STYRET DRÆNING OG UDLEDNINGEN AF NÆRINGSSTOFFER TIL VANDMILJØET

Relaterede dokumenter
Kontrolleret dræning. Åbent hus 27. november Søren Kolind Hvid

Figur 1. Kontrolleret dræning. Reguleringsbrønden sikrer hævet vandstand i efterårs- og vintermånederne.

Hvilken betydning får resultaterne af drænvandsundersøgelsen?

N-min-prøver til bestemmelse af udvaskningspotentialet

Emissionsbaseret areal- og N regulering baseret på N-min målinger på markerne.

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

Går jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen

Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL?

Danske forskere tester sædskifter

Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl

REDUKTION AF NITRATUDVASKNINGEN VED OPTIMERING AF JORDENS DENITRIFIKATIONS-KAPACITET

Konstruerede vådområder til målrettet reduktion af næringsstoffer i drænvand

Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau

Kvælstofomsætning i mark og markkant

Resultater fra drænvandsundersøgelsen 2011/ /14

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter

Landovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET

Vurdering af nitratkoncentrationer i jord og drænvand for station 102, Højvads

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

NLES5 modellen Version 0.95 (ikke den endelige)

Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg

AARHUS UNIVERSITY. NLES3 og NLES4 modellerne. Christen Duus Børgesen. Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

HVAD BETYDER RESULTATERNE AF DRÆNVANDSUNDERSØGELSERNE FOR TANKEN OM EN MÅLRETTET REGULERING AF LANDBRUGETS NÆRINGSSTOFTAB?

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand


Roerne en fantastisk miljøafgrøde? Kristoffer Piil, SEGES

Om betydningen af valg af modelleringskoncepter ved beregning af udvaskningen fra drænede arealer

Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900

Hvad begrænser udbytterne i økologisk vårsæd? Sven Hermansen SEGES Økologi Innovation Plantekongres Session januar 2019

Efterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet

Zink og miljø. Bent Ib Hansen, Faglig Nyt, den 17. september 2019

Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

Udbytte af kvælstofforsøgene i VirkN-projektet

Att. Heidi Egø Kryl og Sanne Lund Kolenda Slagelse kommune Rådhuspladsen Slagelse. 10. april 2017

Drænafstrømning til Højvads Rende

Plantekongres 2010 Søren Ilsøe

FarmN. Finn P. Vinther & Ib S. Kristensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter Foulum. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

DRÆNFILTERTEKNOLOGIER TIL OPTIMERET NÆRINGSSTOFFJERNELSE

Jordpakning Pløjefri dyrkning

Notat om interviewundersøgelse med landmænd vedr. interesse for drænmålinger

Velkomst og introduktion til NiCA

Afgrødernes næringsstofforsyning

Drænfilterteknologier til lokal reduktion af næringstoftab

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Horsens, 16. november 2016 Temadag MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET REGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU

Fjordbundens betydning for omsætningen af næringsstoffer

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø

Efterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? Vandmiljøplaner

Udvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg


Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse

Efterafgrøder strategier

C12 Klimavenlig planteproduktion

Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande

Rodudvikling og vand

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

254 GØDSKNING Kvælstofudvaskning efter tilførsel af stigende mængder kvælstof

Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder

Emissionsbaseret regulering

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord

INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

Miljømæssige konsekvenser af fødevare- og landbrugspakken

AARHUS UNIVERSITY. N-udvaskning fra landbrugsarealer beskrevet med NLES4 model. Christen Duus Børgesen Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU

I vækstsæsonen 2012 er dræningens betydning for vækst og udbytte af vårbyg blevet belyst i en undersøgelse.

Går jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter

Afgrøders rodvækst og Conservation Agriculture

AARHUS UNIVERSITET. 07. November Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen

Sådan styres kvælstofressourcen

Efterafgrøder - virkning og anvendelse

Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug

Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet

Afvandingen i forhold til et landbrugssynspunkt. Konference: Landmanden som vandforvalter

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

Vurdering af Drænvandsundersøgelsen 2011/2012

Hvor god økonomi er der i differentieret regulering?

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014

Kan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i

AARHUS UNIVERSITY 4 OCTOBER Dyrkningssystemernes effekt på produktion og miljø (CROPSYS) Professor Jørgen E. Olesen TATION

Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb

Koncentration (mg nitrat-n pr. l) Udvaskning (kg nitrat-n pr. ha) Afgrøde Vinterdække Tørt Middel Vådt Tørt Middel Vådt

Faste kørespor, pløjefri dyrkning og radrensning

University of Copenhagen. Økonomiske konsekvenser af udmøntning af kvælstofprognosen Jacobsen, Brian H.; Ørum, Jens Erik. Publication date: 2012

Levering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for merudvaskning i pilotprojekt om biomasse

Kortlægning af sårbarhed for N udledning

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs

UNIVERSITY. Stål mod ukrudt i vårsæd er det nødvendigt og er det nok?

Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof

Ærter som kvælstofsamler i vinterafgrøder

Udvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

Att: Teknik & Miljø Lemvig Kommune Rådhusgade Lemvig Lemvig

Transkript:

AARHUS STYRET DRÆNING OG UDLEDNINGEN AF NÆRINGSSTOFFER TIL VANDMILJØET Christen Duus Børgesen Seniorforsker Aarhus universitet, Institut for Agroøkologi. Majken Deichnann. Institut for Agroøkologi, AU, Mette V. Carstensen, Institut for Bioscience, AU, Bjarne Moselund. Orbicon A/S, Jakob S. Roelsgaard, SEGES Planter & Miljø, 1

EFFEKTER AF STYRET DRÆNING Drændybde øges i efteråret og vinteren Reduceret N og P udledning Øget denitrifikation Lattergas emission øges Øget NH4-N i jorden Sediment i dræn? Øget grundvandsdannelse? Redox grænse Denitrifikation?

AARHUS Internationale studier Svenske forsøg N udvaskning reduceret med 78-94 % (6 og 22 kg N pr. ha ) og Fosfor tabet blev reduceret med 58-85 %. Wesström et al. (2001) 2-18 % højere udbytter (Vårsæd) Wesström & Messing (2007) Amerikanske forsøg SD har været praktiseret mange år primært som rodvanding Reduktion i drænudledning fra et niveau på 25-40 kg N/ha til 1-7 kg N/ha. Gilliam et al. (1979). 2/3 reduktion i drænudvaskning af N ved SD. Woli et al. (2010). 23 % reduktion i drænuvaskning af N (9,4 kg N/ha/år). Williams et al. (2015) Reduktion er overvejende forbundet med lavere drænafstrømning 4

STYRET DRÆNINGS FORSØG I DANMARK Birkelse (JB2) Hævet havbund. Drænrør og grøftedrænet. Vårafgrøder Bredkjærvej Morænejord JB6. Drænrør. Vinterhvede Hedemarksvej Morænejord JB6. Drænrør. Vinterhvede Hofmansgave JB4. Vinterhvede Inddæmmet fjord. Drænet med afvandingskanal, Pumpet.

Birkelse Nordjylland

2012-2013 Basisår 2013-2014 Forsøgsår 1 2014-2015 Forsøgsår 2

Mg Nitrat N/l 10 9 8 7 6 5 4 3 2 1 0-1 Nitrat-N koncentration i vand fra grøften Birkelse Nordjylland Blå områder forekommer lille afstrømning Vinter Forår Sommer Efterår 2012/12/20 2013/6/18 2013/12/15 2014/6/13 2014/12/10 2013 Lille effekt på udvaskningen Vinter Forår Sommer Efterår 2014 Vinter Forår 2015 SD_1 SD_2 K_1 Basisår SD SD 8...

P KONC mg p/l 0,14 0,12 0,1 P KONCENTRATION I VAND FRA GRØFTEN SD1 SD2 0,08 0,06 K1 0,04 0,02 0 2012/12/20 2013/6/18 2013/12/15 2014/6/13 2014/12/10 Vinter Forår Sommer Efterår Basisår 2013 SD Vinter Forår Sommer Efterår 2014 SD Vinter Forår 2015 9...

RESULTATER BIRKELSE JB2 NORDJYLLAND Udbytte effekt ukendt. Ingen skader på afgrøden Nitrat koncentration i vand fra grøften faldt ca.45% Drænudvaskningen faldt med ca. 40% svarende til ca. 12 kg N/ha. Fosfor koncentrationen i vandet steg med en faktor 2-5 Fosfor udvaskningen til grøften blev opgjort til <0.5 kg P/ha 10...

AARHUS Hedemarksvej og Bredkjærvej Odder forsøgsmarker 11

AARHUS Bredkjærvej Hedemarksvej 12

AARHUS Jordbundsundersøgelser

AARHUS Bredkjærvej Hedemarksvejvej K2 SD K1 SD2 K SD1

AARHUS Udbytte målinger i mark. Gødet og ikke gødede parceller, tre gentagelser per mark. Mejetærsker målinger

Hkg / ha AARHUS Høst kerneudbytter (hkg/ha) Bredkjærvej Forsøgsparceller 140 Basisår 120 100 80 60 SD K 40 20 0 Gødet Ugødet Gødet Ugødet Gødet Ugødet 2013 2014 2015 16

Mg Nitrat N/l AARHUS 25 20 Nitrat - N koncentration i drænvand Bredkjærvej Minimal afstrømning 15 10 K SD 5 0 Efterår Vinter Forår Sommer Efterår Vinter Forår Sommer Efterår 2012/12/19 2013/6/17 2013/12/14 2014/6/12 2014/12/9 2012 Basisår 2013 SD 2014 SD Vinter Forår 2015 17

P KONC mg p/l AARHUS 0,14 P KONCENTRATION I DRÆNVAND Bredkjærvej 0,12 0,1 0,08 0,06 0,04 0,02 K SD Efterår 0 2012 2012/12/19 2013/6/17 2013/12/14 2014/6/12 2014/12/9 Basisår Vinter Forår Sommer Efterår 2013 SD Vinter Forår Sommer Efterår 2014 SD Vinter Forår 2015 18

AARHUS BREDKJÆRVEJ Ingen effekt af SD på høstudbyttet. Lavere nitrat koncentrations i drænvandet. ( ca. 25%) Drænudvaskningen falder med ca. 40% svarende til i gennemsnit 12 kg N/ha (Foreløbig opgørelse) Lavere P udvaskningen ved SD P udvaskningen <0.1 kg P/ha 19

HEDEMARKSVEJ 4 drænsystemer (0,8 1,2 ha) Sædskifte: vinterhvede - vinterhvede JB6 (~13% ler) SD1 og SD2 Styret dræning. K1 og K2 kontrol. SD1 SD2 K1 K2

hkg/ha AARHUS 140 120 Basisår Høst kerneudbytter (hkg/ha) Hedemarksvej, Forsøgsparceller 100 80 60 40 20 SD1 SD2 K1 K2 0 Gødet Ugødet Gødet Ugødet Gødet Ugødet 2013 2014 2015 21

Dybde under jordoverfladen [cm] 0 AARHUS Øvre grundvands dybder Variation inden for drænfelterne SD1 og K1-50 -100-150 -200 0 SD1 SD1 M SD1 Ø SD1 N SD1-50 -100-150 M K1 Ø K1 NK1-200 Efterår Vinter Forår Sommer Efterår Vinter Forår Sommer Efterår Vinter Forår 2012 2013 2014 2015

SD1 SD2 KD1 KD2 SD1 SD2 KD1 KD2 SD1 SD2 KD1 KD2 Kg N/ha 25 20 15 10 5 0 AARHUS Årlig målt udvaskning i dræn og estimeret gennem dybere jordlag Dræn Dybere jordlag 2012/13 2013/14 2014/15 Effekt af SD varierer mellem 2-9 kg N/ha, Effekten skyldes overvejende forskel i drænafstrømning. 23

P KONC mg p/l 0,14 0,12 0,08 0,06 0,04 0,02 AARHUS 0,1 P KONCENTRATION I DRÆNVAND SD1 SD2 K1 k2 0 Efterår 2012 Vinter Forår Sommer Efterår Vinter Forår Sommer Efterår 2013 SD 2014 SD Ingen påvist effekt på P udvaskning Vinter Forår 2015 24

AARHUS HEDEMARKSVEJ Ingen effekt af SD på udbyttet. Lavere drænudvaskning af nitrat. 10-15% på N koncentrationsmålinger. Effekt på gennemsnitlig 2-9 kg N/ha (Foreløbig opgørelse) Lavere drænafstrømning ved SD. (20-70mm) Reduceret P udvaskning (P udvaskning <0.1 kg P/ha) Ingen påvist effekt på N2O emissionen, dog kan man ikke slutte at denitrifikationen ikke øges. Ingen påvist betydning for sediment transport. 25

HOFMANSGAVE NORDFYN Sædskifte: Majs Vinterhvede Syringsbrønd Målebrønd

Hofmansgave K2 K1 SD2 SD1

Grundvandsdybde Grundvandsdybde Basisår 2012-13 Alm. dræning 0 0,25 0,5 0,75 1 1,25 1,5 1,75 2 dræn SD1 1 dræn SD2 2 dræn K1 3 0 0,25 0,5 0,75 1 1,25 1,5 1,75 2 SD 2013/14 (SD) dræn SD1 1 dræn SD2 2 dræn K1 3

Nitrat- N konc mg N / liter 20 Nitrat-N i drænvand 2012/13 15 10 5 Dræn SD1 1 Dræn SD2 2 Dræn K1 3 0

Nitrat- N konc mg N / liter 25 20 15 10 5 0 Nitrat N i drænvand 2013/14 Dræn SD1 1 Dræn 2 SD2 Dræn 3 K1 Efterafgrøder på 1/4 af SD1 og SD2 arealerne Ingen påvist effekt af SD på udvaskningen.

AARHUS EFFEKTER AF SD PÅ HOFMANSGAVE Ingen effekt af SD på udbyttet. Ingen påvist effekt på N udvaskningen. (Sløret billede da efterafgrøder og større tilstrømning fra naboarealer på K1 påvirker N koncentrationen og N transporten). Lavere afstrømning ved SD. (0-140 mm/år) Større P koncentration i drænvand => lidt større P udvaskning P udvaskningen <0.3 kg P/ha 32

AARHUS EFFEKTER AF STYRET DRÆNING Vinterkorn og SD fungerer uden udbyttenedgang. Mindre kvælstofudvaskningen med dræn. Foreløbig opgørelse (2-12 kg N/ha). Påvirker ikke sediment transporten i dræn. Ingen påvist forøget N2O emission. Mindre drænafstrømning => Øget N transport gennem dybere jordlag => større N reduktion => Mindre udledning. Behov for udstyr til mere detaljeret styring af drændybder i specielt lerjorde. Igangsat detaljerede undersøgelse af SD på udbytter i vinterhvede. Potteforsøg og lysimeter forsøg. Foulum (2015/16) 33

AARHUS Tak til lodsejer : Birkelse: Jørgen Skeel, Birkelse Hovedgaard. Bredkjærvej: Niels og Carl Ove Bredkjær Hedemarksvej: Allan og Jens Gammelgaard Hofmansgave: Stiftelsen Hofmansgave https://www.seges.dk/innovation-ogudvikling/projekter/kontrolleret-draening 34