Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer Omhandler tilrettelæggelse af arbejdsgange håndhygiejne anvendelse af arbejdsdragt anvendelse af personlige værnemidler rengøring og desinfektion håndtering af rene og urene tekstiler håndtering af affald Håndtering af fødevarer Mikroorganismer så som bakterier og virus kan sprede smitsomme sygdomme blandt personale og blandt borgere på plejecentrerne og i hjemmeplejen. DE smitter på en af nedenstående måder: - Kontaktsmitte - Luftbåren smitte - Blodbåren smitte - Fødemiddelbåren smitte De generelle infektionshygiejniske retningslinjer skal først og fremmest afbryde smittevejene Generelle infektionshygiejniske Forholdsregler - gælder altid! Ved MRSA, Norovirus og Clostridium se supplerende retningslinjer
Medarbejdere Personlig hygiejne Formålet med en god personlig hygiejne er: at forebygge infektioners opståen at skabe tryghed og tillid hos borgerne og pårørende til den hygiejniske standard En omhyggelig personlig hygiejne er grundlaget for at begrænse tilstedeværelsen og vækst af bakterier på egen person samt for at begrænse spredning af bakterier til omgivelserne. Dette omfatter bl.a. at huden holdes ren og hel at håret holdes rent, og langt hår samles at skæg holdes kortklippet og rent at ringe og armbåndsure ikke bæres når man har direkte brugerrelaterede opgaver at Piercinger sidestilles med ringe og smykker Arbejdsdragt Brug altid arbejdsdragt og kun mens du er på arbejde. Alle medarbejdere med direkte brugerrelaterede opgaver skal bruge arbejdstøj (beklædningsordningen). Der tages ren T-shirt på hver dag. Ærmer på arbejdstøjet skal være kortærmet over albueniveau. Hvor det er muligt skal alle medarbejdere, der arbejder i Pleje & Omsorg, klæde om på arbejdspladsen. Desuden anbefales det, at der benyttes fodtøj, som kun bruges på arbejdspladsen. Der skal bruges fodtøj, der sidder fast på foden og ikke har glatte såler eller høje hæle. Overtræksstøvlen med skridsikker belægning på fodsålen benyttes i vådrum. Eller træsko med skridsikker sål. Hovedbeklædning må kun dække håret. Hånddesinfektion Hånddesinfektion er både mere effektivt, skånsomt og hurtigere at benytte end håndvask. Håndsprit Anvendes -Før rene opgaver -Efter urene opgaver -Efter brug af handsker -Når boligen/ stuen forlades Alle skal have små flasker med hånddesinfektion i lommen både inde i plejeboliger og udekørende. OBS -Flaskerne må ikke genfyldes!
Når man skruer låget af starter man en uren proces, med grobund for bakterier. %20dansk/Smitteberedskab/Infektionshygiejne/Poster/Okt%202013%20Poster%20A4%20Haandvask%20nr%2017%20%20OfftoiletPsykiatri.ashx Håndvask Ved synlig forurening. Se instruks for dette Link: http://www.ssi.dk/~/media/indhold/dk%20-%20dansk/smitteberedska b/infektionshygiejne/poster/okt%202013%20poster%20a4%20haandvask%20nr%2017%20%20offtoiletpsykiatri.ashx Handsker Ved risiko for kontakt med biologisk materiale. Det vil sige alle kropsvæsker fra sår, dræn, næse, mund, mave-tarmsystem, genitalier. OBS håndhygiejne efter du har taget handskerne af. Når der arbejdes med handsker skal opmærksomheden rettes mod at handskerne skal være hudvenlige og kvalitetsmæssigt i stand til at beskytte mod forurening og smitsomt materiale at hænderne er tørre og rene inden påsætning af handsker at handsker aftages efter endt procedure og der fortages håndhygiejne ( se nedenfor) at handsker skal skiftes ved lækage Nitrilhandsker er det foretrukne valg 779_2016_92572_H åndhygiejne_og_brug Plastforklæde/ engangsovertrækskittel Plastforklæde eller overtrækskittel (en gangs) anvendes for at forhindre tilsmudsning af arbejdsdragt og dermed risiko for kontaktsmitte. Plastforklæde eller engangskittel kasseres straks efter brug. Ved aftagning af kitlen/forklædet skal man være opmærksom på ikke at berøre den forurenede yderside. Der udføres håndhygiejne umiddelbart efter aftagning. ( se nedenfor) Link :http://www.ssi.dk/~/media/indhold/dk%20- http://www.ssi.dk/~/media/indhold/dk%20- %20dansk/Smitteberedskab/Infektionshygiejne/NIR/NIR%20Generelle.ashx Eksempler på situationer, hvor plastforklæde skal benytte: -Nedre toilette
-Personlig hygiejne hvor risikoen for stænk og sprøjt er stor eller hvor du f.eks står og læner dig over en seng eller har en i bad. -Sårbehandling (ikke nødvendigvis ved alle sår, men der hvor der er tale om udbredte/stor/væskende sår eller hvor arbejdet kompliceres af dårlige pladsforhold). Mundbind/beskyttelsesbriller Anvendes ved risiko for sprøjt til ansigtet Det er ikke hensigtsmæssigt at beskytte næse og mund med en maske ved risiko for sprøjt til ansigtets slimhinder uden også at beskytte øjnene. Der skal anvendes masker, som opfylder kravspecifikationer angivet i DS- EN 14683. Efter brug, eller når lejligheden forlades, kasseres masken. Masken må ikke hænge parat omkring halsen, fordi hænderne forurenes ved berøring af masken. Udfør håndhygiejne umiddelbart efter at maske, briller eller visir er aftaget. ( se nedenfor) Aftagning af værnemidler Se rækkefølge
Snavsetøj håndteres så lidt som muligt. Lægges ikke på gulvet.! Tøj og linned Hvis sengelinned, madrasbetræk, dyne, pude eller andet tøj forurenes med blod, opkast, urin eller afføring, skiftes straks. Det skylles og lægges i plastpose eller direkte i vaskemaskine. Hvis der vaskes i fælles vaskeri, lægges det i en lukket plastpose, så væsken ikke trænger gennem snavsetøjsposen, undervejs til eksternt vaskeri og kan tømmes direkte ind i vaskemaskinen. Risiko vasketøj forurenet med eksempelvis MRSA og Clostridium se gældende instruks Tøm lommer osv. -af hensyn til vaskeripersonalets sikkerhed under den videre håndtering af vasketøjet er det afgørende at det er frit for skarpe og spidse genstande. Transport af vasketøj Vask af tøj Fra boligen til centralt opsamlingssted (bryggers/ vaskerum) benyttes en sækkevogn af hygiejniske og ergonomiske årsager. Tøj anbefales vasket separat i borgerens egen vaskemaskine. Privat kropsnært tøj (undertøj), linned og forurenede tekstiler vaskes så vidt muligt ved 80 C, Tøj som ikke tåler vask ved 80 C, vaskes ved anbefalet vasketemperatur. OBS! Hvis der benyttes fælles vask af beboernes tøj, Bør det foregå på 80graders celsius, og kun i industrimaskiner, der er godkendt, og som kontrolleres med fast interval af producenten -Èn gang om ugen køres en tom kogevask 80 graders celsius - Dagligt rengøres låge og gummimembran med vand, sæbe og tørres af, og efterfølgende desinficeres låge og membran med 70 % alkohol for at hindre biofilmdannelse Tøj som ikke tåler vask ved 80 C, vaskes ved anbefalet vasketemperatur og separat for her borger
Vandrette flader rengøres med almindelig rengøringsmiddel efter behov. Overflader som vægge og gulve indgår sjældent i overførsel af infektionssygdomme. Derfor ingen behov for desinfektion efter rengøring. Rengøring efter anvisningerne i kvalitetsstandarderne. Se evt vejledning. https://intranet.skivekommune.dk/document/15779/indhold---dinafdeling/file/openversion/15117?versionid=15116 Rengøring I særlige situationer kan der være behov for hovedrengøring, før den bevilgede hjælp iværksættes. Under den almindelige oprydning efter personlig hygiejne efterses toilet og håndvask. Ved rengøring er der behov for at beskytte hænderne mod vand, rengøringsmidler og slid. Engangshandsker (vi anbefaler nitrilhandsker) beskytter tilstrækkeligt mod vand og tynde brugsopløsninger i kortere perioder. Handskerne skiftes efter ca. 30 minutter. Hvis man har hænderne i vand i længere perioder eller arbejder med stærkere brugsopløsninger eller koncentrerede rengøringsmidler, anbefales det, at benytte engangshandsker af nitril, der er testet mod gennemtrængelighed af kemikalier. Mikrofiberklude suger fedt og slider på huden. Derfor skal der også altid anvendes handsker ved rengøring med mikrofiberklude Hjælpemidler - Herunder medicindosetter Medicindosetter: Disse afvaskes minimum én gang om måneden. Hjælpemidler rengøres som udgangspunkt i forbindelse med den daglige rengøring men efterses i forbindelse med den almindelige oprydning (bækkenstol, kørestol, rollator, liftsegl mm.) OBS rollator. Stokke osv med håndtag i forbindelse med eksempelvis toiletbesøg! Inden hjælpemidlet skal afleveres / afhentes af hjælpemiddelscentralen
skal det rengøres. Synligt snavs afvaskes og hjælpemidlet desinficeres. PC arbejdsplads og telefoner rengøres af brugeren Ved PC arbejdspladser, der bruges af flere medarbejdere, skal tastaturet rengøres dagligt. Tablets, Dect- /vagttelefoner rengøres efter brug. Der kan købes desinficerende vådservietter til dette formål. Køkkenarbejde Det enkelte center skal selv være opmærksomt på Fødevareregionens krav hertil. Alle medarbejdere er pligtige til at sætte sig ind i de gældende regler lokalt. Såfremt beboere eller frivillige i øvrigt deltager i køkkenarbejdet gælder de samme regler for dem. Hygiejnekursus Social og Sundhedshjælpere uddannet før 2004 skal have et Hygiejnekursus hvis de arbejder i køkkenet. Social og Sundhedsassistenter og Sygeplejersker har uddannelse i hygiejniske principper gennem deres grunduddannelse. Køkken praktikanter skal senest efter 2 måneder erhverve sig et Hygiejnekursus Pleje/køkken For at mindske risikoen for smitte skal man være opmærksom på, at overholde en god håndhygiejne samt køkkenhygiejne. Der skal bruges engangsforklæde ved arbejde i køkkenet. Arbejdet bør planlægges, så der mindst muligt udføres både pleje og køkkenarbejde. Vedr. rengøring af og i køkkenet, henvises til Risikoanalysen Generelt Gulv er altid at betragte som urent område- det betyder som udgangspunkt at vasketøj ikke lægges på gulvet at ting der har været på gulvet er at betragte som urene. Omvendt betyder det også at der ikke anvendes særligt fodtøj.
Affald Affald bortskaffes som dagrenovation, medmindre det falder ind under kategorien klinisk risikoaffald http://www.ssi.dk/~/media/indhold/dk%20- %20dansk/Smitteberedskab/Infektionshygiejne/NIR/NIR%20Generelle.ashx Infektionshygiejnisk retningslinje for vask af borgeres tøj på plejehjem og institutioner - region midtjylland.pdf, Udarbejdet 2015 Revideret September 2016 Revideret Juli 2017 Winni Weber, Lone Gjørtz, KarenMarie Lidegaard Inga Julie Mikkelsen, Edith Rogild, Susanne Nørgård, Else-Marie Hansen