Eksamensopgavesæt STANDARDSVAR Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende 30. maj 2018

Relaterede dokumenter
Eksamensopgavesæt KLADDE

Sygdomme i galdeblære og ekstrahepatiske galdeveje. Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010

Eksamensopgavesæt OPGAVESÆT. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi. Tandlægestuderende. Mandag den

Appendix. TS-kursus i gastropatologi Lene Riis Patologiafdelingen, Herlev Hospital

Galdevejsobstruktion. Leverens og galdevejenes patologi Specialespecifikt kursus i patologisk anatomi og cytologi 2010

Nervesystemets sygdomme meningitis og hovedpine

Eksamensopgavesæt OPGAVESÆT Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi. Molekylær medicin. Torsdag d. 4. januar 2018

EKSAMENSOPGAVESÆT Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi fredag d. 24/1-2003

wilms tumor Børnecancerfonden informerer

Diagnostik og behandling af væskeansamling i pleura

Eksamensopgavesæt Opgavesæt Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende Torsdag den 1. juni 2017

Bruk av PET/CT i diagnostisk pakkeforløp. Overlæge Karin Hjorthaug Nuklearmedicinsk afd & PET center Århus Universitetshospital

Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Cases A-kursus Cases mærket med *: Hele billedserien tilgængelig i Dropbox

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Eksamensopgavesæt OPGAVESÆT Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende 20. december 2017

Galdeblæren og galdevejenes patologi. Overlæge Jane Preuss Hasselby Patologiafdelingen Rigshospitalet

Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag den

Eksamensopgavesæt Kladde. Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den

Logbog: Hoveduddannelse, medicinsk ekspert

Cervix- og corpuscancer

Eksamensopgavesæt Opgavesæt Skriftlig re-eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende 15. august 2017

CEREBROSPINALVÆSKER: KLINIK OG MORFOLOGI

REEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. 3 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.

Sygdomslære Hånden på hjertet

akut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer

helbred p l a n f o r s a m ta l e o m 17.1

REEKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. Medicin 5. semester. 4 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.

Studieplan Sygdomsdomslære

Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 31. maj semester, odontologi

Introduktion til patologi

Serøse væsker. Serøse væsker. Serøse væsker. Fra. pleura perikardium Peritoneum, inkl. tunica vaginalis testis. Ekssudat.

myelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer

Patientinformation. Akut bugspytkirtelbetændelse

Pas på dig selv, mand!

Eksamensopgavesæt STANDARD SVAR


Introduktion til patologi

BLØDNINGSFORSTYRRELSER

Eksamensopgavesæt KLADDE. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Fredag den 3. juni 2016

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 19/6-2008

Nordsjællands Hospital Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling Diagnostisk Enhed

Standardbesvarelse. Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i. molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den

Tips og tricks i thoraxradiologi. Anna Kalhauge Rigshospitalet

Eksamensopgavesæt OPGAVESÆT Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende 21. maj 2019

Patientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni

Mistanke om alvorlig sygdom ( okkult cancer )

Kodevejledning for corpuscancer og atypisk hyperplasi

Eksamensopgavesæt. Skriftlig re-eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende 17. januar 2019

ORDINÆR EKSAMEN NERVESYSTEMET OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. DATO: 4. Januar timer skriftlig eksamen

Re-eksamensopgavesæt OPGAVESSÆT (PDF fil) Skriftlig re-eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende 18. januar 2018

SEKRETÆREN OG KRÆFTPATIENTEN

Eksamensopgavesæt. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Mandag den 19. december 2016

Re-eksamensopgavesæt OPGAVESÆT Skriftlig Re-eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende 12. august 2019

Sundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne:

Leucocyt-forstyrrelser

DILALA CRF OPFØLGNING 6-12 UGER. Tillæg til CRF

Eksamensopgavesæt KLADDE. Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende. Fredag den 29. maj 2015

RE-EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. Medicin 5. semester. DATO: 15. februar timer skriftlig eksamen

RE-EKSAMEN NERVESYSTETMET OG BEVÆGEAPPARATET I. Tirsdag d.13. februar timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen.

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse i molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag d

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?


Introduktion til patologi

Undersøgelse for åreforkalkning

Eksamensopgavesæt KLADDE. Fredag den 18. december 2015

Hidrosadenitis suppurativa

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Torsdag d. 26/1-2006

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Fredag den 6. januar 2012

Appendix. TS-kursus Louise Klarskov Patologiafdelingen, Herlev Hospital. Tak til Lene Riis

Børne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine

Indlæggelse af dræn og/eller fjernelse af polypper

CT og oversigt over abdomen. Lektion 2. CT af abdomen

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Vejledning om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme

undersøgelsesbatteri Nuklearmedicinernes

Epilepsi Teksten stammer fra Dansk Epilepsiforening. Man kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside:

Vejledning om maksimale ventetider ved behandling af kræft og visse tilstande ved iskæmiske hjertesygdomme

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007

Familiær middelhavsfeber

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft

MALIGN KNOGLETUMOR MALIGN KNOGLETUMOR

Beskrivelse af leverbiopsien

Eksamensopgavesæt STANDARDSVAR Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende 17. december 2018

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock

Jeg har i øvrigt lige en urin med

non-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer

Deltagelse i et videnskabeligt forsøg i Smertecenter Syd

Henoch-Schönlein s Purpura

Forsinket diagnose af kræft, varigt mén.

EKSAMENSOPGAVESÆT (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Fredag d. 26/6-2009

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI MODUL 2 S08S D. 15. januar 2009 kl Side 1 af 5

Juvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt

kimcelletumorer Børnecancerfonden informerer

Velkommen til Lægedage

Eksamensopgavesæt (kladde) Skriftlig eksamen i Patologisk Anatomi Tirsdag den 31. maj 2011 Interim

ORDINÆR EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET II. MedIS 5. semester. 3 timer skriftlig eksamen. Evalueres efter 7-skalen.

CML kronisk myeloid leukæmi. i Børnecancerfonden informerer

Transkript:

Eksamensopgavesæt STANDARDSVAR Skriftlig eksamen Patologisk Anatomi Medicinstuderende 30. maj 2018 Eksamenssættet: Består af et opgavesæt (PDF fil) og et besvarelsessæt (Word fil), som er identiske, med 25 multiple choice opgaver, 4 kortsvarsopgaver og 3 billedopgaver. Du skal indføre dine svar på eksamensspørgsmålene i besvarelsessættet (Word fil). Besvarelsessættet (Word fil): Husk at skrive eksamensnummer øverst i højre hjørne på hver side i besvarelsessættet (Word fil). Dit svar, dvs. dit bud på det mest korrekte svar, på multiple choice opgaverne indføres i besvarelsessættets skema i form af et kryds. I kortsvars- og billedopgaverne er for hvert svar angivet det antal linjer, eller det antal ord, svaret maksimalt må fylde. Oftest er det kun nødvendigt at svare med et ord eller på en linje. Der må ikke ændres i skrifttypen eller størrelsen af denne. Når der i en opgave bedes om et vist antal svar (f.eks. nævn 3 årsager til.), skrives der ét svar og kun ét svar på hver linje. Hvis der alligevel skrives flere svar på linjen tæller kun det første svar med i bedømmelsen. Eksamen: Eksaminator vil være til stede i eksamenslokalet den første halve time af eksamens varighed. Eksaminanden har 4 timer til besvarelse af eksamensopgaverne. Kommentarer til eksamensopgaver og rettelser: På besvarelsessættets sidste side kan der anføres kommentarer til eksamensopgaverne. I alt: 187 point

MULTIPLE CHOICE OPGAVER Kommentarer vedrørende multiple choice besvarelsen er anført på sidste side i besvarelsessættet? Ja: Nej: Svarmulighed Opgave nr. A B C 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 2

MULTIPLE CHOICE OPGAVER 1. Ved metaplasi forstås: (s. 19) A. En irreversibel ændring fra en celletype til en anden indenfor samme kimblad B. En reversibel ændring fra en celletype til en anden indenfor samme kimblad C. En reversibel ændring fra en celletype til en anden, uafhængig af kimbladstilhør 2. Celleskade med hyalin forandring: (s. 22) A. Ses ved abnormt fibrotisk respons på inflammation B. Ses ved Alzheimers sygdom C. Ses typisk i nyrens tubuli i forbindelse med diabetes 3. Teratom opstået: (s. 39 & 389) A. I ovarier har oftest et benignt potentiale B. I testis har oftest et benignt potentiale C. I ovarier skal bestå af væv deriveret fra alle 3 kimblade 4. En ulcereret, medaljonformet tumor på en slimhinde: (s. 42) A. Er sjældent associeret med dysplasi B. Er oftest en præ-malign forandring C. Er næsten altid udtryk for en malign tumor 5. Driver -mutationer: (s. 40) A. Forekommer typisk i gener, som regulerer cellulær differentiering B. Forekommer typisk i gener, som regulerer cellulær proliferation C. Forekommer typisk i gener, som regulerer immunrespons 6. Angiogenese er en forudsætning for: (s. 78-79) A. Etablering af tumorvækst med diameter > 2 mm B. Etablering af metastatisk, malign tumor C. Etablering af invasiv vækst i ellers præmalign tumor 7. I forbindelse med kræftsygdomme forstås ved skin-marker : (s. 86) A. Kutan bleghed med forekomst af samtidige purpura-lignende småblødninger B. Kutane metastaser fra primærtumor, med hudindtrækning C. Kutane forandringer (fx udslæt), evt. associeret med muskulære manifestationer 8. En metakron cancer: (s. 87) A. Opstår hos en patient, som tidligere er opereret for samme cancersygdom B. Diagnosticeres tilfældigt ved ikke-målrettede diagnostiske tiltag C. Ses hos patienter med 2kræftsvulster til stede på samme tidspunkt 3

9. Leukocytose i perifert blod: (s. 98) A. I form af neutrofili ses typisk ved virale infektioner B. I form af lymfocytose ses typisk ved bakterielle infektioner C. Er ikke altid til stede i det tidlige inflammatoriske respons 10. Immunhistokemisk farvning: (s. 113) A. Er særlig velegnet til påvisning af gen-amplifikation i maligne tumorceller B. Fordrer frisk frosset tumorvæv for optimalt resultat C. Er velegnet til histogenetisk klassifikation af tumorer 11. Ved hæmostase forstås: (s. 131) A. Blodoverfyldning (dvs. hyperæmi) af større arterielle kar B. Standsning af blødning fra læderet blodkar C. Stase i det venøse kredsløb 12. Infektiøs endokarditis kompliceres især med: (s. 145-8) A. Hjerneabsces B. Lungeabsces C. Højresidig hjerteinsufficiens 13. Kronisk, sekundær lungestase ses især ved: (s. 192-2) A. Mitral insufficiens B. Indånding af ammoniak C. Pneumoni 14. Karcinoid tumor i appendix: (s. 234-5) A. Er ofte ganske store tumorer, med diameter > 20 30 mm B. Er oftest et tilfældigt fund i appendix fjernet på mistanke om blindtarmsbetændelse C. Udgår fra nerveceller i appendix væg 15. Primær biliær cirrose: (s. 283-4) A. Har typisk en akut debut, med symptomer associeret med leversvigt B. Ses morfologisk med epiteloidcelle granulomer hos ca. 30 % af tilfældene C. Ses oftest hos yngre voksne (< 30 år) 16. Pyelonefritis: (s. 285) A. Kan sent i forløbet udvise overgang i glomerulonefritis B. Har oftest et snigende, asymptomatisk forløb C. Kan opstå ved bakteriæmi og/eller som en ascenderende urinvejsinfektion 17. Malignitetsgradering af prostatacancer foretages efter Gleason systemet, som: (s. 337-8) A. Har stor betydning ved valg af terapitilbud til patienten B. Baseres på antal mitoser pr. 10 HPF, nekroseomfang og tumors vækst mønster C. Er velegnet til at adskille benign prostata hyperplasi fra prostata adenokarcinom 4

18. Germinalcelletumorer i testis omfatter: (s. 400) A. Tumorer, der udvikles fra kimcellerne B. Leydigcelletumorer uden hormonel aktivitet C. Sertolicelletumorer med hormonel aktivitet 19. Lobulært carcinoma in situ: (s. 417) A. Ses hyppigst hos postmenopausale kvinder B. Er sædvanligvis et tilfældigt fund i biopsi foretaget på anden indikation C. Er oftest ensidig 20. Parathyroidea adenom: (s. 444-5) A. Forekommer hyppigst hos mænd B. Udviser ofte intravaskulær invasion C. Kan være associeret med såkaldt brown tumor 21. Hypersplenisme: (s. 484) A. Kan være forbundet med øget risiko for lymfomudvikling B. Kan være forårsaget af metastatisk udsæd af melanom i miltvæv C. Kan være associeret med betydelig neutrocytopeni 22. Ved akut myeloid leukæmi uden konstant optrædende genetisk forandring: (s. 517) A. Findes altid 20 % myeloblastære celler i perifert blod B. Findes altid 20 % myeloblastære celler i enten perifert blod eller knoglemarven C. Findes altid 20 % myeloblastære celler i knoglemarven 23. Forskellige sarkomer rammer oftest forskellige aldersgrupper. Bl.a. er: (s. 555; 584; 594) A. Rhabdomyosarkom hyppigst blandt midaldrende og ældre B. Synovialt sarkom hyppigst blandt teenagere og yngre voksne C. Ewings sarkom hyppigst blandt voksne > 20 leveår 24. Pleomorft adenom i glandula parotis: (s. 720-1) A. Recidiverer ofte efter tidligere forsøg på kirurgisk fjernelse B. Kan recidivere, og er da oftest transformeret til Karcinom C. Forveksles ofte morfologisk med Warthins tumor (= adenolymfom) 25. Obstruktiv hydrocefalus kan være: (s. 682-83 A. Medfødt, og er da uden påviselig årsag B. Erhvervet, og er typisk forårsaget af manglende resorption af cerebrospinalvæsken C. Erhvervet, og typisk forårsaget af tidligere subaraknoidal blødning 5

26. Kortsvarsopgave Lever-/Galdevejspatologi (i alt 30 point). Du er blevet ansat på medicinsk-hepatologisk afdeling på Universitetshospitalet som reservelæge, og har som forvagt netop fået meddelelse om overflytning af en mandlig patient på 50 år fra et regionshospital under diagnosen kronisk hepatitis. Du prøver at tænke tilbage på undervisningen i patologi, for at kunne besvare de spørgsmål, der netop nu løber gennem din bevidsthed. 26.1. Angiv definitionen, uanset ætiologi, på kronisk hepatitis: (side 281; 3 point) Definition på kronisk hepatitis (2 linjer): Inflammation i leveren med varighed på mere end seks måneder, uden tegn på resolution 26.2. Kronisk hepatitis er oftest associeret med forhøjede levertal (= leverenzymer), men hvilken undersøgelse er oftest nødvendig for at bekræfte og klassificere sygdommen? (s. 281, 2 point) Efterlyst undersøgelse (5 ord): Grovnålsbiopsi fra leveren 26.3. Nævn to forskellige ætiologier, som er hyppige årsager til kronisk hepatitis: (side 281, 4 point) Ætiologi 1 (3 ord): Virushepatitis (HBV eller HCV) Ætiologi 2 (3 ord): Autoimmun hepatitis Patienten bliver overflyttet, og ved modtagelse får du et indblik i patientens journal, hvoraf det bl.a. fremgår, at der tidligere er foretaget pato-anatomisk undersøgelse af levervæv med vurdering af sygdomsgraden/aktiviteten og sygdomsstadiet. 26.4. Hvilke pato-anatomiske kvaliteter undersøges ved fastlæggelse af hhv. sygdomsgraden (2 kvaliteter) og sygdomsstadium ved kronisk hepatitis? (side 281-2, 6 point) Sygdomsgrad: 1. kvalitet (5 ord): Sygdomsgrad: 2. kvalitet (5 ord): Inflammatorisk grænsefladeaktivitet / piecemeal-nekrose Lobulær nekroseaktivitet Kvalitet vedr. sygdomsstadium (5 ord): Graden af fibrose i levervævet Ved din grundige objektive undersøgelse af patienten i modtagelsen bemærker du, at patienten frembyder ikterus, og du ser ganske mange kradsningssår på patientens hud. Samtidig ser du i journalen, at patientens serumkoncentration af alkalisk fosfatase er stærkt forhøjet. Du får derfor mistanke om, at patienten lider af kolestase. Motiveret af denne tankegang gentænker du de 2 overordnede patogeneser til kolestase, herunder ætiologi til hver af disse. 6

26.5. Nævn de 2 overordnede patogeneser til udvikling af kolestase, samt for hver af disse de 2 vigtigste, forskellige velkendte ætiologier: (side 282, 6 point) Patogenese 1 til kolestase (1 linje): Intrahepatisk kolestase Ætiologi 1 ved patogenese 1 (1 linje): Hepatocellulær dysfunktion (virus/medikamina/alkohol) Ætiologi 2 ved patogenese 1 (1 linje): Intrahepatisk galdeobstruktion (primær skleroserende kolangitis/primær biliær cirrose) Patogenese 2 til kolestase (1 linje): Extrahepatisk kolestase Ætiologi 1 ved patogenese 2 (1 linje): Galdesten Ætiologi 2 ved patogenese 2 (1 linje): Tumorer (galdeveje/porta hepatis/pancreas) Du udspørger patienten om ganske mange ting, herunder ikke mindst om hans alkoholforbrug. Det viser sig, at han har været afholdsmand siden ungdommen. Men du erfarer samtidig, at han gennem den seneste tid har været meget træt, ligesom han har tabt i vægt, idet han nærmest har haft madlede. Umiddelbart mistænker du derfor, at patienten har en malign lidelse. 26.6. Med viden om patientens øvrige symptomer, herunder ikterus, angiv 2 organer, hvor lokalisationen af en mulig primærtumor først og fremmest bør mistænkes: (side 265; 282; 300; 303, 4 point) Organ 1 (3 ord): Organ 2 (3 ord): Pancreas / caput pancreatis Galdeveje / ductus choledocus / Klatskin tumor Under din samtale med patienten fortæller han også, at har er blevet opereret for galdesten for en del år siden. 26.7. Nævn 5 forskellige komplikationer til galdeblæresten: (side 298, 5 point) Komplikation 1 (2 ord): Komplikation 2 (2 ord): Komplikation 3 (2 ord): Komplikation 4 (2 ord): Komplikation 5 (2 ord): Galdeblærecancer Cholangitis / Akut pancreatitis / Leverabsces Peritonitis / cholascos Akut cholecystitis / Kronisk cholecyctitis / Galdeblære empyem Ductus choledocussten (Icterus kan også accepteres) 7

27. Kortsvarsopgave CNS patologi (i alt 23 point). I Akut Modtagelsen på neurologisk/neurokirurgisk afdeling har man fået henvist en patient under diagnosen CNS-infektion (= infektion i centralnervesystemet). Overlægen benytter lejligheden til at overhøre de medicinstuderende i deres viden på dette område. 27.1 Der omtales traditionelt 4 patogenetisk forskellige indgangsporte til infektion i CNS angiv disse 4, forskellige veje til infektion i CNS: (side 684-85; 4 point) Infektionsvej 1 (1 linje): Infektionsvej 2 (1 linje): Infektionsvej 3 (1 linje): Infektionsvej 4 (1 linje): Hæmatogen / sepsis / septisk emboli Direkte spredning fra bihuler / mellemøre Direkte implantation / kraniefraktur / iatrogent Langs nerver En af de rigtigt farlige CNS-infektioner er meningitis, og overlægen vil derfor gerne indøve nødvendig paratviden hos de medicinstuderende, da netop denne sygdom kan være fatal at overse. Derfor stiller hun nu en række spørgsmål vedr. bakteriel, non-mykobakteriel meningitis. 27.2 (side 684-85; 11 point) Angiv den omtrentlige hyppighed af bakteriel meningitis i Danmark: (2 point) Antal årlige tilfælde i Danmark (4 ord): ca. 200 tilfælde pr. år (150-250 accepteres) Der angives 3 forskellige persongrupper i befolkningen, som særligt hyppigt rammes af meningitis i Danmark. Nævn hver af disse 3 personkategorier: (3 point) Personkategori 1 (2 ord): Børn Personkategori 2 (2 ord): Ældre Personkategori 3 (2 ord): Svækkede personer / immunsupprimerede personer Angiv de 2 hyppigste ætiologier til bakteriel meningitis i Danmark: (4 point) Hyppigste bakterielle ætiologi (2 ord): Næsthyppigste bakterielle ætiologi (2 ord): Neisseria Meningitidis / meningokokker Streptococcus pneumoniae / pneumokokker Angiv den hyppigste infektionsvej, som oftest er forbundet med bakteriel meningitis: (2 point) Hyppigste infektionsvej ved bakteriel meningitis: (2 ord): Hæmatogen Det vigtigste som læge er at kunne genkende sygdommens symptomatologi, og også foretage nogle enkle undersøgelser, som muligt kan understøtte diagnosen meningitis, således at man hurtig kan afklare den diagnostiske situation og agere med iværksættelse af den livsreddende behandling. Derfor er overlægen særlig krævende i henseende til de medicinstuderendes viden på dette punkt. 8

27.3 Beskriv mindst 6 forskellige, mulige symptomer og/eller mulige objektive kliniske fund hos patienter med bakteriel meningitis: (side 684-85; 6 point) Symptom / objektivt fund 1 (4 ord): Symptom / objektivt fund 2 (4 ord): Symptom / objektivt fund 3 (4 ord): Symptom / objektivt fund 4 (4 ord): Symptom / objektivt fund 5 (4 ord): Symptom / objektivt fund 6 (4 ord): Kraftig hovedpine Kvalme / opkastning Høj feber nakke- rygstivhed Bevidsthedssløring / koma Petekkiale hudblødninger Nogle patienter bliver helt raske efter at være behandlet korrekt for akut bakteriel / purulent meningitis. Hos andre heler den purulente inflammation op med komplikationer. 27.4 Nævn en velkendt komplikation, som kan opstår ved fibrøs heling i efterforløbet af bakteriel, akut purulent meningitis: (side 685; 2 point) Komplikation (1 linje): Hydrocephalus 28. Kortsvarsopgave Kardiovaskulær patologi (i alt 24 point) En 63-årig mand har gennem det seneste stykke tid haft tendens til smerter i brystkassen, af og til med udstråling til venstre arm, som opstår i forbindelsen med diverse anstrengelser, ikke mindst om vinteren, men symptomerne er altid svundet i hvile. 28.1 Nævn navnet på patientens mest sandsynlige lidelse, og den basale patogenetiske mekanisme, som udløser mandens symptomer, samt de 2 oftest tilgrundliggende ætiologier hertil: (side 172; 4 point) Sygdommens navn (3 ord): Iskæmisk hjertesygdom (angina pectoris) Patogenese (1 linje): Ubalance mellem blodforsyning og hjertets forbrug af ilt / næringsstoffer Tilgrundliggende ætiologi 1 (1 linje): Kompromitteret blodforsyning / aterosklerose Tilgrundliggende ætiologi 2 (1 linje): Hypertrofisk hjerte / myokardium (hypertension) Manden bliver af sin praktiserende læge henvist til Kardiologisk Afdeling til nærmere udredning. Han møder op i Kardiologisk Ambulatorium til undersøgelse mv. Baseret på den ovennævnte, korte sygehistorie, som også fremgår af henvisningen fra den praktiserende læge, kan reservelægen allerede før modtagelsen af patienten kategorisere hans type af hjertelidelse mere præcist, som én af 2 mulige. 9

28.2 Angiv navnene på de 2 kategorier / sværhedsgrader af patientens sygdom, idet du først angiver den kategori, som patienten (baseret på sygehistorien) befinder sig i: (side 177; 4 point) Kategori 1 (= patientens) (3 ord): Stabil angina pectoris Kategori 2 (3 ord): Ustabil angina pectoris Patienten møder imidlertid aldrig op til sin tid på Kardiologisk Ambulatorium. Det viser sig senere, at han forud var blevet indlagt akut under diagnosen shock. 28.3 Nævn de 5 forskellige former for shock, og for hver af disse én tilhørende ætiologi: (side 178-181; 10 point) Shock type 1 (3 ord): Kardiogent shock Én ætiologi til shock type 1 (4 ord): AMI/Myocarditis/Arrytmi/Hjertetamponade/Lungeemboli Shock type 2 (3 ord): Hypovolæmisk shock Én ætiologi til shock type 2 (4 ord): Blødning / Diaré / Dehydratio / Brandsår Shock type 3 (3 ord): Septisk shock Én ætiologi til shock type 3 (4 ord): Svære infektioner Shock type 4 (3 ord): Anafylaktisk shock Én ætiologi til shock type 4 (4 ord): Type 1 hypersensitivitet reaktion Shock type 5 (3 ord): Neurogent shock Én ætiologi til shock type 5 (4 ord): Hjerneskade / Rygmarvsskade Det viser sig, at patienten har tildraget sig en pneumoni i forløbet op til den akutte indlæggelse. Yderligere forværredes hans sygdom med svære hjertearrytmier, herunder også bradykardi (= langsom puls), og det blev nødvendigt at udstyre ham med pacemaker. Med intensiv behandling af både pneumoni og hjertekomplikationer kommer patienten sig langsomt, og bliver udskrevet efter 4 ugers indlæggelse. Efter at være kommet hjem oplever manden i de følgende måneder flere febrile perioder, men har det i øvrigt ganske godt imellem disse episoder. En dag bemærker hans hustru imidlertid, at hans tale pludselig er blevet sløret og hun finder ham delvist lammet i venstre side af kroppen. 28.4 Hvad er den mest sandsynlige diagnose på mandens tilstand, og hvilken tilgrundliggende sygdom kunne have udløst denne, og hvilken tilgrundliggende ætiologi vil du mistænke (side 145-8; 6 point) Diagnose (1 linje): Apopleksia cerebri / Infarktus cerebri Tilgrundliggende sygdom (1 linje): Tilgrundliggende ætiologi (1 ord): Infektiøs endokarditis (Embolus) Pacemaker 10

29. Kortsvarsopgave - Gynækopatologi (i alt 23 point): En 52-årig kvinde oplever meget kraftige blødninger per vaginam ca. 4 år efter menopausen indtrådte. Der er tidligere foretaget abrasio af uterincaviteten, som viste endometriehyperplasi. Udover endometriehyperplasi, kan hos den postmenoausale kvinde gives andre, uterine årsager til blødning per vaginam. 29.1 Nævn 2 vigtige, forskellige, uterine årsager til postmenopausal blødning per vaginam, udover endometriehyperplasi (side 372-9; 4 point) Uterin årsag 1 (1 linje): Uterin årsag 2 (1 linje): Endometriecarcinom / Leiomyom / leiomyosarkom m.fl. Endometriepolyp / cervixcancer Som reservelæge på Gynækologisk Afdeling oplever man jævnligt kvinder blive indlagt gentagne gange til abrasio som følger af endometriehyperplasi. Derfor er det også vigtigt at have et fagligt overblik over definition, årsager, patogenese, kliniske manifestationer m.fl. for denne tilstand. 29.2 Definér endometriehyperplasi (side 371; 3 point) Patologisk definiton på endometriehyperplasi (2 linjer): Endometriet ses med øget mængde af kirtler og af stroma, med øget kirtel/stroma-ratio 29.3 Angiv den grundlæggende mekanisme, som er årsag til endometriehyperplasi (side 371; 2 point) Årsag til endometriehyperplasi (1 linje): Kontinuerlig påvirkning af østrogen, uden den postovulatoriske stigning i progesteron 29.4 Hvordan adskiller endometriehyperplasi sig fra det tidlige endometriekarcinom i sin makroskopiske, pato-anatomiske præsentation? (side 371-2; 2 point) Forskel i forhold til endometriekarcinom (2 linjer): Endometriehyperplasien involverer hele endometriets udstrækning / hele den uterine slimhinde, hvor endometriekarcinom er begrænset til dele af endometrie slimhinden 29.5 Nævn 4 forskellige, ekstra-uterine årsager til endometriehyperplasi: (side 371 & 391; 4 point) Ekstra-uterine årsag 1 (1 linje): Ekstra-uterine årsag 2 (1 linje): Ekstra-uterine årsag 3 (1 linje): Ekstra-uterine årsag 4 (1 linje): Fedme (aromatase aktivitet øget) Polycystisk ovariesyndrom / Stein-Leventhals syndrom Østrogenproducerende ovariefollikelcyster og tumorer (tekom og granulosacelle tumorer) Eksogen / iatrogen tilførsel af østrogen 11

Kvinden får atter foretaget abrasio uteri, og der produceres herved et meget stort, voluminøst udskrab fra uterinkaviteten. Materialet sendes til mikroskopisk undersøgelse på Patologisk Institut. 29.6 Angiv betegnelse for hver af de 3 morfologiske typer af endometriehyperplasi, og angiv for hver af disse tillige den omtrentlige risiko (i procent) for malign udvikling: (side 370-1; 6 point) Morfologisk endometriehyperplasi (= EH) type 1 (4 ord): Simpel hyperplasi Risiko for malign udvikling af EH type 1 (4 ord): Lav risiko (<5 % accepteres) Morfologisk endometriehyperplasi (= EH) type 2 (4 ord): Kompleks hyperplasi Risiko for malign udvikling af EH type 2 (4 ord): Lav risiko (1-10 % accepteres) Morfologisk endometriehyperplasi (= EH) type 3 (4 ord): Kompleks hyperplasi med atypi Risiko for malign udvikling af EH type 3 (4 ord): Høj risiko (10-50 % accepteres) 29.7 Hvilken type endometriekarcinom udvikles typisk på basis af endometriehyperplasi? (side 371; 2 point) Type af endometriekarcinom (4 ord): Endometrioidt adenokarcinom 12

30. Billedopgave Prostatapatologi (i alt 28 point) 30.1 Hvilke overordnede strukturer repræsenterer pilene 1, 2 og 3? (6 point) Pil 1 (max 4 ord): Pil 2(max 4 ord): Pil 3 (max 4 ord): Stroma Kirtler Fibrøs kapsel 30.2 Hvad repræsenterer pilene 4, 5 og 6? (6 point) Pil 4 (max 4 ord): Pil 5 (max 4 ord): Pil 6 (max 4 ord): Basale / Myoepitheliale celler Sekretoriske kirtelepitelceller Kar En 60-årig mand henvender sig til egen læge med vandladningsbesvær. Hvis man fjernede hans prostata, ville man meget sandsynligt kunne finde forandringer i blærehalskirtlen, som vist i billederne ovenfor. 30.3 Hvilken diagnose er der tale om? (2 point) Diagnose (max 4 ord): Prostatahyperplasi 13

Egen læge spørger ind til patientens symptomer, og patienten opremser mange af de symptomer, som indgår i LUTS (Lower Urinary Tract Symptoms). 30.4 Nævn 8 symptomer som indgår i begrebet LUTS: (8 point; side 311) Symptom 1 (max 4 ord): Symptom 2 (max 4 ord): Symptom 3 (max 4 ord): Symptom 4 (max 4 ord): Symptom 5 (max 4 ord): Symptom 6 (max 4 ord): Symptom 7 (max 4 ord): Symptom 8 (max 4 ord): Hyppig vandladning Pludselig vandladningstrang Smerter ved blærefyldning Natlig vandladning Startvanskeligheder Slap stråle Efterdryp Følelse af manglende blæretømning Ved rektaleksploration føler lægen en forstørret, men velafgrænset, prostata med bevaret central fure og en efterfølgende blodprøve viser et normalt PSA. Læge og patient vælger derfor at se tiden an. Efter nogle måneder henvender patienten sig dog med tydelige symptomer på komplikationer til sin prostatalidelse. 30.5 Nævn 6 eksempler på sådanne komplikationer til prostatahyperplasi: (side 336; 6 point) Komplikation 1 (max 4 ord): Komplikation 2 (max 4 ord): Komplikation 3 (max 4 ord): Komplikation 4 (max 4 ord): Komplikation 5 (max 4 ord): Komplikation 6 (max 4 ord): Blæremuskelhypertrofi Divertikler Cystitis Hydroureter Hydronefrose Kronisk nyresvigt 14

31. Billedopgave Hjerte-/Lungepatologi (i alt 18 point) 31.1 Hvad repræsenterer pilene? (8 point) Pil 1 (max 4 ord): Pil 2 (max 4 ord): Pil 3 (max 4 ord): Pil 4 (max 4 ord): Alveoler Alveolevægge Dilaterede blodkar Hæmosiderofag (hjertefejlscelle) 31.2 Definer begrebet hyperæmi: (side 130; 2 point) Definition (max 1 linje): Øget mængde blod i organer / væv. 31.3 Hyperæmi kan opdeles i to hovedgrupper, hvoraf den ene gruppe igen kan opdeles i to undergrupper. Nævn denne opdeling. Angiv kliniske eksempel på hver af de ovennævnte grupper: (side 130; 7 point). Hovedgruppe 1 (max 4 ord): Aktiv hyperæmi Klinisk eksempel på hovedgruppe 1 (max 8 ord): Øget arbejde af skelet- og hjertemuskulatur / Inflammation (neurogene og hormonelle faktorer) Hoved gruppe 2 (max 4 ord): Passiv hyperæmi 15

Undergruppe 2A (max 4 ord): Klinisk eksempel på undergruppe 2A (max 8 ord): Akut stase Akut myokardie infakt medførende akut lungestase Undergruppe 2B (max 4 ord): Klinisk eksempel på undergruppe 2B (max 8 ord): Kronisk stase Kronisk hjertesvigt med stase i lunge og evt. lever 32. Billedopgave Tarm-/Appendixpatologi (i alt 17 point) En 12-årig pige indlægges med smerter og ømhed i højre fossa iliaca. Patienten får foretaget akut operation og appendix fjernes. 32.1 Hvad repræsenterer de enkelte pile? (6 point) Pil 1 (anatomisk struktur) (max 4 ord): Pil 2 (anatomisk struktur) (max 4 ord): Pil 3 (anatomisk struktur) (max 4 ord): Lumen Fedtvæv i submucosa Serosa 16

Pil 4 (anatomisk struktur) (max 4 ord): Pil 5 (patologisk struktur) (max 4 ord): Pil 6: (patologisk struktur) (max 4 ord): Krypter / Mucosa Pus i lumen / Empyem Serosa med akut inflammation 32.2 Definer begreberne, absces, flegmone og empyem og kom med et klinisk eksempel på hver af disse: (side 97 8; 6 point). Definition af absces (max 2 linjer): Pusansamling i et ikke præformeret hulrum Klinisk eksempel på absces (max 1 linje): Acne vulgaris (og mange andre!) Definition af flegmone (max 2 linjer): Diffust udbredt, suppurativ betændelse uden dannelse af hulrum (som det modsat ses ved absces) Klinisk eksempel på flegmone (max 1 linje): Appendicit Definition af empyem (max 2 linjer): Pusansamling i præformeret hulrum Klinisk eksempel på empyem (max 1 linje): Pus i pleura, peritoneum eller bihuler 32.3 Angiv en alvorlig komplikation til akut appendicit: (side 233; 2 point). Alvorlig komplikation til appendicitis (max 1 linje): Perforation med akut peritonitis 32.4 Angiv en speciel tumortype, som særligt og relativ ofte optræder i appendix. Angiv hvor denne tumor typisk kan sprede sig til og hvilket karakteristisk klinisk billede denne spredning kan give anledning til: (side 234 235; 3 point) Tumortype (max 4 ord): Karcinoid tumor Hvor spreder tumor sig til (max 4 ord): Lever Symptomer associeret med tumors spredning (max 2 linjer): Karcinoidt syndrom 17