse af aflastningscentre: Særlige regler for e-handelsvirksomheder i erhvervsområder: Ingen øvre grænse for butiksarealet for udvalgsvarebutikker. Ingen kvoteordning for store udvalgsvarebutikker på over 2.000 m 2. Aflastningscentre kan udvides, hvis det kan dokumenteres, at der er et tilstrækkeligt kundegrundlag, og der er behov for at give plads til butikker, der ikke uden videre kan etableres i City E-handelsvirksomheder beliggende i erhvervsområder har mulighed for at etablerede et showroom og herfra generere et ubetydeligt salg af varer til private, uden at virksomheden bliver defineret som detailhandel. I City og by- og bydelscentre: Butikker på max. 2.000 m 2. I lokale butikscentre: Butikker på max.200 m 2. Enkeltstående butikker inden for ringgaden: Butikker på max. 1.000 m 2. Enkeltstående butikker uden for ringgaden: Butikker på max. 200 m 2. Kvoteordning for store udvalgsvarebutikker på over 2.000 m 2 med max. 3 butikker i hver byrådsperiode i enten City eller aflastningscentre. Aflastningscentre kan ikke udvides, bortset fra de muligheder kvoteordningen giver. I princippet ikke noget loft på butiksstørrelsen. Ingen særlige regler for e-handelsvirksomheder. Detailhandelsbestemmelser 5

MULIGHED FOR STØRRE DAGLIGVAREBUTIKKER Dagligvarer er varer, der forbruges samtidig med at de bruges (dvs. kortvarige forbrugsgoder). Siden seneste detailhandelsundersøgelse i 2014 er enkelte dagligvarebutikker i Aarhus Kommune lukket, og på landsplan er det konstateret, at omsætningen fra dagligvarehandelen er vigende. Udviklingen tilskrives dels, at flere spiser ude eller benytter sig af take-away, dels at internethandlen nu opfanger i størrelsesordenen knap 5% af dagligvaremarkedet. Denne tendens er stigende. Dagligvarer er f.eks. madvarer, drikkevarer, artikler til personlig pleje og diverse husholdningsartikler. Dagligvarebutikker defineres i planlægningsmæssig sammenhæng som butikker, der forhandler dagligvarer. Større dagligvarebutikker har ofte et væsentligt sortiment af udvalgsvarer, men betragtes uanset omfanget af udvalgsvaresortimentet som dagligvarebutikker. ERHVERVSSTYRELSENS VEJLEDNING OM DETAILHANDELSPLANLÆGNING 2017 Der findes allerede dagligvarebutikker i Aarhus Kommune i den størrelsesorden, planloven nu muliggør, fx i Viby Centret og i Storcenter Nord. Flere større dagligvarebutikker i centrene vil være i overensstemmelse med hensigten i Kommuneplan 2017 om at styrke centrene. Da bydelscentrene efter lovgivningen skal tilpasses den bydel det skal betjene, vil muligheden for større dagligvarebutikker primært kunne udmøntes i de bydele, hvor der findes et stort kundeunderlag. I forvejen findes der fysiske rammer der muliggør store butikker i centre som City, Viby Centret, Storcenter Nord, VERI, CityVest, MEGA Syd og Tilst. Der har ikke hidtil været mulighed for at etablere nye dagligvarebutikker i aflastningscentrene i Tilst og Skejby. Større dagligvarebutikker kan medføre både fordele og ulemper. Selvom befolkningstallet vokser, er det ikke sikkert, at behovet for butiksareal vil vokse. Store butikker betyder et bredere sortiment, men kan også medføre, at mindre butikker bukker under, og at der for nogle bliver længere til en dagligvarebutik. Spørgsmål:»» Vil vi muliggøre større daglig- varebutikker i Aarhus Kommune efter de nye regelsæt? 6 Detailhandelsbestemmelser

MULIGHED FOR STØRRE UDVALGSVAREBUTIKKER Udvalgsvarer er varer, der bliver ved med at eksistere samtidig med brugen, og som først går til grunde efter nedslidning over en længere periode (dvs. langvarige forbrugsgoder). Udvalgsvarehandlen er i dag mere udfordret af e-handelen end dagligvarehandlen er. Ca. 20 % af udvalgsvarehandelen i Danmark er allerede flyttet over på internettet. Der ses også en tendens til, at udvalgsvarebutikkerne ikke har behov for så meget butiksareal som tidligere, og kæderne efterspørger ikke i samme grad som tidligere mulighed for at etablere sig i byens periferi. Tværtimod er der i voksende grad ønsker om store butikker i City. Kommuneplan 2017 giver mulighed for at etablere i størrelsesordenen 30.000 m 2 nyt butiksareal i City. Udvalgsvarer er f.eks. bøger, el-artikler, beklædning, hårde hvidevarer, radio/tv, kopper/tallerkner, sportsudstyr, legetøj, cykler, ure, smykker etc. Udvalgsvarebutikker defineres i planlægningsmæssig sammenhæng som butikker, der forhandler udvalgsvarer og som ikke falder under definitionen af dagligvarebutikker. En særlig kategori under udvalgsvarebutikker, er butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varer. ERHVERVSSTYRELSENS VEJLEDNING OM DETAILHANDELSPLANLÆGNING 2017 En ophævelse af loftet for størrelsen på udvalgsvarebutikker i City og i de store bydelscentre har potentiale til at styrke centrene, hvilket ligger i direkte forlængelse af visionerne i Kommuneplan 2017. Med den voksende e-handel er det dog meget usikkert, hvad en ophævelse af loftet konkret vil komme til at betyde. Mange af kæderne er i dag også netbutikker, og butikkerne fungerer derfor også som showrooms for deres varer. Behovet for lagerplads i butikkerne er således reduceret. Spørgsmål:»» Vil vi muliggøre større udvalgsvarebutikker i Aarhus Kommune efter de nye regelsæt? Detailhandelsbestemmelser 7

AFLASTNINGSCENTRE Der er to aflastningscentre i Aarhus Kommune i henholdsvis Tilst og Skejby. Udvidelsesmulighederne var i den tidligere planlov relativt begrænsede. Aflastningsområder er områder ofte placeret perifert ved store omfartsveje - der er etableret i henhold til tidligere regler med begrundelse i, at det ikke har været muligt at udlægge yderligere arealer til detailhandel i bymidten. Den nye planlov giver mulighed for både en udvidelse af butiksarealerne og af aflastningscentrenes afgrænsning. Det er dog lovmæssigt forudsat, at der gennemføres en større undersøgelse af behovet. Kravet til dokumentation er omfattende og kan ses i Erhvervsstyrelsens vejledning om detailhandelsplanlægning. Aarhus Kommune har ikke konstateret en efterspørgsel, der vil kunne begrunde en sådan planlægning. Der er desuden tale om en planlovmæssig mulighed, som kan tages op som et særskilt tillæg til kommuneplanen, hvis behovet viser sig. MILJØMINISTERIETS VEJLEDNING OM DETAILHANDELSPLANLÆGNING 2010 Spørgsmål:»» Vil vi muliggøre udvidelse af aflastningscentrene i Tilst og Skejby? 8 Detailhandelsbestemmelser

SÆRLIGE REGLER FOR DETAILHANDEL FRA E-HAN- DELSVIRKSOMHEDER I ERHVERVSOMRÅDER E-handelsvirksomheder er lagervirksomheder med en direkte distribution til kunderne. Kommunerne har nu fået mulighed for at planlægge for, at e-handelsvirksomheder kan have et ubetydeligt salg af varer til private fra et showroom, uden virksomheden bliver defineret som detailhandel. Det er kommunen, der skal fastlægge, hvad der betragtes som ubetydeligt salg. En udvikling i erhvervsområderne med voksende lagersag vil virke mod kommuneplanens intentioner om at styrke centrene. En henvisning af showrooms med større eller mindre grader af salg til centrene vil derimod kunne medvirke til at skabe mere byliv. E-handelsvirksomheder betragtes ikke som detailhandel, der er omfattet af planlovens krav til lokalisering, hvis salget udelukkende foregår digitalt, og der ikke er en fysisk kundestrøm til virksomheden. E-handelsvirksomheder kan, ligesom andre virksomheder, have en begrænset kundestrøm til et showroom eller lignende med et ubetydeligt salg til private, uden at virksomheden bliver defineret som detailhandel. ERHVERVSSTYRELSENS VEJLEDNING OM DETAILHANDELSPLANLÆGNING 2017 Spørgsmål:»» Vil vi muliggøre at e-handelsvirksomheder med begrænset lagersalg kan etableres i erhvervsområderne? Detailhandelsbestemmelser 9

Den efterfølgende proces EFTER DENNE DEBAT VIL DER BLIVE UDARBEJDET ET KONKRET FOR- SLAG TIL TEMAPLAN. FORSLAGET VIL BLIVE BEHANDLET I BYRÅDET OG DEREFTER BLIVE UDSENDT I OFFENTLIG HØRING. HØRINGEN FOR- VENTES AT FINDES STED MEDIO 2019. EFTER ENDELIG VEDTAGELSE VIL ÆNDRINGERNE BLIVE INDARBEJDET I KOMMUNEPLANEN. VI HØRER GERNE DIN MENING Debatoplægget er offentligt fremlagt fra den 28. november 2018 til den 1. februar 2019 Eventuelle spørgsmål til forslaget kan rettes til: Arkitekt Henrik Pedersen Kommuneplanafdelingen Ledelsessekretariatet Aarhus kommune SYNSPUNKTER OG IDEER, DER INDSENDES UNDER DENNE DEBAT, VIL BLIVE FORELAGT AARHUS BYRÅD. SYNSPUNKTER OG IDEER INDSENDES VIA HØRINGSPORTALEN SENEST DEN 1. FEBRUAR 2019. Høringsportalen finder du her: HTTPS://DELTAG.AARHUS.DK