Finansloven for 2016: Skuffende finanslov for lønmodtagerne

Sagsnr. 15-1306- Finansloven for 2016: Skuffende finanslov for lønmodtagerne Den 19. november indgik regeringen hovedaftale om finansloven for 2016. Med aftalen er regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti enige om at gennemføre en lang række nedskæringer og få nye initiativer. Nedskæringerne inkluderer: Besparelser på uddannelsesområdet på 2 pct. årligt Besparelser på arbejdsmiljø Fastlæggelse af de kommunale udgiftslofter, så der i udgangspunktet skal spares 2,4 mia. kr. pr. årligt fra 2017 til 2019 på den kommunale service Kontanthjælpsloft Udvidelsen af integrationsydelse De nye initiativer består bl.a. af: En fastfrysning af grundskylden på 2015-niveau i 2016 En sænkelse af registreringsafgiften fra 180 pct. til 150 pct. 1 mia. kr. til ældreplejen Erhvervsuddannelserne slipper for at spare 150 mio. kr. i 2016 Styrket myndighedsindsats mod social dumping i 2017 samt øget kontrol med ulovlig cabotagekørsel Ved siden af hovedaftalen er der indgået en række delaftaler om finansloven. Det drejer sig bl.a. om udmøntning af forskningsreserven og satspuljen, genindførelse af BoligJob-ordningen, en flerårsaftale om politiet samt genindførelsen af kontanthjælpsloftet. LO s overordnede vurdering: LO finder, at finanslovaftalen for 2016 er for stram. Venstre-regeringens besparelse på 5 mia. kr. i 2016 fastholdes således i finanslovaftalen. LO anser det for unødvendigt at overdrive spareiveren, da de offentlige finanser i Danmark grundlæggende er sunde og holdbare. Besparelserne på uddannelse og forskning er stort set fastholdt i forhold til finanslovforslaget. LO kvitterer for, at der tilbageføres 150 mio. kr. til erhvervsuddannelserne i 2016, men fremadrettet fortsætter besparelserne også på dette område. Det er visionsløst og har betydning for alle landets uddannelsesinstitutioner. Der er ikke sikret yderligere midler til arbejdsmiljøindsatsen. Der spares på arbejdstilsynet og på den forebyggende indsats. Det er stik imod, hvad der er behov for. Ikke mindst ses i lyset af, at lønmodtagerne skal blive længere og længere på arbejdsmarkedet i de kommende år. Det hænger ikke sammen. Side 1 af 17

Der afsættes 1 mia. kr. til forbedret ældrepleje i kommunerne og ekstra midler til sundhedsområdet, hvilket er velkomment. Men det skal sættes overfor nedsættelsen af det kommunale udgiftsloft i de kommende år, som aftalepartierne forpligter sig til at stemme for. Dermed er der udsigt til massive besparelser i den kommunale service frem mod 2019. Genindførelsen af kontanthjælpsloftet og udvidelsen af integrationsydelsen vil primært indebære mere fattigdom i Danmark, ikke øget beskæftigelse. Flere af skattelettelserne, bl.a. lavere registreringsafgift og fastfrysning af grundskylden, har særdeles skæve fordelingsprofiler, hvilket LO ikke kan bakke op om. LO hilser den styrkede myndighedsindsats mod social dumping i 2017, og til dels i 2018 og 2019, velkommen. Ligeledes vil den fortsatte kontrol med ulovlig cabotagekørsel medvirke til at sikre ordentlige vilkår på det danske arbejdsmarked. Det er et tiltrængt løft, men der udestår fortsat en mere langsigtet sikring af indsatsen. Finansiering Da der kun er få nye initiativer i forhold til finanslovforslaget, er det også begrænset, hvad der er fundet finansiering til. Det meste af finansieringen kommer fra de generelle reserver. En del af finansieringen findes ved at nedjustere udgifterne til BoligJob-ordningen i forhold til de første skøn. Derudover er der et mindre finansieringsbidrag fra udvidelsen af integrationsydelsen i 2016. Provenuet fra kontanthjælpsloftet og det resterende provenu fra integrationsydelsen skal gå til skattelettelser. Endelig er der bebudet at konsolideringsfradraget for nogle fonde afskaffes. Tilsyneladende ændringerne i konsolideringsfradraget ikke fagbevægelsens strejkefonde, men dette undersøges nærmere. Aftaleparter Hovedaftalen er indgået med Dansk Folkeparti, Konservative og Liberal Alliance, mens Socialdemokraterne og Radikale Venstre og til dels Socialistisk Folkeparti, Alternativet og Enhedslisten er med i enkelte af delaftalerne. Tabel 1 viser forligspartierne bag Aftaler om finansloven for 2016. Side 2 af 17

Tabel 1. Oversigt over finanslovsaftalerne for 2016 V DF K LA S RV SF EL AL Aftale om finansloven for 2016 Aftale om fordeling af forskningsreserven i 2016 Aftale om udmøntning af satspuljen for 2016 Aftale om politiet Aftale om kontanthjælpsloft Aftale om Genindførelse af BoligJob ordning Anm.: Den mørke markering betyder, at partiet deltager i den pågældende aftale. Lys markering betyder, at partiet ikke deltager i den pågældende aftale. Hovedaftalen Finanslovaftalen har øgede udgifter og nye initiativer for ca. 3,5 mia. kr. i 2016. Udgifterne er hovedsageligt finansieret af de allerede afsatte reserver, jf. tabel 2. Tabel 2. Udgifter og finansiering 2016 set i forhold til finanslovforslag 2016 2016 2017 2018 2019 I alt Udgifter ------------------------------ Mio. kr. ------------------------------ Politi 904 1.020 1.214 1.366 4.504 Ældre og sundhed 1.120 1.050 1.050 1.050 4.270 Skatter og afgifter 1.175 1.035 940 880 4.030 Uddannelse 270 120 120 120 630 Landbrug og miljø 79 150 150 150 529 Kultur 9 9 9 9 36 I alt 3.557 3.384 3.483 3.575 13.999 Finansiering Reserver 2.709 2.830 3.312 3.400 12.251 Statens indkøbsprogram 100 119 131 135 485 Færre udgifter til BoligJobordning 410 395 0 0 805 Integrationsydelse til herboende 228 0 0 0 228 Kontanthjælpsloft 110 40 40 40 230 I alt 3.557 3.384 3.483 3.575 13.999 Kilde: Aftale om finanslov 2016. Derudover er parterne enige om at målrette erhvervsstøtten ved bl.a. at afskaffe fondes konsolideringsfradrag. Det sparer 215 mio. kr. i 2016 og frem. Fagbevægelsens strejkefonde har et konsolideringsfradrag, men de første undersøgelser tyder på at de ikke er omfattede af dette tiltag. Side 3 af 17

Styrket kernevelfærd Sundhedsområdet Som bebudet i finanslovforslaget afsættes der i alt 2,4 mia. kr. til sundhedsområdet i 2016. Heraf er de 1,4 mia. kr. aftalt i forbindelse med aftalen om regionernes økonomi. Der afsættes 300 mio. kr. i 2016 til hurtigere udredning og behandling, som bl.a. indebærer at patienter kan vælge private sygehuse, hvis ventetid på udredning eller behandling overstiger 30 dage. Der afsættes 500 mio. kr. til demente og ældre medicinske patienter, bl.a. i form af en national handlingsplan for demens. Omkring 200 mio. kr. af finansieringen kommer fra satspuljen. Den tidligere regering afsatte 75 mio. kr. årligt i perioden 2016 til 2018 til fødeafdelinger i forbindelse med finanslov 2015. Regeringen havde lagt op til at fjerne denne pulje. Nu tilføres fødeafdelingerne 50 mio. kr. årligt i 2016-2017. Herefter tilføres midlerne til regionernes bloktilskud. Derudover afsættes bl.a. midler til akuthjælp samt infektionsbekæmpelse, hygiejne og rengøring. Ældreplejen Der afsættes 1 mia. kr. årligt fra 2016 til 2019 til at styrke kommunernes arbejde med såkaldt værdig ældrepleje. Midlerne tilføres kommunerne efter en særskilt nøgle og indgår dermed ikke i det kommunale bloktilskud. LO finder grundlæggende, at det er tiltrængt med ekstra midler til sundhed og ældrepleje. Det skal dog fortsat holdes op mod forventede besparelser på den kommunale service på 2,4 mia. kr. i 2017 stigende til 7 mia. kr. i 2019 som følge af omprioriteringsbidraget. Uddannelse Omprioriteringsbidraget på 2 pct. årligt på uddannelsesområdet er fastholdt i finanslovaftalen. Dog er det i forbindelse med aftalen om politiets økonomi aftalt at tilbageføre omprioriteringsbidraget for erhvervsuddannelserne i 2016. Dvs. erhvervsuddannelserne undgår samlet set at skulle spare 150 mio. kr. i 2016. I de efterfølgende år er besparelserne fastlagt. Side 4 af 17

LO kvitterer - omstændighederne taget i betragtning for at erhvervsskolerne friholdes fra besparelser i 2016. De samlede besparelser på uddannelse som følge af omprioriteringsbidraget udgør dog ifølge regeringens tidligere udmeldinger 8,7 mia. kr. over de fire år 2016-2019. Dertil kommer at besparelserne på AMU og SVU ikke er ændret i forhold til finanslovforslaget. Det er kortsigtede og stærkt uhensigtsmæssige besparelser. Danmark skal leve af kvalificeret arbejdskraft i fremtiden. Tiltag mod social dumping Finansloven indeholder tiltag, der styrker indsatsen mod social dumping i Danmark. Under overskriften Styrket kontrolindsats for ordnede forhold på det danske arbejdsmarked omprioriterer hovedaftalens parter de afsatte midler øremærket til indførelse af sikkerhedskort i byggeriet. Det drejer sig samlet set om omprioritering af 77 mio. kr. Midlerne benyttes bl.a. til at øge myndighedsindsatsen mod social dumping varetaget af Arbejdstilsynet, politiet og SKAT. Der afsættes således 25,6 mio. kr. i 2017 til at styrke indsatsen. Derudover afsættes 4,7 mio. kr. i 2016 og yderligere 4 mio. kr. årligt i 2017-2020 til at øge kontrollen med udenlandske virksomheder. Ligeledes øges kontrollen med selvstændige i RUT. Sidstnævnte tiltag stammer oprindeligt fra den aftale om udmøntning af Fonden for Fastholdelse og Rekruttering, som regeringen delvist har tilsidesat. Endeligt styrkes RUT-registerets oplysningskrav mv. Der afsættes samlet set 37 mio. kr. til dette tiltag over årene 2016-2020. I forbindelse med politiaftalen blev der ligeledes tilført midler til bekæmpelsen af social dumping. Således blev der tilført 11,4 mio.kr. og 13,8 mio. kr. i hhv. 2018 og 2019, for at kunne fastholde politiets indsats mod social dumping. Derudover blev det aftalt at videreføre kontrollen med ulovlig cabotagekørsel i 2018 og 2019. Hertil afsættes 15 mio. kr. årligt. LO kvitterer for, at finanslovaftalerne sikrer flere midler til myndighedsindsatsen særligt i 2017, og til at videreføre kontrollen med ulovlig cabotagekørsel frem til 2019. Ligeledes er styrkelsen af kontrollen i RUT Side 5 af 17

velkommen. LO efterlyser dog stadig en fremtidssikring af særligt myndighedsindsatsen, idet bevillingerne er midlertidige, og reduceres væsentligt efter 2017. Integrationsydelse og kontanthjælpsloft Integrationsydelsen, som for enlige uden børn udgør 5.945 kr. pr. måned før skat, blev indført d. 1. september 2015 for nytilkomne, der ikke havde opholdt sig 7 ud af de sidste 8 år i Danmark. Med finanslovaftalen udvides målgruppen for integrationsydelsen til allerede herboende personer pr. 1. juli 2016. Der spares 228 mio. kr. i 2016, 336 mio. kr. i 2017 og 216 mio. kr. i 2018 og 135 mio. kr. i 2018. Provenuet bruges som finansiering af andre tiltag i 2016, men skal bruges til skattelettelser fra 2017. Kontanthjælpsloftet sætter en øvre grænse for, hvor meget man samlet set kan modtage i kontanthjælp, boligstøtte og særlig støtte. Loftet udgør 15.031 kr. pr. måned for en enlig med et barn, hvor kontanthjælpen alene udgør 14.416 kr. Derudover indføres en 225-timers regel, hvor en kontanthjælpsmodtager skal have 225 timers ordinært arbejde inden for 12 måneder, for ikke at blive skåret 1.000 kr. i kontanthjælpen. Kontanthjælpsmodtageres ret til ferie reduceres fra 5 til 4 uger. Der spares 110 mio. kr. i 2016, 470 mio. kr. i 2017 og 485 mio. kr. i 2018 og 530 mio. kr. i 2019. Beskæftigelseseffekten er 700 personer. Beløbet skal gå til skattelettelser. Både integrationsydelse og kontanthjælpsloft vil indebære, at flere bliver fattige i Danmark. De lavere ydelser rammer de svageste i samfundet, herunder især børnefamilier. Regeringens egne beregninger viser, at der ikke er nævneværdig beskæftigelseseffekt af reformen. Regeringen skyder således helt forkert med disse tiltag. Lettere at være dansker Under denne overskrift ligger der tre elementer. 1. I øjeblikket er der en særlig høj registreringsafgift på den del af prisen på en bil, hvor afgiftsværdien overstiger 81.700 kr. Afgiften udgør her 180 pct., hvor den for afgiftsværdier op til Side 6 af 17

81.700 kr. udgør 105 pct. Der er dermed tale om forholdsvist dyre biler, der bliver ramt af denne forhøjede afgift. Afgiften sænkes fra 180 pct. til 150 pct. Når der sker en procentvis nedsættelse af afgiften, stiger gevinsten med prisen på bilen. Der er tale om et forslag med en meget skæv fordelingsprofil, da det i særdeleshed er de bedst stillede, som ejer de dyre biler. Forslaget har derfor en klar social slagside. Det er ærgerligt at bruge de 200 mio. kr., som forslaget skønnes at koste, på så asocial en skattelettelse. 2. I øjeblikket er grundskylden ikke omfattet af skattestoppet. Den kan således stige med udviklingen i grundens værdi. I nogle kommuner er der dog lagt et loft over, hvor meget stigningen kan udgøre i pct. pr. år. I aftalen om finansloven vil aftaleparterne fastfryse grundskylden i kroner i 2016, hvilket koster 570 mio. kr. i 2016. Det vil også reducere grundskyldsbetalingerne i de næste år, fordi de maksimalt må stige med en fastlagt procent. Det betyder således et mindreprovenu på 365 mio. kr. i 2019. Der er også her tale om en meget skævt fordelt skattelettelse. Den største gevinst gives til personer, der bor i huse med en høj grundværdi, hvilket vil være de allerbedst stillede. Samtidig vil det have størst betydning fremadrettet for personer, der har oplevet de største stigninger i deres grunds værdi. De bliver således belønnet ud over den værdistigning, som de allerede har realiseret. Ved andre skattelettelser kan man forvente en vis dynamik gennem et højere arbejdsudbud, men denne skattelettelse vil ikke give anledning til et merudbud af arbejdskraft. 3. Under dette punkt nævnes også BoligJob-ordningen. Den blev aftalt allerede den 6. november mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Alternativet, SF og Det Konservative Folkeparti. Aftalen skønnes at koste 410 mio. kr. i 2016 og ca. 395 mio. kr. i 2017. LO har tidligere kritiseret modellen, fordi det er en meget dyr måde at skaffe mere beskæftigelse på, idet mange projekter, der støttes, ville være blevet gennemført alligevel. Det er samtidigt de bedst stillede, der udnytter denne ordning. Der er ydermere tegn på, at beskæftigelsen allerede tiltager i bygge- og anlægssektoren. Side 7 af 17

Et bedre grundlag for at drive virksomhed i Danmark Denne overskrift rummer syv tiltag målrettet virksomheder. 1. Der afsættes 150 mio. kr. til vækst og udvikling i hele Danmark. Rammen er tænkt til særlige tiltag over for erhverv, der findes uden for de større byer og i landdistrikter, eksempelvis turisme. Regeringen vil fremlægge et samlet udspil for denne ramme. Der kan formentligt findes gode løsninger inden for dette område. Hvorvidt regeringen vil være i stand til at finde dem, er dog tvivlsomt. LO vil afvente den endelige model, før der tages stilling til fornuften i projektet. 2. NOx-afgiften bliver nedsat fra 25 kr. pr. kg. til 5 kr. pr. kg. Det koster 200 mio. kr. LO har selv foreslået en nedsættelse af denne afgift, og LO kan bakke op om dette element i aftalen. 3. Regeringen vil aflyse den planlagte reklameafgift. Det koster 180 mio. kr. LO har selv foreslået en afskaffelse af reklameafgiften, og LO kan bakke op om dette element i aftalen. 4. Der afsættes 210 mio. kr. til at gennemføre en erhvervsbeskatningsreform. Samtidig sættes der 360 mio. kr. af til at forbedre rammerne for virksomhedsoverdragelse til erhvervsdrivende fonde. Der er ikke tale om et nyt initiativ, der er kun tale om en marginalt større ramme. Allerede i Vækstplan DK 2013 og Aftale om vækstpakke fra 2014 var der afsat 510 mio. kr. Der afsættes dermed kun 60 mio. kr. ekstra til de to initiativer. 5. Der afsættes i 2016 200 mio. kr. til at nedsætte bo- og gaveafgiften ved overdragelse af virksomheder til et nært familiemedlem. Beløbet hæves fremadrettet, således at man i 2020 i alt afsætter 1 mia. kr. til dette formål. Der er tale om en skattelettelse målrettet nogle af landets allerrigeste familier. Det er meget tvivlsomt, om det vil have nogen positiv effekt på beskæftigelsen. Det er således problematisk, at man skattemæssigt subsidierer overdragelse af virksomheden til et nært familiemedlem. Det vil Side 8 af 17

betyde, at det ikke nødvendigvis er den, der bedst kan drive virksomheden videre, der overtager virksomheden. Man vælger i samme ombæring at droppe den planlagte genindførelse af formueskattekursen. Det er positivt, at man ikke gennemfører dette tiltag. Det er, selv om det er problematisk, alligevel bedre generelt at sænke bo- og gaveafgiften, end at give bedre vilkår for særligt udvalgte virksomheder. 6. Der lægges op til at udvide tonnageskatteordningen med mobile borerigge. Det vil koste 45 mio. kr. Der er tale om et fornuftigt forslag, som vil bidrage til at styrke dansk beskæftigelse i den maritime sektor. 7. Der genindføres en mulighed for at få skattefrihed på medarbejderaktier. Det vil koste 10 mio. kr. Det vil give udvalgte medarbejdergrupper mulighed for at få en del af deres løn udbetalt med en forholdsvis lav skat. Der er således tale om en genåbning af et skattehul, hvilket er stærkt kritisabelt. Der er ingen grund til at forskellige typer af lønindkomst skal beskattes forskelligt. Det er primært de højtlønnede, som vil få gavn af denne ordning. Det pæneste man kan sige om det forslag er, at det kun koster 10 mio. kr. En styrket indsats for dansk landbrug og miljø Aftaleparterne afsætter en ramme på 75 mio. kr. til initiativer indenfor fødevare- og landbrugserhvervet. Der er endnu ikke sat konkrete initiativer på rammen, og det kan derfor vanskeligt vurderes, hvorvidt det er hensigtsmæssigt. Der afsættes en ramme på 75 mio. kr. i 2016, og 150 mio. kr. i 2017 til 2019. Reserven skal blandt andet bruges til at foretage kompenserende miljøforanstaltninger i forhold til regeringens planer om at ophæve randzoneloven mv. Der er heller ikke her sat konkrete initiativer på den udmeldte ramme. Forslaget skal sikre mindre skadevirkninger af andre af regeringens forslag. Man kan bifalde, at regeringen alligevel har blik for de skadevirkninger, som deres egne forslag giver anledning til. En endelig vurdering af forslaget må afvente den præcise udmøntning. Side 9 af 17

Udviklingsbistand i 2016 De massive besparelser på udviklingsbistanden er fastholdt fra finanslovforslaget, dvs. udviklingsbistanden kommer til at udgøre 0,71 pct. af BNI i 2016. Dertil kommer at det er valgt at omprioritere midler til indsatsen i nærområder og desuden er der afsat en reserve på 300 mio. kr. til ekstra bidrag til EU i forbindelse med flygtningekrisen. Endvidere bør det bemærkes at aftaleparterne er enige om at udnytte mulighederne for at kontere udgifter til asylansøgere som udviklingsbistand fuldt ud. LO er stærkt kritisk overfor de massive besparelser på udviklingsbistanden. Dertil kommer at aftalen indebærer at stigende asyludgifter i størst muligt omfang finansieres af udviklingsbistanden. Dermed er der udsigt at der vil ske en yderligere nedskæring på andre bistandsprojekter, hvis antallet af asylansøgere stiger. Offentlige investeringer Der lægges op til en nedjustering af de offentlige investeringer i årene frem mod 2020. Regeringen vil fremlægge ændringsforslag til finansloven i foråret 2016 for at indarbejde denne tilpasning. Herunder vil der ske et såkaldt eftersyn af Togfonden. Side 10 af 17

Øvrige aftaler Udmøntning af satspuljen 2016 Den 27. oktober blev der indgået aftale om fordeling af satspuljemidlerne for Beskæftigelsesministeriet, Ministeriet for Sundhed og ældre og Social- og Indenrigsministeriet, jf. tabel 3. Nedenfor gennemgås udvalgte elementer fra aftalen, hovedsageligt tilknyttet beskæftigelsesområdet. Tabel 3. Udmøntning af satspuljen for 2016 2016 2017 2018 2019 2016-19 ------------------------------- Mio. kr. ------------------------------- Beskæftigelsesområdet i alt 113,5 109,5 97,3 86 406,3 Særligt tilrettelagt virksomhedsforløb for udsatte 16 16 17,7 28,5 78,2 Beskæftigelsespakke for flygtninge og indvandrere 22 13 14,3 3 52,3 Udvikling i fleksjob 5 16,5 16,5 16,5 54,5 Brobygningsforløb til udsatte unge 30 25 25 25 105 Bedre ressourceforløb 20,3 12,5 8 8 48,8 Håndholdt inklusion i samfundet efter løsladelse 4 5 5 5 19 Videreførelse af projekter med udløb 16,2 21,5 10,8 0 48,5 Sundhedsområdet i alt 225,3 218,1 218,9 212 874,3 Effekt og virksomme metoder i den sociale indsats 18 15 5 2 40 Demens og de svageste ældre 178,2 180 184,4 193,8 736,4 Herunder: National handlingsplan for demens 2025 50 140 140 140 470 Faste læger på plejecentre og medicingennemgang 40 20 20 20 100 Forebyggelse og anden privat proces 29,1 23,1 29,5 16,2 97,9 Social og Indenrigsministeriet i alt 175,3 220,4 127,5 83,7 606,9 Udvalgte initiativer: Tidligere, forebyggende og mere effektiv indsats 14,5 47,3 22 12,2 96 Housing first på hjemløseområdet 9 8,4 5,8 8,4 31,6 Behandlingsmodeller til unge med misbrug 18,9 18,8 7,8 8,8 54,3 Understøttelse af frivillighedsområdet 9,5 15,2 15,2-39,9 Fremme af trivsel og læring hos udsatte børn 3,5 7,5 6,5 5,5 23 Turboforløb for fagligt udfordrede elever 6,3 7,1 7,2 0,2 20,8 Krav på udredning af ordblindhed 1 2,8 3,6 3,6 11 Udvikling af samfundsøkonomiske modeller 2,7 2,3 - - 5 Regionale centre for seksuelt misbrugte 16 16 10 5 47 Udmøntet i alt 514,1 548 443,7 381,7 1.887,5 Kilde: Aftaler om satspuljen 2016 på Beskæftigelsesområdet, Sundhedsområdet og det sociale område. Beskæftigelsesministeriet Særligt tilrettelagt virksomhedsforløb Side 11 af 17

Der skal laves særligt tilrettelagte virksomhedsforløb for de mest udsatte borgere, hvor de rustes til at komme ud på virksomhederne hurtigst muligt og med den rette støtte. Der afsættes 16 mio. kr. årligt i 2016 og 2017, 17,7 mio. kr. i 2018 og 28,5 mio. kr. 2019. Beskæftigelsespakke for flygtninge og indvandrere Mere virksomhedsrettet indsats for flygtninge/indvandrere, herunder branchepakker, hvor flygtninge/indvandrere bibringes kompetencer indenfor brancher med gode jobmuligheder i lokalområdet. Der afsættes 22 mio. kr. i 2016, 13 mio. kr. i 2017, 14,3 mio. kr. i 2018 og 3 mio. kr. i 2019. Udvikling i fleksjob Fleksjobbere med en meget lille arbejdsevne skal hjælpes til at øge deres arbejdstid, når det er muligt. Der afsættes 5 mio. kr. i 2016 og 16,5 mio. kr. årligt i årene 2017-2019. Udsatte unge i brobygningsforløb Flere udsatte unge kommer i brobygningsforløb til uddannelse, så de fx kan imødekomme de adgangskrav, der er til en erhvervsuddannelse. De unge kommer i snusepraktik på virksomheder og uddannelsesinstitutioner og lærer derigennem at begå sig på en arbejdsplads og oplever en hverdag på en uddannelsesinstitution. Der afsættes 30 mio. kr. i 2016 og 25 mio. kr. årligt i 2017-2019. Bedre ressourceforløb Kommunerne skal blive bedre til at give effektive og bedre ressourceforløb. De sociale- og sundhedsmæssige udfordringer skal løses parallelt med et virksomhedsforløb, og der skal arbejdes med at give borgeren ejerskab til indsatsen. Der afsættes 20,3 mio. kr. i 2016, 12,5 mio. kr. i 2017 og 8 mio. kr. årligt i 2018 og 2019. Håndholdt inklusion i samfundet efter løsladelse Tidligere indsatte skal have en koordineret indsats på tværs af de relevante myndigheder efter løsladelse, og deres sager skal holdes åbne i jobcentret, så de hurtigere kan komme i arbejde efter afsoning. Der afsættes 4 mio. kr. i 2016 og 5 mio. kr. årligt i perioden 2017-2019. LO bakker op om initiativerne. Side 12 af 17

Sundheds- og ældreministeriet Videreførelse af EN AF OS-kampagnen Den landsdækkende EN AF OS-kampagne arbejder for at imødegå stigmatisering og fremme tolerance og åbenhed over for mennesker med psykisk sygdom. Der er pt. afsat midler i perioden 2013-2016. Med den nye aftale afsættes der yderligere 2 mio. kr. hver år i perioden 2017 2019. LO deltager i en følgegruppe til projektet, og LO bakker op om, at kampagnen videreføres. Initiativer målrettet demens og svage ældre Det er valgt at finansiere en del af regeringens løft af sundhedsområdet gennem satspuljen. Eksempelvis Den Nationale handlingsplan for demens 2025, hvor udgiften beløber sig til 50 mio. kr. i 2016 og 140 mio. kr. årligt i 2017-2019. Samlet set 470 mio. kr., hvilket gør det til klart det dyreste initiativ i udmøntningen. Derudover afsættes samlet set 100 mio. kr. til faste læger i plejecentre og medicingennemgang. LO bakker op om et bedre sundhedsvæsen, og både Den Nationale Handlingsplan for demens og Faste læger på plejecentrene er velkomne. LO stiller dog spørgsmålstegn ved, om satspuljen bør anvendes til at finansiere et løft i sundhedsindsatsen af den størrelsesorden. Social- og indenrigsministeriet Understøttelse af frivillighedsområdet Der afsættes midler til en samlet frivilligpakke, som skal sikre 1) En lokalt forankret understøttelse af den frivillige indsats i kommunerne gennem fortsat finansiering til frivilligcentrene, 2) Midler til Fonden for Socialt Ansvar til udvikling og understøttelse af den frivillige indsats på tværs af landets kommuner samt 3) Midler til understøttelse af integrationsindsatsen i civilsamfundet. Konkret tages afsæt i den aktuelle situation, hvor mange ønsker at gøre en frivillig indsats for dem, der får asyl i Danmark, ved at understøtte initiativet Venner viser vej, som koordineres af Røde Kors. Der afsættes i alt 39,9 mio. kr. i perioden 2016-2018. LO bakker op om initiativet, men vil samtidig være opmærksom på, at den øgede brug af frivillige i kommunerne flugter med LO s vedtagne strategi på frivillighedsområdet. Side 13 af 17

Udvikling af samfundsøkonomiske modeller Der afsættes i alt 5 mio. kr. i 2016 og 2017 til udvikling eller videreudvikling af modeller som fx Skandiamodellen til belysning af de samlede økonomiske konsekvenser ved at sætte ind med forebyggende sociale indsatser og dokumenterede virksomme metoder på voksenområdet. Modeludviklingen skal ske gennem inddragelse af kommuner og afprøves på konkrete områder, herunder på misbrugsområdet. LO har tidligere foreslået, at der udvikles samfundsøkonomiske modeller, blandt andet i Carsten Koch-udvalget og i regi af Rådet for Socialøkonomiske virksomheder. LO bakker derfor op om initiativet. Fordeling af forskningsreserven 2016 Regeringen indgik d. 29. oktober 2015 aftale med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance, Alternativet, Radikale Venstre og Konservative om udmøntningen af i alt 671 mio. kr. til forskning og udvikling, jf. tabel 4. Tabel 4 Forskningsreserve til udmøntning Mio. kr. (2016 pl) 2016 Forskningsreserve til udmøntning 671 1. Danmarks innovationsfond 298 1.1 Forskning i fødevarer 161 1.2 Forskning i sundhed og klinisk forskning 15 1.3 Forskning i konkurrencedygtig miljøteknologi 25 1.3 Forskning i strategiske vækstteknologier 52 1.4 Forskning i transport 20 1.5 Forskning i rummet 15 1.6 Forskning i turisme 10 2. Udviklings- og Demonstrationsprogrammer 197 2.1 Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) 127 2.2 Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) 50 2.3 Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) 20 3. Entreprenørskab og markedsmodning 49 3.1 Fonden for Entreprenørskab* 21 3.2 Markedsmodningsfonden 28 4. Fri forskning med fokus på talentudvikling mv. 124 4.1 Det Frie Forskningsråd 120 4.2 Forskningsportalen 4 5. Dansk Institut for Internationale Studier (Terrorforskning) 3 Note: Heraf anvendes 1,5 pct. af midlerne til administration af initiativerne. * Hertil kommer 5 mio. kr. fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, som udmøntes til undervisningsmaterialer og undervisningsforløb. Kilde: Aftale om fordeling af forskningsreserven i 2016. Regeringens udspil til fordeling af reserven indebar en markant nedskæring på midlerne til strategisk forskning i miljø- og energiteknologi såvel som i grundforskning i regi af Det Fri Forsknings- Side 14 af 17

råd. Forligspartierne har dog formået at få tilført flere penge til disse områder og dermed dæmpet besparelserne. Dette skal dog ses i sammenhæng med den markante nedskæring på forskningsområdet på 1,4 milliarder kroner, som regeringen har lagt op til i finanslovsforslaget for 2016. Dermed forventes for 2016 en samlet offentlig forskningsbevilling på 1,01 pct. af BNP i 2016 mod en forventet bevilling på 1,10 pct. i 2015. Det bemærkes, at aftalepartierne tilslutter sig udmøntningen af forskningsreserven, men ikke besparelsen på 1,4 mia. kr. LO finder det i udgangspunktet stærkt kritisabelt, at regeringen har valgt at spare 1,4 mia. kr. på forskningsreserven. Regeringens besparelser på forskningsindsatsen vil både gå ud over grundforskningen og den strategiske forskning, herunder i miljø- og energiteknologier med vækstpotentiale. Det vil ikke hjælpe på Danmarks langsigtede konkurrencedygtighed. Hvis der ses bort fra de store besparelser, vurderes den relative fordeling af forskningsreserven for 2016 overordnet at flugte med LO s forsknings- og innovationspolitiske mål. Det er fx fornuftigt, at der er tilføjet ekstra midler til MUDP. Det har LO foreslået, idet MUDP har vist sig at være et effektivt instrument for virksomheder, der vil teste ny grøn teknologi. Aftale om politiets økonomi i 2016-2019 Regeringen indgik d. 17. november 2015 en aftale med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om en ny flerårsaftale for politiets økonomi. Aftalen løber fra 2016 til 2019, jf. tabel 5. Tabel 5. Økonomien i politiaftalen 2016 2017 2018 2019 Mio. kr. 2016-pl Bevilling politiet* 9.610 9.749 9.704 9.668 - Bevillingsløft i politiet i forhold til niveauet i 2015 på FL15 411 546 505 469 Bevilling SKAT 21 24 24 20 Reserve til ekstraordinære indsatser i grænseområderne mv. 200 Anm.: *Heri indgår en reserve på 50 mio. kr. årligt i 2018 og 2019 til en ny politiskole Kilde: Aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2016-2019. Politiaftalen har flere delelementer i form af Styrket indsats mod terror Side 15 af 17

Øget kontrol i Danmarks grænseområder - hvor der også er afsat yderligere midler til SKAT s kontrolindsats, jf. tabel y. Styrkelse af prioriterede indsatser, som i udsatte boligområder, mod rocker- og bandemiljø og grænseoverskridende kriminalitet og mod indbrud. Styrket indsats mod social dumping og ulovlig cabotagekørsel Øget optag på politiskolen, etablering af en ny politiskole i den vestlige del af landet samt en forkortet uddannelse. I forhold til social dumping havde regeringen lagt op til at allerede afsatte midler til indsatsen mod social dumping skulle indgå til at finansiere styrkelsen af andre politiindsatser. Dette er udgået af aftalen, hvor der tillige er tilført yderligere midler til indsatsen i 2018 og 2019, jf. tabel 6. Tabel 6. Indsats mod social dumping og ulovlig cabotagekørsel i politiaftalen 2016 2017 2018 2019 ------------------ Mio. kr. 2016-pl ------------------ Indsats mod social dumping i alt 13,8 13,8 13,8 13,8 Heraf forøget bevilling 1,8 11,4 13,8 Kontrol med ulovlig cabotagekørsel i alt 15,0 15,0 15,0 15,0 Heraf forøget bevilling 15,0 15,0 I alt 28,9 28,9 28,9 28,9 Kilde: Finansministeriet og Justitsministeriet Notits om social dumping og Omdisponering af midler afsat til styrket indsats mod social dumping og ulovlig cabotagekørsel.og egne beregninger. Regeringen lagde op til at finansiere politiaftalen med midlerne fra omprioriteringsbidraget på 2 pct. årligt fra ungdomsuddannelserne, dvs. op til 8 pct. i 2019. I aftalen friholdes erhvervsuddannelserne fra omprioriteringsbidraget, men kun i 2016. Dvs. der tilbageføres 150 mio. kr. til erhvervsuddannelserne i 2016, men der bortfalder fortsat betydelige midler i efterfølgende år. De øvrige ungdomsuddannelser beskæres med de 2 pct. i alle år, og i 2016 svarer det til 350 mio. kr. Samtidig fjernes statstilskuddet til jernbanedrift over Storebælt. LO kvitterer for, at erhvervsskolerne fritages for at skulle finansiere politiaftalen i 2016, men den netop indgåede aftale betyder fortsat nedskæringer på de erhvervsfaglige uddannelser i både 2017, 2018 og 2019. Det modvirker den nye erhvervsskolereform, der tildelte erhvervsskolerne flere ressourcer. Derudover mener LO, at det er stærkt uhensigtsmæssigt at lade besparelser på uddannelse finansiere flere politibetjente. Side 16 af 17

LO kvitterer dog også for, at der er blevet plads til at fastholde og styrke politiets indsats mod social dumping og kontrol med ulovlig cabotagekørsel. Det er væsentlige indsatser, som medvirker til at sikre ordnede forhold på det danske arbejdsmarked. Side 17 af 17