Temadag om PALLIATION Slagelse Sept. 2018

Relaterede dokumenter
Når to bliver til en. - omsorg for ældre efterladte. Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Velkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017

Temadag: En værdig død

Terminal palliativ indsats

En værdig død - hvad er det?

PALLIATION OG DEMENS VED SYGEPLEJERSKE OG FORFATTER RITA NIELSEN ÅRSKURSUS 2018 FOR DKDK RITA NIELSEN 2018

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Hvad ved vi i dag om palliation og demens? Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014

UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden?

Kortlægning og udvikling af den palliative indsats

Skal vi bare fordi vi kan? Udfordringer i det palliative felt Middelfart, 2 oktober 2015 Psykolog Bo Snedker Boman bsb@regionsjaelland.

Hvordan hjælper vi det gode liv i et palliativt aspekt

Få mere livskvalitet med palliation

DEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital

Faglige visioner Palliation

Udkast til samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende

Status for palliativ indsats i Danmark

Velkommen til konference Palliativ indsats til mennesker med demens

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

PROGRAM LIVSKVALITET HELE LIVET - SYGEPLEJE MOD LIVETS AFSLUTNING

Palliativ indsats i DK

KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB

National kortlægning af hospitalernes palliative indsats på basisniveau

Palliation ved uhelbredelig nyrekræft. Claus Dahl Ledende overlæge Urologisk Afdeling Roskilde Sygehus

Gabet mellem forskellige gruppers perspektiver på Beslutninger ved Livets Afslutning Dødshjælp (BLAD) Møde 23. januar 2014

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.

Hvad er god lindring? Hvad skal der til, for at det lykkes?

PALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Rundt om en tidlig palliativ indsats

Kvalitetsstandard. Palliativ og terminal indsats

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb

ANBEFALINGER FOR DEN PALLIATIVE INDSATS

At leve med alvorlig livstruende sygdom Hvad kan REHPA bidrage med? Ann Dorthe Zwisler, Centerchef, professor

ANBEFALINGER FOR. Historisk DEN PALLIATIVE INDSATS

Dansk Palliativ Database

Hvad er specialiseret palliativ indsats i Danmark?

KLINISKE RETNINGSLINIER I

Høringsudkast 11. august 2011

Værdighedspolitik. Faxe Kommune

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

Palliation til børn og unge og deres familier

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning

PRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND

Tabel 1. Budget for 2017 fordelt på områder Kr. Samlet beløb Livskvalitet Selvbestemmelse Kvalitet, tværfaglighed og

Palliative faser Hvornår? Hvor dør danskerne? ( og af hvilke årsager?)

Projektbeskrivelse Projekt en værdig død et samskabelses- og modeludviklingsprojekt mellem en uddannelsesinstitution, et hospice og en kommune

Værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik

Politik for værdig ældrepleje

Senior- og værdighedspolitik

Faktaark. Palliativ omsorg til borgere i Kolding Kommune og Kolding Kommunes borgeres brug af hospice

Kommissorium for Palliation i Medicinsk afdeling Regionshospitalet Horsens

En dag skal vi dø, men ALLE de andre dage skal vi leve. hospice. Sjælland

Høringsudkast 11. august Anbefalinger for den palliative indsats

På vej mod Sundhedsaftale Dato: 2. marts 2014

The Budapest Commitments

Den palliative indsats

d d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker

Forhandlinger om overgange til terminal pleje for ældre medicinske patienter et empirisk studie

Ekstraordinært møde. Dato 26. august Tid 14:00. Sted Mødelokale 0.27 NB. Stedfortræder

Hvor kommer hospicebevægelsen fra? Om den historiske udvikling af hospice

Værdighed i ældreplejen

Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT)

Kompetenceudvikling i den palliative indsats Det Palliative Team, Thisted

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Senior- og værdighedspolitik

Palliativ indsats i den kommunale pleje en værdig død

Anbefalinger for den palliative indsats

Politik for en værdig ældrepleje i Lolland Kommune 2016

Anbefalinger for den palliative indsats

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan

Nationale visitationskriterier til specialiserede palliative enheder

Palliativ pleje, omsorg og behandling. 13. Marts 2019

Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital.

LUKASHUSET AFLASTNING, LINDRING OG HOSPICE FOR BØRN OG UNGE

Iden&ficering og tydeliggørelse af pallia&ve forløb og overgange mellem pallia&ve faser

Danskerne om livet med sygdom og død

Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS)

Palliativ indsats i kommunerne

Indsats 11 Viden og udvikling... 1

Palliation, tilbud til døende og deres pårørende

PALLIATION I UROLOGISK AFDELING SYGEPLEJERSKE BIRTHE ANDERSEN UROLOGISK AFDELING ROSKILDE SYGEHUS

ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG

HVIDOVRE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Palliation, værdighed og rehabilitering

Palliativ indsats til børn og unge med livstruende og livsbegrænsende sygdomsdiagnoser

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.

VÆRDIGHEDSPOLITIK

Udfordringer i den palliative indsats set fra basalt hospitalsniveau. Henrik Harling Led. overlæge, dr. med. Kirurgisk afd. K Bispebjerg Hospital

Patientrapporterede oplysninger (PRO) i almen praksis 6. WebPatient-brugergruppemøde

Anvendelse af forberedelsesskema til patienter og pårørende. - påvirker det dokumentationen?

En værdig død Ikke at dø

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Christiansborg den 12. oktober 2016] Tale til samråd AG om aktiv dødshjælp og palliation

Transkript:

Temadag om PALLIATION Slagelse Sept. 2018

er en tænkning i palliativ praksis, som støtter de fagprofessionelle i at fokusere på, hvordan den enkelte patient eller borger er stillet inden for følgende dimensioner: Symptomlindring Selvbillede Selvbestemmelse Sociale relationer Sammenhæng Strategier Annegrete Venborg. Hospice Djursland. 05-09-2018 2

Alle aktører i det palliative felt har Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for den palliative indsats, 2017, som fælles fundament til at yde en palliativ indsats - de gælder både i det specialiserede og det basale felt Det betyder, at vi skal opfylde WHO s beskrivelse af, hvad palliativ indsats er. Annegrete Venborg. Hospice Djursland. 05-09-2018 3

WHO s palliationsdefinition fra 2002 findes fx via REHPA og SSt. Ifølge den skal vi: fremme livskvaliteten hos patienter og familier, som står over for de problemer, der er forbundet med livstruende sygdom, ved at forebygge og lindre lidelse gennem tidlig diagnosticering og umiddelbar vurdering og behandling af smerter og andre problemer af både fysisk, psykisk, psykosocial og åndelig art. Den palliative indsats tilbyder lindring af smerter og andre generende symptomer bekræfter livet og opfatter døden som en naturlig proces tilstræber hverken at fremskynde eller udsætte dødens indtræden integrerer omsorgens psykologiske og åndelige aspekter tilbyder en støttefunktion for at hjælpe patienten til at leve så aktivt som muligt indtil døden tilbyder en støttefunktion til familien under patientens sygdom og i sorgen over tabet anvender en tværfaglig teambaseret tilnærmelse for at imødekomme behovene hos patienterne og deres familier, inklusive støtte i sorgen om nødvendigt har til formål at fremme livskvaliteten og kan også have positiv indvirkning på sygdommens forløb kan indsættes tidligt i sygdomsforløbet, i sammenhæng med andre behandlinger, som udføres med henblik på livsforlængelse, som for eksempel kemo- eller stråleterapi, og inkluderer de undersøgelser, som er nødvendige for bedre at forstå og håndtere lidelsesfyldte kliniske komplikationer." (Definition af rehabilitering: opnå og vedligeholde bedst mulig funktionsevne ) Annegrete Venborg. Hospice Djursland. 05-09-2018 4

WHO s palliationsdefinition Gennem definitionen har vi jo en beskrivelse af, hvad palliation skal opfylde, så det er vel fint bare at gøre som WHO foreskriver!? Hvordan sammenhæng til S-tilgangen?? - der står jo ikke noget om hverken strategier, sammenhæng og mening, selvbestemmelse og selvbillede Nej, men ift de fremhævede elementer understøtter S-tilgangen, at vi lindrer patienten og bidrager positivt til patientens livskvalitet - set i et helhedsperspektiv. Annegrete Venborg. Hospice Djursland. 05-09-2018 5

Avery Weisman Svensk forskning (Britt-MarieTernestedt m.fl.) Annegrete Venborg. Hospice Djursland. 05-09-2018 6

Avery Weisman AW var optaget af en psykologisk obduktion. Meningen var at indsamle viden om, hvem en afdød var, og hvad vedkommende havde følt og tænkt. Ved at kortlægge -baggrunden for, at mennesker havde begået selvmord -betydende faktorer i kræftpatienters sidste levetid 1984 kunne Weisman opstille 6 forhold af betydning for en god sidste levetid 1974 Annegrete Venborg. Hospice Djursland. 05-09-2018 7

Avery Weisman og de 6 s'er, fortsat De 6 forhold, Weisman udledte, var relevante at få belyst og få svar på til at kunne udsige noget om kvaliteten af den sidste levetid: 1) Fik personen den rette pleje og smertelindring? 2) Hvor selvstændigt kunne personen leve i den sidste tid? 3) Kunne personen bevare vigtige relationer indtil allersidst? 4) Døde personen med et acceptabelt selvbillede? 5) Nåede personen frem til en følelse af sammenhæng med sit liv. Kunne vedkommende forliges med det levede liv? 6) Var personen klar til at dø? Annegrete Venborg. Hospice Djursland. 05-09-2018 8

Avery Weisman, fortsat De 6 forhold blev betragtet som kriterier for at have haft en god levetid til allersidst AN APPROPRIATE DEATH "An appropriate death is one that would be acceptable to the patient; a death that might be chosen had there been a choice. (Avery Weisman, 1985) En passende død Annegrete Venborg. Hospice Djursland. 05-09-2018 9

Svensk forskning næste step i udviklingen af De seks S er 1991: oprettelse af et hospice i Örebro Et særligt forskningsprojekt skulle belyse døende patienters behov og måder, hvormed de professionelle kunne fremme livet for dem vel at mærke ud fra, hvad patienten selv ser som god livskvalitet og har af ønsker for den sidste levetid, når de kan vælge Som setup på hvad en god død er afsæt i AWs beskrivelse af An appropriate Death Lægger sig op ad WHO s erkl. vedr. palliation inddrager omfattende tanatologisk viden Annegrete Venborg. Hospice Djursland. 05-09-2018 10

Svenskerne redefinerede og sammenfattede Weisman s kriterier i seks nøgleord: Symptomlindring Selvbestemmelse Sociale relationer Selvbillede Sammenhæng Strategier Symptom control Self-determination Social relationships Self image Sence of coherence and summation Strategy / surrender Seks x S-ord: et pædagogisk trick Annegrete Venborg. Hospice Djursland. 05-09-2018 11

LITTERATUR, svensk Svenskernes forskning er beskrevet i 1998 2012 Forskellige svenske palliative enheders positive erfaringer med at bruge S erne som guidelines er beskrevet i I Sverige er brugen af de seks S er fastslået som en kvalificeret måde at opfylde WHO s erklæring om palliation på og styrke den palliative omsorg. Annegrete Venborg. Hospice Djursland. 05-09-2018 12

Dansk litteratur Mine artikler fra hhv 2009 og 2013 link S erne er omtalt af samme forfatter i lærebog for sygeplejestuderende i hhv 2007, 2011 og 2014 Patientcentreret tilgang, med afsæt i De seks S'er. 2016 I: Matthiesen, HN og Brøndum, L (red.) Den Palliative indsats. København: Munksgaard Og ikke mindst Annegrete Venborg. Hospice Djursland. 05-09-2018 13

Tilbage i 2009 sikre en tilgang, der baserer sig på hver enkelt patients medindflydelse, ønsker og behov, så patienten oplever sig set som et helt menneske med egne tanker og valg til det sidste. udforme og etablere en brugbar dataindsamling, der tilgodeser patientens individualitet, således at vi fra og med dag 1 lærer patienten at kende afsøge forskningsbaseret viden om faglige tilgange til fremme for patienters oplevelse af god livskvalitet ved livets afslutning. Annegrete Venborg. Hospice Djursland. 05-09-2018 14

Efter gennemgang af litteratur, besøg på Bispebjerg Hospital (værdighedsterapi) og på Malmö Hospice fandt vi, at gruppens opgaver kunne blive løst v.hj. af de seks S er: en arbejdsmodel, der via dialog med patienten guider os til at afdække patientens tilstand og palliative behov, således at vi honorerer en palliativ indsats i henhold til WHO s palliationsdefinition. Vi havde tilmed en tanke om, at vi på vores eget hospice kunne arbejde TVÆRFAGLIGT med S-tilgangen (hvad vi ikke så i Sverige.) Annegrete Venborg. Hospice Djursland. 05-09-2018 15

For at patienten oplever vores omsorg som menneskelig og ligeværdig, forudsætter det, at vi udviser nysgerrighed og interesse opsøger, lytter og lægger mærke til bryder sig om engagerer sig i hvad patienten fortæller. Det S erne vil os er at sikre helhedstænkning og tage højde for dimensioner, der gør sund og fremmer livskvalitet gør patienten i stand til at mestre sit liv Annegrete Venborg 16

I arbejdet er vi inspireret af en række spørgsmål at stille for at lære patienten at kende vist her Patientens individualitet som person er indlejret i de svar, vi får om patientens status indenfor de seks S-dimensioner Annegrete Venborg. Hospice Djursland. 05-09-2018 17

Annegrete Venborg. Hospice Djursland. 05-09-2018 18

At tænke helhed modsvares af tværfaglighed af høj kvalitet S-tilgangen udgør fundamentet for at kunne yde en optimal tværfaglig palliativ indsats Poster fra EAPC-kongres 2015 (European Association for Palliative Care) An interdisciplinany Assessment Tool Annegrete Venborg. Hospice Djursland. 05-09-2018 19

også i de tidlige palliative faser hos alle med livstruende sygdom hos ældre mennesker, som behøver permanent hjælp og støtte fra sundhedssektoren på sygehusafdelinger, palliative enheder og i teams, på hospicer og i primærsektoren!! og på tværs af afdelinger og sektorer! iannegrete Venborg. Hospice Djursland. 05-09-2018 20