Forsæbning af kakaosmør

Relaterede dokumenter
Et fedtstofs iodtal. Problemstilling. Kapitel 2: Uorganisk kemi (iodometri) R 1 CH 2 O C R 2 O R 3. H + Br Br C C Br Br

Kvantitativ forsæbning af vindruekerneolie. Rapport nr

Øvelse 4.2 1/5 KemiForlaget

Olfaktometrisk titrering

ANALYSE AF FEDTINDHOLD I MADOLIE

Øvelse: Chlorofylindholdet i spinat

Kemi A. Højere teknisk eksamen

Øvelse: Analyse af betanin i rødbede

Kemiøvelser (til eleverne)

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION

Kemiøvelse 2 1. Puffere

Teori Hvis en aminosyre bringes til at reagere med natriumhydroxid, dannes et natriumsalt: NH 2

Puffere. Øvelsens pædagogiske rammer. Sammenhæng. Formål. Arbejdsform: Evaluering

Øvelse 2 Mest mættede olier

Opgaver til: 6. Syrer og baser

EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C december 2016 Helsingør. Spørgsmål 1. Grundstoffer og det periodiske system

Eksamensspørgsmål til kecu eksamen sommer Spørgsmål

Jernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri

Spørgsmål 1 Carbonhydrider

Bilag til Kvantitativ bestemmelse af glucose

Kemiøvelse 2 C2.1. Puffere. Øvelsens pædagogiske rammer

Julehygge. Stearinlys

Eksamensspørgsmål 2c ke, juni Fag: Kemi C-niveau. Censor: Andreas Andersen, Skanderborg Gymnasium

TI-B 9 (85) Prøvningsmetode Hærdnet betons chloridindhold

Øvelsesvejledninger til laboratoriekursus i Kemi B. VUC Aarhus, HF-afdelingen

Hæld 25 ml NaOH(aq) op i et bægerglas. Observer væsken. Er den gennemsigtig? Hvilke ioner er der i ionsuppen?

Salte, Syre og Baser

Fedtstoffer. Kemi B - Dansk A. Navne: Ugur Kitir, Devran Kucukyildiz og Mathias Turac. Vejleder: Anja Bochart og Birgitte Madsen. Skole: HTX Roskilde

Grundlæggende egenskaber for vand og fedt

KEMISK IN STITUT ENHAVNS UNIVERS ITET KØB. estere. samt. ved GC

10. juni 2016 Kemi C 325

E 10: Fremstilling af PEC-solceller

VUC Århus Laboratoriekursus for selvstuderende i kemi højniveau

Roskilde Tekniske Gymnasium Klasse 2,5 Kemi Jonas Kalmark, Daniel Blankenstejner & Ticho Nielsen. Organisk kemi for dummies

Eksamensspørgsmål 2z ke (ikke godkendte) Fag: Kemi C Dato: 7. juni 2013 Lærer: Peter R Nielsen (PN) Censor: Tanja Krüger, VUC Aarhus

KEMI HØJT NIVEAU. Tirsdag den 18. maj 2004 kl (De stillede spørgsmål indgår med lige vægt i vurderingen)

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelse 4.1 1/3 KemiForlaget

maj 2017 Kemi C 326

Gæringsprocessen ved fremstillingen af alkohol tager udgangspunkt i glukose molekylet (C

Intro5uktion: I'" Acetylsalicylsyre. Salicylsyre

Fremstilling af bioethanol

Eksamensspørgsmål til 2b kemi C 2017

Eksamensspørgsmål. Spørgsmål : Atomer og bindinger (Hvilken type stof?) Spørgsmål : Ionforbindelser (Saltes opløselighed i vand

KEMI C. Videooversigt

Kemiøvelse 2 C2.1. Puffere. Øvelsens pædagogiske rammer

Undervisningsbeskrivelse

Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse:

Syre-base titreringer

Udvikling af ny medicin

Kædens længde kan ligger mellem 10 og 14 carbonatomer; det mest almindelige er 12.

[H 3 O + ] = 10 ph m [OH ] = 10 poh m K s = 10 pks m K b = 10 pk b. m ph + poh = 14 [H 3 O + ][OH ] = m 2 pk s + pk b = 14 K s K b = m 2

Undervisningsbeskrivelse

Produktion af biodiesel fra rapsolie ved en enzymatisk reaktion

Eksamensspørgsma l kemi C, 2015, kec324 (CHT)

Eksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 3. juni og onsdag d. 4. juni 2014

Eksamensspørgsmål til kecu eksamen tirsdag d. 19. juni og onsdag d. 20. juni

EKSAMENSSPØRGSMÅL Kemi C maj/juni 2017

Oliekemi - intro til organisk kemi. Fødevarekemi - organisk kemi - del af SO (Sundhed) Salte - Ioner, opløselighed, mængdeberegninger og blandinger.

Anvendelse af propolis

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Opgave KemiForlaget

Redegør for opbygningen af uorganiske molekyler. Kom bl.a. ind på:

1. Kovalent binding herunder eksperimentet Undersøgelse af stoffers opløselighed.

Redegør for opbygningen af uorganiske molekyler. Kom bl.a. ind på:

Kemi Kulhydrater og protein

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland

Undervisningsbeskrivelse

Isolering af DNA fra løg

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj-juni, 2013 Institution VUC Skive-Viborg

Undervisningsbeskrivelse

Øvelse 29. Studieportalen.dk Din online lektieguide Sara Hestehave Side Kemi Aflevering 2m KE2 Herning Gymnasium

UNDERVISNINGSMATERIALE - fra klasse (Udskolingen)

Undervisningsbeskrivelse

Densitet (også kendt som massefylde og vægtfylde) hvor

Grundstoffer og det periodiske system

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Eksamensspørgsmål til kecu eksamen mandag d. 24. juni og tirsdag d. 25. juni 2013

Undervisningsbeskrivelse

Mælkesyrebakterier og holdbarhed

Kemi A. Højere teknisk eksamen

Spørgsmål 1 Den kemiske reaktion

Kemi A. Studentereksamen

Øvelse: "Jeg skriver livretsdagbog for min sidemakker"

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO H 2 O C 6 H 12 O O 2

Eksamensspørgsmål Kemi C, 2016, Kec225 (KSD).

Identifikation af aminosyre

Øvelsesvejledninger til laboratorieøvelser Kemi C B

Mundtlige eksamensopgaver

Grundstoffer og det periodiske system

Undervisningsbeskrivelse

Øvelser om affald: Nedbrydning af organisk affald fra deponier

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse for STX 2t Kemi C

Miljøeffekter af energiproduktion

Undervisningsbeskrivelse

Transkript:

Side: 1/10 Forsæbning af kakaosmør Forfattere: Lone Berg Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Kompetenceområder: Introduktion: Formålet med denne øvelse er at bestemme kakaosmørs gennemsnitlige molare masse, det gennemsnitlige antal carbonatomer i fedtsyreradikalerne og kakaosmørs forsæbningstal ved en kvantitativ forsæbning. Aktivitets-overview 1 Eleverne får udleveret nedenstående øvelsesdokument. Dokumentet består af 4 sider, som alle er gengivet her. Download det fulde øvelsesdokument her. 2

Side: 2/10

Side: 3/10

Side: 4/10

Side: 5/10 3 Download øvelsesdokumentet her.

Side: 6/10 Aktivitet med dialogoplæg og billeder Kopiark Kopiark: Øvelsesdokument - Forløb_Kemiøvelser Fedt - Aktivitet_Forsæbning af kakaosmør.pdf

Aktivitet 1: Forsæbning af kakaosmør 1.g 3. g Forfatter: Lone Berg Redaktør: Thomas Brahe Side: 1/4 Opgave Forsæbning af kakaosmør Introduktion Chokolade fremstilles ud fra kakaomasse, der er formalede kakaobønner. Kakaosmør udgør 54% af kakaobønnernes masse og det er fedtstof udvundet fra kakaobønnerne ved ekstraktion. Den resterende del af kakaobønnen bliver til kakaopulver. Kakaosmør har en mild duft og smag af kakao, og det bruges til fremstilling af chokolade. I denne øvelse bestemmes 1) kakaosmørs gennemsnitlige molare masse, 2) det gennemsnitlige antal carbonatomer i triglyceridets alkylkæder og 3) kakaosmørs forsæbningstal ved en kvantitativ forsæbning. Formål Formålet med denne øvelse er at bestemme kakaosmørs gennemsnitlige molare masse, det gennemsnitlige antal carbonatomer i fedtsyreradikalerne og kakaosmørs forsæbningstal ved en kvantitativ forsæbning. Teori Størstedelen af kakaosmør består af triglycerider, og det forudsættes derfor i denne øvelse at kakaosmør udelukkende består af triglycerider, der har følgende opbygning: 1 2 3 R, R og R betegner alkylkæder i fedtsyreenhederne. De kan være ens eller forskellige. Det er forsøgets formål at bestemme kakaosmørs gennemsnitlige molare masse, hvorefter det er muligt at beregne det gennemsnitlige antal C-atomer i alkylkæderne og derved finde et bud på en strukturformel på kakaosmør.

Aktivitet 1: Forsæbning af kakaosmør 1.g 3. g Forfatter: Lone Berg Redaktør: Thomas Brahe Side: 2/4 En fedtsyreenheds alkykæde kan have følgende opbygning: CH3CH2 CH2 CH2 CH2 CH2 CH2 CH2 CH2 CH2 CH2 CH2 CH2 CH2 CH2 Denne alkylkæde findes i fedtsyren palmitinsyre med formlen CH3(CH2)14COOH. Da der ikke indgår dobbeltbindinger i palmitinsyre er det en mættet fedtsyre. Der findes monoumættede fedtsyrer med præcis en dobbeltbinding mellem to carbonatomer og derved to CH-grupper i alkylkæden og der findes polyumættede fedtsyrer, der indeholder to eller flere dobbeltbindinger mellem carbonatomer. Det vil ikke være nogen stor fejl at antage at triglyceridet indeholder alkylkæder af mættede fedtsyrer og at et carbonatom i gennemsnit derved er bundet til to hydrogenatomer og således bidrager med 14 g/mol til den molare masse. I forsøget afvejes en portion af fedtstoffet nøjagtigt (ca. 1,50 g). Der tilsættes 25,0 ml 0,5M KOH i ethanol. Blandingen koges, hvorved fedtstoffet forsæbes: Der anvendes overskud af kaliumhydroxid ved forsæbningen. Overskuddet af kaliumhydroxid bestemmes efterfølgende ved titrering med saltsyre. Der udføres en titrering på 25,0 ml kaliumhydroxidopløsning for at bestemme, hvor meget saltsyre, der anvendes til neutralisering af 25,0 ml kaliumhydroxid, der ikke har indgået i en forsæbning. Af de to titrerresultater kan fedtstoffets forbrug af KOH beregnes og dets molare masse bestemmes. Apparatur Varmekappe til rundbundet kolbe, 250 ml rundbundet kolbe, svalerør, forsøgsstativ, burette i stativ, tragt, 25 ml pipette med sugebold, magnetomrører, magnet, 100 ml bægerglas, pimpsten.

Aktivitet 1: Forsæbning af kakaosmør 1.g 3. g Forfatter: Lone Berg Redaktør: Thomas Brahe Side: 3/4 Kemikalier Kakaosmør, 0,50 M kaliumhydroxid opløst i ethanol (35g KOH opløses i 50 ml vand og der tilsættes absolut ethanol til et samlet volumen på 1 L), 0,500 M HCl, phenolphthalein. Eksperimentelt Omkring 1,5 g kakaosmør afvejes med 0,01 grams nøjagtighed i en 250 ml rundbundet kolbe. Med pipette og sugebold tilsættes 25,0 ml af en opløsning af KOH i ethanol til den rundbundede kolbe. Tilsæt pimpsten, spænd den rundbundede kolbe i et stativ og sæt et svalerør derpå. Kølevandet skal løbe langsomt gennem svalerøret. Kolbens indhold koges i ca. 20 minutter ved opvarmning på varmekappe. Hvis det er vanskeligt at regulere opvarmningen, kan kolben hæves op fra varmekapppen. Det skal koge svagt. Mens forsæbningen sker overføres 25,0 ml af KOH-opløsningen med en pipette til et 100 ml bægerglas og phenolphtalein (5-6 dråber) tilsættes som indikator. En burette fyldes med 0,500 M HCl og KOH-opløsningen titreres indtil et blivende farveomslag. Når forsæbningsblandingen har kogt i ca. 20 minutter, titreres kolbens indhold på tilsvarende måde med 0,500 M HCl. Da kolbens indhold formentlig er gult, viser ækvivalenspunktet sig som et farveskifte fra rød (efter tilsætning af phenolphthalein) til gul. Kolben skal ikke afkøles inden titreringen. Resultater Masse af fedtstof Volumen af 0,500 M HCl (til titrering af KOH) Volumen af 0,500 M HCl (til titrering af forsæbningsproduktet) Gennemsnitlig molarmasse af fedtsyreradikal

Aktivitet 1: Forsæbning af kakaosmør 1.g 3. g Forfatter: Lone Berg Redaktør: Thomas Brahe Side: 4/4 Efterbehandling 1. Beregn forskellen i stofmængden af HCl ved de to titreringer 2. Begrund, at forskellen i stofmængden af HCl svarer til stofmængden af KOH brugt til forsæbningen af kakaosmør. 3. Kakaosmør og KOH reagerer i forholdet 1:3. Bestem stofmængden af triglycerid i det afvejede kakaosmør? 4. Beregn den gennemsnitlige molare masse af kakaosmør. 5. Beregn den molare masse for følgende udsnit af et triglycerid: 6. Bestem den gennemsnitlige molare masse for en fedtsyreenheds alkylgruppe ud fra den beregnede molare masse for kakaosmør og den molare masse af det viste udsnit af et triglycerid. 7. Anvend den eksperimentelt fundne gennemsnitlige molare masse for en enkelt alkylkæde til at beregne det gennemsnitlige antal carbonatomer i fedtsyreenhedernes alkylgrupper i det undersøgte fedtstof. Kommentér resultatet. 8. Resultatet af en kvantitativ forsæbning af et fedtstof opgives traditionelt som et "forsæbningstal". Forsæbningstallet angiver det antal mg KOH, som bruges til forsæbning af 1 g fedtstof. Hvad er forsæbningstallet for det undersøgte fedtstof. Sammenlign resultatet med kakaosmørs forsæbningstal på 193-195 mg KOH/g fedtstof. 9. Find ved søgning på nettet hvilke fedtsyrer kakaosmør indeholder og tegn en mulig strukturformel for kakaosmør. Hvilken molarmasse har kakaosmør? Hvordan stemmer dette med molarmassen bestemt i dette forsøg?