TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Børne- og familieinstitutionen, Wibrandtsvej, Københavns Kommune Onsdag, den 15. december 2010 fra kl. 8.30 Indledning Vi har på vegne af Københavns Kommune aflagt tilsynsbesøg på Børne- og familieinstitutionen, Wibrandtsvej. Formålet med tilsynet generelt er at påse, at man efterlever de aftaler, der er indgået med familierne. Det skal tilstræbes, at indsatsen samlet set bidrager til at give den enkelte en selvstændig tilværelse og mulighed for livsudfoldelse, samt at indsatsen leveres på en ordentlig måde. Socialudvalget har efter indstilling fra Forvaltningen besluttet at de særlige fokusområder i 2010 er børnenes skolegang og undervisning samt samarbejdet om mål og indsats for det enkelte barn. Vi har særlig koncentreret om det sidste, da der kun er et enkelt barn, som går i skole. Ved tilsynet har vi desuden generelt og konkret vurderet forholdene, indsatsen og metoderne i den enkelte enhed og gennemgået forskelligt skriftligt materiale vedrørende både driften i almindelighed og den enkelte. Herudover har vi vurderet stemning og atmosfære samt fulgt op på anbefalinger fra tidligere tilsynsbesøg. Konklusionerne vedrørende dette besøg fremgår af afsnittet Hovedkonklusioner. Herefter følger afsnittet Iagttagelser og anbefalinger, hvor vi uddyber, hvad der har ført til konklusionerne, og hvor vi eventuelt også fremsætter forslag og anbefalinger til justering af fremgangsmåder m.v. I afsnittet Formål og fremgangsmåde beskrives grundlaget for tilsynet, og hvordan tilsynsbesøgene er blevet afviklet. Hovedkonklusioner det er vores vurdering, at de indskrevne børn og familier hører til den beskrevne målgruppe. Det vurderer vi på baggrund af samtaler med familier, medarbejdere og leder samt ved gennemgang af den skriftlige dokumentation det er vores vurdering, at her er opmærksomhed på at tilpasse tilbuddet til de til enhver gældende behov for støtte til børn og familier det er vores vurdering, at børn og familier modtager støtte, hjælp og omsorg med udgangspunkt i individuelle forudsætninger og behov det pædagogiske behandlingsarbejde tager afsæt i den psykodynamiske model og den systemiske tænkning samt andre relevante referencer. Det er vores vurdering, at de valgte referencer er relevante for målgruppen det er vores vurdering, at medarbejdernes tilgang er præget af høj faglighed, engagement og rummelighed. Det understøttes af udtalelser fra familierne det er vores vurdering, at medarbejdernes faglige og personlige kompetencer modsvarer børnenes og familiernes behov. Det er vores indtryk, at her er fokus på løbende opkvalificering af kompetencer, som modsvarer opgaveløsningen 1
de fysiske rammer fremstår lyse og venlige. Rammerne i døgnafdelingen er trange med mange gennemgangsrum. Det er vores indtryk, at man på bedste vis forsøger at indrette rummene og organisere det pædagogiske arbejde på en måde, som i nogen omfang kompenserer for de uhensigtsmæssige rammer medarbejderne giver udtryk for stor tilfredshed med deres arbejdsforhold. Her er et velfungerende og ligeværdigt samarbejde såvel kollegaer imellem som til ledelsen. Det er i overensstemmelse med vores indtryk her forekommer ikke magtanvendelser. Medarbejderne er bekendt med reglerne for magtanvendelse og indberetning. Det er vores indtryk, at der er fokus på en forebyggende indsats overfor vold og trusler medicinhåndteringen er gennemgået og vi finder ikke anledning til kommentarer den skriftlige dokumentation er ajourført, fyldestgørende og retningsgivende for indsatsen her er i god overensstemmelse mellem de oplysninger leder og medarbejdere udtrykker, den skriftlige dokumentation og de indtryk, vi får under besøget. Iagttagelser og anbefalinger Opfølgning fra foregående tilsynsbesøg Opfølgning vil fremgå under Medarbejderforhold og Den skriftlige dokumentation Målgruppe Børne- og familieinstitutionen Wibrandtsvej tilbyder behandling til børn og familier, som typisk er præget af misbrug, psykiske lidelser, sociale problemer m.v. Siden sidste tilsyn er her sket organisationsændring, således at den ambulante afdeling i Suhmsgade ikke længere er tilknyttet institutionen. Vi vil ved kommende tilsyn følge den organisatoriske udvikling. Børne- og familieinstitutionen består således nu af en døgnafdeling med akutfunktion og en lejlighedsafdeling til familier med børn. I døgnafdelingen er der plads til 8 børn, og alle pladser er belagte I lejlighedsafdelingen er her aktuelt indskrevet 3 familier Vi får oplyst, at man oplever, at målgruppen ændrer sig hen imod familier med massive problemstillinger. Medarbejderne er nu i højere grad aktiv opsøgende i forhold til støtte til familierne, hvor familierne tidligere opsøgte medarbejderne for at få støtte. Her er opmærksomhed på løbende, at tilpasse tilbuddets indhold til de behov, der opstår i forhold til støtte og behandling til børn og familier med afsæt i barnets perspektiv. Det er vores indtryk, at her er en høj grad af fleksibilitet i opgaveløsningen. Det er vores vurdering, at de indskrevne børn og familier hører til den beskrevne målgruppe. 2
Børnenes og familiernes forhold Det pædagogiske behandlingsarbejde tager afsæt den psykodynamiske model og den systemiske tænkning samt andre relevante pædagogiske referencer. Videooptagelser benyttes i forbindelse med udredning og pædagogiske indsats. Det er vores vurdering, at de valgte referencer er relevante for målgruppen. Behandlingsarbejdet består i en bred vifte af tilbud blandt andet psykologiske udredninger, forældreevneundersøgelse, individuel terapi og efterværn. Målet med behandlingsarbejdet er et tidligt helhedsorienteret intensivt arbejde med udgangspunkt i barnets perspektiv. I døgnafdelingen arbejdes i behandlerteams med 2 medarbejdere, som har det primære ansvar omkring et barn. Behandlerteamet har koordinerende funktion, ansvar for behandlingsplan og er central i forhold til tilknytningsopbygning. Vi er ikke i kontakt med børnene i døgnafdelingen under vores tilsyn. Under rundvisningen møder vi medarbejdere i kontakt med børnene. Det er vores indtryk, at medarbejderne er nærværende, empatiske i samværet med det enkelte barn og er meget opmærksomme på barnets behov. Dagligdagen er bygget op omkring en miljøterapeutisk tænkning, hvor struktur, sammenhæng og genkendelighed er nøgleord. Her er fokus på, at italesætte barnets følelser f.eks. i de situationer, hvor barnet oplever svigt. Strukturen er nøje beskrevet i en mappe og er i tilpasset form synliggjort for børnene på tavler med billeder og tegninger. Hvert barn har en farve, som er gennemgående f.eks. på stol ved spisebordet og mærker i tøj. En struktureret og forudsigelig hverdag medvirker til at skabe tryghed hos barnet, hvilket er forudsætningen for trivsel og udvikling. Vi får oplyst, at mange børn kommer hjem til forældrene efter et behandlingsforløb. Det er vores indtryk, at her er en høj grad af fleksibilitet i hjemgivelsesprocessen. Et barn kan f.eks. være nogle dage eller timer i døgnafdelingen og resterende tid hos forældrene enten i lejlighederne eller i hjemmet I det pædagogiske arbejde med familierne lægges vægt på den anerkendende og ressourcefokuserende tilgang, hvor ærlighed og dialog er det bærende element. Der er åbenhed om såvel udviklingspunkter som bekymringspunkter i samarbejdet med familierne. I forbindelse med familiearbejdet er her fokus på skolegang for børn over 6 år gennem støtte til familie og barn. Det understøttes af udtalelser fra forældrene. Der er fokus på familiernes voksenperspektiv via støtte til uddannelse og arbejde. I den forbindelse er her tilknyttet en uddannelsesvejleder. Familierne giver udtryk for, at de får god støtte, hjælp og vejledning. De oplever, at medarbejderne er ærlige og anerkendende. De udtrykker, at medarbejderne udviser stor fleksibilitet i forhold til problemløsninger, ligesom de i samarbejdet modtager fremadrettede løsningsmodeller til positivt samvær med deres barn. Det er vores vurdering, at der er god overensstemmelse mellem familiernes oplevelser og det medarbejdere og leder oplyser. Her er tale om en gruppe af børn og familier med mangeartede behov, hvilket fordrer en bred viden og en individualiseret tilgang til hvert enkelt barn og familie. Det er vores vurdering, at medarbejderne er meget fagligt bevidste om deres metodiske tilgang til børnene og familierne, er fleksible og tilretter praksis til gældende behov. Det er ligeledes vores vurdering, at her er fokus på at skabe trygge, forudsigelige og omsorgsfulde rammer, som nu og fremadrettet skaber udviklingsmuligheder for både barnet og familierne. 3
De fysiske rammer Børne- og familieinstitutionen er beliggende i et villakvarter. Bygningen består af to etager. Administrationen og døgnafdeling i stueetage og de 3 lejligheder på 1. etage. Rammerne fremstår overalt lyse, venlig og vedligeholdte. Oprydning vægtes højt på baggrund af faglige overvejelser omkring omsorgssvigtede børn. Vi kan konstatere, at de pædagogiske overvejelser omsættes i praksis. De fysiske rammer i døgnafdelingen er trange med mange gennemgangsrum, hvilket giver store udfordringer i forhold til at skabe rammer, som tilgodeser børnenes behov for ro og få stimuli. Det er vores indtryk, at man på bedste vis forsøger at indrette rummene og organisere det pædagogiske arbejde på en måde, som i nogen omfang kompenserer for de uhensigtsmæssige rammer Personaleforhold Her er ansat pædagoger, psykologer, socialrådgiver, kontorpersonale, køkkenmedarbejder, rengøringsassistent og pedel. En stor del af medarbejdere har derudover relevant efteruddannelse f.eks. familieterapeut og diplom i antropologi. Siden seneste tilsynsbesøg er ansat en afdelingsleder således, at lederen nu udelukkende varetager funktionen som institutionsleder. I forbindelse med ansættelser oprettes et ansættelsesudvalg. Medarbejderne er med til at opstille rammer for den aktuelle ansættelse og her er opmærksomhed på, at ansætte medarbejdere med forskellige faglige kompetencer med henblik på at bevare og udvikle dynamikken i det faglige arbejde. Medarbejderne giver udtryk for stor tilfredshed med deres arbejdsforhold. Samarbejdet såvel i de enkelte grupper som grupperne imellem er velfungerende og bærer præg af åbenhed, dialog og bevidsthed om hinandens kompetencer. Ligeværdighed faggrupperne imellem er en naturlig del af samarbejdet. Det er i overensstemmelse med vores indtryk. Samarbejdet med ledelsen karakteriseres som godt og konstruktivt. Medarbejderne giver udtryk for, at de har forståelse for, at den nye ledelse arbejder på at konsolidere sig. Det vidner om respekt og forståelse for hinandens opgaver og kompetencer. Medarbejderne oplever sig velinformerede i forhold til opgaveløsningen. Her er fokus på udvikling af medarbejdernes faglige kompetencer gennem uddannelse. Alle medarbejdere gennemgår et internt kursusforløb, som er med til at bevare og udvikle en fælles faglighed. Aktuelt prioriteres, at alle medarbejdere gennemgår en uddannelse som småbørnskonsulenter. Her er en fast mødestruktur med personalemøder og supervision hver 14. dag med ekstern supervisor. Sparring medarbejderne imellem er en naturlig del af det daglige samarbejde. Her er opmærksomhed på den faste procedure planlægning, justering og evaluering i forhold til indsatsen. Uddannelse, en fastlagt mødestruktur, supervision og sparring medvirker til at fastholde og udvikle fagligligheden og sikrer medarbejdernes trivsel og arbejdsglæde. Medarbejderne arbejder i skriftende vagter og som opfølgning på seneste tilsyn, udtrykker medarbejderne tilfredshed og tryghed ved organiseringen af arbejdet. De oplever, at de har god indflydelse på tilrettelæggelsen af den daglige arbejdstid. Her er flere medarbejdere på barsel. Sygefraværet er derudover lavt. Det er vores vurdering, at fordelingen af medarbejderressourcer modsvarer børn og foræl- 4
dres behov hen over døgnet og ligeledes sikrer medarbejdernes trivsel. Det vurderer vi på baggrund af samtaler med forældre, medarbejdere og ledelse samt ved tilstedeværelse ved tilsynet. Det er vores indtryk, at her er tale om et sted med høj faglighed og løbende opmærksomhed på udvikling, åbenhed, respekt for hinandens kompetencer, engagement, trivsel og arbejdsglæde. Det er ligeledes vores indtryk, at her er fleksibilitet i forhold til de til enhver tid gældende behov for støtte og behandling. Det er vores vurdering, at medarbejdernes samlede kompetencer modsvarer børnene og familiernes behov. Magtanvendelse Her forekommer ikke magtanvendelser. Medarbejderne er bekendt med reglerne for magtanvendelse og indberetning Her er nul-tolerance i forhold til trusler og vold overfor personalet. Ved indskrivning bliver familierne oplyst om, at de ikke kan komme her, hvis det sker, ligesom de bliver oplyst om, at trusler meldes til politiet. Latente trusler forebygges gennem italesættelse af adfærden. Her forefindes procedurebeskrivelse i tilfælde af vold og trusler om vold Medicinhåndtering Medicinhåndteringen er gennemgået, og der findes ikke anledning til bemærkninger Den skriftlige dokumentation Vi gennemgår et udsnit af den skriftlige dokumentation. Hver familie/ barn har en elektronisk mappe. Her udarbejdes statusrapport hver 3. måned. Rapporten drøftes altid med familierne og ved uoverensstemmelse anføres det i rapporten. Det vidner om åbenhed og respekt overfor familierne. Familierne giver udtryk for, at de er trygge ved den skriftlige dokumentation og kan bruge den konstruktiv. Det er vores vurdering, at dokumentation er fremadrettet, handlingsanvisende og retningsgivende for indsatsen. Som opfølgning på seneste tilsyn kan vi konstatere, at der er en god systematik og relevans i indholdet. Dagbogsnotater er bundet op på fokuspunkter, hvilket sikrer retning og ensartethed i opgaveløsningen. Sproget i den skriftlige dokumentation bærer præg af høj faglighed og etiske overvejelser i formuleringerne. Opfølgning til kommende tilsynsbesøg her er ikke yderligere til opfølgning Formål og fremgangsmåde I henhold til Retssikkerhedslovens 16 har kommunalbestyrelsen pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses. Formålet med tilsynet er at påse, at beboerne får den hjælp, de har ret til og krav på ud fra det kommunale serviceniveau, der er fastsat i kvalitetsstandarderne. Samtidig vurderes atmosfæren og den måde, hvorpå hjælpen ydes. 5
Som grundlag for vurderingerne og konklusionerne anvender vi Service- og Retssikkerhedslovens bestemmelser og tilknyttede vejledninger. Herudover anvender vi de gældende kvalitetsstandarder og foreliggende skriftligt materiale samt erfaringer og god praksis på området. Vi har fået en rundvisning og har efter individuel aftale talt med flere familier. Vi har endvidere inddraget repræsentanter blandt det personale, der var på arbejde samt ledelsen. Børnenes og familiernes kropsprog, atmosfæren på stedet og gennemgangen af den skriftlige dokumentation, der beskriver samarbejdet med familierne, indgår endvidere i grundlaget for vores vurderinger. Vi har forud for afgivelsen af denne rapport diskuteret resultaterne af tilsynsbesøget med ledelsen på stedet. Aalborg, den 24. januar 2011 REVAS APS AF 1/2 2004 Aase Møller Marianne Christiansen 6