Participatoriske modeller på landskabsskala dnmark landskabs-værktøjet

Relaterede dokumenter
SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE

Vandrammedirektiv: Værktøjer og Virkemidler

MÅLRETTET REGULERING ERFARINGER FRA PILOTPROJEKTET OG TANKER OM NYE SKRIDT. Irene Wiborg, SEGES, Planter & Miljø Nikolaj Ludvigsen, Miljøstyrelsen

Sådan skabes et fælleskab om lokale løsninger som vådområder

N-min-prøver til bestemmelse af udvaskningspotentialet

Horsens, 16. november 2016 Temadag MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET REGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU

Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau

Nye idéer til bæredygtig. research alliance. anvendelse af kvælstof

Velkomst og præsentation af projektets mål

NOTAT. Erhverv J.nr. Ref. nilud / mlind Den 20. mats 2014 Revideret d. 13. juni 2014

Hvor god økonomi er der i differentieret regulering?

Velkomst og introduktion til TReNDS

Emissionsbaseret areal- og N regulering baseret på N-min målinger på markerne.

Omkostninger og potentialer ved de valgte virkemidler

Notat om interviewundersøgelse med landmænd vedr. interesse for drænmålinger

Dialogbaseret planlægning perspektiver og metode. Lone Kristensen Institut for Geovidenskab og Naturressourcer, Københavns Universitet

Dialogbaseret planlægning perspektiver og metoder

Hvad er viaart? viaart kan betegnes som en tænke-, arbejds- og handlemåde, der bidrager til udforskningen af individuel og fælles potentiale.

MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET KVÆLSTOFREGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU

Samspillet mellem Planchefen og Politikeren

Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet

Landbrugspakken det var hårde forhandlinger

Velkomst og introduktion til NiCA

Axelborg den 9. september 2015 Irene Wiborg INDLÆG FOR VANDRAMME- OG NATURA2000 UDVALGET MÅLRETTET INDSATS

Hvilken betydning får resultaterne af drænvandsundersøgelsen?

ERFARINGER FRA FORRIGE VANDRÅDSARBEJDE

Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL?

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.

PLANLÆGNING FOR OG MED LANDSKABET - HVORDAN KAN DET

Følgegruppemøde Søren Kolind Hvid SEGES Planter & Miljø PROJEKT: EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING

Biologiske vandløbsundersøgelser

Kan vi optimere bruge af det åbne land?

HVAD BETYDER RESULTATERNE AF DRÆNVANDSUNDERSØGELSERNE FOR TANKEN OM EN MÅLRETTET REGULERING AF LANDBRUGETS NÆRINGSSTOFTAB?

INDDRAGELSE I DEN STRATEGISKE PLANLÆGNING. Lone Søderkvist Kristensen Lektor i Landskabsforvaltning Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, KU

VEJLEDNING TIL INTERESSENTINDDRAGELSE VED PLACERING AF DRÆNFILTERLØSNINGER FOTOGRAF: FLEMMING GERTZ, SEGES

Driftsøkonomiske konsekvenser af reduceret kvælstofgødskning på udvalgte landbrugsbedrifter Ørum, Jens Erik; Schou, Jesper Sølver

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel

Udviklingsplanen trin for trin. Hvordan kan opgaven gribes an og hvad er relevant indhold?

ST. GRUPPE MØDE DEN 26. JUNI 2015 ARBEJDSPAKKE 5 - FORANDRINGSLEDELSE

Målrettet regulering!

Oplandskonsulenterne - status og proces Oplandskonsulent Anders Lehnhardt, Landbo Limfjord

Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900

Anbefalinger til processtøtte og selvevaluering. På baggrund af udviklingsprojekt om entydig ledelse i boligsociale indsatser

Promilleafgiftsfonden for landbrug

MERE FOKUS PÅ LEDELSE TAK! NÅR LANDMANDENS STRATEGIPROCES LYKKES

Nitrat retentionskortlægningen

Rapport om pilotworkshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrust-redskab (prototype)

Afprøvning af prototyper for kvælstofreguleringsmodeller

Økonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle?

Dialogbaseret planlægning perspektiver og metoder

Kort gennemgang af: Udarbejdet af Jens Erik Ørum, IFRO-KU samt Charlotte Kjærgaard og Ingrid Kaag Thomsen, AGRO-AU.

Proteinproduktion i Limfjordsoplandet - Er det løsningen på både vandmiljøudfordring og økologiens særlige udfordringer?

Fremtidens landskaber. Lone Søderkvist Kristensen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning

Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning

Referat. Forum. Limfjordsrådet. Tid 23. november 2012 kl

Projekt Biogas og Miljø

SAMARBEJDE I VANDRÅDENE

Emissionsbaseret regulering

TIDSLINJEN. dagsordenpunktet: Hvad skal der gøres hvornår for at øge sandsynligheden for, at vores forslag vedtages?

Designprocessen. Alle faserne gennemgår som udgangspunkt tre forskellige tilstande med det formål at kunne konkludere og levere til næste fase.

Limfjorden i balance. En masterplan for fremme af en bæredygtig udvikling af Limfjorden

Kvælstofs vej fra mark til recipient

INNOVATIONSDAG ERHVERVSAKADEMIET LILLEBÆLT

Indhold. Kvælstof - både ressource og miljøproblem Professor Tommy Dalgaard, AU

Naturparker. Foto: Danske Naturparker og Vejdirektoratet.dk

Limfjordsrådet. Limfjordsrådets planer for sekretariatsopgaven Poul Roesen

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land

Den økonomiske gevinst ved målrettet regulering - i lyset af ny arealregulering

Orientering om den kompenserende målrettede efterafgrødeordning

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Havmiljø, landbrug og målrettet regulering

Fremtidens landskaber på sydøst- Lolland Lolland Kommune i Fremtidens Landskaber v. udviklingskonsulent Camilla Nissen

Med fokus på kirkemusikalske aktiviteter

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

Landskabets økologiske opbygning og Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger (Teksten til foredraget er vedlagt de enkelte slides)

Multifunktionel jordfordeling i Nordfjends - et kommunalt pilotprojekt ved Collective Impact

Arbejdet med den målrettede regulering af næringsstofferne på arealerne. Hvad er vigtigt, og hvilke brikker skal falde på plads før 1. august 2016.

CLIPS Samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor

Landmændenes udfordringer med vand - hvordan får vi dem til at deltage i natur og klimaprojekter alligevel?

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

Sådan udarbejder du en CO2-indsatsplan

Procesorienteret trafiksikkerhedsplan borgernes trafiksikkerhedsplan Civilingeniør Jan Ingemann Ivarsen, NIRAS A/S

HARMONI PÅ BEDRIFTEN DIN KOMMUNE DIN MEDSPILLER

Fælles løsninger - for natur og landbrug. René Lund Chetronoch, formand for DN Svendborg

Selvevalueringsmodel med KVIK ESB-netværket 1. september 2009

Kan vi optimere brugen af det åbne land?

Dialog og lokal udvikling - redskaber, muligheder og løsninger. Trine Eide, SEGES Middelfart d. 10 marts 2015

Biomasse og det intelligente energisystem

Nitratreduktion i geologisk heterogene

Monitorering og minimering af lattergasemission fra renseanlæg ID nr

Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens

Animationer af naturens fænomener

Plantekongres : Målrettet indsats

Skab ROBUSTE forandringer

Planstrategi som ny vækstskaber NIELS ÅGESEN

Leder Vi kan være godt tilfredse med 2017

Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET

Landskabsstrategier. som udgangspunkt og ramme for at arbejde med Naturparker. Lone Kristensen Skov & Landskab, Københavns Universitet

Referat AARHUS UNIVERSITET. Mødedato: Mødested: Videolink Foulum Flakkebjerg Mødeemne: AGRO institutledelsesmøde

Transkript:

dnmark Participatoriske modeller på landskabsskala dnmark landskabs-værktøjet Foulum, 27. Februar 2018 Peter Stubkjær Andersen, IGN KU Andreas Aagaard Christensen, IGN KU Henrik Vejre, IGN KU Erling Andersen, IGN KU Tommy Dalgaard, AU-AGRO Morten Graversgaard, AU-AGRO Kristoffer Piil, SEGES Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning

Udgangspunktet: Danske landbrugslandskaber Dyrkningsforholdene varierer på en relativt finkornet skala De samme aktiviteter fører til forskellige miljøpåvirkninger alt efter lokaliteten Der er et uudnyttet potentiale for miljøtilpasning af dyrkningspraksis

Målet: Reduktion af N-udledning fra landbruget med uændret produktion Ved at tilpasse produktionen bedre til lokale forhold Gennem bedre information om N-flows fra mark til recipient Understøttet af en koordineret, løsningsorienteret dialog mellem landmænd og myndigheder

Målet: Reduktion af N-udledning fra landbruget med uændret produktion Ved at tilpasse produktionen bedre til lokale forhold Gennem bedre information om N-flows fra mark til recipient Understøttet af en koordineret, løsningsorienteret dialog mellem landmænd og myndigheder En mulig løsning: Lokalt baseret vandplanlægning 1. Landbruget placeres i førersædet som ejere af løsninger på fælles udfordringer i hvert opland 2. Oplandets indsatsbehov fordeles til de enkelte marker ved hjælp af et landskabsværktøj 3. På baggrund af dialogbaserede planprocesser udvikles oplandsplaner med målrettede miljøindsatser - Landskabs-værktøjet visualiserer indsatsernes sandsynlige effekt alt efter deres placering - Lokale løsninger identificeres, diskuteres og projekteres i workshopforløb 4. Bindende planer udarbejdes og godkendes af landmænd og myndigheder 5. Effekter evalueres ved løbende sammenligning med målte koncentrationer ved udløb til recipient 6. Planer genforhandles indenfor aftalte tidsrammer, på baggrund af hidtidige effekter

12/03/2018 5 dnmark landskabs-værktøjet er allerede udviklet som prototype og testet i 6 workshopforløb Her blev det afprøvet: Hvordan Lokale landskabsscenarier kan udvikles ved at spørge lokale interessenter om deres visioner for fremtiden. Skive Jammerbugt Aalborg Hvordan modelberegninger kan bringes i samspil med lokal viden. Hvordan win-win situationer for placering af virkemidler og øget gødskning kan identificeres på oplandsniveau, på tværs af landbrugsbedrifter Kort sagt: få indblik i, hvordan virkemidlerne virker på landskabsskala! Varde Odsherred Kalundborg

Landskabs-værktøjet: - Eksempel på datasæt

Landskabs-værktøjet: - Eksempel på datasæt

Værktøjets moduler:

Værktøjets outputs: Formulering af scenarier Eksempel på scenarie:

Værktøjets outputs: Interaktiv planproces

Værktøjets outputs: Tydeligt formulerede visioner og løsninger

Eksempel: Der zoomes ind på et delområde

Eksempel: Et nyt minivådområde er oprettet og dets opland estimeres

Eksempel: Udvaskningen genberegnes

Eksempel: Resultaterne gemmes

Egenskaber ved dnmark landskabs-værktøjet 1. Data repræsenteres på landskabs-skala data kan derfor genkendes og anerkendes umiddelbart af landmænd. 2. Interfacet er designet til brug i workshops - landmænd bringes sammen om win-win-løsninger ved strategisk placering af virkemidler på tværs af ejendomme og bedrifter. 3. Værktøjet er fleksibelt, fordi den er opdelt i moduler, som hviler på en fælles datamodel. Moduler kan udskiftes og erstattes af andre. 4. Værktøjet er tænkt som dialog-værktøj til at tage den første, svære proces i et opland, hvor mulige virkemidler og deres placering bringes på banen og debatteres inden detaljeret projektering. 5. Værktøjet placerer landmændene og deres konsulenter i førersædet som beslutningstagere, snarere end som forbrugere af eksternt genereret viden. Dette skaber ejerskab.

12/03/2018 17 dnmark landskabs-værktøjet udgør første led i et planforløb, der kan løse kvælstofudfordringen på baggrund af lokalt samarbejde 1 2 3 Kollaborativ planlægning Forhandling & projektering Løbende Revision & kontrol

12/03/2018 18 dnmark landskabs-værktøjet udgør første led i et planforløb, der kan løse kvælstofudfordringen på baggrund af lokalt samarbejde 1. Ved at visualisere del-arealernes bidrag til den samlede udledning fra oplandet, skabes der grundlag for fælles dialog om målrettede løsninger. - Der lægges en fælles strategisk plan for oplandets fremtid som er rammedokument for oplandet. 2. Herefter udarbejdes planer for de enkelte bedrifter. 3. Ved løbende måling ved afløb til recipient kan den fælles plan evalueres og genforhandles for oplandet som helhed, hvordved delplaner korrigeres. 1 2 3 Kollaborativ planlægning Forhandling & projektering Løbende Revision & kontrol

12/03/2018 19 dnmark landskabs-værktøjet udgør første led i et planforløb, der kan løse kvælstofudfordringen på baggrund af lokalt samarbejde dnmark-projektet bestod i en afprøvning af trin-1 (planprocessen). Næste skridt henimod en køreklar løsningsmodel kunne være at afprøve det samlede forløb i udvalgte frioplande. Test af fremgangsmåden kan foregå frivilligt, hvor de nuværende regler er alternativet til at deltage. 1 2 3 Kollaborativ planlægning Forhandling & projektering Løbende Revision & kontrol

Tak for jeres opmærksomhed