IKAST KIRKE december 2006
ved du at: Kalender Gudstjenester: Måned Ikast Kirke Østre Kapel Ved du? at man ved fødselen bliver indskrevet i en kirkebog. Det var Christian den IV, som opfandt kirkebøgerne i 1645. I 2002 blev de gamle håndskrevne bøger afløst af den nye elektroniske kirkebog DNK. Men det er de samme oplysninger, som indføres: Fødsel og navnene på forældrene. Langt de fleste i Danmark bliver navngivet i forbindelse med dåb, hvor det så også bliver indført, hvem der er faddere. På samme måde indføres man i DNK ved konfirmation, vielse og begravelse. Dåben er adgangstegnet til folkekirken. Man bliver medlem ved dåben. Man bliver en del af den kristne menigheds fællesskab. Når man bliver døbt, får man et sted at høre til, nemlig hos Gud! Konfirmand Ved du? at der har været en kirke i Ikast i over 800 år. I begyndelsen sikkert en lille ubetydelig trækirke. Siden en lille stenkirke, som udviklede sig, efterhånden som byen og sognet voksede. Kirken brændte i 1904 og blev genopbygget og indviet 1907. Nu i noget større format. Alligevel var der behov for en udvidelse i 1960 erne og nu igen i 2005. Ikast Kirke kan derfor fejre 100-års jubilæum i 2007. Udgiver: Ikast Menighedsråd. Ansvarshavende redaktør: Sognepræst Kai Bohsen December: Søndag 3. 10.00 KAV 08.30 KB Mandag 10. 10.00 JPG 16.30 KAV De ni læsninger Søndag 17. 10.00 KB 08.30 JPG Tirsdag 19. 09.30 og 10.30 julegudstjenester for dagplejere og børnehaver 11.30 KB Regnbuen Onsdag 20. 08.30 KB Vestre Skole 08.30 JPG Østre Skole 09.30 KB Vestre Skole 09.15 JPG Østre Skole 10.00 JPG Østre Skole Juleaften 24. 11.00 KB 14.00 KB 15.15 KAV 16.30 JPG Juledag 25. 10.00 JPG 16.30 KB 2. Juledag 26. 10.00 KAV Julesønd. 31. 10.00 KAV Nytårsaft. 31. 23.30 JPG Januar: Nytårsd. 1. 14.00 KB Lørdag 6. 10.00 JPG mønstringsgudstjeneste Søndag 7. 10.00 KAV 08.30 JPG Tirsdag 9. 17.00 KB kirkens børnetime Onsdag 10. 19.30 KB skriftemålsgudstjeneste Søndag 14. 10.00 JPG 08.30 KB Søndag 21. 10.00 JV+NN præsteindsættelse Søndag 28. 10.00 KAV 08.30 NN Februar: Søndag 4. 10.00 biskop Karsten Nissen kirkens 100-års jubilæum. Tirsdag 6. 19.30 KAV rockgudstjeneste for unge Onsdag 7. 17.00 KAV stillegudstjeneste Søndag 11. 10.00 KB + KAV og NN 08.30 KAV Søndag 18. 10.00 NN familiegudstjeneste 08.30 KAV Søndag 25. 10.00 KB 08.30 NN Marts: Søndag 4. 10.00 KAV 08.30 KB Onsdag 7. 17.00 NN kirkens børnetime Søndag 11. 10.00 NN 08.30 KAV Onsdag 14. 17.00 KB stillegudstjeneste Søndag 18. 10.00 KB 08.30 KAV Søndag 25. 10.00 NN 08.30 KB April: Søndag 1. 10.00 KAV familiegudstjeneste 08.30 NN KAV = Karin A.Vestergaard - JPG = Jens Peter Garne - JV = Jørgen Vingborg - KB = Kai Bohsen - NN = ny præst Kirkebladet redaktion ønsker alle læsere en glædelig og velsignet jul og udtrykker samtidig alle gode ønsker for det nye år
Minikonfirmanders bud på døbefonde udformet i gips Julegaver og dåbsgaver Julens nødvendighed og konsekvens Nu nærmer vi os juletiden, vi skal igen til at fejre Jesu fødselsdag, fejre at Guds søn blev et lille ubeskyttet menneskebarn. I julen hylder vi det fantastiske paradoks, at Gud blev menneske. Det lille Jesusbarn i krybben havde nemlig Gud i himlen som sin biologiske far og Maria som sin biologiske mor. Her er ikke bare tale om teologiske spidsfindigheder, men for Jesus kunne gøre det, han gjorde, var det nødvendigt, at Jesus var helt og fuldt menneske og helt og fuldt Gud. Da Jesus blev voksen, lærte han os om Gud, lærte os, at alle mennesker har værdi, og vi alle er elsket af Gud. Derfor skal vi elske Gud og hinanden. Jesus vidste og viste, at ingen af os formår at leve helt og fuldt i den-ne kærlighed. Derfor er julens begivenheder ikke bare begyndelsen på et stort menneskes livshistorie, men højdepunktet i Guds redningsaktion. Jesu jordiske liv ender med, han korsfæstes som en gudsbespotter. Men fordi Jesus ikke bare var Marias søn, kunne han leve et liv uden fejltrin og bryde dødens magt ved at opstå påskemorgen. Jul, påske og dåb Da Jesus blev menneske, knyttede Gud sit liv sammen med vores liv på den mest intime måde. Det er grundlaget for at tale om det, der foregår i dåben. Når et menneske bliver døbt, så sker den modsatte bevægelse, da knyttes vores liv til Gud. Fordi det blev jul og påske, kan Gud i dåben møde os med sin tilgivelse, i dåben bliver vi på en særlig måde Guds børn, og sidst men ikke mindst får vi i dåben del i Jesu liv, død og opstandelse. Dåben betyder, vi kan have fællesskab med Gud her og nu og i evighedernes evighed bag dødens mørke. Juleræs og den største julegave Juletiden kan for mange godt blive et ræs, fyldt med stress og jag og måske overtræk på kontoen. Men julens største gave er ikke en af de gaver, der lænser bankkontoen. Den største gave er, at Gud blev menneske og alt det gode, det betyder for os. Denne største og egentligste julegave fik vi, da vi blev døbt. De fleste bliver døbt som spæde, men selvom man ikke blev døbt som spæd, kan man stadig give sig selv den bedste julegave, ved at lade sig døbe som ung eller voksen, som man kan læse om inde i bladet. Julens bedste gave skal ikke byttes, - men bruges! Vores svar på dåbens store gaver er at tage imod dem, turde tro på det er sandt, det vi lærer om dåben, og så leve i lyset af vores dåb og det, Jesus lærte os. Dåb og vand I dåben bruger vi vand. Vandet og dåbsvandet er tegn på mange ting: renselse (syndernes forladelse); uden vand dør vi (dåbens vand er livets vand); vi kan drukne i vand, og i vandet bliver livet til (dåb er del i Jesu død og opstandelse). Vi må alle dage søge at flyde på dåbens vand, lade det bære os oppe i glæde og sorg, i liv og død. Jens Peter Garne
DÅB I vores kirke er det egentlig altid barnedåb, vi praktiserer, hvad enten man er spæd, ung eller gammel, fordi vi i dåben bliver Guds børn, og fordi vi har brug for Guds hjælp til at klare både livet og døden, ligesom det spæde barn har brug for forældrenes hjælp. Korstegnelsen for pande og bryst betyder, at Gud sætter sit ejermærke på os. I dåben føjes vores lille historie ind i Guds store historie. Dåb og dåbsoplæring hører sammen, så man hører om den Gud, der tager os til sig i dåben. CAMILLA: dåbsbarn Dåb i alle aldre Far, hvorfor blev jeg døbt? Mange børn har stillet deres forældre det spørgsmål. Diana Thomsen stillede det også til sin far, selv efter hun var blevet voksen. For selvom det lå naturligt for hende og hendes mand, Jan, at deres børn skulle døbes, var det alligevel noget hun tænkte over en ekstra gang, da hun blev gravid og ventede deres første barn. Den 1. oktober blev deres tredje søn, Thor, døbt i Ikast Kirke. Det er stadig en naturlig ting. Samtidig er det et valg, hun er bevidst om, og en oplæring af børnene, hun har taget på sig. Den største dåbsgave Det er fint med de albummer og det børnebestik, de får i dåbsgave, men den dyrebareste gave, det er, at vi bærer dem derop og siger ja, siger Diana og fortæller videre, at hendes børn i dåben har fået Jesus som en ven for livet. De er for små til selv at tage stilling til det, men hun forbereder dem ved at læse børnebibel, bede fadervor og tage dem med i kirkens legestue fredag formiddag. Fast gæst i legestuen er også Henriette Strøe, der fik sit og manden Oles tredje barn, Camilla, døbt i efteråret sidste år. Hun oplever, at efterhånden som børnene bliver større, kommer samtalen om dåben naturligt. Parrets to ældste børn er nu 6 og 8 år. Vi har allerede snakket med de store om, hvad dåben er, nu da Camilla blev døbt. Og de har en fætter, der skal konfirmeres til foråret. De har selv snakket om, at når de bliver ligeså gamle som ham, kan de selv sige ja. Men det er da noget, vi kommer til at snakke om løbende. Stearinlys og rundstykker Både Diana og Henriette gør altid noget særligt ud af årsdagen for børnenes dåb. Det giver en naturlig anledning til at snakke om dåben. Til børnenes dåbsdag får vi lidt ekstra godt at spise. Så spørger de automatisk hvordan og hvorledes, og vi ser billeder og snakker, fortæller Diana. Hos Henriette køber de rundstykker til morgenmaden og tænder dåbslyset, de fik i kirken. Men kun den morgen. Ellers holder det ikke ret mange år, griner Henriette og understreger med den bemærkning deres forhold til dåb og kristentro: Det handler om mere end det, der skete i kirken. Eller som Diana giver udtryk for det: Dåben er også et håb om, at mine børn selv vil sige ja, den dag de bliver konfirmeret. Sige ja til det, jeg har valgt at sige ja til fra starten af.
THOR: dåbsbarn AGNETE: dåbsteenager Johannes: dåbssenior De vil huske deres dåb Agnete Georgsen og Johannes Rønnow har selv valgt at blive døbt. Agnete skal døbes ved juletid, inden hun bliver konfirmeret til foråret, og Johannes lod sig døbe sidste år i en alder af 74. Modsat mange andre blev de ikke døbt som børn. De skulle selv have valget. Det var dejligt at blive døbt. Det har givet mig en indre ro, fortæller Johannes om den dåb, han har savnet det meste af sit liv. Hans forældre tilsluttede sig Pinsekirken, hvor de ikke døber medlemmerne som børn, men først som teenagere eller voksne. På det tidspunkt havde Johannes brudt med Pinsekirken uden at få en dåb med sig. Hjerteanfaldet blev afgørende Johannes kone er døbt, de blev gift i kirken, og parrets børn blev alle døbt som små. Undervejs tænkte Johannes flere gange på selv at blive døbt. Sidste år sprang han så ud i det efter at have haft hjerteproblemer og fået indopereret en pacemaker. Nu har klokken ringet første gang. Så er det nu, at du skal døbes, sagde hans datter ligeud. Og det var det skub, der skulle til. Det vil jeg også gerne, svarede Johannes, der alle dage har set sig selv som troende. Hans kone ringede til præsten, og den nærmeste familie blev inviteret i kirke en søndag. Efter gudstjenesten blev Johannes døbt. Blev glad for det med tiden Også Agnete ser sig selv som kristen, og det er afgørende for hendes beslutning om at blive døbt og konfirmeret. Festen kan jeg jo sagtens holde uden at blive konfirmeret, fortæller Agnete, men i dåben og konfirmationen siger jeg ja til, at jeg gerne vil være kristen. I dag er Agnete glad for, at hendes forældre overlod beslutningen til hende selv. Men det har hun ikke altid været. Dengang jeg var mindre, følte jeg mig anderledes, husker Agnete tilbage. Med tiden er hun blevet glad for selv at skulle tage stilling, og det er i høj grad hendes forældres fortjeneste, fremhæver hun. Når de var til andres barnedåb, har de været gode til at forklare hende, hvorfor hun ikke var blevet døbt. Og nu, hvor hun har valgt at blive døbt og konfirmeret, støtter både forældre og storebror hendes beslutning. Også Johannes følte sig anderledes som barn og savnede, at han ikke var døbt. Han ville ønske, at han havde fået barnedåben med sig. Agnete er glad for, at hun ikke blev døbt som spæd. Glad for det frie valg, som hun også vil give videre, hvis hun selv får børn. Sker det, skal de heller ikke døbes, afslører hun. Søren Isak Nolsøe Sørensen
Find farveblyanterne frem og farvelæg dåben Dåben er en gave fra Gud Det er dejligt at få en gave, for så er der én, der tænker på os. Det varmer og gør os glade! Gud har også en gave til os, nemlig dåben. Når man ser på den, ser den måske ikke ud af noget særligt; kun nogle ord fra Bibelen, som præsten siger og tre håndfulde vand. Men man skal ikke lade sig narre af det, der sker for det blotte øje. Når man åbner gaven, finder man nemlig ud af, at der er så meget mere end øjet kan se : Gud lover, at han aldrig vil slippe eller forlade os, og at han vil være hos os til verdens ende. Vi kan føle os trygge. Når vi er døbt og tror på Jesus, får vi tilgivelse for alle vores synder og alt det, vi kan gøre forkert. I dåben får vi Guds hellige ånd. Helligånden hjælper os med at tro på Gud. Som tegn på det øser præsten vand tre gange på hovedet af den, der skal døbes, og siger: Jeg døber dig i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen.
Kirkekoret på sejltur på Færøerne Jakob Mølgaard Jensen, biskop for en dag Glade korpiger i Thorshavn Kirkekoret nød den smukke natur på Færøerne Kirkens jubilæum Tak Velkommen Ikast Kirke fejrer 100-års jubilæum den 4. februar 2007 med festgudstjeneste ved biskop Karsten Nissen. Efter gudstjenesten er der kirkefrokost for alle. I ugen fra den 4.-11. februar vil der være mange forskellige arrangementer for alle aldersgrupper. Se det specielle festugeprogram. Birthe Lindved er holdt som leder af Ikast Kirkes Besøgstjeneste. Da Birthe Lindved for godt 10 år siden blev ansat som sognemedhjælper, gik hun også i gang med at stable en besøgstjeneste på benene. Og da Birthe stoppede som sognemedhjælper for godt 5 år siden, fortsatte hun med besøgsdelen. Der skal lyde en meget stor og varm tak til Birthe for god og kompetent ledelse af besøgstjenesten igennem de mange år. Som ny leder af besøgstjenesten er ansat Iris Skovgaard fra Busk. Iris er kendt af mange i Ikast, og vi er sikre på, at Iris på bedste måde kan føre besøgstjenesten videre. Vi byder Iris Skovgaard hjertelig velkommen til tjenesten og i fællesskabet. Man kan henvende sig til Iris både, hvis man ønsker en besøgsven, og hvis man gerne vil være besøgsven, eller hvis man blot ønsker drøftet noget omkring besøgstjenesten. Iris Skovgaard kan træffes på tlf. 97 11 90 74.
TRO Erik Rasmussen Fodboldtræner Betyder troen på Gud og kristendommen noget for dig? Værdierne i den kristne tro, såsom anstændighed, retfærdighed og det at behandle hinanden ordentligt, er meget vigtige. Det kristne regelsæt fylder meget i mit liv, det er i høj grad fundamentalt. Men troen på Gud betyder ikke noget for mig, og troen på Gud fylder som sådan heller ikke noget. hvad vil du gerne give videre til dine børn? Der er masser af ting, jeg gerne vil give videre til mine børn. Kærlighed, medmenneskelighed, glæde, glæde ved livet, spontanitet og næstekærlighed for at nævne nogle. En del af disse er vel kristne elementer. dine børn er døbt i en kirke, hvorfor? Folkekirken er en del af den danske kulturarv, og jeg synes, at mine børn skal have den del af kulturarven med. Dåben er højtidelig og vigtig. Hvordan fejrer i jul med jeres børn? Vi fejrer jul på helt traditionel vis. Hele måneden er en opladning med julekalender o.lign. Vi går i kirke, danser om juletræet, spiser and, flæskesteg og risalamande. Jeg tror, ritualerne og traditionerne er vigtige for børnene, ikke kun gaverne. Adresser Kirkekontoret Kordegne Birthe Sandfeld Hansen og Lone Finnerup Ikast Kirkecenter tlf. 97 15 12 96 Kirkegårdskontoret Kirkegårdsleder Merete Østergaard Kirkecentret tlf. 97 15 12 14 Sognepræst Kai Bohsen Rolighedsvej 10 tlf. 97 25 22 42 Sognepræst Karin A. Vestergaard Jens Holdgaards Vej 75 tlf. 97 25 25 38 Sognepræst Jens Peter Garne Haslevej 15 tlf. 97 15 31 20 Sognemedhjælper Frauke Meldgaard Kirkecentret tlf. 97 25 23 95 Kirketjener Simon Simonsen Guldforhovedvej 12 7441 Bording tlf. 51 50 44 16 Organist Gudmund Mortensen Ikast Kirke tlf. 97 15 11 97 Se kirkesiden i Ikast Avis hver onsdag og Ikast Kirkes hjemmeside på www.ikastkirke.dk