M A T E R I A L E T I L D A G T I L B U D

Relaterede dokumenter
L Æ R E R V E J L E D N I N G

Læringsmateriale til: Familieportrætter i Børnehaven

M E S T T I L D E M I N D S T E

Øjnene der ser.

Kursusmappe. HippHopp. Uge 25. Emne: Verden omkring mig HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 25 Emne: Verden omkring mig side 1

10 måder. at knække kunsten på. 10 metoder til at arbejde med kunst i undervisningen Folkeskolen klasse

Øjne der ser - Byg din skraldeskulptur

DISCIPLINBESKRIVELSER PROGRAM

SaBInE L emire. ting, DU KaN LAVe MEd DIt barn

Kursusmappe. HippHopp. Uge 29. Emne: Nørd HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 29 Emne: Nørd side 1. Uge29_nørd.indd 1 06/07/10 12.

KUNST PÅ TAPETET BØRNENES EFTERÅRSUDSTILLING 2012

Forestillinger Værk i kontekst

TransiT En LÆrErGUiDE TiL En UDsTiLLinG om menneskets forhold TiL naturen

En lærerguide. 5xSOLO. 2. marts-31. marts 2013

Undervisningsmateriale

Kunstneren Marianne Grønnow er aktuel med udstillingen Wonderworld på VejleMuseerne - Kunstmuseet frem til 18. januar.

Vi har hørt, at alt det der er sort igen kan blive hvidt. Det er kun Jesus som kan gøre det. I biblen læser vi, at alt igen kan blive hvidt som sne.

Billedet fortæller historier

MED BILLEDHUGGERENS ØJNE

Kreative processer kan udvikle og styrke sproget. Birgitte Scheel Persson

Undervisningsmateriale

Bangla-blomster. Eleverne skal kende til, at lande kan have nationalblomster og skal kunne producere blomster i flere forskellige materialer.

SÆSON B I L L E D S K O L E N G R I B S K O V

GO TUR PÅ KUNSTMUSEUM INSPIRATION TIL BØRNEHAVER HORSENS KUNSTMUSEUM

Opsamlingsark fra pædagogworkshop på ARKEN,

I Guds hånd -2. I Guds hånd er jeg elsket

DRAPERING OG NATUR. Forløbsbeskrivelse DANSK GULDALDER PÅ RIBE KUNSTMUSEUM

Udfordringen og vejledning hertil

BUSAKTIVITETER efterår 2015

PETER LUNDBERG OLIEMALERIER

UDERVISNINGSPLAN FOR BILLEDKUNST 2015

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen

Post 1. Kig godt på billedet. Ved næste post skal I svare på nogle spørgsmål om billedet.

KREA gruppen fra den 6/ til den 24/3-2015

Eleven kan lave sit eget værk med kamelen som motiv. Eleven kender kamelens kendetegn og farver og nuancer.

Farvelærer i 1. klasse udarbejdet af Elin Engholm 1

INSPIRATIONSMATERIALE

Mail art et billedkunstprojekt i skoleåret 15-16

Udgivet af KFUM-Spejderne i Danmark, december 2008 Rysensteensgade 3, 1, 1564 København V Tlf: Design og illustration: malenehald.

Undervisningsbeskrivelse

Pædagogisk inspiration

Opsamlingsark fra pædagogworkshop på ARKEN,

Aktiviteter. Her bringer vi en række generelle aktiviteter til inspiration i arbejdet med salmerne.

DEN MODIGE MØRKESJOV. Formål

HippHopp. Uge 13: Min krop. Vejledning til HippHopp guider HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Min krop side 1

Læringsmål. Forarbejdet

Rune Elgaard Mortensen

Årsplan for billedkunst i 3. klasse 2013/14

og eleven har viden om installationskunst. I dette undervisningsforløb får eleverne kendskab til begrebet

NATUR OG IAGTTAGELSE. Forløbsbeskrivelse DANSK GULDALDER PÅ RIBE KUNSTMUSEUM

Mus eum. spas. Lærervejledning

SKOLETJENESTEN PÅ TRAPHOLT

Kursusmappe. HippHopp. Uge 16. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 16 Emne: Eventyr side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Billeder. psykiatri. på fremtidens. Verdens Mentale Sundhedsdag Rønnebæksholm

Efterår September, Oktober, November

BILLEDSKOLEN HORSENS FORÅR/SOMMER 2016

Naturen, byen og kunsten

Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten

Horsens Kunstmuseum. Museologi og kuratering Undervisningsmateriale til stx og hf

AKTIVITETER klasse

Årsplan i billedkunst for 1. og 2. Klasse 2017/2018

Aktivitetsmateriale. til familiespejder

Undervisningsmateriale Grundskolen: Mellemtrin. SOLO Rita Kernn-Larsen 7. feb maj 2019

aktiviteter til Pernille Krogh Tina Simonsen

Der kan være aktiviteter, hvor der er tilmelding (kan være bindende) og andre aktiviteter, hvor man bare kan deltage, når man har lyst.

Afrapportering pædagogisk læreplan :

Billedkunst. Årsplan for biledkunst i Delta. Louise Frimann Allindelille Friskole. Billedkunst Årsplan, Delta

BILLED VÆRKSTEDET. maleri. tegning. akvarel. keramik

Billedanalyse og portrættering

Forslag til 3.klasses undervisningsforløb i faget billedkunst efter besøg på Johannes Larsen Museet

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner

BILLED VÆRKSTEDET. maleri. tegning. akvarel. keramik

Kunstlinjen - forår 2009

Vandværker Del. Vandværker. Randers Kunstmuseum 21. august oktober Undervisningsmateriale til klasse

Ti æstetiske veje. til heksenes univers

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve

5. Bertel Thorvaldsen. Årsplan (Billedkunst MVM)

Årsplan Billedkunst 2. b

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM

KLUDDER-MOR. FORMÅL: At bruge kroppen på forskellige måder og koordinere kropsdele. VARIATIONER: LEG: Man kan ændre på legen, ved at 1-2

LØRDAG D. 2. DECEMBER 2017 Indbyder Den Lille Skole til Fernisering Kl. 11:00 14:00 Musical Kl. 10:00 11:30 og 13:30 Klubkor kl.

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 8. Emne: Familie og arbejde HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 8 Emne: Familie og arbejde side 1

- for trivsel og velvære i virksomheden...

TA MED TIL 1800-TALLET

BØRNS GRAFISKE UDTRYK og TEGNESPROGLIGHED

Hvad er det du siger -1

Kunst på Hvalsø Skole

Årsplan for billedkunst i 4. klasse

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

HENVISNINGER: 1 MOS 1,1-2,3, PATRIARKER OG PROFETER, S Huskevers: Alt Gud skabte var godt. FRIT EFTER 1 MOS 1,31.

Program. Albertslund Billedskole 18/19

Måned Emne Materialer Fælles mål

Susan Hiller. 14. november marts 2015

Spirer: Mørkemestre. Formål. Forudsætninger for grønspirer. Forudsætninger for lederne. Om trinene. Trin 1. Trin 2. Udfordring.

Rickshaw-julepynt. Eleverne skal kende til Bangladeshs rickshawkunst og lade sig inspirere af den til at lave egne produkter.

UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING Målgruppe: Mellemtrin

Transkript:

M A T E R I A L E T I L D A G T I L B U D I forbindelse med besøgene på Esbjerg Kunstmuseum under projekt SMART SKOLESTART 3.0 Mangfoldighed som grundtema: Gennem hele forløbet både i børnehaven, førskolen og skolen er mangfoldighed grundtemaet. Vi bruger kunsten til at se en mangfoldighed af udtryk og til at få indtryk og oplevelser, der giver mulighed for at arbejde med mangfoldigheden i os selv og hinanden. Inden det første besøg på kunstmuseet må I meget gerne snakke om ordet mangfoldighed, og hvad det kan betyde for jer. Børnene skal også farvelægge deres egen version af Richard Mortensen Barselsfest hos fuglene. Den farvelagte tegning må I gerne tage med på museet. (Tegningen er på næstsidste side i dette materiale og er klar til kopiering.) Det første besøg har som formål, at børnene lærer museet at kende, og at de oplever en mangfoldighed af kunstneriske udtryk. Det vigtigste er, at børnene får en god oplevelse med at være på museet. Derfor er det ikke sikkert, vi når alt det, vi har planlagt. Og måske opstår der også ændringer i forhold til beskrivelsen. Vi begynder med at tale om, hvad børnene forstår ved ordet mangfoldighed. Børnene har på forhånd tegnet deres egen version af Richard Mortensens Barselsfest hos fuglene og skal finde kunstværket i museets udstilling. Ved maleriet skal vi have en snak om værket og om børnenes tegninger. De har alle haft det samme udgangspunkt, men ikke to tegninger er ens. Ved værket laver alle en automattegning, mens vi lytter til musik. Denne tegning tager I med hjem, og I kan evt. farvelægge den. Herefter går vi igennem udstillingsrummene og har dialoger om værkerne alt efter børnenes nysgerrighed. Vi øver os i at se på og snakke om billeder. Vi ender ved Tobias Rehbergers lysinstallation Infections. Vi skal snakke om værket og se de skygger, det danner. Alle prøver selv at lave skygger med lygter. Børnene vil forhåbentlig opleve, at der ikke findes ét rigtigt svar, og at der er mange måder at skabe kunst på og ikke mindst mange måder at forholde sig til et kunstværk på. Der er mangfoldige muligheder for fortolkninger og associationer.! Esbjerg Kunstmuseum, Diana Boholm og Birgitte Ørom, 2018

FORSLAG TIL ØVELSER HJEMME I INSTITUTIONEN I FORLÆNGELSE AF FØRSTE BESØG: LOMMETEGNINGER (hemmelige tegninger) DET SKAL I BRUGE: Små stykker kraftigt papir, gerne i forskellige størrelser. Stumper af bløde farvekridt, grafitstifter eller stumper af bløde blyanter. Vælg evt. om der skal bruges farver. (Farver og blyanter må ikke være lange, så er de svære at have i lommen eller under blusen). Lommetegninger tegnes på små stykker papir i lommen, under blusen eller nede i en pose. Det vil sige, at man ikke kan se, hvad man tegner, og derved bliver alle så at sige stillet lige. Børn, som ofte tegner, bliver frataget kontrollen over tegningen. Børn, som ikke normalt tegner meget, føler sig fri for (ofte egne) krav om, at det, de tegner, skal ligne noget bestemt. Ved at fjerne synssansen i øvelsen, opstår der nogle finurlige små tegninger tegninger, der teknisk set mimer Mortensens fremgangsmåde i det maleri, vi så på kunstmuseet. De små billeder kan sættes op sammen, så man rigtigt kan se, hvor forskellige lommetegningerne er blevet. I kan evt. også udvælge en lille tegning, som I prøver at forstørre op på et nyt stykke papir. OBS! Der skal kigges rigtig nøje på den lille tegning for at kunne gengive den korrekt i større skala! HVAD KAN JEG HUSKE-TEGNINGER DET SKAL I BRUGE: Sort papir, gerne kardus. Bløde fedtfarver. Evt. farvet papir som baggrund. Alle så Tobias Rehbergers installation med de farvede bånd og lyset på kunstmuseet, men hvordan huskes værket? Børnene har set det samme, men oplever, husker og gengiver individuelt. Tegn jeres egne versioner af Rehbergers lamper på sort papir med bløde fedtfarver eller bløde farveblyanter. Overrasker det jer, hvor forskellige tegningerne ser ud? I kan evt. lave flere versioner: En, hvor børnene først tegner alene ud fra hukommelsen, og en anden, der bliver til, når I har kigget på fotografiet af værket eller jeres egne billeder fra turen. Lim evt. tegningerne op på et stykke farvet papir.

LEG MED SKYGGER DET SKAL I BRUGE: Evt. lommelygter, kridt, hvad der findes af grene, sten og ligende. Evt. farvede lamper. Ved lysinstallationen kiggede vi på, hvordan skygger ser ud, og hvordan de kan ændre sig, alt efter hvor lyskilden kommer fra. Prøv at gå på skyggejagt hjemme i institutionen. Hvor er skyggerne? Og hvordan forandres de? Hvis det er en solskinsdag, kan børnene tegne hinandens skygger med kridt hjemme i institutionen. Hvis I tager på tur til skoven eller stranden, kan I tegne hinandens skygger med grene eller sten. Hvis I har adgang til lamper med farvet lys, kan I også prøve at lege med skyggernes farver! Kaster man blåt og lidt hvidt lys på f.eks. en hånd i et mørkt rum, får skyggen kontrastfarven orange! Prøv jer frem! HÆNGENDE SKULPTURER DET SKAL I BRUGE: Figurtråd eller andet metaltråd, evt metalbøjler. Bånd, snor, papir, kartonstrimler, plastikstrimler osv. Evt limpistoler. Lommelygter. Med figurtråd (blød aluminiumstråd) eller metalbøjler, som vrides ud af form, bånd og snor, kan I lave hængende skulpturer med inspiration fra Tobias Rehbergers lysinstallation. Skulpturerne kan både hænge ude og inde som en slags tegninger i luften. Når skulpturerne er færdige, kan I naturligvis også lege med de skygger, de kaster.

Inden det andet besøg på kunstmuseet må I meget gerne tegne jeres egne tigerfjæs. Ud fra den samme grundtegning af en tiger (sidste side i dette materiale) skal børnene lave hver deres version af et tigerfjæs. Her er kun øjne og snude gengivet hvert barn må lave sin egen tiger. Inden I går i gang, kan I evt. tale om, hvad der kendetegner en tiger, hvordan dens striber ser ud osv. Disse tegninger behøver I ikke medbringe på museet. Hvis I har lavet jeres egne tegninger med udgangspunkt i Rehbergers lamper, må I meget gerne tage dem med på andet besøg, så vi kan se dem sammen med værket. Ved andet besøg vil vi igen tage fat på ordet mangfoldighed. Desuden vil ideen om mit museum blive introduceret. Et museum udgøres af en samling (af f.eks. kunst), der præsenteres på forskellige måder. På samme måde har vi alle sammen en samling af oplevelser og minder inde i os, som kommer til udtryk på forskellige måder. (Vi vil arbejde videre med ideen om mit museum i forbindelse med besøgene i førskolen og 0. klasse.) Nåede vi det ikke ved første besøg, skal vi ind i værket The Well skabt af Ruth Campau. Her skal vi fornemme og tale om alle farverne. Vi skal også finde vores yndlingsværk på museet og snakke om de valg, vi har truffet.

Til sidst ender vi inde i værket My World Does Not Exist og taler sammen om, hvad vi oplever. Vi skal bl.a. tale om en verden uden mangfoldighed og uden farver. Inde i værket, der er helt hvidt, laver børnene to hvide/usynlige tegninger en, hvor de tegner med hvid fedtfarve på hvidt papir og en anden, hvor de tegner med citronsaft. FORSLAG TIL ØVELSER HJEMME I INSTITUTIONEN I FORLÆNGELSE AF ANDET BESØG: FREMKALDELSER AF USYNLIGE TEGNINGER DET SKAL I BRUGE: Almindelig eller flydende vandfarve, pensler og jeres hvide tegninger fra museet. Evt. strygejern eller bål. Eventuelt fedtfarver og citronsaft (det skal være saft fra en frisk citron ikke på flaske). Hvert barn har to hvide tegninger med hjem fra museet. De skal nu fremkaldes. Papiret, hvorpå der er tegnet med fedtfarve, overmales med almindelig vandfarve eller flydende akvarel, f.eks. ecoline. Den anden hvide tegning kan enten holdes over et bål, eller den kan stryges med et strygejern, hvorved citron-saften bliver brændt/mørk, så man kan se tegningens motiv. I kan selvfølgelig prøve at lave flere tegninger ved hjælp af de samme teknikker. AT TEGNE MED GARN DET SKAL I BRUGE: Små eller store træplader, søm, hammer, garn /snor. Ligesom kunstneren Kirstine Roepstorff har gjort det i værket My World Does Not Exist, kan I også tegne med garn på forskellige måder. Man kan trække tråde mellem søm sat fast i en træplade måske kan børnene selv hamre sømmene i. De må gerne sidde tilfældigt. Lav eventuelt en stor plade med masser af søm, hvor børnene på skift eller i samarbejde med hinanden kan lave en del af et fælles værk. Udenfor kan man skabe et helt rum ved at trække snore mellem træer eller ting. Tag en masse garn/snor med ud og lad børnene trække tråde på kryds og tværs. Der dukker helt sikket forskellige rum op. Man kan prøve at være i dem, kravle over eller under snorene og bevæge sig mellem de forskellige rum.

God fornøjelse med de ideer, der passer bedst til jer. Måske finder I på noget helt andet eller folder ideerne ud. Besøg på museet booking og planlægning Det bliver den bedste oplevelse, hvis I kan komme i grupper med max 12 børn ad gangen.! Ring på nummer 29460056 til Diana Boholm eller ring til museets hovednummer på 75130211 for at lave en aftale. Vi glæder os til at se jer. HAVNEGADE 20, 6700 ESBJERG, 75130211, www.eskum.dk.! Esbjerg Kunstmuseum, Diana Boholm og Birgitte Ørom, 2017