SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE

SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE

2

SKOLEN undervisning trivsel sundhed Børn og ungeudvalget ønsker med denne folder at sætte en debat om skolepolitikken i Kalundborg Kommune i gang. Skolepolitikken er rammen om udviklingen på skoleområdet i kommunen. Hvad er det vi gerne vil med vores børn? Hvilke opgaver løser forældrene? Hvilke opgaver løser skolen? Hvad er målet, når børnene går ud af skolen? Hvilke kompetencer og kvalifikationer er nødvendige i fremtiden. baggrund? Debatten skal foregå på skolen, på borgermøder og i medierne i den kommende tid. I denne folder præsenteres en række synspunkter, der er tænkt som lidt provokerende igangsættere. Martin Damm formand - børn og ungeudvalget Børnene skal lære at læse og skrive dansk, men hvor mange fremmedsprog skal de beherske? Giver skolen forudsætninger for, at børnene kan arbejde sammen? Hvor vigtig er viden og indsigt i den fælles danske kulturelle 3

UDSAGN hvad siger de om skolen? Forældrene har ansvaret for at give deres børn morgenmad og madpakke med! Alle børn skal bevæge sig mindst 1 time hver dag! Glade børn lærer mest! Man driller ikke et andet barn, hvis forældrene er gode venner! Alle børn skal lære at aflære og lære nyt! Alle skal lære hele livet! Børn af engagerede forældre lærer mest! Alle forældre kan støtte deres børns læring! Læring sker effektivt, hvis man tager hensyn til børns læringsstil! Sunde børn lærer mest! Børn lærer meget af et fælles måltid på skolen hver dag! Motion fremmer koncentrationen! Forældre har stor tillid til lærerne! Gode elevplaner styrker samarbejdet mellem skole og hjem! Børn lærer ikke nødvendigvis mere af flere timer! Børn bør gå eller cykle til skole! 4

ARGUMENTER / IDEER hvor skal skolen hen? Skolens opgaver har altid været til diskussion. Mange husker en lektor Blomme fra deres undervisning i dansk litteratur færre fra deres egen skoletid. Undervisningen i folkeskolen har gennem de sidste halvtreds år ændret sig fra at være kundskabsmeddelende til at være mere fokuseret på det at lære. Ældre mennesker kan med stor autoritet brillere med deres paratviden, mens unge mennesker ved en masse om anvendelsen af forskellige medier og kommunikation. Alle er enige om, at vi ikke længere er i industrisamfundet, men er vi på vej ud af informationssamfundet eller er det lige begyndt? Mængden af information kunne signalere, at vi må finde på andre metoder til at skabe overblik med. I gamle dage sad eleverne stille og hørte efter, hvad læreren sagde. De skulle overtage hendes viden. Fåborg lå jo nu engang, hvor Fåborg plejer at ligge. Kigger man ind i en klasse i dag, kan man komme til at tænke på en myretue med aktiviteter i mange retninger. Børn i dag giver deres mening til kende ikke altid begrundet, men som regel sikre i deres sag. Evnen til at tænke sig om kaldes refleksionskompetence. Muligheden for at finde Fåborg uden at tænde en GPS er en kvalifikation. Diskussionen om skolen skal vægte kompetencer eller kvalifikationer er central i en debat om indholdet af skolen og hvor den skal hen! 5

FORÆLDREMØDET værdier og mål Alle har drømmen om den bedste skole. Mange tænker på en bestemt oplevelse eller lærer fra deres egen skoletid. Hvordan forestiller I jer skolen skal se ud om fem år? Det kan godt være, at jeres børn er gået ud på det tidspunkt - men der kommer jo nogle efter. Hvilke værdier skal kendetegne min eller vores skole? Skal det være: ansvar, tydelighed, faglighed, klarhed. Og hvad forstår jeg ved dem? Er faglighed meget med rim og remser, eller er det evnen til at tænke sig om? Skoledebat kan handle om, hvem der har ansvaret og opgaven. Skolens opgaver defineres traditionelt som sociale og faglige. Ofte med en betoning af, at skolen har de faglige opgaver og forældrene de sociale. Virkeligheden er ikke så entydig. Målsætninger kunne handle om, at nedbringe antallet af overvægtige børn i Kalundborg Kommune. De kunne også handle om, at karaktergennemsnittet skulle hæves. Opfordringen går på at tale om skolen om fem år. Hvordan ser drømmeskolen ud? Hvad gør vi så noget ved til næste år? Målet kunne f.eks. være, at børnene skulle bevæge sig mere eller mere konkret: at børn skulle have flere idrætstimer og cykle til og fra skole fra 6. klasse. 6

FORÆLDREMØDET hvad er opgaven? Hver klasse udarbejder forslag til mål og værdier til skoledebatten i Kalundborg Kommune. Hvad skal børnene lære i skolen? Mål kvalifikationer Hvad skal børnene lære? I geografi skal man lære hvor de største byer i Danmark ligger. I matematik skal man lære både den lille og store tabel. I dansk skal man Mål - kompetencer Hvordan skal børnene lære i skolen? I matematik skal man lære at regne den ud mere end at regne efter facit. I dansk skal børnene gå på biblioteket og finde nogle bøger og sammenligne dem. I billedkunst skal Værdier I skolen er det godt, at børnene sidder stille og hører efter hvad læreren siger. I skolen er det godt, at børnene en gang i mellem tænker sig om og finder på noget nyt. Det er vigtigt, at børnene har respekt for hinanden og de voksne og ikke taler i munden på hinanden. I god overensstemmelse med dansk debattradition kan den enkelte klasse eller forældre vælge sin helt egen tilgang til opgaven: Hvordan gør vi skolen bedre! I forbindelse med forældremødet udleveres et svarark. 7

BORGERMØDE D. 3/11 2008 - SKOLEN PÅ HERREDÅSEN Bente Klarlund Pedersen - kost og motion Bente Klarlund Pedersen er ansat som professor ved Københavns Universitet. Kost og motion er emner, der er oppe i tiden. Årsagen er den enkle, at vi bevæger os for lidt og spiser forkert. Årsagerne hertil er mange. En del vælger mad, der er fedende andre fravælger motion. Børn bliver ofte kørt i skole og mister dermed den motion, en cykeltur kan give. Begrundelserne er mange. Trafikken er blevet voldsommere osv. osv. Bente Klarlund Pedersens budskab er klart: Fysisk inaktivitet er lige så farligt som rygning. Uanset om du er slank, overvægtig eller fed beskytter motion mod sygdomme. Fedme i sig selv er ikke så usundt. Det der er farligt er, at de fede bevæger sig mindre. Fedmemafiaen siger spis mindre. Bente Klarlund Pedersen tilhører motionsmafiaen og siger: Bevæg dig mere, også selvom du er tynd. Bente Klarlund Pedersen har skrevet bøgerne: Motion på Recept - motion som forebyggelse, Motion på Recept - motion som behandling, Graviditet og Motion, og Børn og Motion. 8

BORGERMØDE D. 4/11 2008 - SVEBØLLE SKOLE Lars Olsen - Den nye ulighed Lars Olsen er journalist, kommentator og foredragsholder. Børn i Kalundborg Kommune skal have gode muligheder for at tage en uddannelse, skabe et liv og forsørge en familie. En del unge får aldrig en uddannelse. De har i Kalundborg Kommune haft gode muligheder for at få et godt arbejde. Lars Olsen har skrevet Den nye ulighed (2007) og Det delte Danmark (2005) - to af de seneste års mest omtalte debatbøger. Lars Olsen er født i 1955 og uddannet cand.phil. i samfundsfag. Han har i over tyve år været journalist - blandt andet på Politiken og Ugebrevet A4. Lars Olsen skriver i sin seneste bog Den nye ulighed om det mærkelige, at hvis man kommer fra et udkantsområde, så er ens chancer for at tage en uddannelse dårligere, end hvis man kommer fra storbyen. Med andre ord, hvis man skal på teknisk skole, skal man bo ved siden af den det samme gælder universitetet. Mønsterbrydere er børn, der på trods af deres bopæl og andre vilkår formår at tage den uddannelse, de har lyst til. Lars Olsen vil i sit oplæg forsøge at pege på nogle af de forhold der gør, at nogle bliver mønsterbrydere. 9

BORGERMØDE D. 5/11 2008 - HØNG SKOLE Rune Hørslev - om de unge og samtalen! Rune Hørslev er administrerende direktør i kommunikationsbureauet JuniorPeople. I 2002 stiftede han som 21-årig Danmarks første reklamebureau med fokus på unge. Filosofien var den gang som nu, at dem der forstår de unge bedst, er de unge selv. Til alle tider har ældre rystet på hovedet af de unge og deres ideer om verden. Siden anden verdenskrig har det virket som om denne afstand mellem generationerne er blevet større ofte udtrykt i sproget. Børn og forældre taler hvert deres sprog! kommunikation til og med unge. I dag er han igangsætter for en lang række virksomheder med det mål at nå de unge optimalt. Unge i dag er mere end nogen tidligere generation blevet opdraget til at tænke selvstændigt og stille spørgsmål. De er opvokset i en verden, hvor de bliver bombarderet med budskaber og hvor nye medier er opstået konstant igennem hele deres opvækst. Ord som Messenger og Facebook kan allerede forekomme slidte og måske historiske. Hvad er udfordringen for skolen i fremtidens samfund? Gennem de seneste seks år har Rune Hørslev specialiseret sig i forståelse og 10

KOMMUNALBESTYRELSEN tidsplan aktiviteter Aktiviteter I forbindelse med årets første forældremøde diskuterer forældrene forventninger og ønsker til skolen i Kalundborg Kommune. Hver klasse udarbejder forslag til vision, værdier og mål. To - tre repæsentanter fra hver klasse fremfører efterfølgende synspunkterne på borgermøderne. Den offentlige debat foregår på borgermøderne og virituelt på skolernes fællesnet. Her er der mulighed for at komme med kommentarer og ideer til det videre arbejde. Eleverne inddrages via et mediearbejde for udvalgte elever i ottende klasse. Alle elever opfordres til at indsende kommentarer. Borgermøderne er tematisk opbygget ud fra de emner, som skolebestyrelserne har signaleret, der optager dem. Tidsplan Arbejdet med forældremøder foregår i månederne september og oktober. I november måned er der borgermøder. Planen er, at resultaterne offenliggøres på debatsiderne på skolernes fællesnet. I januar måned sender børn og ungeudvalget forslag til skolepolitik i høring hos borgere og skolebestyrelser. Kommunalbestyrelsen vedtager skolepolitikken i februar måned. 11

INFORMATION skriv ring læs Skriv undervisning@kalundborg.dk Ring Undervisning tlf. 59 53 55 02 Læs http://www.kalundborg.dk