Håndbog for afmærkning af vejarbejder m.m.

Håndbog for afmærkning af vejarbejder m.m.

Advarselstavler Vigepligtstavler Forbudstavler Påbudstavler Oplysningstavler A 20 Kø A 43,1 Indsnævret vej B 18 Hold tilbage for modkørendede C 19 Indkørsel forbudt D 15 Påbudt passage A 21 Cyklister A 43,2 Indsnævret vej i venstre side A 35 Farlig rabat A 43,3 Indsnævret vej i højre side B 19 Modkørende færdsel skal holde tilbage C21 Kørsel i begge retninger forbudt C 51 Overhaling forbudt D 16 Valgfri passage E 16,1,3 Vognbaneforløb med sammenfletning A 36 Bump A 19 Lyssignal C 55 Lokal hastighedsbegrænsning Vejarbejde A 99 Anden fare C 59 Ophør af forbud U6,1 U6,2 C 61 Standsning forbudt E 16,2,2 Vognbaneforløb med vognbaneskift Stopsigttabel Tilladt hastighed i km/h 110 90 80 70 60 50 40 30 To gange stopsigt i m 420 290 240 190 150 110 80 50 Håndbog for afmærkning af vejarbejder m.m. er udgivet af Vejdirektoratet november 2002. Grafisk tilrettelægning: Susanne Hamilton, Tegnestuen Thorvald. Illustrationer: Lars-Ole Nejstgaard. Vejtavler og CAD-tegninger: Vejdirektoratet. ISSN: 1600-006X. ISBN: 87-7923-453-4.

Håndbog for afmærkning af vejarbejder m.m.

Indholdsfortegnelse Forord...................................... 5 Afsnit 1 Forklaring af særlige udtryk i håndbogen.......... 6 Afsnit 2 Forløbet af et vejarbejde........................ 8 1. Før igangsætning.............................. 10 2. Opstilling af afmærkningen........................ 10 3. Under arbejdet................................ 11 4. Arbejdets afslutning............................. 11 Afsnit 3 Arbejdstøj................................... 12 Afsnit 4 Afmærkningsmateriel......................... 14 1. Færdselstavler................................ 14 2. Andet afmærkningsmateriel........................ 17 Afsnit 5 Opstilling af afmærkningsmateriel............... 19 Forvarsling.................................... 19 Fri bredde..................................... 20 Færdselsregulering............................... 21 Begrænsningslinie............................... 22 Tværafspærring................................. 23 Længdeafspærring............................... 23 Trafikværn..................................... 24 Forord Formålet med afmærkning af vejarbejder er at advare og vejlede trafikanterne om ændrede færdselsforhold, og dermed bidrage til sikkerheden for både trafikanter og beskæftigede ved vejarbejde. Et vejarbejde vil, uanset hvor lille det er, medføre ulempe og risiko for trafikanterne og de beskæftigede. Det er derfor vigtigt, at man både ved planlægningen og ved udførelsen af arbejdet er omhyggelig med afmærkningen. For at opretholde respekten for afmærkningen - og dermed sikkerheden - er det vigtigt, at afmærkningen løbende tilpasses den aktuelle arbejdssituation. Denne håndbog er udarbejdet som et supplement til Vejregler for afmærkning af vejarbejder, Vejdirektoratet november 2002. Hensigten med håndbogen er at give en kort vejledning i afmærkningen af de almindeligst forekommende vejarbejder i en form, så den let kan medbringes på arbejdspladsen. Hvis håndbogen ikke er tilstrækkelig, må man søge yderligere vejledning i vejreglen, der indeholder eksempler på mere komplicerede afmærkningssituationer. Vejreglen findes desuden på internettet under www.vejregler.dk. Arbejdet er udført af den samme arbejdsgruppe, som har udført revisionen af vejreglen. Arbejdsgruppens medlemmer kommer fra Arbejdstilsynet, politiet, SiD og vejmyndighederne. Vejledning omkring afmærkning af vejarbejder kan fås hos de tekniske forvaltninger. Arbejdstilsynet kan vejlede omkring arbejdsmiljøforhold. 4 Afsnit 6 Bevægelige vejarbejder........................ 25 Afsnit 7 Stationære vejarbejder........................ 37 Checkliste................................... 66 Yderligere eksemplarer af denne håndbog og Vejregler for afmærkning af vejarbejder m.m. kan fås hos: Schultz Information Herstedvang 4 2620 Albertslund Telefon 4322 7300 Fax 4363 1969 E-post: schultz@schultz.dk 5

Afsnit 1 Afsnit 1 6 Forklaring af særlige udtryk i håndbogen Arbejdsområde Ved arbejdsområde forstås ud over det egentlige arbejdssted (inkl. de nødvendige friarealer) også de færdselsarealer og rabatarealer, hvor der er placeret maskiner og materialer. Ved arbejde i højden omfatter arbejdsområdet også det nødvendige friareal ved løfteredskabet. Indeholder arbejdsområdet udgravning uden afstivning eller anlæg, skal et areal langs udgravningen mod trafikken med en bredde lig udgravningsdybden være indbefattet i arbejdsområdet. Arbejdsområde Fri bredde Arbejdsfrit område Arbejdsfrit område Område mellem arbejdsområdet og afspærringen mod kørebanen, hvor vejarbejdere ikke må færdes, og som skal holdes frit for materialer. Området må trafikeres af fodgængere og cyklister. Det arbejdsfrie område skal være mindst 1 m bredt, dog 1,3 m, hvis det trafikeres af cykelister. Det arbejdsfrie område kan udelades, hvis der opsættes trafikværn, eller hvis hastigheden er lav. Barrierer Særligt udformede tunge elementer f.eks. betonelementer eller sandfyldte plastelementer, der anvendes til beskyttelse af vejarbejdere, men som ikke nødvendigvis opfylder kravene til trafikværn. Begrænsningslinie Ved begrænsningslinie forstås den linie, der markerer en gradvis indsnævring af kørebanen. Begrænsningslinien foran et arbejdsområde skal altid være mindst 10 gange så lang som indsnævringen. 3 m 30 m Max. 10 m 1:10 Bevægeligt vejarbejde Ved bevægeligt vejarbejde forstås såvel kontinuerligt kørende vejarbejde som vejarbejde af kortere varighed på samme sted (maksimalt 1 arbejdsdag, hvilket i praksis vil sige, at afmærkningen ikke skal stå natten over). Fri bredde Ved fri bredde forstås den bredde, som er til rådighed for færdsel, f.eks. mellem sideforhindringer. Stationært vejarbejde Ved stationært vejarbejde forstås vejarbejde af længere varighed på samme sted (normalt mere end 1 arbejdsdag). Trafikværn Trafikværn er en kraftig afspærring, f.eks. et stålautoværn eller særligt udformede koblede betonblokke med den fornødne vægt til at modstå påkørsel. Vejarbejde Ved vejarbejde forstås her alle arbejder, som foregår på vejarealet, samt arbejder under, over eller uden for vejarealet og som medfører større eller mindre indskrænkninger i trafikkens normale bevægelsesfrihed, eller som nødvendiggør større agtpågivenhed eller hensyntagen fra trafikanternes side. Vejareal Ved vejareal forstås det areal, som vejen optager. Vejen kan bestå af kørebane, cykelsti, fortov, plads, bro, tunnel, sti, rabat eller lignende. Afmærkningsklasser Når man skal bestemme afmærkningens omfang, er det vigtigt at kende vejens art. I forbindelse med afmærkning opdeler man vejene på følgende måde: Lokalveje - Mindre veje med ringe trafik (I i diagrammet) - i byområder hastighed 50 km/h - i det åbne land hastighed 80 km/h Trafikveje - Større veje med nogen trafik (II i diagrammet) - Større veje med hurtig eller tæt trafik (III i diagrammet) - Motorveje Opdelingen aftales mellem politi og vejmyndighed. Som udgangspunkt kan følgende diagram anvendes: km/h 80 50 0 I II III 200 400 1000 2000 køretøjer/døgn 7

Afsnit 2 FORLØBET AF ET VEJARBEJDE Afsnit 2 Planlægger/projekterende Før arbejdet startes planlægges afmærkningen, og der udarbejdes en afmærkningsplan. Udførende/ entreprenør Afmærkningen etableres. Afmærkningen tilpasses løbende til den aktuelle arbejdssituation. Afmærkningen kontrolleres og vedligeholdes mindst 2 gange dagligt på dage, hvor der arbejdes og mindst 1 gang dagligt på øvrige dage. Vejmyndighed Modtager færdigmelding og underretter i fornødent omfang politiet. Myndigheder Afmærkningen inspiceres lejlighedsvis af vejmyndighed, politiet og Arbejdstilsynet. Vejmyndighed Vejmyndigheden/vejbestyrelsen godkender afmærkningsplanen og udsteder grave-/rådighedstilladelse. 8 Arbejdet afsluttes og afmærkningen fjernes. Arbejdet færdigmeldes. Se også de næste sider 9

Afsnit 2 10 Forløbet af et vejarbejde En skematisk oversigt over forløbet af den afmærkningsmæssige side af et vejarbejde ses på de foregående sider. Ved vejarbejde forstås her ikke bare almindeligt vejarbejde, men også ledningsarbejder og byggearbejder, der breder sig ind på fortov og kørebane med stilladser og lignende. 1. Før igangsætning Inden arbejdet igangsættes skal der udarbejdes en plan for afmærkningen. Denne plan skal i detaljer vise, hvor afmærkningen skal opstilles, og hvilke tavler, der skal bruges. Planen afleveres til vejmyndigheden (teknisk forvaltning) til godkendelse sammen med en ansøgning om grave-/rådighedstilladelse. Vejmyndigheden indhenter, om nødvendigt, godkendelse hos politiet. Når planen er godkendt (eventuelt efter rettelser) tilbageleveres den sammen med en tilladelse til arbejdets udførelse (grave- eller rådighedstilladelse). 2. Opstilling af afmærkningen Man starter med at sikre sig, at kopi af grave- /rådighedstilladelsen og den Se checkliste side 66 godkendte afmærkningsplan er tilstede. Det skal de være under hele arbejdet. Undtaget herfra er reparation af pludselig opstået skade f.eks. ledningsbrud, hvor arbejdet kan starte uden tilladelse og godkendt afmærkningsplan, men den nødvendige afmærkning skal være opstillet. Vejmyndighed og politi underrettes snarest muligt. Derefter kontrolleres, at alt afmærknings- og afspærringsmateriel er til stede. Etableringen er i sig selv et vejarbejde og kan sidestilles med et bevægeligt vejarbejde. Ud over den personlige afmærkning vil det ofte være hensigtsmæssigt at begynde med at anbringe en mobil afspærring som forvarsel. På mindre veje vil ofte være tilstrækkelig. På steder hvor særlig farlige situationer kan opstå, anbefales det at søge politiets hjælp til færdselsregulering under opstillingen. skal opsættes først, derefter ophørstavler og så resten af tavlerne. Eksisterende afmærkning/- vejvisning, der ikke skal gælde under arbejdet, skal fjernes eller tildækkes effektivt. Efter opstillingen kontrolleres ved gennemkørsel, at afmærkningen inkl. forvarslingen er korrekt anbragt og letforståeligt. Om fornødent foretages rettelser. Afmærkningen skal være placeret i fuldt omfang, før arbejdet må påbegyndes. 3. Under arbejdet Under arbejdet skal afmærkningen hele tiden være hensigtsmæssig og i orden. Afmærkningen skal kontrolleres og vedligeholdes mindst 2 gange på dage, hvor der arbejdes (mindst ved arbejdets begyndelse og ophør) og mindst 1 gang på øvrige dage. På motorveje 2 gange dagligt på alle dage. Under arbejdet kan der komme tilsyn fra vejmyndighed, politi eller Arbejdstilsyn. Tilsynet fra vejmyndighed og politi ser især efter afmærkningen, hvorimod Arbejdstilsynet især tilser forholdene inde på arbejdsområdet. I perioder, hvor der ikke arbejdes i arbejdsområdet (bortset fra frokostpauser o.lign.) skal den del af afmærkningen, som ikke er nødvendig, fjernes, tildækkes eller drejes for at mindske ulemperne for trafikken og for at opretholde respekten for afmærkningen. 4. Arbejdets afslutning Når arbejdet er færdigt skal afmærkningen straks fjernes. Nedtagningen begynder ligesom opsætningen med anbringelse af mobil afspærring eller lignende som forvarsel. Derefter fjernes afmærkningen i modsat rækkefølge af den der blev anvendt ved opsætningen. Husk også af fjerne eventuel gul afmærkning. Til slut fjernes den mobile afspærring. Vejarbejdet meldes herefter færdigt til vejmyndigheden som angivet i grave-/rådighedstilladelsen. Afsnit 2 11

Afsnit 3 Afsnit 3 Arbejdstøj 12 Af hensyn til den personlige sikkerhed skal personer, der er beskæftiget ved vejarbejder, og som jævntligt opholder sig udenfor afspærringen, bære synligt fluorescerende (i daglig tale kaldet selvlysende ) rødt, orange eller gult arbejdstøj, der opfylder klasse 3 i DS/EN 471:1994. Dvs. at det fluorescerende stof skal være på mindst 0,8 m 2 og det reflekterende på mindst 0,2 m 2. Chauffører, der ikke forlader førerhuset under arbejdet, er dog fritaget. Se også At-vejledning D.5.3. Advarselsklæder august 2002. Eksempler på klasse 3: Klasse 3 arbejdstøj kan være: Kedeldragt, jakke og benklæder, benklæder og vest, jakke. Ved stationært vejarbejde skal personer, der normalt arbejder indenfor det afspærrede område men lejlighedsvis kommer udenfor, bære synligt (fluorescerende) rød, orange eller gult arbejdstøj, der opfylder klasse 2 i DS/EN 471:1994. Dvs. at det fluorescerende stof skal være på mindst 0,5 m 2 og det reflekterende på mindst 0,13 m 2. Eksempler på klasse 2: Klasse 2 arbejdstøj kan være: Overall eller lang vest (kappe). 13

Afsnit 4 Afmærkningsmateriel 1. Færdselstavler På indersiden af omslaget forrest i bogen finder du en fortegnelse over de vigtigste færdselstavler ved vejarbejde. En komplet fortegnelse findes i Bekendtgørelse om Vejafmærkning og i vejregler for færdselstavler. A 19 Lyssignal Skal anvendes som forvarsel ved midlertidige lyssignaler undtagen mindre veje med ringe trafik i byområder. A 21 Cyklister Skal anvendes som forvarsel hvor cyklister og fører af ikke registreret knallert som følge af vejarbejde kører ud på eller krydser kørebanen. A 36 Bump Tavlen skal anvendes, når der udføres hastighedsdæmpende bump på vejen. Bumpets udformning skal være afpasset til den tilladte hastighed på vejen. Vejarbejde Skal anvendes som forvarsel af alle vejarbejder, undtagen bevægelige vejarbejder på mindre veje med ringe trafik. Hvis den forvarsler vejarbejde på en skærende vej, skal den forsynes med undertavle U 6. A 43 Indsnævret vej Tavlen findes i 3 varianter. Man skal bruge den variant, der passer. A 99 Anden fare Anvendes hvor ingen andre tavler dækker. Skal altid forsynes med en forklarende undertavle. Kan anvendes midlertidig f.eks. ved pludselig opstået skade, indtil den rigtige tavle er fremskaffet. B 18 Hold tilbage for modkørende B 19 Modkørende skal holde tilbage B 18 B 19 Anvendes til trafikregulering ved indsnævret kørebane, hvor den ene trafikretning skal holde tilbage for den anden (prioritering). Må kun anvendes, når der er gode oversigtsforhold (se side 21), og når arbejdsområdet er mindre end 100 m og kun hvor den frie bredde er mellem 3 og 4,5 m (på mindre veje med ringe trafik mellem 2,6 og 3,5 m). HUSK! B 18 skal anbringes med den røde pil pegende opad, og B 19 med den røde pil pegende nedad. C 19 Indkørsel forbudt Må ikke forsynes med undertavle, der tillader arbejdskørsel. (Brug C 21). C 21 Kørsel i begge retninger forbudt Skal altid opsættes for begge færdselsretninger. C 22,1 Motorkøretøj, registreringspligtig knallert, traktor og motorredskab forbudt Forbuddene kan begrænses ved hjælp af undertavler. C55 Lokal hastighedsbegrænsning Opstilling af denne tavle og ændring skal aftales med politiet. C 59 Ophør af forbud Ophæver alle forbud på den foregående vejstrækning, bortset fra parkeringsrestriktioner. C 61 C 62 C 61 Standsning forbudt C 62 Parkering forbudt Opstilling af disse tavler og ændring skal aftales med politiet. Bør opstilles dagen før. Afsnit 4 14 15

Afsnit 4 Afsnit 4 D 15 Påbudt passage Tavlen angiver, at motorkøretøjer skal passere tavlen på den side, pilen peger mod. Vær omhyggelig med monteringen, så pilen hælder 45. D 21 Cykelsti Angiver bane, som skal benyttes af cyklister og ikke registreringspligtige knallerter, og kun må benyttes af disse. Fodgængere har dog adgang i visse tilfælde. E 18 Blind vej Tavlen kan opstilles ved begyndelsen af en vej, hvor det ikke fremgår for trafikanterne, at vejen ender blindt. (Her fordi vejen er spærret på grund af vejarbejde). Hvis man ikke kan se spærringen, skal afstanden til spærringen angives. F 14 Midlertidig pilvejviser Anvendes til midlertidig vejvisning. 2. Andet afmærkningsmateriel På indersiden af omslaget bag i bogen finder du en oversigt over andet afmærkningsmateriel. N 42 Kantafmærkningsplader anvendes til begrænsningslinie og længdeafspærring ved stationære vejarbejder. De skrå striber skal pege ned mod den side, som færdselen skal benytte. Afstanden mellem kantafmærkningsplader må ikke overstige 10 m ved begrænsningslinie. Ved længdeafspærring skal afstanden tilpasses forholdene og må ikke overstige 50 m. N 45 Markeringsbrikker Brikkerne anvendes hvor der ikke er behov for en kraftigere afspærring. De må kun ophænges på langs af kørebanen og kun som supplement til anden afspærring. Afstanden mellem snorens befæstelser bør ikke være større end 6 m. Obs! Rød-hvide bånd er ikke vejafmærkningsmateriel og må ikke bruges. O 41 Retningspil anvendes kun som tværafspærring, hvor trafikanterne skal foretage en væsentlig retningsændring. N 44 Markeringskegler anvendes især ved vejarbejder af kortere varighed. Markeringskegler i standardstørrelse kan anvendes som længdeafspærring ved såvel stationære som bevægelige vejarbejder. Endvidere til begrænsningslinie ved bevægelige vejarbejder, dog ikke på motorveje og større veje med hurtig eller tæt trafik. Afstanden mellem keglerne må ved stationære vejarbejder ikke overstige: 6 m indenfor tættere bebygget område, 20 m udenfor tættere bebygget område, 3 m mellem cykelsti/fortov og arbejdsområde. Markeringskegler i reduceret størrelse må kun anvendes i forbindelse med stribearbejde m.m. O 43 Spærrebom med skrå striber anvendes ved delvis afspærring af kørebanen. De skrå striber skal pege ned mod den side, som færdselen skal benytte. O 45 Spærrebom findes i 2 udgaver: Den normale (store) anvendes ved hel eller delvis afspærring af kørebane, cykelsti eller fortov, hvor der ikke anvendes O 43. Lægten (mindre) anvendes til længdeafspærring samt tværafspærring på fortov. 16 17

Afsnit 4 Afsnit 5 18 Mobil afspærring (tavlevogn) må kun anvendes ved bevægelige arbejder. De gule blinksignaler skal være i funktion under arbejdet. Mobil afspærring kan dog anvendes som supplement ved stationære vejarbejder. I byzone anbringes den mobile afspærring normalt 25-50 m foran arbejdsstedet. Udenfor byzone er afstanden normalt ca. 50 m. Arbejdskøretøjer/-maskiner skal forsynes med tændt gul afmærkningslygte, når de henstilles, arbejder eller på anden måde er til ulempe for den øvrige trafik. Derudover kan det anbefales, at forsyne køretøjet med løbende lys. Det anbefales herudover, af hensyn til sikkerheden, at forsyne arbejdskøretøjer-/maskiner, som benyttes til vejarbejde udenfor det afmærkede arbejdsområde, med lodrette røde og hvide striber på for- og bagende. I visse situationer kan det tillige tilrådes at montere tavle D 15 Påbudt passage på køretøjets for- eller bagende visende den vej, køretøjet skal passeres af den øvrige trafik. Denne tavle må ikke være synlig ved kørsel til og fra arbejdsstedet. Private køretøjer, der anvendes til tilsynsarbejde, forsynes med tavle, der angiver vejmyndighedens navn og skal forsynes med gul afmærkningslygte. Løbende lys Man siger, at der er løbende lys når en hel række af gule blinksignaler i en begrænsningslinie tænder med kort mellemrum fra venstre mod højre, når bilerne skal holde til højre, og fra højre mod venstre, når bilerne skal holde til venstre. Opstilling af afmærkningsmateriel Det afmærkningsmateriel, der benyttes ved vejarbejder, skal være i overensstemmelse med afmærkningsbekendtgørelsen. Hvad skal være gult? Midlertidige tavler E 15, E 16, F 14 og G 14 skal være gul/sorte. Midlertidig længdeafstribning skal være gul. Midlertidig tværafstribning kan være gul. Ved gul tværafstribning skal den hvide fjernes. Ved midlertidig afstribning skal stribernes længde og bredde samt symboler være som ved permanent afstribning og udføres med samme omhu. Dobbelt spærrelinie kan erstattes af enkelt gul. Forvarsling Forvarsling skal opstilles i en afstand af normalt 50 m, hvor hastigheden er højst 60 km/h og normalt 150 m - 250 m, hvor hastigheden er større end 60 km/h. Der må højst være 2 tavler og tilhørende undertavler på samme stander. skal anbringes øverst. Højden fra kørebanen til underkant af nederste tavle skal være mindst 1 m. På veje med meget trafik bør højden til hovedtavlens underkant være mindst 2,2 m. N 42 anbringes dog med underkanten højst 0,5 m over terræn. Standere, der ikke nedgraves, skal forsynes med en tilstrækkelig tung fod til at sikre, at de står fast. Fødder af tungt gummi eller ballastsække med sand er at foretrække frem for tunge betonklodser, der kan være farlige både for beskæftigede og trafikanter. På indersiden af omslagets bagside er et diagram, der viser hvordan man kan prøve, om foden er tung nok ved hjælp af en fjedervægt. Afmærkning må kun undtagelsesvis anbringes på cykelstien, da det udgør en fare for cyklisterne. Hvis det er nødvendigt at anbringe afmærkning på cykelstien, må der træffes særlige foranstaltninger. Spærrebommene skal opsættes, så de kan tåle mindre stød uden at ændre stilling. Hvor der er udgravninger, skal de være så fast anbragt, at de forhindrer at fodgængere falder i udgravningen. 19

Afsnit 5 Afsnit 5 Færdselsregulering Hvor den fri bredde er så lille, at vejen afspærres, etableres omkørsel. Hvis bredden er sådan, at trafikken skal reguleres, kan dette ske på to måder. Hvis arbejdsstedet er kortere end 100 m, oversigtsforholdene er i orden (se skemaet herunder), og trafikken ikke er for stor, så kan prioritet anvendes. Her skal den ene færdselsretning holde tilbage for den anden. Hertil anvendes tavlerne B 18 Hold tilbage for modkørende og B 19 Modkørende skal holde tilbage, anbragt ved hver sin ende af arbejdsstedet. I alle andre tilfælde anvendes signalregulering ved hjælp af lyssignaler. Der anbringes et signal i hver ende af arbejdsstedet. På større veje med nogen trafik og større veje med hurtig eller tæt trafik, skal der være et lyssignal i hver side af vejen. Husk stoplinie. Lyssignalerne skal være tændt hele døgnet, så længe indskrænkningen af bredden varer. På mindre veje med ringe trafik vil det ofte være unødvendig at foretage færdselsregulering, men lade færdselslovens almindelige bestemmelser være tilstrækkelige. 20 Fri bredde De nedenfor nævnte krav til fri bredde gælder for stationære arbejder og for bevægelige arbejder, hvor der ikke med rimelig kort varsel kan skabes den nødvendige passagemulighed. : (Tallene i parentes gælder mindre veje med ringe trafik). Hvis den fri bredde er mindre end 3,0 m (2,6 m), skal vejen lukkes. Fri bredde mellem 3,0 og 4,5 m (2,6 og 3,5 m) medfører regulering af trafikken. Fri bredde mellem 4,5 og 6,0 m (3,5 og 4,5 m) bør ikke anvendes, da trafikanterne ikke kan vurdere pladsforholdene. Ved fri bredde større end 6,0 m (4,5 m) opretholdes dobbeltrettet trafik. Der tages hensyn til cyklister, fodgængere, skarpe sving og unormal hældning af vejen. og cykelsti: Fri bredde af fortov mindre end 1,0 m bør medføre lukning. Fri bredde af cykelsti mindre end 1,0 m, delt sti og fællessti mindre end 1,5 m medfører lukning. Såfremt der er lodrette forhindringer langs stien, forøges disse bredder med 0,3 m. Fri bredde af dobbeltrettet cykelsti mindre end 1,7 m medfører lukning (eller ensretning). Oversigtsforhold Nødvendig oversigtslængde Hastighed 40 km/h 50 km/h Maks. antal Indsnævringens længde køretøjer pr. time 30 m 95 m 115 m 1000 40 m 120 m 140 m 900 50 m 140 m 165 m 800 70 m 180 m 210 m 700 100 m 245 m 285 m 600 21

Afsnit 5 Afsnit 5 Begrænsningslinie Begrænsningslinie anvendes til at markere en gradvis indsnævring af kørebanen. 3 m 30 m Max. 10 m 1:10 Begrænsningslinien etableres ved hjælp af N 42 Kantafmærkningsplader. Ved bevægelige arbejder på mindre veje med ringe trafik og på større veje med nogen trafik, kan benyttes N 44 Markeringskegler i standardstørrelse. Hvis der anvendes markeringskegler, skal der suppleres med en D 15 Påbudt passage. Der skal monteres et gult blinksignal (Z 93) på den første og den sidste kantafmærkningsplade/markeringskegle og derudover mindst på hver anden, dog mindst 3 i hver begrænsningslinie. Alle knæk skal være markeret med et blinksignal. Blinksignalerne skal være tændt hele døgnet og det anbefales at synkronisere blinklysene, så de tændes et efter et i kørselsretningen (løbende lys). Placering Begrænsningslinien skal placeres i så lang afstand fra arbejdsstedet, at køretøjer, der først opdager afspærringen ved påkørsel, kan nå at stoppe før arbejdsstedet. En passende afstand er standselængden, der er: 210 m for 110 km/h 145 m for 90 km/h 120 m for 80 km/h 95 m for 70 km/h 75 m for 60 km/h 55 m for 50 km/h Tværafspærring Tværafspærring anvendes ved afspærring og ved indsnævringer, hvor der ikke anvendes begrænsningslinie. Tværafspærring på kørebanen etableres ved hjælp af O 43 Spærrebom forsynet med gult blinksignal i hver ende, tændt hele døgnet. Er bredden større end 3 m opsættes yderligere gule blinksignaler så afstanden mellem dem højst bliver 3 m. Tværafspærring på fortov og cykelsti forsynes med mindst to hvide markeringslygter (N 46) med højst 2 m s afstand. Lygterne skal være tændt i lygtetændingstiden. Hvis afspærringen er tilstrækkeligt belyst af gadebelysningen, også efter en eventuel natreduktion, kan markeringslygter undværes. Længdeafspærring Længdeafspærring anvendes til adskillelse mellem færdselsareal og arbejdsområde/arbejdsfrit område. Længdeafspærring mellem motordrevne køretøjer og arbejdsområde etableres ved hjælp af N 42 Kantafmærkningsplader eller N 44 Markeringskegler evt. suppleret med et trafikværn eller barrierer. I de fleste tilfælde skal der etableres et arbejdsfrit område mellem den kørende trafik og arbejdsområdet. Se diagrammet næste side. Længdeafspærring mellem arbejdsområde og cykelsti/fortov etableres ved hjælp af N 44 Markeringskegler pr. 3 m eller O 45 Spærrebom. Længdeafspærringen forsynes med markeringslygter (N 46) for hver 10 m, medmindre vejbelysningen er tilstrækkelig. Lygterne skal være tændt i lygtetændingstiden. 22 23

Afsnit 5 Afsnit 6 24 Valg af længdeafspærring/trafikværn Valg af længdeafspærring/trafikværn Sammenhængen mellem hastighed, arbejdsfrit område og trafikværn fremgår af diagrammet herunder. Af diagrammet ses, at man kan undgå at etablere trafikværn, hvis der er god afstand mellem arbejdsstedet og trafikken, eller hvis hastigheden forbi arbejdsstedet er lav. Modsvarende kan et trafikværn kompensere for manglende plads til at etablere arbejdsfrit område. A: Længdeafspærring mellem arbejdsområde og motorkøretøjer udføres som trafikværn. B: Længdeafspærring mellem arbejdsområde og motorkøretøjer udføres med barrierer pr. 6 m. På større veje med tæt trafik udføres længdeafspærring som angivet under A. C: Længdeafspærring mellem arbejdsområde og motorkøretøjer udføres med kantafmærkningsplader eller med markeringskegler forsynet med lægter (O 45) eller med markeringsbrikker. D: Længdeafspærring mellem arbejdsområde og motorkøretøjer udføres med kantafmærkningsplader eller markeringskegler. Bevægelige vejarbejder Ved bevægeligt vejarbejde forstås både kørende arbejde med maskiner, og kortvarigt arbejde (maksimalt 1 arbejdsdag, hvilket i praksis vil sige, at afmærkningen ikke skal stå natten over) på samme sted. Nogle større arbejder - især på motorveje eller andre stærkt trafikerede veje - skal dog afmærkes som stationære vejarbejder, selv om de tager kortere tid. Kontinuerligt kørende vejarbejde Kørende vejarbejde med maskiner omfatter: med hastighed 40 km/h snerydning med maskine, saltning og grusning, visse vejtekniske målinger, samt arbejder, der kan sidestilles hermed. med hastighed < 40 km/h græsslåning, fejning, slamsugning i rendestensbrønde, vask af kantpæle, samt arbejder, der kan sidestilles hermed. I usigtbart vejr bør kontinuerligt kørende vejarbejder, bortset fra snerydning, saltning og grusning, undgås. Ved anvendelse af tallerkenspredere skal tallerkenen belyses med en abejdslygte, som tændes i mørke og ved dårlig sigt. Arbejdslygten må ikke kunne blænde andre trafikanter. Vejarbejder af kortere varighed på samme sted Vejarbejder af kortere varighed på samme sted omfatter: vedligeholdelse af belysning og portaltavler, vedligeholdelse af kantpæle og tavler i rabat, udførelse og vedligeholdelse af længdeafmærkning på kørebanen, udførelse og vedligeholdelse af anden afmærkning på kørebanen, lappearbejder, maskinudlægning og fræsning af asfaltbelægninger. opmåling, vejtekniske målinger, slamsugning og spuling i kloakledninger, arbejde i brønde, juleudsmykning, containere, samt arbejder, der kan sidestilles hermed. Vær opmærksom på det arbejdsfri område mellem vejarbejderne og trafikken. Se eksempler på side 26-36. Numrene på eksemplerne henviser til: Vejregler for afmærkning af vejarbejder m.m., tegninger. 25

Afsnit 6 Afsnit 6 Bevægeligt vejarbejde 10-1 Længdeafmærkning på kørebanen Stribemaskine 150 m 6) C 59 14) C 55 D 15,3 D 15,3 N 42,3 UA C 51 C 55 U 2,1 C 51 UA N 42,3 U 2,1 C 55 D 15,3 D 15,3 C 55 14) 6) 150 m 2000 m (max. 3000 m) C 59 6) Inden for tættere begygget område min. 50 m. Ved uoverskuelige sving eller bakker forøges afstanden til mindst 250 m. 14) Gentages efter behov. Kegler. Gult blinksignal. Langsgående afmærkning med N 44 Markeringskegler. Største hastighed forbi arbejdsområdet = 50 km/h. 26 Ved opmærkning til afstribning afmærkes som angivet ovenfor, idet dog de enkelte delstrækninger ikke må overstige 1000 m (500 m). Blinksignalet kan være anbragt på en bil, der er afmærket som angivet i afsnit 3.7. i Vejreglen. 27

Afsnit 6 Afsnit 6 Bevægeligt vejarbejde 10-2 Arbejde på kørebanen Tavlevogn D 15,2 25-50 m Gult blinksignal. Langsgående afmærkning med N 44 Markeringskegler. Største hastighed forbi arbejdsområdet = 50 km/h. Markering af arbejdsfrit område. 28 29

Afsnit 6 Afsnit 6 Bevægeligt vejarbejde 10-3 Arbejde i brønd på kørebanen Spærrebom og forvarsling ca. 25 m 50 m mindst 3 m (2,6 m) mindst 3 m (2,6 m) 50 m O 43,3 Gult blinksignal. Langsgående afmærkning med N 44 Markeringskegler. Største hastighed forbi arbejdsområdet = 50 km/h. Markering af arbejdsfrit område. 30 31

Afsnit 6 Afsnit 6 Bevægeligt vejarbejde 10-5 Arbejde på kørebanen Tavlevogn og forvarsling Kontinuerligt kørende vejarbejde Arbejdskøretøjets hastighed < 40 km/h Veje med gode oversigtsforhold Kontinuerligt kørende vejarbejde Arbejdskøretøjets hastighed < 40 km/h Veje med tæt trafik, dårlig oversigt eller kødannelse 400-3400 m Midterrabat Nødspor Rabat Midterrabat Nødspor Rabat D 15,3 D 15,3 E 16,2,2 U 1,2 400 m U 2,1 Gult blinksignal. Langsgående afmærkning med N 44 Markeringskegler. Største hastighed forbi arbejdsområdet 90 km/h. U 2,1 Gult blinksignal. Langsgående afmærkning med N 44 Markeringskegler. Største hastighed forbi arbejdsområdet 90 km/h. 32 33

Afsnit 6 Afsnit 6 Bevægeligt vejarbejde 10-5 Arbejde på kørebanen Tavlevogn og forvarsling (fortsat fra forrige side) Vejarbejde af kortere varighed Veje med gode oversigtsforhold Midterrabat Nødspor Rabat I stedet for tavlevogn kan benyttes en lastbil med faktisk totalvægt på minimum 7 t udstyret som tavlevogn og med TMA. D 15,3 50-100 m 400 m E 16,2,2 U 1,2 Markeringskegler N 44 opsættes Midterrabat Nødspor Rabat D 15,3 50-100 m Markeringskegler N 44 opsættes Vejarbejde af kortere varighed Veje med tæt trafik, dårlig oversigt eller kødannelse Gult blinksignal. Langsgående afmærkning med N 44 Markeringskegler. Største hastighed forbi arbejdsområdet = 90 km/h. Gult blinksignal. Langsgående afmærkning med N 44 Markeringskegler. Største hastighed forbi arbejdsområdet 90 km/h. E 16,2,2 U 1,2 U 2,1 400 - X km 400 m 34 35

Afsnit 6 Afsnit 7 Bevægeligt vejarbejde 10-6 1 kørespor spærret, kanaliserede kryds Tavlevogn Stationære vejarbejder O 43,2 < 100 m U 6,1 U 6,3 D 16 Gult blinksignal. D 15,2 > 100 m 50 m Afspærringscylindre pr. 6 m. Største hastighed forbi arbejdsområdet = 50 km/h. Stationære vejarbejder er normalt arbejder, hvor afmærkningen skal stå natten over. For afmærkning af stationære vejarbejder gælder (vejbestyrelserne for motorvejene har oftest forøgede krav): 1. Afmærkning og afspærring skal enten være nedgravet eller sikret med ballast. 2. n skal normalt indsnævres foran vejarbejdsområdet ved opsætning af begrænsningslinie bestående af kantafmærkningsplader, markeringspæle eller -kegler. Begrænsningslinien skal være mindst 10 gange længere end indsnævringen. Mindst hver anden kantafmærkningsplade eller kegle skal være markeret med gult blinksignal. Løbende lys bør foretrækkes. 3. Hvor man på mindre befærdede veje kan nøjes med tværafspærring på kørebanen i stedet for begrænsningslinie, anvendes en spærrebom (ikke lægte), der er forsynet med mindst to gule blinksignaler. 4. Som længdeafspærring mellem fri kørebane og arbejdsområdet kan anvendes kantafmærkningsplader, markeringspæle eller markeringskegler. Vær opmærksom på det arbejdsfri område mellem vejarbejderne og trafikken. 36 37

Afsnit 7 Afsnit 7 5. Som tværafspærring på fortovet anvendes spærrebom eller lægter. Hvor der færdes svagtsynede eller blinde, skal der opsættes to lægter (O 45) henholdsvis 10-20 og 70-80 cm over jorden. Opsætningen skal ske på de ender og sider af arbejdsområdet, der vender ind mod fodgængerne. 6. Færdselstavler og anden afmærkning skal være tydeligt synlig for trafikanterne også i mørke. Hvor der er gadebelysning, bør afmærkningen så vidt muligt opstilles således, at den bliver belyst af gadebelysningen. På ikke oplyste eller dårligt oplyste veje skal der i lygtetændingstiden opsættes markeringslygter med fast hvidt (eller blinkende hvidt) lys på afspærring langs cykelsti eller gangsti. Afstand mellem lygterne må højst være 10 m. 7. Tværafspærring på cykelsti eller gangsti skal i lygtetændingstiden være afmærket med markeringslygter med højst 2 m s afstand. 8. Det kan i lygtetændingstiden være nødvendigt at afmærke bagside af tavler og de mod trafikken fremspringende hjørner med markeringslygter. 9. Når afmærkningen er stillet op, bør man foretage en prøvekørsel forbi arbejdssteder i begge retninger for at kontrollere, at afmærkningen er i orden. Se eksempler på side 39-63. Numrene på eksemplerne henviser til: Vejregler for afmærkning af vejarbejder m.m., tegninger. Sådan skaber man problemer for blinde og svagtseende. Stationært vejarbejde 1-1 Arbejdsområde i eller udenfor rabat Let afspærring På rabat 1) 5) UA 150 m 6) 2) O 45 b 4) 2) O 45 a a a 1) Opsættes normalt kun, såfremt afstanden mellem kørebane og den langsgående afmærkning er mindre end 0,5 m. 2) Opsættes hvor forholdene gør det påkrævet. 3) Opsættes kun på to-sporede veje med dobbeltrettet trafik, dog ikke boligveje og lign. 4) Vedrørende udgravninger, se tegn. nr. 9-3 på side 64. 5) Fjernes eller tildækkes, når der ikke arbejdes. 6) Inden for tættere bebygget område min. 50 m. N 43,3 150 m 6) 3) 5) UA På rabat Rabat Rabat Langsgående let afspærring med N 42 Kantafmærkningsplader (a < 50m), N 44 Markeringskegler (a < 6 m), evt. suppleret med N 45 Markeringsbrikker på snor. b) Arbejdsfrit område, min. 1,0 m. Hvor der ikke etableres arbejdsfrit område, anvendes trafikværn. Markering af arbejdsfrit område. Største hastighed forbi arbejdsområdet = 50 km/h. 38 39

Afsnit 7 Afsnit 7 Stationært vejarbejde 1-3 Arbejdsområde på fortov Passage på fortov muligt 5-20 m Markeringslygte (kan undlades, hvis afmærkningen er tilstrækkeligt belyst). Længdeafspærring med N 44 Markeringskegler pr. 3 m eller O 45 Spærrebom. Længdeafspærringen forsynes med N 46 Markeringslygter for hver 10 m, medmindre afmærkningen er tilstrækkeligt belyst. b) Arbejdsfrit område, min. 1,0 m. Hvor der ikke kan etableres arbejdsfrit område, anvendes barrierer pr. 6 m. Markering af arbejdsfrit område. Største hastighed forbi arbejdsområdet = 50 km/h. U,2 b 4) U,2 5-20 m 40 41

Afsnit 7 Afsnit 7 Stationært vejarbejde 1-5 Arbejdsområde på fortov Midlertidig fortov på kørebanen (Fungerer samtidig som arbejdsfrit område) min. 1,3 m min. 6,0 m O 45 O 43,3 6) 150 m A 43,2 4) Vedrørende udgravninger, se tegn. nr. 9-3 på side 64. 6) Inden for tættere bebygget område min. 50 m. Gult blinksignal. Markeringslygte (kan undlades, hvis afmærkningen er tilstrækkeligt belyst). Barriere. 4) A 43,3 Langsgående let afspærring med N 42 Kantafmærkningsplader (a < 50 m), N 44 Markeringskegler (a < 6 m), evt. suppleret med N 45 Markeringsbrikker på snor. O 43,2 O 45 6) 150 m a a a Længdeafspærring med N 44 Markeringskegler pr. 3 m eller O 45 Spærrebom. Længdeafspærringen forsynes med N 46 Markeringslygter for hver 10 m, medmindre afmærkningen er tilstrækkeligt belyst. Største hastighed forbi arbejdsområdet = 50 km/h. 42 43

Afsnit 7 Afsnit 7 Stationært vejarbejde 1-6 Arbejdsområde på cykelsti Passage på cykelsti muligt O 45 Cykelsti b 4) Cykelsti A 21 50 m O 45 Knallert forbudt UD 21,5 D 21 D 21 4) Vedrørende udgravninger, se tegn. nr. 9-3 på side 64. Markeringslygte (kan undlades, hvis afmærkningen er tilstrækkeligt belyst). Længdeafspærring med N 44 Markeringskegler pr. 3 m eller O 45 Spærrebom. Længdeafspærringen forsynes med N 46 Markeringslygter for hver 10 m, medmindre afmærkningen er tilstrækkeligt belyst. b) Arbejdsfrit område, min. 1,0 m. Hvor cykeltrafikken opretholdes på cykelsti, skal bredden være min. 1,3 m af hensyn til cyklisterne. Hvor der ikke kan etableres arbejdsfrit område, anvendes barrierer pr. 6 m. Største hastighed forbi arbejdsområdet = 50 km/h. 44 45

Afsnit 7 Afsnit 7 Stationært vejarbejde 1-7 Arbejdsområde på cykelsti Cyklister henvises til kørebanen O 45 150 m 6) 4) Vedrørende udgravninger, se tegn. nr. 9-3 på side 64. 6) Inden for tættere bebygget område min. 50 m. Markeringslygte (kan undlades, hvis afmærkningen er tilstrækkeligt belyst). Cykelsti b 4) Cykelsti A 21 O 45 6) 150 m a a a Såfremt fortovet er bredere end 2,20 m, kan der evt. etableres midlertidig cykelsti på fortovet, se tegn. nr. 1-9 og 1-10. Langsgående let afspærring med N42 Kantafmærkningsplader (a < 50 m), N 44 Markeringskegler (a < 6 m), evt. suppleret med N 45 Markeringsbrikker på snor. Længdeafspærring med N44 Markeringskegler pr. 3 m eller O 45 Spærrebom. Længde afspærringen forsynes med N 46 Markeringslygter for hver 10 m, medmindre afmærkningen er tilstrækkeligt belyst. b) Arbejdsfrit område, min. 1,0 m. Hvor der ikke kan etableres arbejdsfrit område, anvendes barrierer pr. 6 m. Markering af arbejdsfrit område. Største hastighed forbi arbejdsområdet = 50 km/h. 46 47

Afsnit 7 Stationært vejarbejde 1-8 Arbejdsområde på cykelsti Midlertidig cykelsti på kørebanen (Fungerer samtidig som arbejdsfrit område) O 45 O 43,3 150 m 6) Afsnit 7 min. 1,3 m min. 6,0 m A 43,2 Cykelsti 4) Cykelsti A 43,3 A 21 O 43,2 O 45 UD 21,5 6) 50 m 150 m a a a 4) Vedrørende udgravninger, se tegn. nr. 9-3 på side 64. 6) Inden for tættere bebygget område min. 50 m. Knallert forbudt D 21 Gult blinksignal. Markeringslygte (kan undlades, hvis afmærkningen er tilstrækkeligt belyst). O 45 D 21 Langsgående let afspærring med N42 Kantafmærkningsplader (a < 50 m), N 44 Markeringskegler (a < 6 m), evt. suppleret med N 45 Markeringsbrikker på snor. På større veje med tæt trafik, afspærres med trafikværn. Længdeafspærring med N 44 Markeringskegler pr. 3 m eller O 45 Spærrebom. Længdeafspærringen forsynes med N 46 Markeringslygter for hver 10 m, medmindre afmærkningen er tilstrækkeligt belyst. Største hastighed forbi arbejdsområdet = 50 km/h. 48 49

Afsnit 7 Stationært vejarbejde 1-9 Arbejdsområde på cykelsti Cyklister henvises til fortov - fællessti O 45 D 27,1 Afsnit 7 Cykelsti b 4) Cykelsti 50 A 21 4) Vedrørende udgravninger, se tegn. nr. 9-3 på side 64. 6) Inden for tættere bebygget område min. 50 m. Knallert forbudt UD 21,5 D 27,1 O 45 6) 150 m a a a Gult blinksignal. Markeringslygte (kan undlades, hvis afmærkningen er tilstrækkeligt belyst). min. 1,8 m Langsgående let afspærring med N 42 Kantafmærkningsplader (a < 50m), N 44 Markeringskegler (a < 6 m), evt. suppleret med N 45 Markeringsbrikker på snor. b) Arbejdsfrit område, min. 1,0 m. Hvor der ikke kan etableres arbejdsfrit område, anvendes barrierer pr. 6 m. Længdeafspærring med N 44 Markeringskegler pr. 3 m eller O45 Spærrebom. Længdeafspærringen forsynes med N 46 Markeringslygter for hver 10 m, medmindre afmærkningen er tilstrækkeligt belyst. Markering af arbejdsfrit område. Største hastighed forbi arbejdsområdet = 50 km/h. 51

Afsnit 7 O 45 Afsnit 7 Stationært vejarbejde 1-10 Arbejdsområde på cykelsti Cyklister henvises til fortov - delt sti D 26,2 4) Vedrørende udgravninger, se tegn. nr. 9-3 på side 64. 6) Inden for tættere bebygget område min. 50 m. Cykelsti 52 Gul afstribning eller 0,5 m høje kegler pr. max. 3 m. Markeringslygte (kan undlades, hvis afmærkningen er tilstrækkeligt belyst). Langsgående let afspærring med N 42 Kantafmærkningsplader (a < 50m), N 44 Markeringskegler (a < 6 m), evt. suppleret med N 45 Markeringsbrikker på snor. Længdeafspærring med N 44 Markeringskegler pr. 3 m eller O 45 Spærrebom. Længdeafspærringen forsynes med N 46 Markeringslygter for hver 10 m, medmindre afmærkningen er tilstrækkeligt belyst. Markering af arbejdsfrit område. Hvor der ikke kan etableres arbejdsfrit område, anvendes barrierer pr. 6 m. Største hastighed forbi arbejdsområdet = 50 km/h. På cykelsti U,1 b) Arbejdsfrit område, min. 1,0 m. Hvor der ikke kan etableres arbejdsfrit område, anvendes barrierer pr. 6 m. D 26,1 O 45 b 6) 150 m a a a 4) min. 1,8 m Cykelsti 53

Afsnit 7 Afsnit 7 50 m 50 m Stationært vejarbejde 2-2 Arbejdsområde på større vej med nogen trafik Fri bredde > 6,0 m C 59 min. 6,0 m N 43,3 A 43,2 C 51 8) C 55 8) 4) Vedrørende udgravninger, se tegn. nr. 9-3 på side 64. 8) Tavle C 51 og C 55 opsættes, hvor forholdene gør det nødvendigt. Er ingen af disse tavler opsat, kan og A 43 anbringes på samme stander 50 m før O 43/begrænsningslinien. b 4) C 55 8) A 43,3 C 51 8) Barriere. C 59 forsynes med N 46 Markeringslygter for hver 10 m, medmindre afmærkningen er tilstrækkeligt belyst. 50 m 50 m c c c d c c a a a Gult blinksignal. Langsgående let afspærring med N 42 Kantafmærkningsplader (a < 50m), N 44 Markeringskegler (a < 6 m), evt. suppleret med N 45 Markeringsbrikker på snor. Længdeafspærring med N44 Markeringskegler pr. 3 m eller O 45 Spærrebom. Længdeafspærringen b) Arbejdsfrit område, min. 1,0 m. Hvor der ikke kan etableres arbejdsfrit område, anvendes trafikværn. c) Afstand mellem kantafmærkningsplader 10 m. d) Begrænsningslinie 1:10. Markering af arbejdsfrit område. Største hastighed forbi arbejdsområdet = 50 km/h. 54 55

Afsnit 7 Afsnit 7 Stationært vejarbejde 2-3 Arbejdsområde på større vej med nogen trafik Fri bredde > 6,0 m med standsningsforbud C 59 Bagside C 61 UC 60,3 O 43,3 30 m C 61 Bagside UC 60,2 UC 61 50 m 50 m 8) 8) A 43,2 C 51 C 55 4) Vedrørende udgravninger, se tegn. nr. 9-3 på side 64. 8) Tavle C 51 og C 55 opsættes, hvor forholdene gør det nødvendigt. Er ingen af disse tavler opsat, kan og A 43 anbringes på samme stander 50 m før O 43/begrænsningslinien. b 4) 56 C 55 8) A 43,3 8) C 51 C 61 UC 60,2 UC 61 Bagside 50 m 50 m 30 m c c c c c a a a 30 m d Barriere. Gult blinksignal. Langsgående let afspærring med N 42 Kantafmærkningsplader (a < 50 m), N 44 Markeringskegler (a < 6 m), evt. suppleret med N 45 Markeringsbrikker på snor. C 61 UC 60,3 Bagside C 59 Længdeafspærring med N 44 Markeringskegler pr. 3 m eller O 45 Spærrebom. Længdeafspærringen forsynes med N 46 Markeringslygter for hver 10 m, medmindre afmærkningen er tilstrækkeligt belyst. b) Arbejdsfrit område, min. 1,0 m. Hvor der ikke kan etableres arbejdsfrit område, anvendes trafikværn. c) Afstand mellem kantafmærkningsplader 10 m. d) Begrænsningslinie 1:10. Markering af arbejdsfrit område. Største hastighed forbi arbejdsområdet = 50 km/h. 57

Afsnit 7 Afsnit 7 Stationært vejarbejde 2-4 Arbejdsområde < 100 m, fri bredde 3-4,5 m Prioritet 100 m 50 m 4) Vedrørende udgravninger, se tegn. nr. 9-3 på side 64. 8) Tavle C 51 og C 55 opsættes, hvor forholdene gør det nødvendigt. Er ingen af disse tavler opsat, kan og A 43 anbringes på samme stander 50 m før O 43/begrænsningslinien. Barriere. Gult blinksignal. C 59 Langsgående let afspærring med N 42 Kantafmærkningsplader (a < 50 m), N 44 Markeringskegler (a < 6 m), evt. suppleret med N 45 Markeringsbrikker på snor. Længdeafspærring med N 44 Markeringskegler pr. 3 m eller O 45 Spærrebom. Længdeafspærringen forsynes med N 46 Markeringslygter for hver 10 m, medmindre afmærkningen er tilstrækkeligt belyst. 12) O 43,3 B 19 A 43,2 8) C 51 8) C 55 b) Arbejdsfrit område, min. 1,0 m. Hvor der ikke kan etableres arbejdsfrit område, anvendes trafikværn. d) Begrænsningslinie 1:10. Markering af arbejdsfrit område. Største hastighed forbi arbejdsområdet = 50 km/h. b 4) C 59 A 43,3 8) C 51 8) C 55 B 18 O 43,2 12) 50 m 100 m a a a 12) Ved afgørelse af, om oversigtsforholdene tillader brug af prioritet (tavle B 18 og B 19), skal der tages hensyn til indsnævringens længde og de faktiske hastigheder på stedet. Se tabel vedrørende oversigtsforhold på side 21. Kan krav til fri oversigt ikke opfyldes, anvendes lyssignal. 58 59

Afsnit 7 Afsnit 7 Stationært vejarbejde 2-5 Arbejdsområde > 100 m, fri bredde 3-4,5 m Lysregulering min. 25 m 5 m 50 m 50 m 50 m 4) Vedrørende udgravninger, se tegn. nr. 9-3 på side 64. 8) Tavle C 51 og C 55 opsættes, hvor forholdene gør det nødvendigt. Eventuel placering af tavler i begge vejsider vurderes i hvert tilfælde. Er ingen af disse tavler opsat, kan og A 43 C 59 anbringes på samme stander 50 m før O 43/begrænsningslinien. 10) På svagt trafikerede veje opsættes kun lyssignal, X 11, i højre vejside. O 43,3 10) X 11 Stoplinie A 43,3 8) C 51 A 19 8) C 55 b 4) C 59 O 43,2 X 11 10) Stoplinie A 43,3 8) C 51 A 19 C 55 8) 50 m Lyssignal. 50 m 50 m 5 m min. 5 m a Langsgående let afspærring med N 42 Kantafmærkningsplader (a < 50 m), N 44 Markeringskegler (a < 6 m), evt. suppleret med N 45 Markeringsbrikker på snor. a Længdeafspærring med N 44 Markeringskegler pr. 3 m eller O 45 Spærrebom. Længdeafspærringen forsynes med N 46 Markeringslygter for hver 10 m, medmindre afmærkningen er tilstrækkeligt belyst. b) Arbejdsfrit område, min. 1,0 m. Hvor der ikke kan etableres arbejdsfrit område, anvendes trafikværn. Markering af arbejdsfrit område. Største hastighed forbi arbejdsområdet = 50 km/h. 60 61

Afsnit 7 Afsnit 7 Stationært vejarbejde 9-1 Åbentstående container placeret på kørebane Spærrebom + forvarsling Stationært vejarbejde 9-2 Arbejde i kryds i byområde Trafikværn Container C 59 30-50 m C 55 C 11,2 U 1,1 A 43,3 50 m C 59 O 43,3 5 m 50 m 30-50 m O 43,2 A 43,3 C 11,1 U 1,1 C 55 A 43,3 50 m O 43,2 Afmærkningen af containere, som ovenfor angivet, finder anvendelse i perioder, hvor reglerne for afmærkning med refleksanordninger og lygter på containerne ikke er opfyldt, f.eks. ved åbenstående låger. Gult blinksignal. Største hastighed forbi arbejdsområdet = 50 km/h. C 55 50 m 50 m C 11,2 U 1,1 A 43,2 C 59 O45 50 m A 43,3 C 11,1 U 1,1 C 55 O 43,2 50 m 30-50 m 50 m C 59 4) Vedrørende udgravninger, se tegn. nr. 9-3 på side 64. Barriere. Gult blinksignal. Længdeafspærring med N 44 Markeringskegler pr. 3 m eller O 45 Spærrebom. Længdeafspærringen forsynes med N 46 Markeringslygter for hver 10 m, medmindre afmærkningen er tilstrækkeligt belyst. Største hastighed forbi arbejdsområdet = 40 km/h. 62 63

Afsnit 7 Afsnit 7 Bevægeligt/Stationært vejarbejde 9-3 Udgravning uden afstivninger Løsning afhængig af gravedybde Bevægeligt/Stationært vejarbejde 9-4 Arbejde i højden Personlift/stillads 1 min.1 m min.1 m min. 1 m max. 1,7 m Arbejdsområde 45 2 min.1 m min. 1 m max. 1,7-5 m 2 Arbejdsområde 1 45 3 > 5 m 1 1 0,6 m Hvis resterende fortov er mere end 1 m, er afmærkningen unødvendig. 45 Arbejdsområde Største hastighed forbi arbejdsområdet = 50 km/h. min.1 m 64 65

Checkliste for afmærkning af vejarbejde Arbejdssted: OK Mangler Projekttegninger Ledningsoplysninger Afmærkningsplan Instruktion Grave-/rådighedstilladelse Afmærkningsmateriel findes Afmærkningsmateriel læsset Afmærkningen opstillet Overflødig eksisterende afmærkning tildækket/fjernet Afmærkningen gennemkørt/ kontrolleret (dato og kl.): Arbejdet afsluttet (dato og kl.): Afmærkningen nedtaget Færdigmelding 66

Stabilitets-afprøvning Til afprøvning af stabilitet anvendes en fjedervægt, der fastgøres ud for tavlens midte eller mellem tavlerne, hvis der er to tavler. Der trækkes vandret, (markeret således på tegningerne), og opstillingen skal kunne modstå det træk, som fremgår af nedenstående tabel. 0,25 m Kant- og baggrundsafmærkning Kantafmærkningsplade N 42,3 Kantafmærkningsplade N 44 Markeringskegler N 46 Markeringslygter Side/ Diameter maks. 2,5 m Enkelt rund tavle maks. 2,5 m Enkelt trekantet tavle To tavler 500 mm 25 kg 45 kg maks. 2,5 m 1,45 m 0,5 m Kant afmærkningsplade 1450 x 250 mm O 41,2 Retningspile O 43,2 Spærrebom O 42 Retningspile O 45 Spærrebom 700 mm 45 kg 30 kg 75 kg 900 mm 65 kg 40 kg 125 kg 1250 mm 75 kg 45 kg Z 93 Gult blinksignal Eksempel på barriere Eksempel på trafikværn