TIDLIG OG RETTIDIG INDSATS

Relaterede dokumenter
TIDLIG OG RETTIDIG INDSATS STRATEGI FOR TIDLIG INDSATS I BØRN- OG UNGEFORVALTNINGEN

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

BØRN- OG UNGEPOLITIK. Vi er en attraktiv kommune at være barn og unge i. Det skal vi blive ved med at være

2018 UDDANNELSES POLITIK

Principper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger

INDHOLD. Indledning 3. Strategi for tidlig forebyggende indsats 5. Strategiens formål og mål 6. Strategiens fokusområder 7. Tema 1 7.

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Principper for sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgange mellem tilbud samt videregivelse af relevante oplysninger.

Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017

April Fælles om trivsel. Strategi for fællesskab og trivsel. på 0-18 år. Frederikssund Kommune

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Børne- og familiepolitikken

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børne- og Ungepolitik

Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik

Børne- og Ungepolitik

Strategi. for udviklende og lærende fællesskaber for alle

BØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge der tør

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik

SUND OPVÆKST. Aabenraa Kommunes sammenhængende børne-, unge- og familiepolitik

3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017

Børne- og Ungepolitik

Strategi for implementering af Paradigmeskifte version 2.0

Fælles - om en god skolestart

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

Fælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Børne- og skolepolitikkens indsatshus

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

Det er sejt at være dygtig en sammenhængende børne- og ungepolitik

FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART

Livsduelige børn og unge. Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune

DAGTILBUDSPOLITIK HOLSTEBRO KOMMUNE

Børne- og Ungepolitik

Tønder Kommunes Handleplan Til den Sammenhængende børne- og ungepolitik

Børne- og Ungepolitik

Faglige pejlemærker. for den tidlige og forebyggende indsats i PPR

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

HR-Strategi for Gladsaxe Kommune

Ret til en god start BUPL s udspil om tidlig indsats 2018

SEGREGEREDE TILBUD I HORSENS KOMMUNE INDHOLD. Fælles læring stærkere resultater UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED. Dato: xx.xx.2017

Fælles børne- og læringssyn i Allerød Kommune

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

Sammenhængende. Børne. politik

Dagtilbudspolitik i Hjørring Kommune 2019

MÅL FOR STÆRKT SAMARBEJDE. - mellem skoler, institutioner og klubber. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen

Fremtidens pædagoger fremtidens pædagoguddannelse

Forord. og fritidstilbud.

Børne- og læringssyn i Allerød Kommune

Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering. Tegn for dagtilbud Dybbøl/ Sundeved som medarbejderne handler på: Hurtig indsats til børn med særlige behov

Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

Bilag 6 - Opsamling på evaluering af indsatsområde - Personlige og sociale kompetencer

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Marts forslag i høring. Sammen på spring. Politik for børn og unge

BØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber

Strategi for det specialiserede socialområde for voksne

Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik

Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter

Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015.

Børne- og Ungeudvalgets dialogmøde med skoleområdet. 30.maj 2017

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Børnenes stemme. - høringsudkast. Natur og Udvikling. Juni 2016

Sunde fællesskaber og sammenhæng Børn og unge deltager aktivt i sunde fællesskaber - Derfor vil vi skabe sammenhæng og helhed i børns og unges liv

Hørmarken3. Børnenes stemme. Halsnæs Kommunes sammenhængende. børne-, unge- og familiepolitik

Vi vil være bedre Skolepolitik

FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

KLYNGELEDELSESPROFIL KØBENHAVNS KOMMUNE

Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik

Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Tema 2 Ledelse og Metoderne

Sagsnr A Dato: Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet

Pejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

TALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE

POLITIK FOR BØRN OG FAMILIERS VELFÆRD UDKAST

Bilag 2 - Mål for forpligtende samarbejde mellem skoler, institutioner og klubber

Indsatsområder for arbejdet med børn og unge i Hjørring Kommune

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Lokal udviklingsplan for

Juni Sammen på spring. Politik for børn og unge

UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018

Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen

Transkript:

TIDLIG OG RETTIDIG INDSATS STRATEGI FOR TIDLIG INDSATS I BØRN- OG UNGEFORVALTNINGEN 2018-2022 Strategi_TidligIndsats_Tryk_04.indd 1 30/08/2018 17.42

INDHOLD FORORD 3 HVORFOR TIDLIGE INDSATSER ER VIGTIGE 4 FUNDAMENTET FOR TIDLIG INDSATS 7 LEDELSE ER NØGLEN 8 FÆLLES FAGLIGE FORPLIGTELSER 10 MÅLSÆTNINGER - AMBITIONER FOR TIDLIG INDSATS 12 REALISERING AF STRATEGIEN 14 2 Strategi_TidligIndsats_Tryk_04.indd 2 30/08/2018 17.42

FORORD Alle børn fortjener en barndom og et ungdomsliv, hvor de føler sig trygge og bliver hjulpet godt på vej. En start på livet, der er præget af muligheder, nysgerrighed og mod på fremtiden. For den gode barndom har værdi i sig selv at få lov til at vokse op og føle sig tryg, i trivsel og få hjælp, når der opstår omstændigheder, der kræver det. I samarbejde med forældre, familien og fællesskabet som omdrejningspunkt, skal børnene i Odense guides på rette kurs og er de på vej på et vildspor, skal vi rettidigt hjælpe dem tilbage. De skal vide, at de er omgivet af professionelle og betydningsfulde voksne, der tager ansvaret og går vejen sammen med dem. For nogle børn og unge kan vejen til tider være svær at gå, og der kan opstå behov for ekstra støtte. I Odense forpligter vi os på at være tidligt og rettidigt til stede, så problemer ikke udvikler sig. Vi ønsker, at børn og unge oplever at være værdifulde og kompetente til at navigere i eget liv. Derfor forpligter vi os til at samarbejde og inddrage barnets og familiens stemme. Vi ved, at de første 1000 dage i et barns liv er afgørende for, hvordan det klarer sig på sin videre færd. Tidlige indsatser virker, når vi lykkes med at hjælpe i tide og bryde negative baner. Derfor har vi også et særskilt fokus på barnets første år. Fra en tidlig alder ruster vi børnene til at indgå i stærke og positive fællesskaber, der udvikler deres kompetencer og hvor de oplever, at de er betydningsfulde. Det gør vi med øje for, at hver familie er forskellig. Noget, der er tilstrækkeligt for det ene barn kan være langt fra nok for et andet. Derfor er indsatsen, vi yder, tilrettelagt individuelt og med fokus på, at hele familien skal være med. I en dialog, der er i øjenhøjde og hvor vi som kommune er og bliver oplevet som en medspiller og ikke en modstander. Det gode samarbejde er nøglen til at lykkes, så udfordringer opdages i tide og at hjælpen, der tilbydes, er den mest effektive. Derfor sker vores indsats tværprofessionelt og med lederne som fanebærere af en kultur, hvor vi lærer af gode erfaringer og hvor alle børn bliver set. Med den tidlige indsats bidrager vi sammen og med store ambitioner til gode børneliv. Vi skaber de bedst mulige forudsætninger for, at alle børn i Odense Kommune får en værdifuld barndom og et fundament, der kan bære dem trygt og sikkert ind i voksenlivet. På vegne af Børn- og Ungeudvalget Susanne Crawley Larsen Børn- og ungerådmand 3 Strategi_TidligIndsats_Tryk_04.indd 3 30/08/2018 17.42

HVORFOR TIDLIGE INDSATSER ER VIGTIGE STRATEGIEN HAR TRE AFSNIT: Fundamentet for Tidlig Indsats, der beskriver det professionelle fundament og den kultur, der skal til for at skabe og lykkes med tidlige indsatser. Fælles faglige forpligtelser, der er udgangspunktet for alle indsatser. Målsætninger, der beskriver seks konkrete områder, hvor vi skal have ekstra fokus i forhold til børnene og de unge. Alle børn i Odense Kommune skal have de bedst mulige forudsætninger for at trives, indgå i fællesskaber og udvikle faglige og sociale kompetencer. For nogle børn opstår der omstændigheder, hvor der er brug for ekstra hjælp og omsorg. En tidlig eller rettidig indsats i de situationer er altafgørende for barnet. Jo tidligere indsats, des mindre intervention er der brug for. Børn er ikke ens og kræver forskellige professionelle og forskellige sammenhænge for at blive den bedste udgave af sig selv. De fleste børn trives og udvikler sig inden for den ramme, der omgiver dem i familien, dagtilbud, skole og fritidsliv. Det er afgørende, at de, der har brug for hjælp, får den så tidligt som muligt og i en sammenhæng, der passer til deres behov. Det er hele kernen i at arbejde fokuseret på at fremme tidlige indsatser. Udfordringer i den tidlige barndom øger risikoen, for at barnet ender i en socialt udsat position i ungdommen og voksenlivet. National og international forskning viser, at tidlige indsatser er en gevinst for det enkelte barns læring, trivsel og udvikling. Forskning viser også, at en indsats tidligt i barnets liv har en stor samfundsøkonomisk værdi. Professor i økonomi James Heckmann har påvist, hvordan tidlige investeringer i børns sundhed, trivsel og læring giver et større samfundsmæssigt økonomisk afkast. I Odense Kommune har der i lang tid været et stærkt fokus på tidlige indsatser og rettidighed. Der er investeret i området og udviklet tiltag, der skal understøtte, at alle børn får de bedste forudsætninger for trivsel samt faglig og social udvikling. 4 Strategi_TidligIndsats_Tryk_04.indd 4 30/08/2018 17.42

Alligevel har vi sat os for at intensivere vores fokus yderligere ikke kun på en investeringsdagsorden, men også på en grundlæggende faglig dagsorden. Denne strategi sætter yderligere fokus på den faglige dagsorden. Det daglige professionelle arbejde med børnene er nøglen til høj kvalitet i den tidlige indsats. Strategien skal derfor danne rammerne for ledelsen af en fælles retning og forståelse i arbejdet med den tidlige indsats. Målet er at styrke en kultur, hvor tidlig indsats har gode betingelser og er en del af mindsettet hos alle, der arbejder med børn og unge i Odense Kommune. 5 Strategi_TidligIndsats_Tryk_04.indd 5 30/08/2018 17.42

Sådan hænger Fælles Fundamant, Forpligtelser og Målsætninger sammen med vores vision om børn og unges liv i Odense Kommune....... 6 Strategi_TidligIndsats_Tryk_04.indd 6 30/08/2018 17.42

FUNDAMENTET FOR TIDLIG INDSATS En tidlig indsats er båret af et udviklende mindset blandt ledere og medarbejdere. Mindsettet er bevidstheden om, at måden, hvorpå de voksne møder og håndterer barnets udfordringer, har en afgørende betydning for barnets udviklingsmuligheder. På tværs af professioner skal der være en kultur med en faglig nysgerrighed for barnets og den unges betingelser og omstændigheder. Når der opstår en bekymring, skal der søges nærmere indsigt og igangsættes en rettidig indsats. Det kræver en høj faglighed og et stærkt samarbejde på tværs af faggrupper, innovative løsninger og et miljø, hvor de professionelle evaluerer og giver feedback til forbedringer af tilgange og procedurer. En sund lærings- og feedbackkultur og et stærkt samarbejde er derfor kernebegreber i arbejdet med det professionelle mindset. De, der arbejder med børn og unge i Odense, skal til enhver tid tage udgangspunkt i barnet, den unge og familien. De fagprofessionelle omkring børnene, de unge og familien deler et fælles fagligt fokus og en faglig tilgang. TIDLIGE OG RETTIDIGE INDSATSER Tidlig indsats er tidligt i barnets liv. Rettidig indsats er indsatser, der er rettidige i forhold til en given problematisk situation i barnets liv. KOORDINEREDE STRATEGIER FOR BØRN OG UNGE Strategien for Tidlig Indsats er udviklet parallelt med strategierne for henholdsvis Sprog og Dannelse. Temaerne i de tre strategier er tæt forbundne, og indsatserne understøtter gensidigt hinanden. Et generelt fokus på den tidlige indsats bidrager således til effekten af arbejdet med målsætningerne for sprog og dannelse. 7 Strategi_TidligIndsats_Tryk_04.indd 7 30/08/2018 17.42

LEDELSEN ER NØGLEN Ledelsen skal være garant for, at der arbejdes ud fra en fælles tænkning og med fokus på tidlig indsats. Ledelsen er bevidst og systematisk i indsatsen for at fremme en kultur, der understøtter tidlig indsats og har de faglige forpligtigelser som omdrejningspunkt. Når vi arbejder med komplekse problemstillinger og knappe ressourcer i mødet med børn og unge, der har det svært, har vi brug for ledere, der understøtter løsninger, som er innovative og præget af samarbejde. Ledelsen skal evne at tage nye og ukendte skridt i arbejdet med tidlig indsats og være skarpe på hvilke tiltag, som har den største effekt for barnet eller den unge. Det stiller krav om en systematisk tilgang til udviklingsarbejdet med tidlig indsats, hvor lederen hele tiden er bevidst om, hvilken forandring vi gerne vil skabe for barnet, hvilken viden/data vi har til rådighed, og hvordan vi kan se og synliggøre effekten af vores indsatser. På strategisk ledelsesniveau skal tiltagene og erfaringerne i Tidlig Indsats følges tæt, således at organisationen prioriterer fokus og ressourcer på områder, hvor størst mulig effekt kan opnås. Arbejdet med børnene og de unge skal være præget af handling og en tydelig ansvarsfordeling, når bekymringer opstår. Ledere skal gå forrest og være de første til at række ud efter kollegaer fra andre professioner i samarbejdet om at skabe de bedste muligheder for hvert enkelt barn og ung. Forvaltningens ledere skal i samarbejde med medarbejderne etablere systematikker, der understøtter en professionel, nysgerrig og støttende tilgang til ethvert barn og ungt menneske. Med afsæt i det fælles fokus på barnet og den unge skal der etableres relationer, kommunikationsveje og gennemsigtighed, der gør det nemt for alle fagprofessioner at bidrage. Ledelsen er ansvarlig for, at tidlig indsats prioriteres, og at der kontinuerligt afsættes tid og opmærksomhed til at kvalificere opgaven og vurdere effekten heraf. 8 Strategi_TidligIndsats_Tryk_04.indd 8 30/08/2018 17.42

Strategi_TidligIndsats_Tryk_04.indd 9 30/08/2018 17.42 9

FÆLLES FAGLIGE FORPLIGTELSER FEEDBACK En positiv feedbackkultur skal styrkes blandt de fagprofessionelle. En kultur, der bygger på nysgerrighed over for barnet, for problemstillinger og for muligheder og potentialer, giver de bedste betingelser for den tidlige indsats. En positiv feedbackkultur kan være med til at styrke samarbejdet blandt kollegaer og på tværs af professioner. Et professionelt mindset, der har fokus på feedback, giver grobund for samarbejde og nytænkning, når man møder udfordringer og skal skabe fælles løsninger. Når vi arbejder med komplekse problemstillinger i mødet med børn og unge, har vi brug for alsidige løsninger, der er innovative og præget af samarbejde. Derfor arbejder vi i Børn- og Ungeforvaltningen med et mål om at fremme en feedbackkultur. Derved styrker vi en praksis, hvor vi sammen evaluerer og går tættere på både det, vi lykkes med og det, vi ikke lykkes med. Vi søger hele tiden at blive klogere, og vi søger hele tiden at gøre det bedre. Når vi med en feedbackkultur inviterer andre fagligheder og samarbejdspartnere ind, får vi samlet flere kompetencer og muligheder for at styrke barnets læring, udvikling og trivsel rettidigt. SAMARBEJDE Når vi samarbejder, kan vi mere. Vi kan belyse problematikker fra flere perspektiver, og vi kan trække på flere faglige greb og flere professionelles erfaringer. Mulighederne for at finde den bedste samlede løsning øges. Vi er optaget af det tværprofessionelle samarbejde, fordi det kan skabe de bedste muligheder for barnet. Ved at arbejde helhedsorienteret med blik for alle elementer i et barns hverdag, kan de rammer og tilbud, der etableres for barnet, også favne helheden. Det giver robuste og virkningsfulde rammer. Tværprofessionelt samarbejde betyder, at der altid er et fælles fokus på at opnå en optimal opgaveløsning. Faglige perspektiver eller opsatte rammer skal ikke begrænse mulighederne, men bidrage til at udvide handlemulighederne. Den nysgerrige kultur skal danne grobund for at opnå forståelse for andre faglige perspektiver og tillid til supplerende faglige bidrag. Tværprofessionelt samarbejde betyder, at professionelle på tværs af fagområder arbejder mod de samme mål i en fælles forpligtelse og med et fælles ansvar. Det kræver både vilje og mod at åbne op for nye former for samarbejde med forældre og barn og med hinanden. For den professionelle betyder det, at man skal give plads til andres deltagelse og andre og nye former for deltagelse, end man måske er vant til. Samarbejde er at være optaget af at skabe forbindelser fremfor afgrænsninger. De fælles faglige forpligtelser er vores fundament for tidlige indsatser. Uanset hvilken opgave og rolle vi har i Børn- og Ungeforvaltningen, så er disse forpligtelser pejlemærker for vores møde med børn, unge og familier. 10 Strategi_TidligIndsats_Tryk_04.indd 10 30/08/2018 17.42

RETTIDIGHED De, der først får øje på behovet for en tidlig indsats og et behov for forandring, er de praktikere, der har deres daglige omgang med barnet, den unge og familien. For alle fagligheder handler det om at have antennerne ude tidligt og bringe opmærksomheder og bekymringer i spil i de rette fora. Det giver flere muligheder for at sætte specifikt og tidligt ind ift. en problemstilling, inden problemerne vokser sig store. Udfordringen er, at det, der er rettidigt for det ene barn, kan være for sent for det andet barn og det, der forstås ved rettidigt for den ene faglighed, er sent for den anden faglighed. Rettidighed forudsætter, at vi er en del af en kultur, hvor vi handler, når vi får øje på et behov for forandring. Barnets forudsætninger må ikke være underlagt forskellige faglige udlægninger af rettidighed eller definitioner af eget opgavesæt. Det skal være almen praksis for alle, der arbejder med børn og unge i Odense, at man lægger mærke til børnene i tilstrækkelig grad til, at man kan registrere forandringer, og at man kan handle ved bekymring. Rettidighed er at handle tidligt, rigtigt og med det mindst mulige indgreb. BARNETS, DEN UNGES OG FAMILIENS PERSPEKTIV Børn udvikler sig gennem deltagelse i sociale fællesskaber. Dagtilbuddet, skolen, kammeraterne, fritidstilbuddene og ikke mindst familien er med til at påvirke, i hvilken retning barnet udvikler sig. Familien og de professionelle voksne har oftest et ønske om, at barnet følger en livsbane eller en kurs hen imod noget. Dette noget kan fx være evnen til at klare eget liv, sundhed og trivsel samt uddannelse og job. Rejsen fra barn til at blive ung og senere voksen er ikke et individuelt projekt. Rejsen er under indflydelse fra de miljøer, barnet færdes i, og de relationer, det indgår i. Samtidig er rejsen ikke nødvendigvis en rejse fra a til b. Undervejs kan barnet og den unges perspektiv være rettet mod forskellige ting, der kan trække rejsen i forskellige retninger. Hvis barnet af forskellige grunde afviger fra kursen, som er rettet mod mestring og trivsel, skal de professionelle voksne - i samarbejde med barnet og forældrene - igangsætte en tidlig indsats med henblik på at få barnet og familien ind på en kurs, der er sundere, og som på længere sigt bidrager til at bringe barnet i retningen mod at trives og kunne mestre eget liv. 11 Strategi_TidligIndsats_Tryk_04.indd 11 30/08/2018 17.42

MÅLSÆTNINGER AMBITIONER FOR TIDLIG IND Der er opstillet seks målsætninger for tidlig indsats, som indrammer vores ambition for, hvordan børn, unge og familier skal opleve, at vi i Odense Kommune har tidlige og rettidige indsatser højt på dagsordenen, så de i videst muligt omfang kan få en barndom og ungdom, der er præget af trivsel, deltagelse og udvikling. Målsætningerne udtrykker det, vi gerne vil opnå med strategien for tidlig indsats. ALLE BØRN OG UNGE SKAL MØDE I SKOLE OG DAGTILBUD Alle børn og unge skal møde i skole og dagtilbud Børn og unges fremmøde i skolen er en væsentlig forudsætning for deres læring, trivsel og sociale relationer. Undersøgelser viser, at elevernes fravær i skolen er et af de stærkeste tegn på mistrivsel, og at et højt fravær i skolen har negative konsekvenser for den enkelte elevs faglige udbytte. Har en elev haft højt fravær i folkeskolen, er der stor risiko for, at mønsteret vil gentage sig på den efterfølgende ungdomsuddannelse. Risikoen for frafald på en ungdomsuddannelse er derfor højere for elever med højt fravær i folkeskolen. Derfor vil vi reagere tidligt og tage et fagligt ansvar, når man registrerer, at et barn ikke møder i skole med almindelig regelmæssighed. VI HAR ET KVALIFICERET TVÆRPROFESSIONELT SAMARBEJDE Vi har et kvalificeret tværprofessionelt samarbejde Et stærkt tværprofessionelt samarbejde er det rum, hvor strategierne for forebyggelse og tidlige indsatser omsættes til handling. Det betyder, at vi har ambitioner for, at det tværprofessionelle samarbejde er mere end at samle forskellige fagligheder i det samme lokale. Vi undersøger, hvad der er god praksis i det eksisterende tværprofessionelle samarbejde og lader os informere af aktuel forskning. Vi vil lade os inspirere og lære af de steder, hvor man lykkes med at give børnene de bedste forudsætninger ud fra anvendelsen af de fire faglige forpligtelser og efterfølgende udbrede den gode praksis i det tværprofessionelle samarbejde, så det kommer alle byens børn til gode. DER ER SAMMENHÆNG I DE YNGSTE BØRNS LIV De første 1000 dage har afgørende indflydelse på forudsætningerne for en lang række omstændigheder senere i et barns liv. Forældrene har en afgørende betydning for barnets forudsætninger, og både børn og forældre trives bedst med at være omgivet af de samme professionelle fagfolk. Når der opstår udfordringer, er et tidligt og systematisk samarbejde mellem forældre, pædagoger og sundhedsfaglige medarbejdere betydningsfuldt for både barn og forældre. Derfor vil vi fremme strukturer, der understøtter sammenhæng i forløbet fra før fødsel til de første måneder i barnets liv, omkring starten i dagpleje/ institution og opstarten i børnehaven. 12 Strategi_TidligIndsats_Tryk_04.indd 12 30/08/2018 17.42

NDSATS BØRN OG UNGE ER DELTAGERE I INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØER Børn og unge, der er en del af inkluderende læringsmiljøer og betydningsfulde deltagere i udviklende fællesskaber, har gode forudsætninger for at opleve, at de er værdsatte og får mulighed for at udvikle sig fagligt og socialt og dermed får mulighed for at få en livsbane, hvor de bliver kompetente og aktive medborgere. Derfor arbejder vi fortsat målrettet med at understøtte og udvikle inkluderende læringsmiljøer, hvor børn og unge trives sammen med deres jævnaldrende. VI SAMARBEJDER OM AT SIKRE LIGE MULIGHEDER I LIVET TIL BØRN I UDSATTE POSITIONER Når børn, unge og familier er i udsatte positioner, involverer det af og til et samarbejde med en myndighedsfunktion. For familien, pædagogen eller klasselæreren kan det være det første møde med systemet. I disse møder kan der være mange forskellige aktører på spil, som kan have forskellige dagsordener og erfaringshorisonter. Vi skal have fokus på forhold, der bidrager til et godt og tidligt samarbejde. Derfor skal der etableres systematik og kultur for tværfagligt samarbejde omkring børn i udsatte positioner. DER ER SAMMENHÆNG I OVERGANG FRA DAGTILBUD TIL SKOLE OG FRA GRUNDSKOLE TIL UNGDOMSUDDANNELSE Det gælder for alle børn, at viden om barnet skal følge barnet ved overgang fra et professionelt miljø til et andet. Ved særligt eller fokuseret arbejde med et barn kan det have helt afgørende betydning, at arbejdet kan fortsætte i et kontinuerligt flow, selvom barnet undervejs skal skifte fra dagtilbud til skole. Derfor skal der etableres en styrket systematik for overgangen mellem dagtilbud og skole. Der skal fokus på overførsel af viden og på relationer, der bærer hen over skiftet. 13 Strategi_TidligIndsats_Tryk_04.indd 13 30/08/2018 17.43

REALISERING AF STRATEGIEN FOR TIDLIG INDS Strategien realiseres gennem en række forskellige processer, der understøtter de seks målsætninger. En del af disse processer tilrettelægges på forvaltningsniveau og andre tilrettelægges på lederog medarbejderniveau. Styregruppen for Tidlig Indsats er ansvarlig for igangsættelse og koordinering af aktiviteter, indsatser inden for de seks målsætninger og er samtidig bindeled til den strategiske ledelse. Tidlig Indsats er en central strategisk opgave for BUF, og effekten af vores samlede indsatser på området skal følges tæt, således at chefgruppe og politisk udvalg kan følge progressionen, prioritere og bidrage til opfyldelse af de overordnede ambitioner for Tidlig Indsats. Børn- og Ungeudvalget og chefgruppen vil følge arbejdet med Tidlig Indsats gennem drøftelser og temamøder om overordnede effekter af arbejdet i strategisporet samt praksisfortællinger inden for de seks målsætninger. På dette fundament vil udvalg og chefgruppe kunne tilpasse og prioritere i fokus og ressourcer for arbejdet med Tidlig Indsats. Arbejdet med at udfolde de seks målsætninger i forhold til organisering, konkrete (effekt-)mål, indsatser, dataunderstøttelse, ansvar og roller pågår efter vedtagelsen af strategien. Der skal inden for de seks målsætninger være klarhed over forventningerne til aktører på forskellige niveauer i organisationen. Forventninger og ansvar på både ledelses- og medarbejderniveau skal udfoldes inden for den konkrete målsætning. Produktet skal gøre det entydigt, hvilke ledelsesog medarbejdermæssige forudsætninger, der skal være på plads i arbejdet med Tidlig Indsats. Det kan anvendes i forbindelse med opfølgning på progressionen af Tidlig Indsats, i overvejelser om ledelses- og kompetenceudvikling samt indgå i MUS- og LUS-samtaler på relevante områder. 14 Strategi_TidligIndsats_Tryk_04.indd 14 30/08/2018 17.43

DSATS Vi vil under alle målsætninger tillige være undersøgende på, om vi ved hjælp af dataunderstøttelse kan identificere og opspore tidlige problemstillinger og derigennem kvalificere indsatserne og følge effekterne. Børn- og Ungeforvaltningen følger arbejdet med den tidlige indsats i kvalitetssamtaler (hos udvalgte ledere) gennem Børn- og Ungeledergrupper, årshjul og effektledelse. Realiseringsprocessen forløber fra 2018-2022. 15 Strategi_TidligIndsats_Tryk_04.indd 15 30/08/2018 17.43

Børn- og Ungeforvaltningen Ørbækvej 100, blok 1 5220 Odense SØ Tlf. 78 73 55 95 Strategi_TidligIndsats_Tryk_04.indd 16 30/08/2018 17.43