12. SEPTEMBER 2016 ARBEJDSULYKKER 2015 MINDRE STIGNING I ULYKKESFREKVENS OG FALD I ULYKKESFRAVÆR For alle medarbejdere inden for DA-området var der 13,2 arbejds ulykker pr. 1 million præsterede arbejdstimer i 2015. Året før lå ulykkesfrekvensen på 12,9. For arbejdere var ulykkesfrekvensen 22,3 i 2015 mod 22,0 i 2014, jf. tabel 2 på side 3. Set over en længere periode har ulykkesfrekvensen dog været faldende både for alle medarbejdere og arbejdere, jf. figur 1. Ulykkesfraværet lå på 1,4 fraværstimer pr. 1.000 præsterede timer for alle medarbejdere i 2015 inden for DA-området. I 2014 var ulykkesfraværet 1,5 for alle medarbejdere. For arbejdere alene var ulykkesfraværet 2,3 i 2015 mod 2,et før, jf. tabel 3 på side 4. I lighed med ulykkesfrekvensen har ulykkesfraværet vist en faldende tendens, når der ses over en længere periode, jf. figur 2. Det gennemsnitlige antal tabte arbejdsdage i 2015 var 12,6 dage pr. ulykke for alle medarbejdere. Fraværsperioderne er dermed gennemsnitlig 1,5 dag kortere i forhold til 2014, hvor den gennemsnitlige varighed var 14,1 dage pr. ulykke, jf. tabel 4. For arbejdere var det gennemsnitlige antal tabte arbejdsdage pr. ulykke på 12,6 i 2015 mod 13,9 i 2014, jf. tabel 6. TABEL 1 NØGLETAL Antal Deltagende virksomheder 346 345 Præsterede timer (mio.) 138 146 heraf arbejdere (mio.) 77 83 Helårsbeskæftigede 82.246 87.020 heraf arbejdere 46.101 49.466 Ulykker 1.789 1.939 heraf arbejdere 1.701 1.850 Tabte arbejdsdage 27.850 26.976 heraf arbejdere 26.102 25.843 Ulykker de sidste arbejdere 10.762 10.241 heraf arbejdere 10.043 9.605 50 FIGUR 1 ULYKKESFREKVENS Ulykker pr. 1 million præsterede timer 5 FIGUR 2 ULYKKESFRAVÆR Fraværstimer pr. 1.000 præsterede timer 40 30 Arbejdere 4 3 Arbejdere 20 10 Alle 2 1 Alle 0 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 0 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 År År
SIDE 2 BRANCHER Ulykkesfrekvensen er steget inden for to hovedbrancher fra 2014 til 2015, jf. figur 3. Inden for bygge- og anlægsvirksomhed er ulykkesfrekvensen for alle medarbejdere steget fra 18,0 i 2014 til 18,8 i 2015. For arbejdere steg ulykkesfrekvensen fra 26,1 til 27,3, jf. tabel 2. For serviceprægede erhverv steg ulykkesfrekvensen fra 11,6 i 2014 til 14,1 i 2015 for alle medarbejdere, mens gruppen af arbejdere steg fra 20,4 til 21,0. Derimod viser tallene for fremstillingsvirksomhed et fald i ulykkesfrekvensen for alle medarbejdere fra 11,8 i 2014 til 10,7 i 2015. I denne hovedbranche er ulykkesfrekvensen ligeledes faldet for arbejdere (fra 20,8 til 20,3). Den faldende ulykkesfrekvens inden for fremstillingsvirksomhed har altså ikke opvejet stigningen inden for bygge- og anlægsvirksomhed og serviceprægede erhverv, jf. stigningen i den samlede ulykkesfrekvens inden for DA-området. De seneste års udvikling i ulykkesfrekvensen inden for de enkelte delbrancher fremgår af tabel 2. Af diskretions- og præcisionshensyn er opgørelsen på delbranche niveau kun vist for brancher med minimum fem deltagende virksomheder i 2014 eller i 2015. Ulykkesfravær Ulykkesfraværet er til gengæld faldet inden for to hovedbrancher, jf. figur 4. Inden for fremstillingsvirksomhed faldt ulykkesfraværet fra 1,3 fraværstimer pr. 1.000 præsterede timer i 2014 til 1,0 i 2015. For arbejdere i denne hovedbranche lå ulykkesfraværet på hhv. 2,2 og 2,0. Ligeledes faldt ulykkesfraværet inden for byggeog anlægsvirksomhed fra 2,2 i 2014 til 1,9 i 2015 for alle medarbejdere. For arbejdere alene var tallene hhv. 3,1 og 2,7, jf. tabel 3. I forhold til sidste års opgørelse er ulykkesfraværet steget inden for serviceprægede erhverv. For alle medarbejdere ligger ulykkesfraværet på hhv. 1,5 og 1,7 i 2014 og 2015, mens de tilsvarende tal for arbejdere ligger på 2,6 og 2,6, dvs. niveauet er uændret. Effekten er, at det samlede ulykkesfravær på DA-området trækkes ned, jf. faldet fra 1,5 til 1,4 for alle medarbejdere. Dermed har den faldende udvikling i ulykkesfravær inden for fremstillingsvirksomhed og bygge- og anlægsvirksomhed opvejet stigningen i de serviceprægede erhverv, hvilket resulterer i et fald i det samlede ulykkesfravær inden for DA-området. Udviklingen i ulykkesfraværet inden for de enkelte delbrancher har varieret en del fra år til år både for alle medarbejdere og arbejdere, jf. tabel 3. Forskydninger mellem brancher Variationen mellem år inden for de enkelte delbrancher afspejler også den til- og afgang, som finder sted blandt de deltagende virksomheder/arbejdssteder fra år til år. Arbejdsulykker er en frivillig statistik, og der sker forskydninger i branchernes repræsentation mellem årene, da kredsen af deltagende virksomheder ændrer sig. I Arbejdsulykker 2015 er det især inden for delbrancherne bygningsinstallation, øvrig engroshandel og transportvirksomhed, at en ændret kreds af deltagende virksomheder påvirker de resultater, som ses i tabel 2 og tabel 3. Andelen af de samlede præsterede arbejdstimer for de virksomheder, som har deltaget i statistikken i de seneste 3 år, fordelt efter delbranche, fremgår af tabel 11 på side 9. Til sammenlig- FIGUR 3 ULYKKESFREKVENS HOVEDBRANCHER Ulykker pr. 1 million præsterede timer Bygge- og Fremstillingsvirksomhed anlægsvirksomhed 60 50 40 30 20 10 Serviceprægede erhverv 0 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 Anm.: Linjer: Arbejdere Symbol: Alle År FIGUR 4 ULYKKESFRAVÆR HOVEDBRANCHER Fraværstimer pr. 1.000 præsterede timer Bygge- og Fremstillingsvirksomhed anlægsvirksomhed 6 5 4 3 2 1 Serviceprægede erhverv 0 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 Anm.: Linjer: Arbejdere Symbol: Alle År
SIDE 3 ning vises fordelingen af præsterede arbejdstimer i DA s StrukturStatistik for året 2015. Det fremgår af tabellen, at fordelingen på brancher i statistikken for arbejdsulykker i 2015 afviger fra fordelingen på brancher i DA s StrukturStatistik. Samtidig fremgår det, at den relative andel af præsterede arbejdstimer ændrer sig over årene for de virksomheder, som har deltaget i statistikken. Forskydningerne mellem delbrancherne gør det relevant at se på beregningen af ulykkesfrekvensen for identiske virksomheder, dvs. virksomheder, som har deltaget i statistikken i både 2014 og 2015. For alle medarbejdere ligger ulykkesfrekvensen på DA-området på 13,7 i 2015 for de identiske virksomheder - altså højere end for alle deltagere i året. I lighed med alle deltagere er ulykkesfrekvensen steget fra 2014 til 2015 for identiske virksomheder, dvs. fra 13,5 til 13,7. Fordelt på de tre hovedbrancher er ulykkesfrekvensen i 2015 for identiske virksomheder hhv. 11,9 for fremstillingsvirksomhed, 18,6 for bygge- og anlægsvirksomhed og 13,7 for serviceprægede erhverv. Niveauet for de identiske virksomheder er altså højere inden for fremstillingsvirksomhed sammenlignet med ulykkesfrekvensen opgjort i tabel 2. Til gengæld ligger bygge- og anlægsvirksomhed og serviceprægede erhverv lavere. TABEL 2 ULYKKESFREKVENS ULYKKER PR. 1 MILLION PRÆSTEREDE TIMER Arbejdere Alle BRANCHER Antal fuldtidspersoner i statistikken 2015 Sidste Antal fuldtidspersoner i statistikken 2015 Sidste Fremstillingsvirksomhed 24.421 20,9 20,8 20,3 48.521 11,5 11,8 10,7 Nærings- og nydelsesmiddelindustri* 2.069 28,3 28,0 30,2 3.931 18,0 19,4 17,0 Træ- og papirindustri 2.898 17,8 16,1 17,3 3.982 13,8 12,5 13,0 Kemisk industri 915 12,1 9,6 8,5 1.927 5,3 4,7 4,3 Plast- og gummiindustri 1.272 28,4 24,6 33,7 1.945 18,6 16,0 22,0 Sten-, ler- og glasindustri 2.065 16,3 10,0 13,3 3.239 11,3 7,4 9,0 Jern- og metalindustri 3.232 32,7 32,8 26,2 4.953 22,5 20,8 17,8 Elektronikfremstilling 2.554 10,0 11,9 6,5 6.563 4,8 5,0 2,7 Maskinfremstilling 6.174 18,4 17,2 17,6 14.154 9,7 8,7 8,2 Transportmiddelindustri 607 39,8 32,9 43,2 814 28,3 21,9 32,2 Fremstilling af møbler, legetøj m.v. 1.306 16,5 18,2 21,9 2.577 7,6 7,5 11,3 Bygge- og anlægsvirksomhed 13.387 30,8 26,1 27,3 19.849 21,1 18,0 18,8 Bygge- og anlægsvirksomhed eks. bygningsinst. 9.619 32,0 29,0 26,7 14.661 20,7 18,8 17,8 Bygningsinstallation 3.768 28,3 18,8 28,6 5.188 22 15,5 21,6 Serviceprægede erhverv 11.503 23,1 20,4 21,0 18.396 15,1 11,6 14,1 Engroshandel med fødevarer m.v. 809 15,9 18,3 12,5 2.118 6,4 5,7 5,3 Engroshandel med it m.v. 409 28,0 27,7 23,3 1.448 9,8 9,2 8,2 Øvrig engroshandel 178 33,2 7,8 30,2 625 8,1 2,0 8,6 Transportvirksomhed** 2.318 23,8 24,3 16,7 2.813 19,1 17,3 14,6 Forretningsservice*** 1.695 14,1 10,8 11,9 3.223 10,2 6,0 7,6 Andre serviceprægede erhverv 5.679 27,2 22,7 26,7 7.560 21,1 16,2 20,5 I alt 49.466 23,6 22,0 22,3 87.020 14,1 12,9 13,2 Anm. Der er alene vist ulykkesfrekvens for brancher, hvor der indgår minimum fem virksomheder i 2014 og/eller i 2015. Derfor summer antal fuldtidspersoner ikke til totalen. * Ekskl. slagterier ** Ekskl. persontransport og telekommunikation. *** Overvejende udlejning og leasing af materiel, ingeniør virksomhed m.v. og operationel service. I beregningerne af ulykkesfrekvens og ulykkesfravær for 2015 er der ikke medtaget en større virksomhed med lav frekvens og lavt fravær. Virksomheden har ikke deltaget i 2014.
SIDE 4 TABEL 3 ULYKKESFRAVÆR FRAVÆRSTIMER PR. 1.000 PRÆSTEREDE TIMER Arbejdere Alle BRANCHER Antal fuldtidspersoner i statistikken 2015 Sidste Antal fuldtidspersoner i statistikken 2015 Sidste Fremstillingsvirksomhed 24.421 2,0 2,2 2,0 48.521 1,1 1,3 1,0 Nærings- og nydelsesmiddelindustri* 2.069 2,6 2,8 2,5 3.931 1,6 1,9 1,4 Træ- og papirindustri 2.898 2,1 2,8 2,0 3.982 1,6 2,3 1,4 Kemisk industri 915 1,7 2,4 1,5 1.927 0,8 1,4 0,7 Plast- og gummiindustri 1.272 2,1 2,7 2,1 1.945 1,4 1,7 1,3 Sten-, ler- og glasindustri 2.065 1,4 0,6 1,7 3.239 1,1 0,4 1,1 Jern- og metalindustri 3.232 3,2 3,4 2,5 4.953 2,2 2,1 1,7 Elektronikfremstilling 2.554 0,8 0,5 0,9 6.563 0,4 0,2 0,4 Maskinfremstilling 6.174 1,6 1,4 1,9 14.154 0,9 0,8 0,9 Transportmiddelindustri 607 3,5 2,0 5,0 814 2,5 1,3 3,7 Fremstilling af møbler, legetøj m.v. 1.306 1,6 1,7 2,3 2.577 0,8 0,8 1,2 Bygge- og anlægsvirksomhed 13.387 3,6 3,1 2,7 19.849 2,5 2,2 1,9 Bygge- og anlægsvirksomhed eks. bygningsinst. 9.619 4,2 3,8 3,2 14.661 2,7 2,5 2,2 Bygningsinstallation 3.768 2,3 1,3 1,5 5.188 1,8 1,1 1,1 Serviceprægede erhverv 11.503 3,0 2,6 2,6 18.396 1,9 1,5 1,7 Engroshandel med fødevarer m.v. 809 1,4 0,6 0,9 2.118 0,5 0,2 0,4 Engroshandel med it m.v. 409 1,9 1,1 2,0 1.448 0,7 0,4 0,7 Øvrig engroshandel 178 2,4 0,2 3,6 625 0,9 0,2 1,0 Transportvirksomhed** 2.318 2,2 3,3 1,6 2.813 1,7 2,3 1,4 Forretningsservice*** 1.695 1,3 1,2 1,1 3.223 1,1 0,7 0,9 Andre serviceprægede erhverv 5.679 4,1 3,3 3,6 7.560 3,2 2,3 2,8 I alt 49.466 2,6 2,5 2,3 87.020 1,5 1,5 1,4 Anm. Der er alene vist ulykkesfravær for brancher, hvor der indgår minimum fem virksomheder i 2014 eller i 2015. Derfor summer antal fuldtidspersoner ikke til totalen. * Ekskl. slagterier ** Ekskl. persontransport og telekommunikation. *** Overvejende udlejning og leasing af materiel, ingeniør virksomhed m.v. og operationel service. I beregningerne af ulykkesfrekvens og ulykkesfravær for 2015 er der ikke medtaget en større virksomhed med lav frekvens og lavt fravær. Virksomheden har ikke deltaget i 2014. ARBEJDSFUNKTIONER Omkring otte ud af 10 af arbejdsulykkerne i 2015 var inden for håndværkspræget arbejde, operatør- og monteringsarbejde og transportarbejde og andet manuelt arbejde. Det samme var tilfældet i 2014. Håndværkspræget arbejde står for den største andel af arbejdsulykkerne i 2015 med ca. 30 pct., mens andet manuelt arbejde og operatør- og monteringsarbejde samt transportarbejde tegner sig for knap 27 pct. hver, jf. tabel 4. godt 17 pct. af arbejdsulykkerne var inden for de øvrige mere funktionærtunge hovedarbejdsfunktioner, hvilket er lidt højere sammenlignet med 2014. Det skyldes overvejende en stigning i andelen af arbejdsulykker inden for service- og salgsarbejde. Opgørelsen over detaljerede arbejdsfunktioner viser, at andet rednings- og overvågningsarbejde og elektrikerarbejde samt opsætning og nedtagning af stilladser og medhjælp ved andet bygningsarbejde er de arbejdsfunktioner, der stod for den største andel af antal ulykkestilfælde i 2015 med hhv. 5,9, 5,9, 3,8 og 3,8 pct. af alle. De fire arbejdsfunktioner lå lavere i 2014 med en samlet andel på 17,6 pct. mod 19,4 i 2015, jf. tabel 5.
SIDE 5 TABEL 4 HOVEDARBEJDSFUNKTIONER ALLE MEDARBEJDERE Procentvis fordeling af antal ulykkestilfælde Antal tabte arbejdsdage pr. ulykkestilfælde Ledelsesarbejde 0,4 0,5 4,5 31,5 Højt kvalifikationsniveau 1,1 1,1 17,2 6,9 Mellemhøjt kvalifikationsniveau 4,4 4,3 26,7 10,6 Alm. kontor- og kundeservicearbejde 1,0 1,2 23,9 9,3 Service- og salgsarbejde 9,0 9,7 18,1 19,4 Arbejde inden for landbrug mv. 0,4 0,4 11,3 6,6 Håndværkspræget arbejde 26,2 29,6 11,6 10,5 Operatør-,monterings- og transportarb. 32,9 26,5 12,5 11,6 Andet manuelt arbejde 24,8 26,6 14,9 13,8 I alt 100,0 100,0 14,1 12,6 Opsætning og nedtagning af stilladser har krævet det største antal tabte arbejdsdage pr. ulykkestilfælde i 2015 med 21,4 i gennemsnit efterfulgt af andet rednings- og overvågningsarbejde og andet bygningsarbejde i øvrigt med hhv. 20,4 og 20,3. I 2014 lå redningsarbejde (ambulancebehandler), opsætning og nedtagning af stilladser og industrielt slagteriarbejde og behandling af råvarer, fjerkræ højest ved sammenligning af tabte arbejdsdage pr. ulykkestilfælde med hhv. 26,5, 23,5 og 23,1 dage. I 2015 lå redningsarbejde (ambulancebehandler) og industrielt slagteriarbejde og behandling af råvarer, fjerkræ væsentligt lavere med hhv. 13,8 og 6,8 tabte arbejdsdage pr. ulykkestilfælde. TABEL 5 DETALJEREDE ARBEJDSFUNKTIONER ALLE MEDARBEJDERE Procentvis fordeling af antal ulykkestilfælde Antal tabte arbejdsdage pr. ulykkestilfælde Redningsarb., ambulancebehandl. 2,6 2,7 26,5 13,8 And. redn.- og overvågn.arb. 6,1 5,9 16,5 20,4 Tømrer- og snedk.arb., byggeri 3,1 2,9 15,6 7,6 Andet bygningsarb. i øvrigt 2,2 1,2 14,3 20,3 VVS-arb. 1,4 2,9 6,6 7,8 Svejsearb. og skærebrænding 2,6 2,1 9,4 8,7 Smedearb. 2,1 2,1 17,2 13,7 Operatørarb. mv. metalforarb.maskiner 2,2 2,0 9,2 16,8 Mek.arb., landbrugs- og industrimaskiner 1,3 2,5 6,6 7,5 Elektrikerarb. 3,6 5,9 8,0 6,9 Operatørarb. forarb. metal 6,9 3,2 12,7 10,1 Operatørarb. frem. plastprodukt. 2,2 3,1 12,6 7,3 Indus. slagteriarb. mv., fjerkræ 3,1 2,3 23,1 6,8 Arb. færdigv.prod. i næringsmidl. m.v. 2,9 2,5 12,0 9,3 Operatørarb. træforarb. 2,9 2,6 10,6 12,5 Jord-, kloak- og and. anlægsarb. 2,9 3,7 18,4 14,2 Beton- jernbeton og montagearb. 1,2 3,2 11,5 12,2 Opsætning og nedtagning stilladser 4,2 3,8 23,5 21,4 Medhj. and. bygningsarb. 3,7 3,8 13,5 9,9 And. manuelt prod.arb. 2,5 1,6 15,1 7,7 Lager- og pakhusarb. 3,4 2,5 8,5 13,8 I alt 100,0 100,0 14,1 12,6 Anm. Der er alene vist arbejdsfunktioner, som står for minimum 2 pct. af alle ulykkestilfælde i 2014 og/eller i 2015. Derfor summer procentvis fordeling ikke til totalen. ULYKKESTILFÆLDE Statistikken indeholder desuden oplysninger om årsagen til skaden, hvilken del af legemet som er skaderamt og skadens art. Overbelastning og gruppen fald i samme niveau var de hyppigst forekommende årsager til skader i 2015 med hhv. 24,3 og 14,9 pct. af alle ulykkestilfælde opgjort på alle medarbejdere, jf. tabel 6. Det samme var tilfældet i 2014. Gennem de sidste fem år er overbelastning generelt den mest forekommende årsag til skader. I 2015 førte årsagen Overbelastning til det højeste antal tabte arbejdsdage pr. ulykkestilfælde med 14,3. Årsagen Kontakt med høj eller lav temperatur havde i 2014 det højeste antal tabte arbejdsdage pr. ulykkestilfælde med 18,6 for alle medarbejdere. Antal tabte arbejdsdage pr. ulykkestilfælde varierer mellem de enkelte typer alt efter hvilket år, der betragtes, jf. tabel 6. Skader relateret til arm/hånd var de hyppigst forekommende med 36,7 pct. af ulykkestilfældene for alle medarbejdere i 2015, jf. figur 5. Skader på benene stod for over en fjerdedel (26,0 pct.). Detaljeret opgørelse af skadet del af legemet forefindes i tabel 7. Tilsvarende var forstuvning og lignende den hyppigste skadeart med 41,8 pct. opgjort på alle, mens f.eks. sårskader lå på 18,7 pct. jf. figur 6 og tabel 8. I lighed med årsag til skaden svinger antal tabte arbejdsdage pr. ulykkestilfælde fra år til år inden for de forskellige typer, både hvad angår skadet del af legemet og skadeart. Længden af fraværet Langt de fleste af ulykkestilfældene fører til fravær af kortere varighed, dvs. en til tre dage, mens omkring en ud af otte arbejdsulykker har en fraværslængde på mere end 25 dage. Arbejdsulyk-
SIDE 6 TABEL 6 HVORDAN SKADEN SKETE Procentvis fordeling af antal ulykkestilfælde Antal tabte arbejdsdage pr. ulykkestilfælde Arbejdere Alle Arbejdere Alle Ramt eller stødt imod genstand og/eller person 15,6 15,3 14,1 15,4 15,1 14,0 11,0 10,0 14,1 11,6 10,4 14,2 Klemt af eller mast i maskindele o.lign 11,1 11,6 13,0 10,7 11,3 12,6 13,3 15,5 12,0 13,3 15,2 11,9 Fald i samme niveau 15,3 16,9 14,5 15,9 17,9 14,9 14,6 15,2 14,0 14,5 15,1 13,9 Fald til lavere niveau 11,3 9,0 12,2 11,5 8,8 12,3 15,4 16,3 14,1 15,2 16,3 13,9 Kontakt med skarp, spids eller ru genstand 7,0 8,6 9,7 6,9 8,6 9,6 8,6 10,0 6,5 8,3 9,7 6,5 Overbelastning 22,9 26,7 24,4 22,7 26,6 24,3 14,6 14,8 14,2 14,6 15,4 14,3 Kontakt med høj eller lav temperatur 1,0 1,2 0,9 1,0 1,2 0,9 10,8 19,3 6,2 10,5 18,6 5,9 Kontakt med el-spænding 0,6 0,5 0,4 0,6 0,6 0,4 8,7 22,1 1,3 8,3 17,9 1,3 Kontakt med farlige stoffer 1,0 0,9 1,1 1,0 1,0 1,1 5,0 6,6 7,2 4,9 6,3 7,0 Andet 14,1 9,1 9,7 14,4 8,9 9,9 11,8 13,9 11,1 12,3 15,1 10,7 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 13,0 13,9 12,6 13,1 14,1 12,6 TABEL 7 SKADET DEL AF LEGEMET Procentvis fordeling af antal ulykkestilfælde Antal tabte arbejdsdage pr. ulykkestilfælde Arbejdere Alle Arbejdere Alle Hoved, undtagen øjne 6,4 6,4 6,6 6,8 6,5 7,0 8,3 9,8 10,0 8,3 10,8 9,7 Øjne 4,9 3,8 4,8 4,8 3,7 4,7 3,8 5,9 3,9 4,1 5,7 4,0 Hals 1,2 1,4 1,3 1,3 1,5 1,3 21,8 11,3 26,2 22,2 11,2 26,2 Ryg, rygrad 17,0 17,9 15,6 16,9 17,4 15,7 14,5 13,4 11,8 14,6 13,7 11,4 Brystkasse, brystorganer 1,9 1,9 1,6 2,0 2,0 1,8 12,8 9,7 14,6 13,3 11,4 12,5 Bug, bugorganer 0,3 0,2 0,5 0,3 0,3 0,5 11,7 35,5 6,1 11,8 29,8 6,1 Skulder, overarm, albueled 11,2 11,4 12,0 11,1 11,3 11,6 16,9 22,1 15,2 16,7 21,5 15,3 Underarm, håndled 2,5 2,5 2,4 2,5 2,6 2,4 19,2 20,1 20,9 18,9 19,4 20,4 Hånd, håndrod 5,9 6,5 6,4 5,7 6,7 6,2 11,0 12,6 8,4 10,8 12,0 8,4 Fingre 17,8 15,8 16,7 17,2 15,7 16,5 10,3 11,8 10,2 10,2 11,6 10,2 Hofteled, lår, knæskal 0,8 0,8 1,0 0,8 0,8 1,0 14,5 21,8 7,4 15,4 30,0 7,4 Knæled, underben, knyster 10,8 11,6 11,5 10,9 11,5 11,5 15,5 12,5 18,0 15,3 12,4 17,8 Fod, ankel 12,6 14,1 12,5 12,6 14,0 12,5 12,6 11,4 13,1 12,8 12,1 13,2 Tæer 0,9 0,7 1,0 0,9 0,7 1,0 12,1 11,2 14,5 11,6 11,2 13,9 Omfattende dele af legemet 3,4 2,5 3,7 3,7 3,0 3,8 16,6 26,3 17,8 17,6 27,9 16,8 Anden skade 2,4 2,5 2,4 2,6 2,6 2,6 16,2 20,8 7,4 17,2 20,5 11,3 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 13,0 13,9 12,6 13,1 14,1 12,6
SIDE 7 FIGUR 5 SKADET DEL AF LEGEMET Relativ fordeling af antal ulykkestilfælde, pct. Arbejdere Alle FIGUR 6 SKADENS ART Relativ fordeling af antal ulykkestilfælde, pct. Arbejdere Alle Hoved 12,7 Andet 6,1 Arm/hånd 37,5 Hoved 13,0 Andet 6,3 Arm/hånd 36,7 Andet 23,3 Forstuvning o.lign 42,1 Andet 23,6 Forstuvning o.lign 41,8 Krop 17,7 Krop 18,0 Sårskade 18,8 Sårskade 18,7 Ben 26,0 Ben 26,0 Bløddelsskade 5,2 Knoglebrud 10,6 Bløddelsskade 5,2 Knoglebrud 10,7 TABEL 8 SKADENS ART Procentvis fordeling af antal ulykkestilfælde Antal tabte arbejdsdage pr. ulykkestilfælde Arbejdere Alle Arbejdere Alle Bløddelsskade 7,6 5,1 5,2 7,4 5,1 5,2 4,7 4,6 3,9 4,7 4,5 3,8 Hjernerystelse, indre kvæstelser 2,2 2,3 2,1 2,5 2,5 2,2 15,4 17,9 28,2 15,2 21,8 25,8 Sårskade 18,3 18,3 18,8 17,9 18,3 18,7 7,4 8,8 6,9 7,3 8,7 7,0 Mistet legemesdel 0,6 0,5 0,4 0,6 0,4 0,4 35,2 40,8 54,0 34,7 40,8 54,0 Åbent knoglebrud 0,9 1,3 0,8 0,9 1,2 0,8 39,3 33,1 33,3 38,9 33,1 33,3 Lukket knoglebrud 9,0 8,4 9,8 9,3 8,3 9,9 28,1 26,3 23,6 27,6 25,8 23,5 Forskydning af led 2,9 2,5 2,7 2,9 2,6 2,6 23,5 23,2 27,6 23,4 25,3 27,2 Forstuvning o.lign. 41,8 46,0 42,1 41,3 45,6 41,8 12,8 12,8 12,3 12,9 13,1 12,1 Forgiftning 0,7 0,5 0,9 0,7 0,4 0,9 5,4 2,9 7,3 4,9 2,9 6,9 Varme og kuldeskade 1,8 1,9 1,6 1,8 1,8 1,6 10,1 13,0 9,0 9,9 12,8 8,7 Ætsning 0,3 0,6 0,2 0,3 0,6 0,2 8,7 9,3 25,3 8,2 8,5 25,3 Strålepåvirkning 0,0 0,0 7,0 7,0 Kvæstelse ikke konstateret 1,2 1,2 1,2 1,3 1,2 1,2 12,2 14,7 12,3 12,7 13,6 11,9 Andet 12,8 11,5 14,3 13,2 11,9 14,6 11,5 15,7 10,1 12,1 16,0 10,5 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 13,0 13,9 12,6 13,1 14,1 12,6 ker med længere fravær til følge står for den største andel af det samlede fravær. Fravær på mere end 25 dage står således for ca. 60 pct. af det samlede antal tabte arbejdsdage i 2015, jf. tabel 9. Alder Aldersfordelingen af ulykkestilfældene viser, at der skete flest arbejdsulykker for grupperne 40-44 år og 45-49 år i 2015 det gælder både for alle medarbejdere og arbejdere. Det højeste antal tabte arbejdsdage pr. ulykkestilfælde lå i aldersgruppen fra 6 og opefter, jf. tabel 10.
SIDE 8 TABEL 9 FRAVÆRETS LÆNGDE Procentvis fordeling af antal ulykkestilfælde Antal tabte arbejdsdage pr. ulykkestilfælde Arbejdere Alle Arbejdere Alle 1 dag 17,1 17,0 17,2 17,3 17,1 17,5 1,3 1,2 1,4 1,3 1,2 1,4 2 dage 14,3 14,1 15,6 14,3 14,0 15,7 2,2 2,0 2,5 2,2 2,0 2,5 3 dage 10,9 10,1 9,6 10,9 9,9 9,8 2,5 2,2 2,3 2,5 2,1 2,3 4 dage 7,5 7,9 7,4 7,4 7,9 7,3 2,3 2,3 2,3 2,2 2,2 2,3 5 dage 6,6 6,7 7,1 6,6 6,7 7,1 2,5 2,4 2,8 2,5 2,4 2,8 6 dage 4,0 4,3 3,8 4,0 4,2 3,7 1,8 1,9 1,8 1,8 1,8 1,7 7 dage 3,9 3,1 4,1 3,8 3,2 4,1 2,1 1,6 2,3 2,0 1,6 2,3 8 dage 2,7 2,8 2,1 2,6 2,7 2,0 1,6 1,6 1,3 1,6 1,6 1,2 9 dage 2,5 2,2 2,4 2,5 2,2 2,3 1,7 1,4 1,7 1,7 1,4 1,7 10 dage 3,0 2,9 3,8 3,1 3,1 3,8 2,3 2,1 3,0 2,3 2,2 3,0 11-15 dage 7,3 6,5 7,3 7,3 6,4 7,4 7,4 6,0 7,5 7,3 5,9 7,6 16-20 dage 4,3 5,5 4,4 4,2 5,5 4,2 6,0 7,2 6,3 5,9 7,0 6,1 21-25 dage 3,1 2,9 3,0 3,2 2,9 3,0 5,4 4,8 5,4 5,5 4,7 5,4 26-65 dage 9,1 9,8 8,6 9,1 9,8 8,6 28,1 29,3 26,8 27,9 28,6 27,0 66 dage eller flere 3,8 4,2 3,7 3,9 4,4 3,6 32,7 33,9 32,6 33,3 35,4 32,5 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 TABEL 10 ALDER Procentvis fordeling af antal ulykkestilfælde Antal tabte arbejdsdage pr. ulykkestilfælde Arbejdere Alle Arbejdere Alle 2015 2015 2015 2015 0 19 1,3 0,8 1,2 0,8 6,7 5,6 6,8 5,6 20 24 6,5 6,1 6,3 5,9 8,2 8,8 8,2 8,9 25 29 8,8 9,7 8,6 9,6 12,7 15,7 12,6 15,6 30 34 9,9 11,5 9,9 11,3 12,6 11,9 12,4 11,8 35 39 12,1 10,9 12,2 10,8 12,2 9,9 12,1 9,7 40 44 14,3 14,3 14,5 14,3 12,3 11,8 12,8 12,1 45 49 15,6 14,3 15,6 14,3 12,6 12,5 12,9 12,3 50 54 13,4 13,3 13,5 13,7 14,6 15,6 14,6 15,0 55 59 11,0 11,6 11,1 11,5 14,5 11,6 14,7 12,0 60 64 5,7 6,0 5,7 6,1 16,9 14,8 16,5 14,4 65 eller mere 1,3 1,6 1,4 1,6 22,0 19,0 23,0 18,2 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 13,0 12,6 13,1 12,6
SIDE 9 TABEL 11 PROCENTVIS FORDELING AF PRÆSTEREDE TIMER Arbejdere Alle medarbejdere BRANCHER Ulykkesstatistik Strukturstatistik Ulykkesstatistik Strukturstatistik 2013 2015 2013 2015 Råstofudvinding m.v. 0,7 0,3 0,3 0,4 0,7 0,3 0,3 0,3 Nærings- og nydelsesmiddelindustri 5,7 7,9 5,2 8,7 4,4 6,4 5,2 6,3 Tekstil- og beklædningsindustri 0,0 0,0 0,0 0,4 0,1 0,1 0,1 0,4 Træ- og papirindustri 5,9 5,8 5,9 1,8 4,2 4,4 4,6 1,4 Grafisk industri 0,2 0,2 0,3 0,6 0,1 0,1 0,5 1,5 Kemisk, gummi- og plastindustri 4,9 4,7 5,5 2,9 7,0 4,8 7,0 3,6 Sten-, ler- og glasindustri 4,1 5,0 4,2 2,5 3,7 4,3 3,7 1,7 Jern- og metalindustri 9,0 8,0 6,5 7,4 7,1 7,5 5,7 4,9 Maskin- og elektronikfremstilling 21,2 18,8 17,6 6,9 25,5 23,2 23,8 7,9 Transportmiddelindustri 0,5 1,0 1,2 0,8 0,4 0,9 0,9 0,6 Anden fremstillingsvirksomhed 5,1 4,7 3,0 3,2 9,0 7,2 4,3 3,8 Bygge- og anlægsvirksomhed eks. bygningsinst. 13,6 16,7 19,4 13,1 11,9 14,7 16,8 8,9 Bygningsinstallation 8,3 6,7 7,6 7,2 6,0 4,9 6,0 4,9 Bilhandel og -værksteder m.v. 0,1 0,2 0,2 2,8 0,1 0,1 0,2 2,8 Engroshandel 2,1 2,6 2,8 5,2 3,9 6,1 4,8 9,0 Detailhandel 0,0 0,0 0,0 4,9 0,0 0,0 0,0 10,1 Hotel- og restaurationsvirksomhed 0,6 0,5 0,6 3,2 0,4 0,4 0,5 2,4 Transportvirksomhed 1,2 1,5 4,7 14,6 0,9 1,3 3,2 12,1 Forretningsservice 5,3 2,4 3,4 10,5 6,3 3,0 3,7 13,6 Andre serviceprægede erhverv 11,6 12,9 11,5 2,9 8,3 10,3 8,7 3,7 I alt 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0
SIDE 10 BOKS 2 METODE OG BEGREBER Statistikken omfatter både arbejdere og funktionærer. Funktionærer indgår dog først i statistikken fra 2010. Der er kun medtaget ulykkestilfælde, som har medført fravær fra arbejdspladsen på mindst én dag ud over tilskadekomstdagen. Ulykkesfrekvensen Ulykkesfrekvensen beregnes som antallet af tilskadekomster pr. 1 million præsterede arbejdstimer. Fraværet Fraværet beregnes som antallet af tabte fraværstimer pr. 1.000 præsterede arbejdstimer. I de tabte timer indgår fravær som følge af ulykker i 2015 samt tabte timer i 2015 på grund af ulykker indtruffet i 2014. Tabte arbejdsdage i 2015 som følge af ulykker indtruffet i 2014 indgår dog alene i den totale opgørelse, samt i opgørelserne pr. branche, da disse oplysninger kun indsamles på virksomhedsniveau. For hvert ulykkestilfælde indberettes antal tabte arbejdsdage, hvorefter de tabte dage omregnes til tabte arbejdstimer. Omregningen af de tabte dage er foretaget på grundlag af oplysninger fra hver enkelt deltagende virksomhed om det ugentlige antal arbejdsdage samt en antaget ugentlig arbejdstid på 37 timer. Antal fuldtidspersoner i statistikken Antallet af fuldtidspersoner i statistikken er beregnet ud fra de indberettede præsterede arbejdstimer. En fuldtidsbeskæftiget uden fravær antages at arbejde 1.680,1 timer pr. år. Antallet af fuldtidspersoner præsenteres som indikator for præcisionen af de beregnede frekvenser og fravær. Offentliggørelse Der offentliggøres kun ulykkesfrekvenser og fravær for brancher med mindst fem deltagende virksomheder. I tabellen Detaljerede arbejdsfunktioner er der alene vist arbejdsfunktioner, som står for minimum to pct. af alle ulykkestilfælde. DA STATISTIK Statistikken Arbejdsulykker udkommer elektronisk en gang årligt og er gratis for medlemmer benyt adgangen til statistikkens abonnementservice i medlemsområdet på din arbejdsgiverorganisations hjemmeside. Redaktion: Lars Knudsen (ansv.) og Henrik Lynge Hansen Produktion: Henriette A. R. Petersen Abonnement for ikke-medlemmer: 196 kr. ekskl. moms. Henvendelse herom til DA Statistik, e-mail: salg@da.dk.