Ledelseskommunikationens

Relaterede dokumenter
Workshop: Styrk dine kommunikationsevner som leder. Event i samarbejde mellem Aarhus BSS Ledernes Hovedorganisation

Strategisk lederkommunikation

Gør modstand i forandringsprocesser til en ressource

INDHOLDSFORTEGNELSE. Kommunikationsgrundlag for Sygehus Sønderjylland

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS

Kommunikationsplan hvordan? - en guide til en god kommunikationsplan i KMS

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Har du talt med dine medarbejdere i dag? om at kommunikere forandringer

fremtiden starter her... Gode råd om... Forandringsledelse

Kommunikations- politik. December 2017

Sådan oversætter du centrale budskaber

Gør modstand til en ressource i din organisation

Kommunikationspolitikken GPS

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Kommunikationspolitik 2014

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Københavns Amts. Kommunikationspolitik

Strategi for den interne kommunikation

GODE RÅD OM. Medarbejder udviklingssamtaler MUS MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER - MUS. Udgivet af DANSK ERHVERV

Kære LINAK medarbejder

Kommunikationspolitik

10. gode råd til forandringer i virksomheder

#EmployeeAdvocacy. #DigitalStrategi. #MedarbejderEngagement. #PersonligBranding. #CorporateBranding. #Indholdsstrategi GIV ORDET TIL MEDARBEJDERNE

Du øger din personlige fremtoner påvirknings- sikkert kraft Du sikrer buy-in på dine budskaber

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Kommunikationspolitik

Motivation og forskellighed

Kirkernes mediedag 2013

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Planlæg din kommunikation

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION

Forandringskommunikation

IDA Personlig gennemslagskraft

Sådan gennemfører du en advarselssamtale

Giv feedback. Dette er et værktøj for dig, som vil. Dette værktøj indeholder. Herunder et arbejdspapir, der indeholder.

FYRAFTENSMØDE FOR AAU LEDERE: Ledelseskommunikation i forandringer

Samtaler i udvikling. Både ledere og medarbejdere sætter pris på at selve samtalen finder sted, men ikke altid den måde, den finder sted på.

LEADING. Hvorfor skal du læse artiklen? Hvis du er klar til at blive udfordret på, hvordan du udvikler talent - så er det følgende din tid værd.

Kommunikationspolitik Assens Kommune

Kommunikation og Borgerinddragelse. Politik

Ledelseskvaliteten kan den måles

ale med Til at Kommunikationsstrategi Brønderslev Kommune

Kommunikationspolitik Assens Kommune

Forandringer er i dag et grundvilkår på stort set alle arbejdspladser

Vi møder borgerne med anerkendelse

til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet

LEDELSESGRUNDLAG. 6 pejlemærker

LEDELSESGRUNDLAG AABENRAA STATSSKOLE

Ledelse af frivillige

Kommunikationspolitik. for Hørsholm Kommune

Ledelsesevaluering i Høje-Taastrup Kommune. Vejledning til selvevaluering

Calgary-Cambridge Guide

Har du talt med dine medarbejdere i dag? - om at kommunikere forandringer

Formidling og kommunikation for ledere - MBK A/S

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Miss Markmans hemmeligheder. 10 sikre tips til succes på telefonen

Tværfaglig forskning som lektor i arbejds- og organisationspsykologi

BRUG MEDARBEJDERNES HISTORIER

Kommunikation & Partnerskab Fordi din relation kan være dit dyreste bekendtskab

Kommunikation. God kommunikation i foreninger Af Hans Stavnsager, konsulent CFSA

Vejledning til implementering af styringsgrundlaget

ECA Executive Communication Academy

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Mentorsamtale. Støtte, udfordre og fastholde

Lederens værktøjskasse - MBK A/S

Tal om løn med din medarbejder EN GUIDE TIL LØNSAMTALER FOR DIG SOM ER LEDER I STATEN

De fem understøttende Innovationskompetencer

Kommunikationspolitik

Kommunikation og Borgerinddragelse. Politik

at bestyrelsen tager den overordnede kommunikationsplan for Udmøntning af trafikinformationsstrategien

STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm

LÆR AT TALE, SÅ FOLK VIL LYTTE (OG LYTTE, SÅ FOLK VIL TALE) EN E-BOG OM EFFEKTIVE MØDER

I øjenhøjde. behov. dynamisk. respekterer. åbne privatsfæren rådgiver valgmuligheder udfordrer. selvværdsfølelse tillid ledetråd evner.

Josephine Ahm Til id på de sociale medier for B2B virksomheder 1 Inspirationsaften v/ Lasse Ahm Consult 16/03/2017

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN

Ballerup Kommunes kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik for Region Nordjylland. God kommunikation

Kommunikationspolitik Svendborg Kommune 2008

Handleplan for den interne kommunikation

Opfølgning på visionsdag i Sæby Kirke

Sparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med

VEJLEDNING I DEESKALERING

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen

Troværdighed kommer indefra!

SOSU Nord. Fælles ledelsesgrundlag. Januar 2018

fremtiden starter her... Gode råd om... Forandrings- ledelse

KOMMUNIKATIONSPOLITIK

Eftermiddagen i dag Feedback og kommunikation pause undervejs. AKON AS - Tlf.:

Tips til et vellykket borgermøde. Anne Tortzen

Side. 1. Praktiske forberedelser Filmens opbygning Pædagogik og anvendelse Hvilke kandidater er filmen relevant for?

Forste / indtryk -ligeva e rd og fa ellesskab O M

Kommunikationsgrundlag

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Forskningsprojekt om hygiejnekommunikation. Forskningsprojekt om hygiejnekommunikation. Hvad er udfordringen?

Evaluering af topledelsen i Glostrup Kommune. Resultater og perspektiver

Transkript:

MARIANNE WOLFF LUNDHOLT ANETTE ULDALL Ledelseskommunikationens værktøjskasse

INDHOLD FORORD 3 INTRODUKTION 4 LEDELSESKOMMUNIKATIONENS VÆRKTØJSKASSE 6 Målgruppe 8 Formål 10 Budskab 10 Forventede reaktioner 12 Kanal 13 Timing 14 Ansvar 14 Forstå samspillet 14

FORORD At ledelse og kommunikation er tæt forbundne, kan vi sikket hurtigt blive enige om. Og vi kan sikkert også blive enige om, at hvis man vil være en dygtig leder, skal man være dygtig til at kommunikere. Men hvad vil det sige at være en god kommunikatør? Formålet med denne værktøjskasse er at forsyne dig med nogle kommunikationsredskaber, der kan give dig en professionel tilgang til dine kommunikationsopgaver. Ledelseskommunikationens værktøjskasse er et simpelt kommunikationsredskab, der hjælper dig med at tilpasse din kommunikation til din målgruppe. Denne folder indeholder den korte version af værktøjskassen. Den mere detaljerede version findes i bogen Ledelseskommunikation. Bogen beskriver også, hvilke forudsætninger der skal være til stede for at lykkes med kommunikation, eksempelvis et åbent kommunikationsmiljø. Marianne Wolff Lundholt Lektor, Institut for Design og Kommunikation, SDU Anette Uldall Tidligere kommunikationsrådgiver Materialet er en tilpasset version af Danfoss Management Communication Tool Kit, der oprindeligt blev udarbejdet i 2011 i forbindelse med kommunikationstræning af ledere i Danfoss A/S. 3

INTRODUKTION Det er topledelsens ansvar at kommunikere virksomhedens overordnede strategiske retning og at sikre, at medarbejdernes nærmeste ledere bringer budskabet videre. Det er den nærmeste leders ansvar at kommunikere de strategiske beslutninger og samtidig forklare, hvilken betydning disse beslutninger har for afdelingen, teamet og de enkelte medarbejdere. Den bedste måde at planlægge din kommunikation på er at forholde dig til følgende syv elementer: Målgruppe Formål Budskab Forventede reaktioner Kanal Timing Ansvar. 4

Ansigt-til-ansigt-kommunikation er medarbejderens foretrukne kommunikationskanal til vigtige informationer. En undersøgelse viser, at 68% af medarbejderne foretrækker ansigt-til-ansigt-kommunikation, 21% foretrækker e-mail, 6% telefonen og 5% skriftlig kommunikation. (Rogen International, New York) 5

LEDELSESKOMMUNIKATIONENS VÆR Målgruppe Formål Budskab Forv reak Hvem skal modtage budskabet? Hvad ønsker jeg at opnå med budskabet? Hvad er kernebudskabet? Hvilke reaktione jeg forve målgrupp Direkte berørte Indirekte berørte Ikke-berørte Information Ændring af holdninger eller adfærd Engagement/ ejerskab Vær præcis, kort og konkret Tre punkter der svarer på hvem, hvad, hvor og hvornår Neutral Overras Modsta Vrede Begejst Osv. 6

KTØJSKASSE entede tioner Kanal Timing Ansvar r kan nte fra erne? Hvilke/hvilken kommunikationskanal(er) skal jeg vælge? Hvornår skal jeg kommunikere? Hvem er ansvarlig for at kommunikere? ket nd ring Information (transmission): E-mail, intranet Accept (dialog): Ansigt-til-ansigtmøder/sociale medier Ejerskab (inddragelse): Ansigt-til-ansigtmøder Afpas med andre kommunikationsplaner Leder(ne) 7

MÅLGRUPPE Når du udarbejder budskaber, skal du først overveje, hvem målgrupperne er. Hvem skal modtage dit budskab? Din afdeling? En gruppe medarbejdere? Hele virksomheden? Der er en tendens til, at man fokuserer på, hvad man vil sige, før man tænker på målgrupperne. Dette kan resultere i, at kommunikationen ikke bliver tilpasset målgruppens behov, og at man derfor ikke opnår formålet med at kommunikere. Når du definerer dine målgrupper, skal du også overveje, hvem der er direkte, indirekte eller ikke berørt af de konsekvenser, budskabet medfører. Spørgsmålene på næste side kan hjælpe afsenderen med at forstå målgruppernes behov. 8

Forstå din målgruppe Målgruppe #1 Målgruppe #2 Målgruppe #... Hvad ved din målgruppe allerede? Hvilken relevans har dit budskab for målgruppen? Hvad vil de gerne vide? Hvad tror de, at de ved? Hvad er nyt for dem? Hvad kan hindre dem i at gøre det, du beder dem om? Hvilken relation har du til din målgruppe? Er der tale om en ligeværdig relation mellem dig og din målgruppe? Betragter din målgruppe dig som troværdig? Hvilken holdning har din målgruppe til dig? Er din målgruppe komfortabel eller utryg i forhold til ukendte parametre? Foretrækker din målgruppe en indirekte eller en direkte kommunikationsstil? 9

FORMÅL Som man plejer at sige, skal man vide, hvor man skal hen, før man kan finde ud af, hvordan man kommer derhen. Det samme gælder for kommunikationen: Du skal vide, hvad du ønsker at opnå, før du kan sætte ord på dit budskab og beslutte, hvordan du vil kommunikere det. Formålet med din kommunikation kunne eksempelvis være: Information og viden Ændring af holdninger/adfærd Motivation og engagement Opbakning til og ejerskab for en ny strategi. Formål kan variere fra målgruppe til målgruppe, og det samme gælder kommunikationsformen, som opfylder hver sit mål: I kommunikationsformen transmission skal målgrupperne modtage budskabet, i dialog skal de forstå budskabet, og i inddragelse skal de have mulighed for at fortolke budskabet og dermed tage ejerskab. BUDSKAB Hvad ønsker du at kommunikere til din målgruppe, og hvordan formulerer du det? Overvej følgende, når du formulerer budskabet: Identificer dit kernebudskab Tilpas kommunikationen til hver målgruppe. Kernebudskab hvad? Enhver form for kommunikation har et kernebudskab, som er essensen af det, du ønsker at kommunikere. Spørg dig selv: Hvad er det, jeg først og fremmest ønsker, at min målgruppe skal vide? Svaret giver dig en god idé om, hvad dit kernebudskab er. 10

Kernebudskabet skal være præcist, kort og konkret. Formuler tre punkter, der svarer på hv-spørgsmålene hvem, hvad, hvor, hvornår osv. Et kernebudskab hjælper dig med at skære ind til benet og sikre ensartethed i dit budskab til alle målgrupper. Tilpas kommunikationen hvordan? Når målgruppen/målgrupperne er på plads, og du har formuleret kernebudskabet, skal du formulere det, du ønsker at kommunikere til målgruppen. Hvis du har flere målgrupper, kan det være nødvendigt at formulere flere forskellige budskaber afhængig af dine målgruppers behov. Begynd med kernebudskabet, så målgruppen straks får en idé om, hvad det drejer sig om. Uddyb dernæst kernebudskabet med facts, eksempler og nærmere detaljer, som er vigtige for den enkelte målgruppe. Forklar, hvordan budskabet hænger sammen med strategien (den røde tråd). Forklar mere detaljeret, hvad det betyder for den enkelte målgruppe. Gentag kernebudskabet, så målgruppen husker det. Bemærk, når du vælger inddragelse som kommunikationsform, så skal budskabet ikke formuleres forud for kommunikationen. Det sker i kommunikationssituationen sammen med medarbejderne, hvor I fortolker og formulerer budskabet. 11

Når der er tale om inddragelse, er det vigtigt, at du som leder giver plads til, at medarbejderne reflekterer over budskabet. Det kan du opnå ved at følge disse ti inspirationspunkter: 1. Vær værdineutral. 2. Acceptér feedback og kritik. 3. Lyt, frem for at overbevise. 4. Acceptér de forskellige verdensbilleder. 5. Vær nysgerrig. 6. Vær undersøgende. 7. Vær optaget af at forstå, hvad den anden forstår. 8. Udvis oprigtig interesse for den anden og dennes bekymringer. 9. Hav fokus på medarbejderens forhold til forandringen. 10. Lyt efter det usagte. FORVENTEDE REAKTIONER I enhver kommunikationssituation fortolker målgrupperne budskaber ud fra egne personlige erfaringer. Mange ledere har stået i en situation, hvor de er blevet overraskede over målgruppens reaktioner, primært fordi de ikke har gennemtænkt eventuelle reaktioner på forhånd. Hvis ikke man gør det, risikerer man at fremstå usikker. Dette kan resultere i, at man virker utroværdig og derfor ikke oplever, at budskabet finder genklang hos medarbejderne. Spørg dig selv, hvordan du tror din målgruppe vil reagere: Neutralt? Overrasket? Modvilligt? Begejstret? Vredt? Har du forberedt dig på forskellige reaktioner lige fra begejstring til modstand, ja endog vrede så kan du allerede i dit budskab komme reaktionen i forkøbet gennem ordvalg og ved proaktivt at svare på de spørgsmål, som disse reaktioner måtte føre til. Desuden kan du forberede en række mulige spørgsmål og svar, som du kan læne dig op ad i kommunikationssituationen. 12

KANAL For at lykkes med kommunikationen er det afgørende, at kommunikationsform og kommunikationskanal hænger sammen. Vælg kommunikationskanalen ud fra kommunikationsformen: Kommunikationsform Transmission Dialog Inddragelse Kommunikationskanal E-mail, intranet Ansigt-til-ansigt-møder, telefonsamtaler, onlinemøder, sociale medier Ansigt-til-ansigt-møder Der er forskel på, om du vælger mundtlig eller skriftlig kommunikation. Når du vælger en kommunikationskanal, der giver mulighed for at kommunikere ansigt-til-ansigt, så vil du have større mulighed for sammen med din målgruppe at opnå en fælles forståelse af budskabet, også selvom kommunikationskanalen eksempelvis er et onlinemøde. Den skriftlige kommunikation rummer ikke de samme muligheder. 13

TIMING Sørg for den rette timing: Er der andre kommunikationssager undervejs, som kan give bagslag for din planlagte kommunikation? Hvis ja, så sørg for, at budskaberne afstemmes. Sørg for, at de medarbejdere, som berøres direkte, informeres, før informationen udsendes i hele organisationen. Forbered dine nærmeste ledere på kommunikationen, så de kan svare på eventuelle spørgsmål fra medarbejderne. ANSVAR Kommunikationsansvaret ligger hos lederen! Kommunikation kan ikke udliciteres, da det er en del af ledelsesansvaret. Det betyder selvfølgelig ikke, at der ikke kan hentes støtte hos kommunikationsrådgivere og HR-konsulenter, hvis der er adgang til det. Grundig forberedelse er nøgleordet til al succesfuld kommunikation, afsæt derfor tilstrækkelig tid til planlægningen. FORSTÅ SAMSPILLET Professionel kommunikation handler om at forstå samspillet mellem de syv elementer som illustreret i kommunikationsdiamanten på næste side. I forberedelsen af en kommunikationsopgave bruger man værktøjskassen punkt for punkt som beskrevet i denne folder. Men ofte oplever man, at man skal tilbage og revurdere de enkelte elementer, fordi man for eksempel har overset en målgruppe eller erkender, at man skal bruge en anden kommunikationsform. Brug derfor kommunikationsdiamanten for at sikre, at du har overvejet alle aspekter i din forberedelse. 14

Ansvar Målgruppe Timing Kanal Formål Budskab Forventede reaktioner Grundig forberedelse er nøgleordet til al succesfuld kommunikation, afsæt derfor tilstrækkelig tid til planlægningen. 15