ARBEJDSRAPPORT Måling af fremdriften i arbejdsmiljøarbejdet for visionen: Sygdomme eller alvorlige gener på grund af dårligt indeklima på arbejdspladsen Seniorforsker Jan Hyld Pejtersen, AMI Seniorforskningskonsulent Hans Jørgen Limborg, CASA
Måling af fremdriften i arbejdsmiljøarbejdet for visionen: Sygdomme eller alvorlige gener på grund af dårligt indeklima på arbejdspladsen Seniorforsker Jan Hyld Pejtersen, AMI Seniorforskningskonsulent Hans Jørgen Limborg, CASA Arbejdsmiljøinstituttet Lersø Parkallé 105 2100 København Ø Tel.: (+45) 39 16 52 00 Fax: (+45) 39 16 52 01 e-mail: ami@ami.dk homepage: www.ami.dk CASA Linnésgade 25 1361 København K Tel.: (+45) 33 32 05 55 Fax: (+45) 33 33 05 54 e-mail: casa@casa-analyse.dk homepage: www.casa-analyse.dk
Indhold 1. Resumé... 5 2. Forord... 9 3. Indledning... 11 3.1 Problemstilling og afgrænsning af undersøgelsen... 12 3.2 Problemstilling for indeklima... 14 4. Metode og materiale... 15 4.1 Metode... 15 4.1.1 Generel metodeudvikling... 15 4.1.2 Metodeudvikling for indeklimavisioner... 18 4.1.3 Principper for udtrækning af arbejdspladser... 19 4.2 Materiale... 21 4.3 Analyse... 25 5. Resultater... 27 5.1 Telefoninterview... 27 5.1.1 Udvikling i forekomst af indeklimagener... 27 5.1.2 Udviklingen i viden om årsag til indeklimagener... 33 5.1.3 Udviklingen i foranstaltninger... 40 5.1.4 Udviklingen i systematisk forebyggelse... 44 5.1.5 Indeklima og arbejdsmiljø... 46 5.1.6 Indeklimaet relateret til arbejdspladsernes størrelse... 47 5.1.7 Sammenligning af problem, indsats og effekt... 51 5.1.8 Overensstemmelse mellem arbejdsgivers og arbejdstagers svar... 52 5.2 Resultaterne fra besøgene... 54 5.2.1 Forekomst og udvikling af indeklimapåvirkninger... 54 5.2.2 Viden om indeklimaforhold... 57 5.2.3 Afhjælpning og forebyggelse... 62 5.2.4 Udviklingen af en systematisk forebyggelse af indeklimaproblemer... 64 5.2.5 Arbejdsmiljøarbejdet og indeklimaet... 66 5.3 Sammenligning af telefoninterview og arbejdspladsbesøg.72 6. Diskussion... 75 6.1 Diskussion af resultatet af telefoninterviewene... 75 6.2 Vurdering af de udvalgte branchegrupper... 77 6.3 Sammenligning af arbejdsgivers og arbejdstagers besvarelser... 78 6.4 Indeklimaet relateret til arbejdspladsernes størrelse... 79 6.5 Diskussion af resultatet af besøgsinterviewene... 79
6.6 Vurdering af undersøgelsen... 80 7. Konklusion... 83 8. Referencer... 85 Bilag 1: Telefoninterviewskema Bilag 2: Vurderingsskema til arbejdspladsbesøg
1. Resumé Nærværende rapport omfatter en undersøgelse af virksomhedsindsatsen over for visionen om indeklima. Definitionen af indeklima er ikke entydig. I Arbejdsministeriets handlingsplan tages udgangspunkt i internationale definitioner, der beskriver indeklimaproblemer som en overhyppighed af en række specifikke symptomer blandt personer, der opholder sig i en bygning. Udgangspunktet for denne undersøgelse er ikke symptomerne, men udviklingen af de bygningsforhold og arbejdsforhold, der kan medføre indeklimaproblemer. Psyko-sociale arbejdsforhold inddrages undertiden i indeklimadefinitionen, disse er ikke medtaget i denne undersøgelse, da det psyko-sociale felt optræder som en selvstændig vision. Indeklimaets påvirkninger afgrænses i denne undersøgelse til påvirkninger fra den bygning, man opholder sig i, eller det udstyr, der anvendes til primært administrativt arbejde, men ikke fra en egentlig produktionsproces. Denne definition ligger til grund for udvalget af brancher, der er medtaget i undersøgelsen. Udgangspunktet er, om arbejdspladserne arbejder systematisk med forebyggelse af de eksisterende indeklimarelaterede problemer. Det skal kunne dokumenteres, om indsatsen rækker ud over at være intentioner nedfældet i målsætninger og APV er. Det er indsatsens reelle effekt på arbejdsmiljøet, der har interesse. Denne indsats vurderes i forhold til en række af de mest centrale faktorer i indeklimaet: Termiske problemer Luftkvalitet Støj Uhensigtsmæssig belysning Fugtskader på bygninger. Der er tilvejebragt data til en afdækning af, i hvilket omfang arbejdspladserne oplever de fem udvalgte parametre som problemer, og om hvilken udvikling problemerne har haft. Det undersøges, om der på arbejdspladserne er viden om årsagen til forekomsten af problemer, samt i hvilket omfang arbejdspladserne har afhjulpet eller forebygget indeklimaproblemer. Desuden undersøges, i hvilket omfang der foretages instruktion og undervisning i indeklima, samt om der er personer med særligt ansvar for indeklimaet. Herunder er der ligeledes spurgt til inddragelse af indeklima i SiO s arbejde og i APV. Endelig vurderes det, om indeklimaforbedringer indgår i en systematisk og fortløbende prioritering af iværksættelse af foranstaltninger og opfølgning. Undersøgelsen omfatter telefoninterview af 530 arbejdspladser, hvor der er gennemført interview med såvel en arbejdsgiverrepræsentant som en medarbejderrepræsentant. Disse udgør 82% af samtlige udtrukne arbejdspladser. Ud af disse 530 arbejdspladser blev der udtrukket 55, som blev kontaktet med henblik på at gennemføre et virksomhedsbesøg; besøget blev gennemført på 44 arbejdspladser. Arbejdspladser blev udtrukket inden 5
for de fem branchegrupper, der også i NAK er udpeget som baggrund for vurdering af indeklimaforhold. Det drejer sig om: Kontor og administration, Sygehuse, Institutioner for voksne, Institutioner for børn Undervisning og forskning. I forbindelse med undersøgelsen er der gennemført en omfattende metodeudvikling, der omfatter såvel et spørgeskema til telefoninterview som en vurderingsmetode, der har været anvendt ved besøgene. Resultater Undersøgelsen viser, at der på en markant andel af arbejdspladserne optræder indeklimaproblemer. De termiske problemer er de mest udbredte efterfulgt af problemer med luftkvalitet og lys. Der er færre arbejdspladser, der har støjproblemer. Fugtproblemer findes i mindre omfang og er især forekommende inden for undervisningsområdet. Undersøgelsen viser, at problemerne inden for de sidste tre år i stort omfang er blevet reduceret eller fastholdt på samme niveau. Der kan således ikke konstateres nogen forværring af problemerne. Af de arbejdspladser, der har haft termiske problemer, problemer med luftkvaliteten, støjproblemer eller fugtskadede bygninger, har ca.⅔ af arbejdspladserne reduceret problemernes omfang indenfor de sidste tre år, blandt de øvrige arbejdspladser er problemerne uændret i forhold til for tre år siden. Det er kun ganske få arbejdspladser, der angiver at have indeklimaproblemer, hvor der ikke er sket en positiv udvikling. Arbejdspladserne har endvidere et ret godt kendskab til årsagerne til indeklimaproblemer inden for alle fem indeklimaparametre. Instruktion og undervisning af medarbejderne om indeklima og om brug af varme- og ventilationsanlæg forekommer dog kun i begrænset omfang. Det er ligeledes kun i begrænset omfang, at sikkerhedslederen har særlig viden om indeklima. På de fleste arbejdspladser er der udpeget en person, som er ansvarlig for bygningsforhold og for varme- og ventilationsanlæg. Disse personer har dog sjældent nogen særlig kompetence i forhold til indeklimaet. Ser man på de specifikke foranstaltninger, som arbejdspladserne har foretaget, er det forbedringer af ventilationsforholdene, der har den største prioritet. Belysningsanlæg og placering af printere eller kopimaskiner i separate rum er også en hyppigt forekommende foranstaltning. Forbedring af varmeanlæg eller solafskærmning har været gennemført i mindre omfang. 6
Arbejdspladsernes indsatser for at forbedre indeklimaet medfører generelt en reduktion i problemernes omfang, men for ca. 10-20% af arbejdspladserne medfører indsatsen ikke en forbedring af indeklimaet. Arbejdspladserne arbejder generelt systematisk med forebyggelse, og de angiver specielt, at indeklimaet er i fokus ved ny- og ombygninger, men det er de færreste arbejdspladser, der direkte anvender indeklimamærkede produkter. Der er nogen forskel mellem de fem undersøgte branchegrupper. Fugtskader optræder hyppigere inden for undervisning, ringe luftkvalitet er mere fremherskende på institutioner for voksne, og støj er mest markant i institutioner for børn. Der er færre arbejdspladser på kontorområdet, som har indført rygepolitik, i forhold til øvrige branchegrupper. Sygehusbranchen er den af branchegrupperne, som arbejder mest systematisk med at forebygge og løse problemerne. Der er generelt god overensstemmelse mellem besvarelserne fra arbejdsgivere og arbejdstagere. Der er dog en tendens til, at arbejdstagerne i højere grad fremhæver problemerne, og at arbejdsgiverne fremhæver den indsats, der er gjort for at afhjælpe og forebygge problemerne. Der er ingen markante forskelle mellem store og små virksomheder, dog synes termiske problemer og problemer med luftfugtigheden at forekomme hyppigere på store arbejdspladser end på de små. Ligeledes finder man også, at en række foranstaltninger som solafskærmning, nye belysningsanlæg, udskiftning af byggematerialer samt placering af kontormaskiner i særlige lokaler forekommer hyppigere på store arbejdspladser end på de små. Besøgskonsulenterne har foretaget en kvalitativ vurdering af indeklimaet. Besøgene bekræfter i stort omfang de resultater, der er fremkommet fra telefoninterviewene. Vurderingen giver et generelt positivt billede af udviklingen af indeklimaet, dette billede nuanceres dog af de mere specifikke undersøgelser. På baggrund af besøgsmaterialet er der foretaget en vurdering af sammenhængen mellem det generelle arbejdsmiljøarbejde og indeklimaindsatsen. Arbejdspladser, der har et udbygget, systematisk og velfungerende arbejdsmiljøarbejde, har meget ofte også udført en systematisk indsats for at forbedre indeklimaet med god succes. Der kan imidlertid ikke påvises den modsatte sammenhæng. Således er der en række arbejdspladser, der har udført en systematisk indsats over for indeklimaet, som besøgskonsulenterne ikke samtidigt har vurderet som havende et velfungerende arbejdsmiljøarbejde. Indeklima opfattes således på nogle arbejdspladser som et arbejdsmiljøproblem, men på andre mere som et spørgsmål om teknisk vedligeholdelse og bygningsadministration. 7
8
2. Forord Generel tekst i alle arbejdsrapporter fra VOV1, er gråtonet. Regeringen har i 1996 vedtaget handlingsprogrammet Rent arbejdsmiljø i år 2005. Det er bygget op om 7 visioner for et rent arbejdsmiljø år 2005. I forlængelse af planen er der gennemført en række tiltag for at forbedre arbejdsmiljøet. I tilknytning hertil har Arbejdstilsynet iværksat overvågningsaktiviteter, der følger udviklingen på arbejdsmiljøområdet. Som et led i denne overvågning har Arbejdstilsynet efter et udbud bedt Arbejdsmiljøinstituttet (AMI) og Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) om at gennemføre første runde af en undersøgelse af fremdriften i de forebyggende aktiviteter på arbejdspladserne i relation til de 7 visioner. Formålet med opgaven har været at: Udvikle og afprøve en metode til at overvåge fremdriften i arbejdsmiljøarbejdet i virksomhederne Analysere de indsamlede data Foretage afrapportering af resultaterne Hjælpe Arbejdstilsynet med anvendelse af resultaterne i den samlede overvågning. Selve dataindsamlingen har Arbejdstilsynet overdraget til SFI Survey, der har stået for telefoninterview, og et konsortium ledet af Teknologisk Institut, der har stået for arbejdspladsundersøgelser. Forskningschef Elsa Bach, Afdeling for Epidemiologi og arbejdsmiljøovervågning (EPI), AMI, har været projektleder, og forskningsleder Peter Hasle, CASA (fra 1. april 2002 Institut for Produktion og Ledelse, DTU) har været ansvarlig for CASA s bidrag. Disse to personer har været styregruppe for undersøgelsen. Der har været etableret arbejdsgrupper for generel metodeudvikling og for hver enkelt vision, således at personer med speciel ekspertise inden for hver vision er inddraget. Generel metodeudvikling Forskningsleder Peter Hasle, CASA Forskningschef Elsa Bach, EPI, AMI Seniorforskningskonsulent Eva Thoft, CASA Seniorforskningskonsulent Hans Jørgen Limborg, CASA Sociolog Elsa Ørhede, EPI, AMI Vision indeklima: Seniorforsker Jan Hyld Pejtersen, IKA, AMI Seniorforskningskonsulent Hans Jørgen Limborg, CASA De visionsansvarlige har udarbejdet denne rapport. Derudover har Elsa Bach og Peter Hasle bidraget til kapitel 2-4. AMI s forskningsdirektør Otto Melchior Poulsen og CASA s seniorforskningskonsulent 9
Hans Hvenegaard har været ansvarlige for den overordnede kvalitetskontrol, mens Elsa Bach og Peter Hasle har været ansvarlige for kvalitetskontrol på de enkelte visionsrapporter. Det overordnede undersøgelsesdesign var beskrevet i udbudsmaterialet og var accepteret af Arbejdsmiljørådets arbejdsgruppe vedr. overvågning. Arbejdstilsynet og Arbejdsmiljørådets overvågningsgruppe har desuden fået forelagt den af AMI/CASA udarbejdede generelle metodebeskrivelse samt metoderne for de enkelte visioner. Kommentarerne er indarbejdet i materialet. Afdelingen for Forskning og udvikling i Arbejdstilsynet har bidraget ved alle visionerne, desuden har de visionsansvarlige i Arbejdstilsynets branchekontorer været inddraget i de relevante visioner. Centrale data er offentliggjort første gang af Arbejdstilsynet i Overvågningsrapport 2001 (Arbejdstilsynet 2003). De detaljerede resultater er offentliggjort af AMI og CA- SA i 8 arbejdsrapporter, hvoraf dette er den ene, med yderligere dokumentation. Disse arbejdsrapporter er AMIs og CASAs ansvar. Arbejdstilsynet og Arbejdsmiljørådets overvågningsudvalg har ikke ansvar for udformningen af arbejdsrapporterne. Peter Hasle Elsa Bach 10
3. Indledning Generel tekst i alle arbejdsrapporter fra VOV1, er gråtonet. Målet med regeringens handlingsprogram er at forbedre de beskæftigedes helbred og trivsel. Den ideelle overvågning skal derfor kunne dokumentere, om og hvor meget de beskæftigedes helbred og trivsel har ændret sig. Det vil i en række tilfælde være vanskeligt og kræve meget lange tidsforløb. På nogle områder, fx kræft og hjerneskader, hvor der går lang tid mellem eksponering og ændring i helbredsstatus, må man nøjes med at måle, om arbejdsmiljøet er ændret. Men selv med en relativ kort tidsperiode mellem eksponering og helbredsudfald kan det være svært at måle den direkte sammenhæng mellem de to. Endvidere kan det være svært at vise, at en eventuel effekt skyldes en konkret arbejdsmiljøindsats. Selvom sammenhæng mellem eksponering og helbred er velbeskrevet, vil der ofte også være en række andre faktorer, som spiller ind. For nogle forhold, fx psykiske problemer og hjertekarsygdomme, ved man, at arbejdsmiljøet spiller en stor rolle, men det er ligeså velkendt, at en række livsstilsfaktorer og sociale forhold spiller en stor rolle. Det kan derfor være svært at afgøre, om ændringer i helbredet skyldes ændringer inden for eller uden for arbejdsmiljøet. Dertil kommer, at forebyggende initiativer, der iværksættes centralt, altid vil have en vis gennemslagstid, før de får effekt i virksomhederne, og dernæst vil der gå yderligere tid, før virksomhedernes indsats kan måles i form af nedsat eksponering og efterfølgende bedre helbred. Arbejdstilsynets samlede overvågningsprogram omfatter derfor en bred vifte af overvågningsmetoder af både arbejdsmiljø og helbredsforhold. Overvågningen kan i vid udstrækning baseres på udnyttelse af eksisterende datakilder, fx anmeldelser af arbejdsulykker og arbejdsbetingede lidelser. Desuden udnyttes andre etablerede overvågningssystemer, fx erhvervs- og hospitaliseringsregistret, der kan udpege jobs med høj sygelighed, samt den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK), som overvåger de beskæftigedes vurdering af deres arbejdsmiljø og helbredsforhold (i 1990, 1995 og 2000). Endelig foretages en vurdering af aktiviteten blandt aktører i arbejdsmiljøapparatet, fx Arbejdstilsynet, BST og de arbejdsmedicinske klinikker. Disse aktiviteter er gennemført parallelt med dette projekt. Denne del af overvågningsindsatsen retter sig mod undersøgelsen af den forebyggende arbejdsmiljøindsats i virksomhederne. Det er en type undersøgelse, som så vidt vides ikke er gennemført tidligere, hverken i Danmark eller internationalt. Over for mere afgrænsede problemstillinger findes forskellige typer undersøgelser, der har rettet sig mod virksomhedernes arbejdsmiljøarbejde. De fleste er casestudier af et mindre antal virksomheder, fx evaluering af forsøg med nye måder at organisere sikkerhedsorganisationen (Due et al. 1994 og Mathiesen et al. 1998). Arbejdstilsynet har fået gennemført evalueringen af bestemte kampagner, hvor der typisk har været anvendt postspørgeskemaer eller telefoninterview, og hvor der ofte har været fokuseret på kendskab og holdning til kampagneaktiviteter, fx AMI s igangværende evaluering af Arbejdstilsynets værktøj til ulykkesforebyggelse (Dyreborg og Mikkelsen, 2002). Interna- 11
tionalt er der i Norge gennemført en række undersøgelser af effekten af systemet med intern kontrol, hvor der har været anvendt både kvalitative og kvantitative metoder (se Rasmussen, 1997 for en oversigt). I dansk sammenhæng er de vigtigste paralleller BSTevalueringen (Aldrich et al. 1999) og evalueringen af EGA-handlingsplanen (Hasle et al. 2001). Der har således været tale om en opgave, hvor der ikke var kendskab til umiddelbare fortilfælde, og hvor der ikke forelå validerede metoder. Der har derfor været behov for en betydelig metodeudvikling af en nyskabende karakter. 3.1 Problemstilling og afgrænsning af undersøgelsen Opgaven for denne undersøgelse har været overvågning af fremdriften i forebyggende aktiviteter i virksomhederne. Det har derfor været virksomhedernes handlinger og effekten heraf på arbejdsmiljøet, der har været i søgelyset. Virksomheders handlinger i relation til arbejdsmiljø kan imidlertid være svære at afgrænse. Nogle handlinger kan tilskrives et klart arbejdsmiljømotiv, når de udføres i sikkerhedsorganisationens regi eller på anden måde har en eksplicit arbejdsmiljøetikette. Det gælder først og fremmest handlinger, som vedrører organiseringen af arbejdsmiljøarbejdet, fx i form af APV, mødevirksomhed, arbejdsmiljøuddannelse, inspektioner og lignende. Handlinger med indflydelse på arbejdsmiljøet kan imidlertid have helt andre motiver, og det kan derfor være vanskeligt at afgøre, i hvilken udstrækning en handling skyldes et bevidst ønske om at løse et arbejdsmiljøproblem eller er motiveret af tekniske og økonomiske mål. Desuden er det ikke sikkert, at handlingerne nødvendigvis har en positiv effekt i en arbejdsmiljøsammenhæng. Det er således ikke sikkert, at gennemførelse af APV faktisk fører til konkrete forbedringer af arbejdsmiljøet, og det er ikke sikkert, at ændringer i det konkrete arbejdsmiljø, fx installation af et ventilationsanlæg, substitution af et kemisk produkt eller indførelse af jobrotation, faktisk fører til en nedsættelse af ekspositionen. Alt i alt vil det således være af interesse at undersøge flere forskellige typer parametre, der kan sammenfattes til følgende: Arbejdsmiljøarbejdet (hvilke aktiviteter gennemføres i sikkerhedsorganisationen og den øvrige virksomhedsorganisation med en eksplicit arbejdsmiljøoverskrift) Konkrete ændringer af arbejdsmiljøet (dvs. ændringer af produktionsproces og organisation, som kan føre til forbedring af arbejdsmiljøet) Niveau af arbejdsmiljøpåvirkninger (ekspositionen). Den sidste parameter har dog kun i begrænset omfang kunnet undersøges i denne sammenhæng, idet der i en række tilfælde kræves omfattende målinger, fx af kemiske stoffer eller indeklimafaktorer, som ligger uden for rammerne af dette projekt. I andre tilfælde har simple ekspositionsparametre kunnet opgøres, fx antallet af medarbejdere med EGA omfattet af den almindelige EGA-definition. En vurdering af effekten af en indsats kræver i princippet et kendskab til udgangssituationen for at kunne se, hvilke ændringer der er sket. Det har ikke været tilfældet i dette 12
projekt, da det er første gang, undersøgelsen er blevet gennemført. Det planlægges at gennemføre undersøgelsen yderligere to gange. Resultaterne fra den første undersøgelse kan give et grundlag for efterfølgende mere præcise målinger af ændringer. Et andet væsentligt kriterium er et kendskab til indsatsen, hvor det er vigtigt at vide, præcist hvilke aktiviteter der skal måles en effekt af. I dette tilfælde er der tale om en meget bred indsats, hvor det kan være vanskeligt at udskille enkelte aktiviteter. Der er tale om at måle effekten af en kompliceret kæde af initiativer på forskellige niveauer: Overordnede politiske initiativer (nye regler om BST, APV og sikkerhedsorganisationen, 2005-handlingsprogrammet, EGA-handlingsprogrammet mv.) Initiativer fra de centrale aktører, fx Arbejdstilsynet, Arbejdsmiljørådet, Branchearbejdsmiljørådene og BST-foreningen Initiativer fra de forskellige dele af partssystemet, fx arbejdsgiverforeninger og fagforeninger både overordnet (DA og LO) og branchespecifikke Lokale initiativer (BST er og Arbejdstilsynets kredse på amtsniveau) Konkrete initiativer på virksomhedsniveau. Projektet har fokuseret på de overordnede problemstillinger, som hver vision rejser, og derudfra søgt at belyse følgende problemstillinger på virksomhedsplan for hver enkelt vision: Kendskabet til de særlige problemstillinger inden for hver vision Vidensniveauet vedrørende sammenhængen mellem arbejdsmiljøpåvirkninger og sundhed og mulige forebyggende foranstaltninger Hvilke holdninger der er til behovet for aktiviteter i virksomheden inden for visionsområdet Hvilke aktiviteter der er gennemført vedrørende visionen (de to første parametre nævnt ovenfor) Hvilke effekter aktiviteterne har haft på relevante arbejdsmiljøpåvirkninger Hvilke forventninger der er til fremtidige aktiviteter. De syv visioner er på den ene side præget af visse fælles træk, men på den anden side har de også et forskelligt materielt indhold. Det betyder, at der både er udviklet fælles metoder, der rækker over alle eller de fleste visioner, og metoder, der er specifikke for en enkelt vision. De fælles problemstillinger handler, ud over generelle virksomhedsoplysninger, først og fremmest om arbejdsmiljøarbejdet og kvaliteten af de aktiviteter og systemer, der findes i arbejdsmiljøarbejdet. De væsentligste aktiviteter og systemer omfatter i denne sammenhæng: Opbygning af og mødevirksomhed i sikkerhedsorganisationen Udformning, gennemførelse og opfølgning af APV Instruktion og uddannelse af ledelse og medarbejdere i arbejdsmiljø Inspektions- og monitoreringsprocedurer Inddragelse af arbejdsmiljøhensyn i planlægning og projektering 13
Anvendelse af interne og eksterne eksperter og rådgivere, herunder BST. En særlig vigtig analyse består i at skabe viden om sammenhængen mellem det, virksomheden siger, den gør i forhold til forebyggelse, og det, den faktisk foretager sig. Dette belyses gennem koblingen af telefoninterview og virksomhedsbesøg, som er de to hovedelementer i dataindsamlingen. 3.2 Problemstilling for indeklima For de 7 visioner belyses samspillet mellem den generelle organisering af arbejdsmiljøarbejdet i virksomhederne og de specifikke problemstillinger for visionen. Derudover har hver vision haft sine særskilte problemstillinger. For indeklimavisionen er der på baggrund af arbejdsministerens handlingsprogram: Rent arbejdsmiljø år 2005 opstillet en række problemstillinger, der betragtes som afgørende for at vurdere udviklingen af indeklimaforholdene i de danske virksomheder. Udgangspunktet er, om virksomhederne arbejder systematisk med forebyggelse af eksisterende problemer. Det skal kunne dokumenteres om indsatsen rækker ud over at være intentioner nedfældet i målsætninger og APV er. Det er indsatsens reelle effekt på arbejdsmiljøet, der har interesse. Undersøgelsen skal således afklare, i hvilket omfang der arbejdes systematisk - dvs. har gennemført en kortlægning og iværksat forebyggende eller afhjælpende foranstaltninger - med en række centrale faktorer i indeklimaet: Termiske problemer Luftkvalitet Støj Uhensigtsmæssig belysning Fugtskader på bygninger. Det skal dernæst undersøges, om virksomhederne har viden om årsagerne til eksistensen af eventuelle indeklimaproblemer. Samt om der foretages uddannelse og instruktion af medarbejderne i relevante indeklimaforhold som fx brug af kontormaskiner og varme- anlæg. Det skal vurderes, om indeklimaforbedringer indgår i en systematisk og fortløbende prioritering af iværksættelse af foranstaltninger og opfølgning. Dette indebærer en afklaring af, om virksomhederne: Forlanger leverandør- og produktvejledninger eller arbejdsmiljødeklarationer ved køb af nyt udstyr Har procedurer for, hvordan indeklimahensyn inddrages i forbindelse med ny- eller ombygning Har procedurer til systematisk vedligeholdelse af bygninger. 14
4. Metode og materiale Generel tekst i alle arbejdsrapporter fra VOV1, er gråtonet. 4.1 Metode Denne rapport omhandler visionen om indeklimaforhold og er en del af det samlede projekt til overvågning af arbejdspladsindsatsen, som omfatter de syv visioner i planen for rent arbejdsmiljø 2005. Dataindsamling og -analyse er gennemført efter de samme overordnede principper for alle syv visioner. Beskrivelsen af metode og materiale omfatter følgende dele: Generel metodeudvikling Metodeudvikling for denne vision Telefoninterview Arbejdspladsbesøg Udtrækning af arbejdspladser. 4.1.1 Generel metodeudvikling Det grundlæggende design i overvågningsmetoden består i en kombination af telefoninterview og arbejdspladsbesøg, hvor muligheder og begrænsninger i de to metoder er søgt kombineret på den mest optimale måde. Telefoninterviewene har den fordel, at de er relativt billige og kan gennemføres med et ringe tidsforbrug for de undersøgte arbejdspladser, men metoden er begrænset af, at validiteten af besvarelsen på spørgsmål, som opfattes normative, eller som kræver særlig faglig viden, kan være usikker. Fordelen ved arbejdspladsbesøg gennemført af særligt arbejdsmiljøsagkyndige er, at der kan foretages mere valide undersøgelser netop af problemstillinger af enten normativ karakter eller med krav om særlig faglig indsigt. Desuden kan arbejdspladsbesøgene anvendes til at validere resultater fra telefoninterview. Til gengæld er arbejdspladsbesøg væsentligt mere tids- og ressourcekrævende. Der er foretaget telefoninterview af både en arbejdsgiver- og arbejdstagerrepræsentant for at sikre oplysninger fra begge parter på arbejdspladser. Det er tilstræbt at gennemføre interview på 400 arbejdspladser og at gennemføre et arbejdspladsbesøg med en mere dyberegående undersøgelse i 10% af disse arbejdspladser. Arbejdspladser defineres i denne forbindelse som geografisk arbejdsplads uafhængigt af ejerforhold. Dvs. at en filial tæller som en selvstændighed enhed. Der anvendes derfor, i stedet for virksomhed, betegnelsen arbejdsplads i resten af denne rapport. Telefoninterview For alle visionerne er der udarbejdet et fælles skema for det generelle arbejdsmiljøarbejde på arbejdspladserne til telefoninterview. Disse skemaer indeholder spørgsmål om: 15
Sikkerhedsorganisationen APV Arbejdsmiljøfaglige viden Integration af arbejdsmiljø i planlægning og drift Arbejdsmiljøledelse. I det generelle spørgeskema er der lagt vægt på at stille spørgsmål af faktuel karakter om arbejdsmiljøarbejdet, mens normative spørgsmål og meget videnskrævende spørgsmål er søgt undgået. Der er søgt gennemført et interview af en ledelsesrepræsentant (større arbejdspladser typisk sikkerhedslederen eller formanden for SIU og på mindre ejer eller direktør) samt en sikkerhedsrepræsentant, som sidder i sikkerhedsudvalget, hvis et sådant eksisterer, ellers er der blevet bedt om at tale med en anden repræsentant for de ansatte. Telefoninterviewene er gennemført af SFI Survey. Spørgeskemaet til telefoninterview findes i bilag 1. Arbejdspladsundersøgelser For arbejdspladsbesøgene er der udviklet et scoresystem, som bygger på en fælles skala (fig. 4.1). Denne skala er både anvendt som udgangspunkt for vurderingen af parametrene i det generelle arbejdsmiljøarbejde og har efterfølgende dannet udgangspunkt for de visionsspecifikke parametre. I bilag 2 er vurderingsskemaet gengivet med detaljer om vurderingskriterierne for hver enkelt parameter. 16
Fig. 4.1 Generel skala til vurdering af arbejdspladsers arbejdsmiljøarbejde. 0 point: Arbejdspladsen gennemfører ingen eller irrelevante aktiviteter på arbejdsmiljøområdet. Arbejdspladsen har heller ikke kendskab til de relevante regler og risici inden for sit område. Det vil kort sige: ingen indsats eller irrelevant aktivitet, intet kendskab. 1 point: Arbejdspladsen gennemfører kun yderst begrænsede aktiviteter på arbejdsmiljøområdet med en ringe kvalitet. Den har et lille kendskab til relevante regler og risici. Kort sagt: yderst begrænset aktivitet, ringe kvalitet, lille kendskab. 2 point: De lovpligtige aktiviteter gennemføres stort set formelt. Men kvaliteten begrænses af, at der er vanskeligheder med at følge op på tingene, og hvis andre aktiviteter kommer i vejen, nedprioriteres arbejdsmiljøet. Vedtagne beslutninger gennemføres ikke altid, og beskyttelsesforanstaltninger har begrænset effekt eller anvendes ikke som besluttet. Kort sagt: rimeligt niveau af aktiviteter, men ringe kvalitet. 3 point: De lovpligtige aktiviteter gennemføres med reelt indhold. Der følges op på beslutninger, beskyttelsesforanstaltninger indføres og anvendes som besluttet. Effektiviteten af foranstaltningerne tjekkes regelmæssigt, og arbejdspladsen har de nødvendige politikker, som efterleves i rimeligt omfang. Kort sagt: relevante aktiviteter, rimelig kvalitet. 4 point: Arbejdspladsen har et effektivt system til at følge med i nye informationer. Der træffes de nødvendige beslutninger om beskyttelsesforanstaltninger, og de gennemføres og efterleves som besluttet. Arbejdspladsen er i stand til at monitorere udviklingen på arbejdsmiljøområdet og til at gribe ind, hvis der viser sig nye problemer. Arbejdsmiljøet inddrages reelt i arbejdspladsens strategiudvikling samt i projektering og planlægning. Arbejdspladsen har et indgående kendskab til risici og lovgivningen på sit område. Kort sagt: omfattende aktiviteter, væsentlig effekt og kvalitet, stort kendskab. Som grundlag for scoringen har der for hver parameter desuden været indsamlet en række mere detaljerede oplysninger (se skemaet i bilag 2). Disse oplysninger har sammen med besøgskonsulentens egen vurdering dannet grundlag for scoringen. Som hjælp til besøgskonsulentens endelige scoring er der udarbejdet en kvantitativ scoringsskala. Ved arbejdspladsbesøgene er der indsamlet data om det generelle og visionsspecifikke arbejdsmiljøarbejde. Undersøgelsen er gennemført på følgende måde: Fælles interview af de to personer (leder og sikkerhedsrepræsentant), som tidligere har deltaget i telefoninterviewet (hvis de kunne deltage, ellers er andre repræsentanter fra de to parter accepteret) Gennemgang af dokumentationsmateriale, fx APV, brugsanvisninger, handlingsplaner, arbejdsmiljøledelsessystemer og arbejdsmiljøpolitikker Gennemgang af arbejdspladsen med vurdering af forebyggende arbejdsmiljøforanstaltninger samt spotinterview af medarbejdere om deres kendskab til arbejdsmiljøaktiviteter og deres vurdering af de forebyggende foranstaltninger Konkluderende interview med de to personer, hvor grundlaget for de forskellige observationer undersøges, og arbejdspladsen i det ønskede omfang modtager en tilbagemelding på besøget. 17
Hvert besøg har haft en varighed af 3-6 timer afhængigt af arbejdspladsstørrelse og kompleksitet. I enkelte tilfælde er der gennemført efterfølgende telefonopringninger for at kontrollere oplysninger eller indhente oplysninger, som viste sig at mangle. Herefter er der foretaget en samlet vurdering af resultaterne, som er sket i en kombination af de faktuelle svar samt besøgskonsulenternes kvalitative vurdering af forholdene. Hver arbejdsplads er blevet besøgt af en besøgskonsulent fra et konsortium ledet af Teknologisk Institut. Besøgskonsulenterne er alle arbejdsmiljøprofessionelle fra BST, Teknologisk Institut eller COWI, som har flere års erfaringer i vurdering af de relevante arbejdsmiljøforhold. Hver besøgskonsulent har desuden deltaget i to dages indledende undervisning i metoden. Den ene dag har været anvendt til den generelle metode og den anden til den visionsspecifikke. Desuden er de to første besøg foretaget sammen med de ansvarlige fra AMI og CASA, som har udviklet metoden. Aftalerne med de enkelte arbejdspladser er foretaget af Teknologisk Institut på baggrund af oplysninger modtaget fra SFI Survey over adresser og kontaktpersoner. Efter telefonisk kontakt er der sendt en skriftlig bekræftelse og supplerende information til arbejdspladsen. Den enkelte besøgskonsulent har udfyldt vurderingsskemaet (bilag 2) og indtastet data. Kvalitetskontrol er gennemført af Teknologisk Institut, og herefter er data overført til AMI og CASA. 4.1.2 Metodeudvikling for indeklimavisioner Indeklimavisionens spørgemanualer til såvel telefoninterview som til arbejdspladsbesøgene har været opbygget efter de samme principper. Udgangspunktet har været de spørgsmål, der er opstillet i bilaget til udbudsmaterialet for hele undersøgelsen. Indeklima omfatter en lang række påvirkninger, der optræder i et samspil, som det ofte kan være meget vanskeligt at afdække. Ikke mindst når der er tale om en kombination af fysiske, kemiske og psyko-sociale påvirkninger. Da der i den samlede undersøgelse indgår en vision, der særligt fokuserer på psyko-sociale belastninger, er sådanne påvirkninger ikke medtaget i denne vision, der alene omfatter fysiske og kemiske påvirkninger. Resultaterne kan således ikke bruges til at vurdere de psyko-sociale vilkårs betydning for oplevelsen af indeklimaet, men alene arbejdspladsernes vurdering af de fysiske og kemiske forhold. På baggrund af erfaringerne fra andre indeklimaundersøgelser er der udvalgt fem parametre, hvis omfang og udvikling undersøges. Det drejer sig om: Termiske forhold Luftkvalitet Støj Belysningsforhold Forekomst af fugtskader. 18
For at de indsamlede data bedst muligt skal kunne afdække analysespørgsmålene, er interviewmanualerne organiseret i fire temaer: - Udviklingen i forekomsten af indeklimagenerne Her tilvejebringes data til en afdækning af, i hvilket omfang arbejdspladserne oplever de fem udvalgte parametre som problemer, samt om der er sket en positiv eller negativ udvikling af problemerne. - Udvikling i viden om årsagerne til indeklimagenerne Her undersøges, om der på arbejdspladsen er viden om årsagen til forekomsten af problemer inden for de fem områder. Desuden undersøges, i hvilket omfang der foretages instruktion og undervisning i indeklima, samt om der er personer med særligt ansvar for indeklimaet. Herunder er der ligeledes spurgt til inddragelse af indeklima i SiO s arbejde og i APV. - Udviklingen af foranstaltninger Her undersøges, i hvilket omfang arbejdspladsen har afhjulpet eller forebygget indeklimaproblemer. - Udvikling i systematisk forebyggelse Her undersøges, i hvilket omfang der tages hensyn til indeklimaet gennem systematisk vedligeholdelse af bygninger og udstyr, gennem inddragelse af indeklimaforhold ved om- og nybygning samt ved indkøb af materialer og udstyr. 4.1.3 Principper for udtrækning af arbejdspladser Arbejdspladserne, der indgår i undersøgelsen, er så vidt muligt udtrukket ud fra den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK), i nogle tilfælde har det desuden været nødvendigt at supplere med arbejdspladser fra Det Centrale Virksomheds Register (CVR). NAK er baseret på en tilfældig stikprøve af voksne personer i Danmark. I år 2000 var stikprøven på 11.437 18-69-årige, hvoraf 8.583 (75%) indvilgede i at blive interviewet. Den er derfor repræsentativ for beskæftigede (lønmodtagere og selvstændige) på det danske arbejdsmarked og dermed også for de arbejdspladser, som det danske arbejdsmarked er sammensat af. Samtlige personer i NAK interviewes indgående om deres arbejdsmiljø og helbredsforhold og giver derfor et ret detaljeret billede af, hvordan arbejdsstyrken opfatter deres arbejdsmiljø. Deltagerne er desuden blevet spurgt om navn og adresse på den arbejdsplads, de arbejder på. Derved fås oplysninger, der kan bruges til kontakt af virksomhedsledere/sikkerhedsledere og sikkerhedsrepræsentanter til arbejdspladsinterview. For hver vision har Arbejdstilsynet i samarbejde med følgegruppen identificeret et antal branchegrupper i fokus. Udvælgelsen er sket på grundlag af den tilgængelige viden om omfanget af de visionsrelevante problemer inden for de forskellige branchegrupper. Nogle af de udvalgte branchegrupper er relativt små, og det viste sig derfor, at der ikke 19
var tilstrækkeligt mange arbejdspladser i NAK, og der blev efterfølgende udtrukket supplerende arbejdspladser i CVR således, at der mindst er udtrukket 50 arbejdspladser i de udvalgte branchegrupper til interview, og 5 af disse er udtrukket til besøg. Disse udtræk er ligesom udtræk fra NAK vægtet efter antal ansatte, så dette udtræk også er repræsentativt for beskæftigede på det danske arbejdsmarked i de givne branchegrupper. Denne udtræksmåde er valgt, fordi nogle af branchegrupperne i fokus har relativt få ansatte, og disse branchegrupper ville slet ikke blive repræsenteret i et repræsentativt udtræk. De valgte udtræk af arbejdspladser er således sammensat, så de giver den maksimale information om de branchegrupper, som er i fokus inden for den enkelte vision. I analyserne af hver branchegruppe for sig er denne udtræksmåde den bedste, idet den sikrer, at der er en rimelig repræsentation af hver branchegruppe. I analyserne for den samlede vision (typisk resultater fra 10 branchegrupper) er det muligt at tilbageregne, dvs. vægte resultaterne således, at de igen svarer til sammensætningen på arbejdsmarkedet. Men det vil i praksis sige, at der ikke lægges vægt på branchegrupper med få ansatte. I betragtning af den trods alt beskedne stikprøve af arbejdspladser inden for hver vision så ville vi dermed kassere uforholdsmæssig megen information. Vi har derfor valgt at medtage alle resultaterne med lige vægt. Dette betyder, at arbejdspladserne i hver vision repræsenterer netop den sammensætning af arbejdspladser, som vi har fundet relevante for visionen. I den samlede rapport, hvor alle visionerne indgår, er der for nogle af de generelle spørgsmål tilbageregnet til en sammensætning, der er repræsentativ for arbejdsmarkedet. Det er muligt der, fordi opgørelserne er baseret på resultater fra mange flere arbejdspladser. Udvalg af branchegrupper i denne vision Udvalget af branchegrupper til denne vision er identisk med de branchegrupper, der i NAK databasen løbende følges med henblik på vurdering af indeklimaet. Indeklimapåvirkningerne er i nærværende rapport defineret som påvirkninger fra den bygning, man opholder sig i eller det udstyr, der anvendes til primært administrativt arbejde, men ikke fra egentlige produktionsprocesser. Der er således ikke medtaget arbejdspladser, der kategoriseres som industriel produktion, og dermed heller ikke de administrative arbejdspladser, der forefindes på sådanne. Valget af branchegrupper begrundes således i, at det er arbejdspladser, hvor indeklimaproblematikken er fremherskende. Følgende branchegrupper er udvalgt (branchenummer i parentes): Kontor og administration (såvel offentlig som privat) (27) Sygehuse (45) Hjemmepleje og døgninstitutioner for voksne (46) Dag- og døgninstitutioner for børn (47) Undervisning og forskning (480). 20
Branchegrupperne omfatter mange ansatte, idet kontoransatte, hospitalsansatte, ansatte på skoler og lignende institutioner tilsammen udgør næsten en halv million beskæftigede. Af pladshensyn er de fem branchegrupper i de efterfølgende tabeller benævnt med følgende betegnelser: Kontor: Kontor og Administrationsarbejdspladser, der udgøres af arbejdspladser med hovedbeskæftigelse inden for kontor og administration, dvs. offentlige institutioner, rådhuse, konsulent- og rådgivningsvirksomhed, bank, forsikring etc. Men ikke fx administrationsbygninger fra industrivirksomheder etc. Sygehuse: Sygehuse, hospitaler samt private og offentlige klinikker. Vokseninstitutioner: Dækker over institutioner for voksne, herunder hjemmepleje og døgninstitutioner for voksne. Børneinstitutioner: Dækker over dag- og døgninstitutioner for børn og unge. Undervisning: Indeholder undervisnings- og forskningsinstitutioner. Vokseninstitutioner, børneinstitutioner og undervisning er i vid udstrækning domineret af henholdsvis plejehjem, børnehaver og skoler, men grupperne indeholder også andre institutioner eller arbejdspladser udvalgt inden for de 3 nævnte områder. Fx er der under undervisning medtaget forskningsinstitutioner, der ikke bedriver egentlig undervisning og fra selve arbejdet lige så godt kunne være medtaget under kontor, da det er kontorarbejde, der udføres. Tilsvarende er gruppen kontor sammensat af arbejdspladser, der udfører mange forskellige typer af arbejdsfunktioner. Opdelingen på branchegrupper må derfor ikke opfattes som entydig beskrivelse af det arbejde, der udføres. 4.2 Materiale Udtrækning af arbejdspladser til telefoninterview I tabel 4.1 er angivet de udtrukne arbejdspladser til telefoninterview inklusiv de arbejdspladser, der af den ene eller anden grund faldt fra, opdelt på branchegruppe. Bortfaldet har været størst inden for kontor- og sygehusområdet. I de efterfølgende analyser er kun medtaget data for arbejdspladser, hvor der både er gennemført interview med arbejdsgiver og arbejdstager. De gennemførte interview med både arbejdsgiver- og arbejdstagersiden er hermed 530 eller 82% af de udtrukne arbejdspladser. 21
Tabel 4.1 Interview gennemført inklusiv bortfald fordelt på branchegrupper. Antal Kontohuse Syge- Voksen- Børne- Undervisning institutio- ner institutioner Interview både A og B 202 37 92 74 125 530 Interview A eller B 27 5 6 5 10 53 264 52 103 81 140 640 Procent Interview delvis gennemført 0 2 0 0 0 2 Bortfald 35 8 5 2 5 55 Kontor Sygehuse Vokseninstitutioner Børneinstitutioner Undervisning Interview både A og B 76,5 71,2 89,3 91,4 89,2 82,8 Interview A eller B 10,2 9,6 5,8 6,1 7,1 8,3 Interview delvis gennemført 0 3,8 0 0 0 0,3 Bortfald 13,3 15,4 4,9 2,5 3,7 8,6 100 100 100 100 100 100 A = arbejdsgiver B = arbejdstager Fordeling på branchegruppe og størrelse I tabel 4.2 er angivet fordelingen af arbejdspladserne på branchegruppe og størrelse for besvarelserne foretaget af henholdsvis arbejdsgiver og arbejdstager. Det ses, at størrelsesfordeling i høj grad er sammenfaldende med branchegruppe. Der er stort set ingen helt små arbejdspladser, hvilket skyldes branchegruppeinddelingen og de branchegrupper, der er udtrukket. Opdelingen på størrelser passer ikke til de udvalgte branchegrupper. Det er kun på børneinstitutionsområdet og i nogen grad på kontorområdet, at den anvendte opdeling har mening. Der er derfor foretaget en anden størrelsesopdeling, der har taget udgangspunkt i det foreliggende materiale, se tabel 4.2.a. Tabel 4.2 Arbejdspladsernes fordeling på branchegruppe og størrelse, angivet af arbejdsgiver. Antal Kontor Sygehuse Voksen- Børne- Undervis- institutioner institutioner ning Uoplyst 1 0 0 0 0 1 1-4 ansatte 7 0 0 0 0 7 5-19 ansatte 33 0 14 50 16 113 20 eller flere ansatte 161 37 78 24 109 409 202 37 92 74 125 530 Procent Kontor Sygehuse Voksen- Børne- Undervis- institutioner institutioner ning Uoplyst 0,5 0 0 0 0 0,2 1-4 ansatte 3,5 0 0 0 0 1,3 5-19 ansatte 16,5 0 15,2 67,6 12,8 21,3 20 eller flere ansatte 79,5 100 84,8 32,4 87,2 77,2 100 100 100 100 100 100 22
Tabel 4.2.a Arbejdspladsernes fordeling på branchegruppe og størrelse, angivet af arbejdsgiver. Antal Kontor Sygehuse Voksen- Børne- Undervis- institutioner institutioner ning Uoplyst 2 0 0 0 0 2 <20 ansatte 40 0 14 50 16 120 20-99 ansatte 63 5 46 18 71 203 100-499 ansatte 71 16 30 6 31 154 >500 ansatte 26 16 2 0 7 51 202 37 92 74 125 530 Procent Kontor Sygehuse Voksen- Børne- Undervis- institutioner institutioner ning Uoplyst 1,0 0 0 0 0 0,4 <20 ansatte 19,8 0 15,2 67,6 12,8 22,6 20-99 ansatte 31,2 13,6 50,0 24,3 56,8 38,3 100-499 ansatte 35,1 43,2 32,6 8,1 24,8 29,1 >500 ansatte 12,9 43,2 2,2 0 5,6 9,6 100 100 100 100 100 100 Udtrækning af arbejdspladser til besøg Der er i alt besøgt 44 arbejdspladser (tabel 4.3). Disse er udvalgt på baggrund af kontakt til 55 arbejdspladser. Fordelingen på branchegruppe fremgår af den følgende tabel 4.3. Bortfaldet er samlet på 20% og er størst inden for børneinstitutioner. Tabel 4.3 Oversigt over arbejdspladsbesøg Branchegruppe Udtrukket blandt telefoninterviewede Antal besøg Besøg afvist Deltagelse % arbejdspladser Kontor og administration 22 18 *) 4 82 Sygehuse 7 6 1 86 Institutioner for voksne 6 5 1 83 Institutioner for børn 9 6 3 67 Undervisning 11 9 2 82 I alt 55 44 11 80 *) : 9 offentlig administration, 5 konsulent og forskning, 2 IT, 1 bank, 1 forsikring. Fordelingen på arbejdspladsstørrelse fremgår af den følgende tabel 4.4. Den er baseret på arbejdsgivernes oplysning om antallet af ansatte, da der var en vis variation mellem arbejdsgivernes, arbejdstagernes og besøgskonsulenternes angivelser af størrelse i forhold til ansatte. Således er der på baggrund af besøgene kun angivet, at 4 af de 44 har under 20 ansatte, hvor der fra telefoninterviewene med arbejdstagere er opgjort 6 og endelig i interview med arbejdsgiverne opgjort 8. Materialet fra besøgene kan derfor 23
ikke med rimelighed opdeles efter arbejdspladsstørrelse, men vurderes i det følgende samlet i forhold til størrelse. Tabel 4.4 Oversigt over arbejdspladsbesøg fordelt på arbejdspladsstørrelse. Antallet af ansatte Antal arbejdspladser 1-5 0 6-19 6 20-99 16 100-200 8 > 200 14 44 Fordelingen af arbejdspladser på størrelse og branchegruppe er vist i tabel 4.5. Tabel 4.5 Besøg fordelt på branchegrupper og antal ansatte. Branchegruppe 1-19 20-99 100 199 > 200 Fordeling % Kontor og administration 2 5 5 6 18 41 Sygehuse 0 1 0 5 6 14 Institutioner for voksne 1 2 1 1 5 11 Institutioner for børn (460) 2 3 0 1 6 14 Undervisning (480) 1 5 2 1 9 20 I alt 6 16 8 14 44 100 Der er imidlertid mange af de besøgte arbejdspladser, der indgår i en større arbejdsplads, som det fremgår af tabel 4.6. Det er oftest det samlede antal ansatte i koncernen eller den samlede arbejdsplads, der ligger til grund for angivelsen af antallet af ansatte. Denne usikkerhed samtidigt med, at grupperne bliver meget små ved en opdeling efter størrelse, har ført til et valg om ikke at medtage en vurdering af forskelle i henhold til størrelse på baggrund af data for arbejdspladsbesøgene. Tabel 4.6 Arbejdspladsens status. Arbejdspladsens status Arbejdspladsen er hovedsæde for større virksomhed 5 Arbejdspladsen er underlagt et hovedsæde andet sted 21 Arbejdspladsen udgør en selvstændig virksomhed 18 Besøgsarbejdspladserne set som delmængde af interviewarbejdspladserne. Antal Udtrækket af arbejdspladser til besøg er udtrukket med det mål, at gruppen skulle udgøre en repræsentativ delmængde af de interviewede arbejdspladser. 24
Tabel 4.7 Sammenligning af branchefordeling ved besøg og interview. Kontor Sygehuse Vokseninstitutioner Børneinstitutioner Besøgsarbejdspladser Interviewarbejdspladser Undervisning antal 41% 14% 11% 14% 20% 44 41% 8% 16% 13% 22% 640 Bortset fra en lille overvægt af sygehuse og en lille underrepræsentation af vokseninstitutioner er der et meget godt sammenfald mellem branchefordelingen i de to undersøgelsesgrupper. På 40 af de 44 arbejdspladser deltog både en arbejdsgiverrepræsentant og en arbejdstagerrepræsentant, i de sidste fire besøg deltog kun arbejdsgiverrepræsentanten, da arbejdstagerrepræsentanten var sygemeldt. Ved to besøg deltog to arbejdstagerrepræsentanter. Alle personer, der deltog ved besøgene, havde tilknytning til sikkerhedsorganisationen. Besøget indeholdt en samtale på baggrund af den udarbejdede interviewguide. Denne blev fulgt af en rundgang på arbejdspladsen samt et afsluttende møde, hvor besøgerens overordnede indtryk blev fremlagt. Der var i næsten alle tilfælde tilslutning fra arbejdspladsens repræsentanter til besøgskonsulenternes bedømmelser. 4.3 Analyse Anvendelse af kappaværdier Vurderingen af arbejdspladsernes arbejdsmiljøindsats er baseret på interview; med arbejdsgiversiden (typisk sikkerhedsleder eller formand for sikkerhedsudvalget) og fra arbejdstagersiden (typisk sikkerhedsrepræsentant) på de enkelte arbejdspladser. Da det er den enkelte arbejdsplads, der er i fokus, er det nødvendigt at vurdere overensstemmelsen i besvarelsen fra henholdsvis arbejdsgiver- og arbejdstagerrepræsentanter. Kun såfremt besvarelserne på de enkelte spørgsmål fra den aktuelle arbejdsplads stemmer overens, kan besvarelsen betragtes som fuldt valid for arbejdspladsens status eller indsats, mens det ved divergerende besvarelser ikke er muligt at afgøre, hvilken besvarelse der er nærmest de faktuelle forhold. Der kan skelnes mellem to typer af divergerende besvarelser: Arbejdsgiver- og arbejdstagersidens besvarelser stemmer dårligt overens, men hver for sig er arbejdsgiver og arbejdstager enige om niveauet, fx at 60% svarer ja, og 40% svarer nej til et givet spørgsmål. Arbejdsgiver- og arbejdstagerbesvarelser stemmer dårligt overens, samtidig med at arbejdsgiver- og arbejdstagersiden er markant uenige om niveauet, fx at 50% af arbejdsgiversidens repræsentanter svarer ja til et givet spørgsmål, hvorimod 40% af arbejdstagersidens repræsentanter svarer nej. 25
I det første tilfælde er der tale om usikre besvarelser. I det andet tilfælde er arbejdsgiverog arbejdstagersiden uenige. Valideringen af overensstemmelsen i besvarelsen er sket med beregning af en kappa- værdi for besvarelserne af de kategoriske spørgsmål (Landis og Kock, 1997). Vurderingen af overensstemmelsen i besvarelsen er baseret på nedenstående tabel over kappaværdier. Tabel 4 Kriterier for fortolkning af overensstemmelser. Overensstemmelse Kappaværdi Ringe < 0,3 Nogenlunde 0,3 0,4 Medium 0,4 0,6 God 0,6 0,8 Excellent 0,8 1,0 Sammenligningen foretages parvis ved at sammenligne udsagn om den samme arbejdsplads med hinanden. I beregningen af kappaværdier indgår derfor kun arbejdspladser, hvor både arbejdsgiver- og arbejdstagersiden har svaret, mens der i mange af tabellerne anvendes det totale antal besvarelser, for at gøre brug af det større datamateriale. I denne rapport er kappaværdierne angivet i tabel 5.53 på side 51. 26