IKAST APRIL 2008 KIRKE

Transkript

1 IKAST KIRKE APRIL 2008

2 ved du at: Kalender Gudstjenester: Ved du? at pinse fejres til minde om Helligåndens komme. Pinsedag falder altid på den syvende søndag efter påske. En gammel tradition foreskriver, at man pinsemorgen skulle gå ud af sit hus og feje ind mod døren, da man så ville samle lykke til huset resten af året. At leve er ikke nok. Solskin, frihed og en lille blomst må man ha H.C.Andersen Ved du? at solen skulle danse pinsemorgen er en forestilling, der sandsynligvis stammer fra midten af 1800-tallet. I store dele af Europa - og altså i Danmark - mente man, at solen dansede påskemorgen, fordi den var så lykkelig over, at Jesus var genopstået. Udgiver: Ikast Menighedsråd. Ansvarshavende redaktør: Sognepræst Kai Bohsen Måned Ikast Kirke Ikast Østre Kirke April: Søndag KAV KB Onsdag Kvart i syv JPG Søndag KB familiegudstjeneste Fredag KB JPG Søndag KAV KB Onsdag KAV overhøringsg. Søndag KAV konfirmation JPG Mandag JPG overhøringsg. Tirsdag KB overhøringsg. Maj: Torsdag JPG konfirmation KAV JPG konfirmation Søndag KB konfirmation JPG Søndag KB JPG Mandag KAV friluftsgudstjeneste på Torvet m. efterfølgende kirkevandring. Søndag KB KAV Søndag KAV JPG Juni: Søndag JPG KB Søndag KB KAV Søndag KAV JPG Søndag JPG KB Søndag KB KAV Juli: Søndag KAV JPG Søndag JPG ONN Søndag JPG Søndag KB August: Søndag KAV KB Søndag KB KAV KB = Kai Bohsen KAV = Karin A. Vestergaard JPG = Jens Peter Garne ONN = Ove Noe Nielsen Kirkebladets forside og indhold Vi har denne gang valgt at sætte fokus på spørgsmålet om, hvad pinse og Helligånd kan betyde i dag. Forsiden udtrykker noget om, at livet lægges som en mulighed i vore hænder. Der skal værnes om det, men der skal også sol og varme til for, at væksten kan fremmes. Der skal ånd til! På den første pinsedag undrede folk sig, da de mærkede Guds nærvær. På en måde mærker vi også Guds nærvær, når et lille menneskebarn kommer til verden. Det fylder os med både undren og glæde. Men det er også stort, når en fremmed familie pludselig integreres i det danske samfund. Også da bliver livet til. Pinsens ånd vil skabe vækst, håb, glæde og forundring hos hver enkelt af os.

3 Pinsehøjtiden står lidt i skyggen af julen med Jesu fødsel og påsken med den dramatiske historie om Jesu kongelige indtog i Jerusalem, hans død og budskabet om Jesu opstandelse. Og så har vi altså pinsen med historien om Helligånden, der ti dage efter Jesu himmelfart kom til jorden som tunger af ild. Spiritus uden tømmermænd Vi har valgt at sætte fokus på Pinse og Helligånden i dette kirkeblad. Pinse forbindes vist for de fleste med pinsefrokoster i det grønne, Weber grill og pinsekarneval. Og så er der dem, der mener, de skal se pinsesolen danse. Det er der ikke meget overnaturligt i, men det handler om at drikke så meget spiritus, at tingene snurrer rundt. Det kan godt give tømmermænd, og så nærmer vi os overskriften om spiritus uden tømmermænd. Jeg må dog skuffe dem med hang til store mængder alkohol. Jeg har ikke fundet mirakelkuren, der kan fjerne hovedpine, hvis man kommer til at drikke for meget. Den spiritus, der er tale om, er Spiritus Sanctus som Helligånden hedder på latin. Pinsehøjtiden står lidt i skyggen af julen med Jesu fødsel, og påsken med den dramatiske historie om Jesu kongelige indtog i Jerusalem, hans død og budskabet om Jesu opstandelse. Og så har vi altså pinsen med historien om Helligånden, der ti dage efter Jesu himmelfart kom til jorden som tunger af ild. Helligånden er Guds usynlige nærvær på jorden, derfor kan den være svær at forholde sig til, og måske derfor fylder Helligånden ikke så meget i det almindelige syn på, hvad kristendom er for en størrelse, men den er ikke desto mindre meget central. Helligåndens gerninger er de store gerninger, som Jesus taler om skal ske i hans navn også efter hans død f.eks. underfulde helbredelser. Vi tror, Gud er underets Gud også i 2008, og det er gennem Helligånden, Gud udvirker det. Det er langt fra altid, det sker, selvom vi ber om det, og underfulde ting kan aldrig blive et gudsbevis, og det er heller ikke hovedsagen. Helligåndens vigtigste opgave både dengang og nu er at gøre ordet om Gud og Guds søn levende for os. Det kan vi også se ud af det, der skete pinsedag. Det vigtigste er ikke, at tunger som af ild satte sig over apostlene, men at de kunne mærke Guds nærvær og siden tale om Jesu død og opstandelse på en måde, så mennesker med vidt forskellig sprog kunne høre det på deres egne tungemål og kom til tro på, at det var sandt. Helligåndens fornemste opgave både dengang og nu er altså at gøre Jesus levende og nærværende for os, så vi kommer til tro på ham og fastholdes i den tro. Lad os tage ordene: Jeg elsker dig! Ordene i sig selv er ikke noget. Men forestil dig du er dybt forelsket. Du er bare usikker på, om din kærlighed er gengældt! Men en dag siger din udkårne: Der er noget, jeg gerne vil sige dig, jeg har tænkt på at sige det meget længe, men jeg har ikke haft mod til at sige det: Jeg elsker dig! Pludselig får ordene en helt ny mening og dybde. Ordene bliver det bedste, herligste, sejeste, glædeligste og mest fantastiske budskab. Ordene får ånd og liv! Lad os tage en anden sætning: Jesus elsker dig! Det kan ske, at Helligånden tager denne enkle sætning og gør den levende og betydningsfuld for dig! Eller sagt på en anden måde: Helligånden gør det sådan, at du tør tro, det virkelig er sandt, at du er elsket og tilgivet af Jesus! Det budskab kan gøre en helt beruset, og den kærlighed giver ikke tømmermænd. Og til sidst er det vigtigt at understrege, at Helligånden ikke kun er for de særligt udvalgte kristne. Da vi blev døbt, da tog Guds ånd bolig i os. Jens Peter Garne

4 ? Undren Pinsens ånd fremkalder undren og får noget til at vokse ligeså stille. Det beskrives gennem en ny pinsesalme Alting synger pinsemorgen, og gennem den undren en familie oplever, når et barn kommer til verden, og man som det naturligste af alt lægger det i Guds hånd ved dåben. Det opleves også, når en familie ligeså stille bliver integreret i det danske samfund. På besøg hos familien Højgaard Jensen Jeg har fået lov til at besøge Ari og Lone Højgaard Jensen for at få en snak om undren. Anledningen til samtalen er, at de lige har fået døbt deres yngste datter Cecilie. Vi bliver hurtigt enige om, at livet er så mangfoldigt og stort, at det giver anledning til undren. Det gælder ikke mindst, når man bliver forældre, hvor kommer hun fra, og hvor kommer vi fra, funderer Ari. Livet er for fantastisk til at være en tilfældighed, mener Ari, der er tiltrukket af talen om intelligent design (en teori, der forsøger at sandsynliggøre, at vi er her, fordi Gud har skabt jorden og os, uden at binde det op på at skabelsen skulle være foregået på seks dage). Der må være én, der har sat det i gang. Der mangler ligesom en brik uden en skaber, synes han. Lone synes dog, at mange af de ressourcer, der bruges på at skyde hinandens teorier i sænk, kunne være brugt langt bedre på at hjælpe dem, der lider nød. Hun mener, at man skal acceptere, at alle ikke behøver at tro på det samme, og at man skal lade være med at pådutte andre ens tro. Troen er en privat sag for Lone og Ari. Lone bryder sig egentlig ikke så meget om at bruge ordet tro i forbindelse med religion. For hun ved jo reelt ikke, hvad hun skal tro på. Lone kan meget bedre med ordene: ønsker, håber og beder til (så er chancen for at blive skuffet så også væsentlig mindre). Eks. Jeg håber, jeg skal se mine kære afdøde igen en dag. Lone fortæller, at de lod Rasmus, Louise og Cecilie døbe for at hylde og fejre det nyfødte barn, og Ari tilføjer, at der også var et religiøst perspektiv. Selvom Ari ikke blev døbt som spæd, er han vokset op med kristentroen. Han var ikke i tvivl om, at han selv skulle døbes i forbindelse med konfirmationen, og at hans børn skulle døbes som spæde. Han vil gerne, at hans børn kan opnå den tryghed, der er i barnetroen, og at man kan gå til Gud, når man ikke har andre muligheder. Jens Peter Garne Hele familien Højgaard

5 Alting synger pinsemorgen 1. Alting synger pinsemorgen. Solen tumler sig i dans. Glæden springer ud af sorgen som en bøg i lysgrøn glans. Peter, som var mørke kun, blev til lys og klippegrund. Jesus i den nat, han døde, blev alverdens morgenrøde. 4. Lad dit første ja i dåben for de unge stå ved magt, så din dør står altid åben for de små i dåbens pagt. Giv hvert brudepar besked om den sande kærlighed. Bær du med på hver en båre, du, som tørrer af hver tåre. 2. Jesus, gennem hjertesukket baner du for lovsang vej. Døre, som var låst og lukket, springer villigt op for dig. Kirken, som var helt brændt ned, genopstår i herlighed: den, der stråler gennem ordet, døbefonten, nadverbordet. 5. Lad din pinsesol forgylde dette rum hver Herrens dag. Lad et pust fra oven fylde sangen i vort åndedrag. Og velsign du, glædens Gud, den, der her går ind og ud. Lad os med din egen stemme høre, vi hos dig har hjemme. 3. Når vi bærer vore spæde for dit åsyn frem til dåb, vær i livet deres glæde, vær i døden deres håb. Når vi knæler om dit bord, mætter du os med dit ord, lader os med munden smage, du er med os alle dage. Johannes Johansen Lena Skandary udvandrede fra et krigsramt Sovjetunionen, men har startet et nyt liv i Ikast En ny begyndelse et nyt liv i Ikast Lena Skandary bor i Ikast sammen med sine to piger. Men det har hun ikke gjort altid. Hun kommer fra Tadjikistan, som tidligere var en del af Sovjetunionen. På et tidspunkt blev der krig i Tadjikistan, så familien måtte rejse derfra og endte i Danmark. Lena fortæller om sin opvækst og skolegang i Tadjikistan: Jeg har aldrig rigtig været barn. I skolen var der mange timer, og når jeg kom hjem, havde jeg en hel del lektier, der skulle ordnes. Jeg skulle også hjælpe min mor med hus og have, for vi boede alene sammen. Så det var svært at finde tid til at lege. Skolen var jo en russisk skole, så den var meget forskellig fra den danske. Børneopdragelsen og børnenes opførsel var udelukkende forældrenes ansvar, og børnene havde stor respekt for deres lærere. Jeg kan huske, hvordan vi i skolen under den kolde krig var meget bange for, hvad præsident Reagan ville gøre mod os. Vi havde beskyttelsesrum, som vi skulle bruge, hvis det blev nødvendigt. Efter skoletiden læste Lena til pædagog i to år, blev gift og fik to piger, som begge er døbt. Men så forlod familien Tadjikistan i 1996 og nåede til Danmark 30. december De første gode mennesker, vi mødte, var tre politibetjente, og det var en stor forskel fra hjemlandet. Vi kom til Sandholmlejren, hvor vi så fyrværkeriet, da det jo var nytårsaften. Pludselig begyndte radioen at tale på dansk, og jeg tænkte, at det sprog ville jeg aldrig kunne lære. Efter et stykke tid flyttede familien til et asylcenter i Hjørring, hvor de boede i et lille hus for sig selv. Derfra blev de sammen med to andre familier sendt til Ikast, og Lena fortæller: Jeg bad Gud om at lade os bo et sted for os selv og ikke sammen med mange andre fremmede, og det fik vi lov til. Men jeg fik mange gode venner på sprogskolen. De første 8 måneder ventede jeg politiet hver dag, for jeg havde fået besked om, at jeg skulle sendes hjem. Men for to år siden fik jeg opholdstilladelse. Livet i Ikast har været som en ny begyndelse for Lena og hendes piger. Jeg har fået mere luft, siger Lena og tilføjer, at det danske samfund med åbenhed og ingen korruption passer hende rigtig godt. Og det har betydet meget for den lille familie, at de er blevet optaget som børn i en dansk familie, nemlig Kjeld og Grethe Svanholms. Det er meget vigtigt med danske kontakter, som man kan drøfte tingene med. Men vi er nu enige om mange ting, slutter Lena, hvis lejlighed viser hendes store kreativitet og arbejdsglæde. Birthe Lindved

6 opslagstavlen Ikast Østre Kirke tak Med udgangen af 2007 stoppede Lone Finnerup som kordegn ved Ikast Kirke for at blive skolesekretær på Hestlund Efterskole. Vi ønsker Lone til lykke med den nye udfordring og udtrykker en meget stor tak for årene som kordegn i Ikast. Lone har med smil og stor dygtighed passet sit job både på kontoret og i kirken. Med udgangen af januar måned måtte vi tage afsked med endnu en medarbejder, nemlig kirketjenerafløser Carl Christian Stensbjerg, som ønskede at stoppe efter 11 år. Også til Carl Christian skal der lyde en meget stor tak for samvittighedsfuld og trofast tjeneste gennem årene. Den 24. marts 2008, 2. påskedag, blev Østre Kapel officielt indviet som kirke og hedder nu: Ikast Østre Kirke. Mange havde denne 2. påskedag fundet vej til kirken, hvor indvielsen på festlig vis blev foretaget af biskop Karsten Nissen under medvirken af såvel provst Jørgen Vingborg som kirkens tre præster. Mange har spurgt: Hvorfor nu det? Det handler om, at Østre Kapel i 1975 kun blev indviet som kapel, selvom kapellet dagen efter indvielsen blev udstyret med både døbefont, prædikestol, alter og knæfald. Nu har menighedsrådet ønsket, at kapellet skulle have officiel status som kirke. Det indebærer, at bygningen skal indvies efter en anden lovparagraf en såkaldt kongelig resolution. Indvielsen som kirke vil ikke betyde ændret funktion, men det er menighedsrådets håb, at flere nu vil have lyst til at bruge kirken også til dåb og vielser. Velkommen Med kirkeudvidelsen blev det nødvendigt at opnormere kirketjenerstillingen. Derfor er der fra 1. februar oprettet en 2. kirketjenerstilling på deltid. Stillingen er nu besat af Annie Johansen fra Herning. Annie er oprindelig uddannet pædagog og har en efteruddannelse som kunstpædagog. Vi byder Annie hjertelig velkommen i fællesskabet og ser frem til et godt og frugtbart samarbejde. Sogneudflugt Fredag d. 30. maj er der sogneudflugt. Turen går i år til Esbjerg, hvor vi bl.a. skal se Hjerting Kirke. Herfra går turen videre til Oksbøl, hvor vi med professionelle guider skal køre igennem noget af marsklandet, området ved Blåvand, se ud over verdens største vindmøllepark, køre gennem det militære område og slutte med spisning på det nye KFUM Soldaterhjem inde i selve Oksbøllejren. En meget spændende tur venter. Pris kr Menighedsrådsvalg Tirsdag d. 11. november er der valg til menighedsrådet. Tænk allerede nu over, om ikke det var noget for dig at stille op til valget. Østre Kapel blev officielt indviet som kirke og hedder nu: Ikast Østre Kirke Tilmelding til kirkekontoret senest 27. maj. Se i øvrigt aktivitetskalenderen for alle arrangementer.

7 Kirkestien Kirkestien Kirkestien er en sti, der går fra den gamle præstegård på Præstevænget i Ikast til Bangsvej i Tulstrup. Det er en gammel sti, som blev anlagt i 1903 af en gruppe beboere i Øster Tulstrup. Beboerne kunne nu spare tid ved at gå eller cykle den vej til Ikast. Det er en sti, som Arthur M. Lauridsen mindes fra sin barndom i Øster Tulstrup, og stien blev altid brugt, når han gik til præst i præstegården hos pastor Krarup, og han husker også, at præstefruen gav boller og saftevand til landmandsbørnene, hvis det var vinter og sne, inden de gik hjem igen. Der var en stor børneflok på 11, så der var ingen cykel til Arthur, før han blev konfirmeret i Da købte han en cykel for sine konfirmationspenge. Nu kunne han så cykle til Ikast ad kirkestien, men der skulle passes på, for der var et par bække, der skulle passeres, og det var over en smal bro uden rækværk. Ved Storåen var der rækværk. Kirkestien Friluftsgudstjeneste og kirkevandring Arthur M. Lauridsen mindes kirkestien fra sin barndom i Øster Tulstrup Ikast har fået nyt torv centralt beliggende mellem kirke, rådhus og hotel. Torvet er helt sikkert velegnet til mange ting. Den 12. maj, 2. pinsedag, flyttes gudstjenesten i Ikast Kirke ud på torvet. Vi håber, at vejret vil være med os, og at rigtig mange har lyst til at deltage. Efter gudstjenesten bliver der kirkevandring for alle interesserede. Vandringen går først til Ikast Østre Kirke, hvor der fortælles lidt om kirken, inden vi går videre ad den gamle kirkesti ud over engene mellem Tulstrup og Ikast. Fra Tulstrup går vi ad Nordmarken, krydser Ilskovvej, og videre ad Flaskagervej ud mod Faurholt Kirke. Kirken er det sidste stop på kirkevandringen. Her vil der også blive fortalt om kirken og ikke mindst dens udsmykning. Undervejs på kirkevandringen vil der blive serveret diverse forfriskninger. Der arrangeres buskørsel tilbage fra Faurholt Kirke til Ikast.

8 TRO Bo Jensen direktør Tror du på Gud? Ja. Jeg har en naturlig, afslappet kristen grundholdning i grundtvigsk retning, hvis man ellers kan tale om dette i dag. Noget jeg tror, jeg har fået fra min farfar. Jeg overrender ikke kirken, men jeg kan ikke undvære kirken i mit hele liv. Jeg kommer nok i kirken otte til tolv gange om året til højtider samt glædelige og sørgelige begivenheder. Hvad betyder kirke og kristentro for dig? Jeg opfatter kirken som en naturlig del af tilværelsen fra vugge til grav. Den slutter ring om eksistensen, og den er med til at gøre tingene mere forståelige. Når man er i kirken, giver det en fantastisk god stemningsfølelse, både ved almindelige gudstjenester, ved begravelser og ved glædelige begivenheder som dåb og bryllup. Og så er det en rar tanke, at vi i kirken kan samles på tværs af sociale, økonomiske, politiske og alle andre skel. Har du nogle pinsetraditioner? I min familie er det en gammel tradition, at vi tager ud i skoven pinsemorgen og spiser morgenmad og ser pinsesolen danse. Den tradition har min egen familie videreført sammen med gode venner dog mødes vi nu først lidt senere på formiddagen. Et andet fast ritual er, at jeg skal se pinsegudstjeneste i fjernsynet, så jeg - til gene for resten af familien - kan synge med af karsken bælg på min yndlingssalme I al sin glans nu stråler solen. Rent faktisk har jeg kun oplevet en pinsehøjmesse live en gang. Det var i forbindelse med en barnedåb i Nørre Søby Kirke på Fyn, hvor gudstjenesten i øvrigt blev forrettet af nu afdøde Folmer Johansen, som jo har rødder i Ikast, som søn af vores tidligere sognepræst Niels Christian Johansen. I øvrigt præsten som forestod min egen dåb. En på samme tid stemningsfuld og lidt historisk oplevelse Hvordan kan vi fastholde og udbygge Ikast som en god by? Vi skal have et bredt udbud på aktivitetspaletten. De senere år er kulturen heldigvis kommet godt med, så Ikast ikke kun er for dem, der går op i sport og kirke, selvom det også er vigtige tilbud. Jeg håber og tror også, at kvindehåndbold på eliteniveau er en del af tilbuddet om ti år, men der skal arbejdes hårdt og bakkes op fra alle sider, hvis det skal lykkes. At Ikast er i top fire i Danmark og top ti i Europa, er ikke noget, der kommer af sig selv. For kirken er det vigtigt, at den er åben og udfarende. Præster, de øvrige ansatte og menighedsrådsmedlemmerne skal være en naturlig del af bylivet. Præsterne missionerer deres budskab og stimulerer den kirkelige interesse imellem de folk, de færdes blandt til hverdag, i lige så høj grad som når de står på prædikestolen søndag formiddag. Adresser Sognepræst Kai Bohsen Rolighedsvej 10 tlf Kirkekontoret Kordegn Birthe Sandfeld Hansen Ikast Kirkecenter tlf Sognepræst Karin A. Vestergaard Jens Holdgaards Vej 75 tlf Organist Martin N. Hansen Ikast Kirke tlf Sognepræst Jens Peter Garne Haslevej 15 tlf Kirketjener Simon Simonsen tlf kirketjener Annie Johansen tlf Sognemedhjælper Frauke Meldgaard Ikast Kirkecenter tlf Kirkegårdskontoret Kirkegårdsleder Merete Østergaard Ikast Kirkecenter tlf Se kirkesiden i Ikast Avis hver onsdag og Ikast Kirkes hjemmeside på