TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Akutinstitutionen Kløvermarken, Københavns Kommune mandag den 8. marts 2010 fra kl. 11.00 Indledning Vi har på vegne af Københavns Kommune aflagt tilsynsbesøg på Akutinstitutionen Kløvermarken. Formålet med tilsynet generelt er at påse, at man efterlever de aftaler, der er indgået med de unge. Det skal tilstræbes, at indsatsen samlet set bidrager til at give den enkelte en selvstændig tilværelse og mulighed for livsudfoldelse, samt at indsatsen leveres på en ordentlig måde. Socialudvalget har efter indstilling fra Forvaltningen besluttet at de særlige fokusområder i 2010 er de unges skolegang og undervisning samt samarbejdet om mål og indsats for de unge. Ved tilsynet har vi desuden generelt og konkret vurderet forholdene, indsatsen og metoderne i den enkelte enhed og gennemgået forskelligt skriftligt materiale vedrørende både driften i almindelighed og den enkelte. Herudover har vi vurderet stemning og atmosfære samt fulgt op på anbefalinger fra tidligere tilsynsbesøg. Konklusionerne vedrørende dette besøg fremgår af afsnittet Hovedkonklusioner. Herefter følger afsnittet Iagttagelser og anbefalinger, hvor vi uddyber, hvad der har ført til konklusionerne, og hvor vi eventuelt også fremsætter forslag og anbefalinger til justering af fremgangsmåder m.v. I afsnittet Formål og fremgangsmåde beskrives grundlaget for tilsynet, og hvordan tilsynsbesøgene er blevet afviklet. Hovedkonklusioner det er vores vurdering, at de unge tilbydes den individuelle støtte, de har behov for, for at vedligeholde og/ eller skabe en dagligdag med indhold, herunder skolegang, uddannelse mm. De unge udtrykte høj grad af tilfredshed det er vores vurdering, at de unge, som er på Akutinstitutionen Kløvermarken, hører til den beskrevne målgruppe ved forrige besøg i december konstaterede vi, at de unges værelser var af god størrelse og standard. Det samme gælder fællesarealerne, herunder aktivitetsrum mm. det pædagogiske arbejde bygger på relevante og anerkendte tilgange den pædagogiske indsats er præget af respekt og en rummelig og individualiseret tilgang, som sikrer, at den enkelte unge tilbydes relevant omsorg og socialpædagogisk behandling bortset fra en enkelt af de unge er alle i gang med skolegang, uddannelse og job. Det er vores indtryk, at man på Kløvermarken gør en stor indsats for at sikre, at de unge har tilknytning til skoler mm. under deres ophold på Kløvermarken. samarbejdet med forældre/pårørende er præget af høj grad af faglighed og seriøsitet. 1
der samarbejdes bredt med forskellige kontorer mv. Af samarbejdspartnere nævnes socialcentrene, børn og unge, handicap osv., Etnisk Konsulent Team, misbrugskonsulenter m.fl. Samarbejdet karakteriseres som værende godt. der er fokus på sund levevis, bl.a. økologisk mad- medarbejdernes forudsætninger er relevante i forhold til den ydelse, der leveres. Det er vores opfattelse, at medarbejdernes indsats er præget af såvel høj faglighed som stort engagement. vi har gennemgået den skriftlige dokumentation og kan konstatere, at denne er beskrivende og retningsgivende for indsatsen. Iagttagelser og anbefalinger Vi har ved dette besøg ikke fået kendskab til forhold som ændrer på hovedkonklusionerne fra forrige besøg, hvorfor disse i væsentlige træk er fastholdt. Opfølgning fra foregående tilsynsbesøg På baggrund af forrige tilsynsbesøg har Københavns Kommune udarbejdet en handleplan. Handleplanen følger op på emnerne indberetning til Tilsynsportalen, bevågenhed overfor unge og evt. misbrug samt aflåsning af døre i nattetimerne. Vi følger op på punkterne under de respektive overskrifter. Målgruppe Tilbuddet er fortsat ikke at finde på Tilbudsportalen. Vi har fået oplyst, at Kløvermarken vil være at finde på Tilbudsportalen ultimo marts 2010. Akutinstitutionen Kløvermarken kan modtage 6 unge i alderen 14-18 år. Herudover er der tilknyttet 3 lejligheder. Aktuelt er alle pladser belagt på selve akutinstitutionen, og der bor 2 i lejlighederne. De unge er i alderen 13 17 år med hovedvægten på de 17-årige. Vi har tidligere fået oplyst, at belægningsprocenten ligger på ca. 90. Her modtages alle grupper af unge, undtagen stofmisbrugere. En stor del af de unge har diagnoser indenfor gruppen af opmærksomhedsforstyrrelser, ADHD, eller har behov som kan lede tankerne hen herpå. Opholdenes længde er sat til ca. 3 måneder, men varierer dog meget, spændende fra få dage til op til 5 måneder. Et typisk ophold er af ca. 4 måneders varighed. I få tilfælde tilføres der, hvis de unge har særlige behov, særydelser. Aktuelt er der ikke tilført særydelser. De unge anbringes via Den Sociale Døgnvagt eller Døgnkontakten. Vi har fået en kort gennemgang af de unge, som Kløvermarken aktuelt er i kontakt med. Det er vores vurdering, at de unge som er på Akutinstitutionen Kløvermarken, hører til den beskrevne målgruppe Beboernes forhold Der er tale om en anerkendende ressourcefokuseret tilgang indenfor den systemiske referenceramme. Det er vores vurdering, at det pædagogiske arbejde således bygger på relevante og anerkendte tilgange. På Akutinstitutionen Kløvermarken kommer de unge selvsagt akut, nogen gange er der kun et varsel på få timer. Ofte får man henvendelserne fra sagsbehandler, den sociale døgnvagt, forældre eller kontaktpersoner på institutioner mm. Ud over at løse det akutte boligproblem pågår der også et observationsarbejde. Akutinstitutionen Kløvermarken peger også på anbringelsesmuligheder. Til hver ung er der knyttet et ansvarstema bestående af 2 pædagoger. Der afholdes samtaler med de unge hver 14. dag, hvor der følges op på opholdt. 2
De unge har midlertidigt ophold, indtil der er fundet et permanent opholdssted. På Kløvermarken er der ikke tilbud om skolegang. Der er fokus på at bibeholde kontakten til skole, arbejdsplads og netværk i øvrigt. Det er væsentligt at vedligeholde eller skabe en vis form for struktur i dagligdagen, komme op om morgenen, holde værelset, personlig hygiejne mm. Hvis der ikke er noget at fylde dagligdagen ud med, hjælper pædagogerne hermed. Viceværten, som også har en pædagogiske baggrund, involverer ofte de unge praktiske gøremål. Der er mulighed for tennis og fitness som aktivitet. Dagsstrukturen sættes om morgenen. De unge er ikke, ud over at holde værelset, underlagt pligter. Der er altså ikke krav om at deltage i maddage og lignende, men man kan deltage efter lystprincippet. Der afholdes ungemøder hver 14. dag. De unge, som bor i lejlighederne, er karakteriseret ved enten at være mere selvhjulpne end de unge på selve Akutinstitutionen Kløvermarken, eller at være i en situation som gør, at de ikke kan bo sammen med andre. Såvel lejlighederne som de øvrige pladser er døgndækket. De unge i lejlighederne kan altid få hjælp fra pædagogerne som er på Kløvermarksvej. Forholdet til forældre og øvrigt netværk er af stor betydning. Kort efter indskrivningen kontaktes forældrene med henblik på at besøge den unge. Forældre og søskende er altid velkomne på Akutinstitutionen Kløvermarken. Det er vores vurdering, at samarbejdet med forældre/pårørende er præget af høj grad af faglighed og seriøsitet. Der satses på fælles aftensmad, og der er fokus på sund levevis, herunder økologiske madvarer. Dette tilbud gælder ikke de unge, som bor i lejlighederne. Institutionerne i Center for akutinstitutioner samarbejder i form af fælles kurser, erfaringsudveksling mm. Herudover samarbejdes der bredt med forskellige kontorer mv. på det sociale område, socialcentrene, børn og unge, handicap osv., Etnisk Konsulent Team, misbrugskonsulenter m.fl. Samarbejdet karakteriseres som værende godt. Ved vores besøg bekræftes vi atter i hjemligheden i såvel indretning som i stemning og atmosfære. Vi har deltaget i frokost med de unge og medarbejderne. Der herskede en rolig og afslappet stemning og atmosfære. Bortset fra en enkelt af de unge er alle i gang med skolegang, uddannelse og job. Det er vores indtryk at Kløvermarken gør en stor indsats for at sikre at de unge har tilknytning til skoler mm. under deres ophold på Kløvermarken. Én af de unge beskæftiges pt. med oprydning, vedligeholdelsesopgaver mv. på Kløvermarken af dennes vicevært, da den unge i en kortere periode ikke kan komme på sin skole. Ved samtaler med de unge bekræftes de pædagogiske intentioner. De pædagogiske rammer beskrives som frie og forståelige. Mad og fysiske rammer udtrykkes der tilfredshed med. Stemningen og atmosfæren i huset er stille og rolig, forholdet mellem de unge er godt. De unge omtaler forholdet til den samlede medarbejdergruppe som rigtig godt, medarbejderne vil os det godt, som en af de unge udtrykker det. Vi får oplyst, at de voksne i evt. konfliktsituationer bevarer roen. De unge oplever ikke, at der aktuelt er unge, som har misbrug, som er til gene for de øvrige. De unge finder at pædagogernes forventninger er godt afstemt den særlige situation, som de unge er i, ofte er der tale om unge i decideret krise. Fra ledelse og medarbejder får vi oplyst, at der er fokus på unge og misbrug. Nogle få af de unge i den nuværende ungegruppe har et formodet eksperimenterende misbrug. Der samarbejdes med U-turn, som også kommer på stedet for at holde oplæg for den samlede ungegruppe. Det er vores vurdering, at den pædagogiske indsats er præget af respekt og en rummelig og individualiseret tilgang, som sikrer, at den enkelte unge tilbydes relevant omsorg og socialpædagogisk behandling. Det er således vores vurdering, at de unge tilbydes den individuelle støtte, de har behov for, for at vedligeholde og/ eller skabe en dagligdag med indhold, herunder skolegang, uddannelse mm. De unge udtrykte høj grad af tilfredshed fra opholdet. 3
De fysiske rammer Akutinstitutionen Kløvermarken omfatter et mindre bygningskompleks bestående af hovedbygningen, hvor de unge bor og har en del af deres fællesarealer. Her er også faciliteter til medarbejderne. Fællesarealerne, som befinder sig i stueplan, er hyggeligt indrettede med hjemligt tilsnit. Herudover er der aktivitetsmuligheder i de øvrige bygninger, bl.a. netcafé. Vi får oplyst, at der er renoveringsplaner. Det er vores vurdering, at de unges værelser er af god størrelse og standard. Det samme gælder fællesarealerne, herunder aktivitetsrum mm. Personaleforhold På Akutinstitutionen Kløvermarken er der udover leder ansat 12 medarbejdere. Medarbejderne dækker såvel selve akutinstitutionen som lejlighederne. Medarbejdergruppen rummer fagligheder som pædagoger, socialrådgiver samt praktiske og akademiske kompetencer. Normeringen er udmøntet med 2 i dagtimerne og 2 i aftentimerne og 2 som sover på stedet. Siden forrige besøg har der ikke været udskiftning i personalegruppen, ligesom vi får oplyst, at der ikke er nævneværdig sygdom. Supervision er et løbende tilbud. Fremadrettet er det meningen at centrets psykologer skal supervisere på tværs. Psykiatriprojektet har ca. hver anden måned undervist i personlighedsforstyrrelser, ADHD, spisevægring mm. Her afholdes medarbejderudviklingssamtaler. I forhold til medarbejdernes sikkerhed er der fokus på, at man skal føle sig tryg i arbejdet. Der forefindes overfaldsalarmer, som bruges i perioder, hvis det skønnes nødvendigt. Trusler mv. indberettes efter forskrifterne her for. Fra medarbejderside gives der udtryk for, at der er stor tryghed i personalegruppen, ligesom der høj grad af åbenhed. Medarbejderne udtrykker høj grad af tilfredshed med rammer og indhold for arbejdet. Det er vores vurdering, at medarbejdernes forudsætninger er relevante i forhold til den ydelse, der leveres. Det er vores opfattelse, at medarbejdernes indsats er præget af såvel høj faglighed som stort engagement Myndighedsforhold Medicin Vi har ved dette tilsynsbesøg ikke gennemgået medicinhåndteringen. Dette vil vi gøre efterfølgende. Vi får oplyst, at der pt. ikke er unge på akutinstitutionen som modtager medicin. Magtanvendelse Der anvendes sjældent fysisk magt på Akutinstitutionen Kløvermarken, i 2009 blev der anvendt magt 1 gang. Siden forrige besøg har der været anvendt magt 1 gang. Vold og trusler fylder ikke meget pt. Der er en formuleret sikkerhedspolitik. Af denne fremgår det, at medarbejderne opfordres til at anmelde vold og grove trusler til politiet. Der er indført en ambulancetjeneste. Husordenen giver ikke anledning til bemærkninger. Vi har tidligere opfordret til, at man på Kløvermarken skulle gå i dialog med myndigheden om, at der i nattetimerne sker aflåsning af institutionen, som bevirker, at de unge ikke umiddelbart kan låse sig selv ud af huset. Forholdet er afstemt med myndigheden og man har ikke fundet anledning til at mene, at aflåsningen skulle være på kant med lovgivningen på området. Aflåsningen skal dog fremgå af husordenen. Ved gennemgang af udvalgt dokumentationsmateriale erfarer vi dog, at den husorden, som er at finde i de unges mapper, ikke er revideret med denne indføjelse. Vi får oplyst, at materialet vil blive rettet til hurtigst muligt. Husordenen har tidligere indeholdt et forbud mod at modtage gæster i form af venner, kærester mm. Denne regel er netop 4
blevet opblødet, så der nu kan være op til 2 gæster ad gangen på Kløvermarken. De unge udtrykker høj grad at tilfredshed hermed. Den skriftlige dokumentation Der er udarbejdet målskemaer for de unge. Målene drøftes dels med de unge og dels på personalemøder. Der udarbejdes statusmøde 1 gang månedlig. Vi har gennemgået dele af den skriftlige dokumentation. Målskemaerne og statusbeskrivelserne er såvel beskrivende som retningsgivende for indsatsen. Detaljeringsgraden er meget individuel. Det er socialrådgiveren, som sammenskriver materialet på baggrund af en brainstorming i medarbejdergruppen. Yderligere opfølgning til kommende tilsynsbesøg Vi vil følge op på om Kløvermarken er opført på Tilbudsportalen. Formål og fremgangsmåde I henhold til Retssikkerhedslovens 16 har kommunalbestyrelsen pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses. Formålet med tilsynet er at påse, at beboerne får den hjælp, de har ret til og krav på ud fra det kommunale serviceniveau, der er fastsat i kvalitetsstandarderne. Samtidig vurderes atmosfæren og den måde, hvorpå hjælpen ydes. Som grundlag for vurderingerne og konklusionerne anvender vi Service- og Retssikkerhedslovens bestemmelser og tilknyttede vejledninger. Herudover anvender vi de gældende kvalitetsstandarder og foreliggende skriftlige materiale samt erfaringer og god praksis på området. Vi har efter individuel aftale talt med flere af de unge. Vi har endvidere inddraget repræsentanter blandt det personale, der var på arbejde samt ledelsen. Beboernes kropsprog, atmosfæren på stedet og gennemgangen af den skriftlige dokumentation, der beskriver samarbejdet med beboerne, indgår endvidere i grundlaget for vores vurderinger. Vi har forud for afgivelsen af denne rapport diskuteret resultaterne af tilsynsbesøget med ledelsen på stedet. Aalborg, den 10. marts 2010 REVAS APS AF 1/2 2004 Aase Møller Marianne Christiansen 5