Slagelse Kommune HØJVANDSBESKYTTELSE AF HALSSKOV BYDEL. OMRÅDE 3 PROJEKT OG PARTSFORDELING Maj 2018

Relaterede dokumenter
HØJVANDSBESKYTTELSE AF HALSSKOV BYDEL. OMRÅDE 3. SKITSEPROJEKT OG PARTSFORDELING

Højvandssikring af Halsskov. Område 3. Velkommen. Korsør Kulturhus den 23. maj kl

Kystprojekt mellem Nivå Havn og Sletten Havn

Slagelse Kommune HØJVANDSSIKRING I KORSØR Digegruppe 2 Bearbejdning af valgt løsning 3 T: D: Sortemosevej 19 F:

1 Skråningsbeskyttelse langs Gl. Strandvej

Højvandsdige ved Lungshave og Enø. Oplæg til højvandssikring

1 Digeløsninger. Vejle Kommune Klimatilpasning, Sommerhusomnråde Høll, Vejle Kommune [Enter subject] 1.1 Dige, løsning 1. Notat

Fredensborg Kommune Kystbeskyttelse, Gl. Strandvej. Fredensborg Kommune Bidragsfordeling. Notat

Kystbeskyttelse på Enø og Lungshave. Borgermøde 28. maj 2018

1 Skråningsbeskyttelse langs Gl. Strandvej

Kystbeskyttelse på Enø og Lungshave. Teknisk Udvalg, 14. marts 2018

FAXE LADEPLADS, KYSTBESKYTTELSE

Spørgsmål og svar fra informationsmødet om digeprojektet for Område 2

Højvandsbeskyttelse af Digeområde 2

Repræsentanter fra digelauget er inviteret til dialog med udvalget på mødet.

Korsør højvandssikring - Betalingsprincipper Møde i digegrupper v/ Kim Boye - kbo@niras.dk

Slagelse Kommune HØJVANDSSIKRING I KORSØR Forslag til skitseprojekt Digeområde 1, Digegruppen s valgte løsning

Højvandsbeskyttelse af Halsskov. Område 1: Område 2: Område 3: Granskoven. Jægersvej-Søvænget- Værftet. Strandvejen

Højvandssikring af Halsskov. Område 2. Velkommen. Korsør Kulturhus den 27. august 2018 kl

KYSTBESKYTTELSE AF STRANDHUS NR 4 FAXE LADEPLADS INDHOLD. 1 Indledning 2

HEJLSMINDE KYSTBESKYTTELSE

Veje fra Seden til Seden Strandby vil også oversvømmes allerede ved en vandstand på ca. + 1,50 m.

Kystplan Nivå Havn og Sletten Havn

Grundejerforeningen Ølsted Nordstrand

Kystdirektoratets udtalelse vedr. etablering af højvandsbeskyttelse ved Kobæk Strand

Kystsikring ved Grønninghoved, Binderup og Bjert

!"!##$%$%$%& ' )!. -.!/+" / # ##44$$,+' 3 "9 "!. 5)+. )!). / (.!.!/ +" /+ !"# $%&'()*%$$ &'()+,*%$$%-...

WORKSHOP PRÆSENTATION 31. JULI 2014 HØJVANDSSIKRING AF OMRÅDET VED NÆSBY STRAND

Kystsikring i Dalby Huse. Informationsmøde 12. marts 2017

Kystbeskyttelse Lild Strand. Forslag til bidragsfordeling THISTED KOMMUNE

Linieføring, højde og aftryk

Fredensborg Kommune BIDRAGSFORDELING TIL KYSTBESKYTTELSE

PROCESBESKRIVELSE AF KAPITEL 1A SAGER 2 ANMODNING OM KYSTBESKYTTELSE. Kommunalbestyrelsen kan beslutte af starte et kystbeskyttelsesprojekt.

Kystsikring ved Grønninghoved og Binderup

Fredensborg Kommune. oktober 2014 NIVÅ HAVN. Kystbeskyttelse

Helhedsorienteret kystplanlægning

Højvandsikring af område 3 - Halskov

Kystsikring Halsskov Betalingsprincipper

Kystsikring Halsskov. Informationsmøde for interessekendegivelse. Dagens program. Søndag d. 5. oktober 2014 /Kulturhuse

2. Gennemgang og drøftelse af tids- og handleplan med henblik på optimering

Kystbeskyttelse ved Gl. Skagen. Side 1

NOTAT (Bilag 1 til KMU dagsordenspunkt 13)

NOTAT. (Bilag 1 til KMU dagsordenspunkt 130) Stormflodssikring af Jyllinge Nordmark

Til grundejere og foreninger omfattet af planlagt kystbeskyttelse i Inderfjorden Vest, Roskilde Havn

Visuel inspektion af skader på kystsikringsanlæg

Stevns Kommune STEVNS KOMMUNE, EROSION AF KYSTSTRÆKNINGER Kysterosion. Figur 2-1 Besigtiget området, inddelt i 3 indsatszoner, rød, orange og grøn.

Notat vedr. digeplacering og opdatering af bidragsfordeling Sunddraget sommerhusområde. November 2018

APRIL 2013 LANGELAND KOMMUNE HOU NORDSTRAND DIGE FORUNDERSØGELSE OG SKITSEPROJEKT

Roskilde Kommune Rådhuset Køgevej Roskilde. Kystdirektoratet J.nr. 14/ Ref. lhb/tpi

Enø Stormflodssikring

Information Løsninger til sikring af dige ved Dalbybugten.

DIGE VED USSERØD Å. Fredensborg Kommune. 9. maj Udarbejdet af JBG Kontrolleret af ERI Godkendt af. D: M: E:

Højvandssikring af Halsskov. 3. oktober Merete Hvid Dalnæs

Spørgsmål og svar fra orienteringsmødet og interessetilkendegivelsen

Enø Stormflodssikring

Til grundejere og foreninger omfattet af planlagt kystbeskyttelse i Inderfjorden Vest, Roskilde Havn

NOTAT. 1. Risiko for oversvømmelse fra Sydkanalen

Introduktion til metoder /teknologier til klimatilpasning af danske kyster Miljøteknisk Konference 2. oktober 2013 Jan Dietrich, NIRAS.

Varbjerg Strand Beskyttelse mod oversvømmelse

Kystplanlægning. Belysning af behov for beskyttelse STEVNS KOMMUNE

Skråningsbeskyttelse. Bilag 3. 1 Strækninger. 2 Påvirkning

Fredensborg Kommune. Juni 2015, opdateret 9. juli 2015 NIVÅ HAVN. Kystbeskyttelse - Forstærkning af dige ved Nivå Havn

Afgørelse Teknik og Miljøudvalget har besluttet

Sønderborg Kommune att. Naturafdelingen v/ Hans Erik Jensen Rådhustorvet Sønderborg ANSØGNING OM REGULERING AF VANDLØB

Forbedring af vandkvalitetsforholdene i Tude Å. Prisoverslag for gennemførelse af Handlingsplan.

SANDHOLMGÅRDSVEJ NY STI

Odsherred Kommune Nyvej Højby

Rapport Strategi og scenarier for højvandsbeskyttelse af Korsør og Halskov bydele. 9. november 2012

NOTAT ANSØGNING OM VANDLØBSREGULERING I FORBINDELSE MED HØJVANDSSIKRING AF NÆSBY STRAND

Bilag 1 til politisk behandling kystbeskyttelse i Inderfjorden Øst Brev sendt til grundejere ifm. interessetilkendegivelse

Kikhavn Dige- og Kystsikringslag

Etablering af spunsvæg ved høfdedepot på Harboøre Tange

Kombineret spuns og smalt dige mod fjorden og dige langs Værebro å /1/, jf. fig 1.

AFGØRELSE FRA MILJØ- OG FØDEVAREKLAGENÆVNET. AFVISNING af klage i sag om partsfordeling af bidrag i digeprojekt i Slagelse Kommune

Bidragsfordeling ved oversvømmelsesbeskyttelse

Januar 2015 principper for beslutning. April 2015 efter 1. interessetilkendegivelse. September 2015 indkaldelse til dette møde

Højvandsbeskyttelse af Digeområde 1

Højvandsbeskyttelse af Korsør

REERSØ PUMPELAG DIGE OG KYSTBESKYTTELSE

Nedenfor vil forudsætninger, muligheder og prissætning bliver behandlet.

Herefter skal byrådet på baggrund af grundejernes tilkendegivelser beslutte, om projektet skal gennemføres i den fremlagte form.

Kap. 1 a sager efter kystbeskyttelsesloven

Stevns Kommune STEVNS KOMMUNE STORMFLODSSIKRING Skitsedesign af Tryggevælde Åudløb

Velkommen til møde om kystbeskyttelse Ordstyrer: Trine Holmberg, direktør Velkommen Thomas Lykke Pedersen, borgmester

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget


Klimatilpasning Kelstrup & Hejsager Strand

STORMFLODSBESKYTTELSE KØGE KOMMUNE

Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen NYT AFLØB FRA KASTRUP FORT SØ Eksisterende afvanding fra Kastrup Fort Sø

Kystsikring Halsskov Ideer og visioner

KØGE STORMFLODS- OG KLIMASIKRING

Højvandssikring af Halsskov. Område oktober Merete Hvid Dalnæs

KYSTBESKYTTELSE AF STRANDHUS NR 4 FAXE LADEPLADS INDHOLD. 1 Indledning 2

REDEGØRELSE OM KERTEMINDESLUSEN

Grundejerforeningen Strandvejen Bisserup V/John Hunderup Syrenvænget 4 Kirke Stillinge 4200 Slagelse

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

Notatet beskriver de forskellige anlægselementer samt projektøkonomien og skitsemæssige

Kystbeskyttelse på Enø og Lungshave

Kystbeskyttelse i Juelsminde. Kommentering af højvandsklap i Juelsminde. i sydlige del af Juelsminde HEDENSTED KOMMUNE

Det Nordfynske kystsikrings-, dige- og pumpelag CVR:

Transkript:

Slagelse Kommune HØJVANDSBESKYTTELSE AF HALSSKOV BYDEL. OMRÅDE 3 PROJEKT OG PARTSFORDELING Maj 2018

PROJEKT Projekt nr. 210916 Dokument nr. 1221280007 Version 2 Udarbejdet af JAD Kontrolleret af KBO Godkendt af CHP NIRAS A/S CVR-nr. 37295728 T: +45 4810 4200 D: +4548104531 Sortemosevej 19 Tilsluttet FRI F: +45 4810 4300 M: +4520167280 3450 Allerød E: niras@niras.dk

INDHOLD 1 Indledning... 1 2 Definition af område 3... 2 3 Sikringsniveau... 4 4 Oversvømmede areal... 5 5 Projekt for område 3... 8 5.1 Projektbeskrivelse... 8 5.2 Drift og vedligeholdelse... 10 6 Overslag over udgifter til højvandsbeskyttelse... 10 7 Finansiering beskyttelsen... 11 8 Forslag til partsfordeling... 12 Bilag A: Regneark med partsfordeling Tegning C3_103: Plantegning af beskyttelsen af Områder 3 Tegning C3_113: Snit tegning af beskyttelsen af Område 3

1 INDLEDNING NIRAS har udarbejdet idé-projekter for højvandsbeskyttelse af Halsskov og Korsør bydele Ref./1/. Projektet er inddelt i seks områder, se figur 1.1. Slagelse Kommune har besluttet at starte med højbeskyttelsen af område 1, 2 og 3. Figur 1.1: Inddeling i Digegrupper For hvert af de tre områder 1, 2 og 3 er der etableret en digegruppe. NIRAS har i samarbejde med Slagelse Kommune og digegrupperne udarbejdet skitseprojekter til beskyttelse af områderne 1, 2 og 3. Dette notat omhandler en beskrivelse af projekt til højvandsbeskyttelse af område 3. Projektet har været til udtalelse hos Kystdirektoratet, som anbefalede en mindre justering af stensætningens topkote uden brug af ekstra sten. Der har været afholdt Kap.1A møde i henhold til kystbeskyttelsesloven d. 11. januar 2016. NIRAS har rettet projektet i henhold til Kystdirektoratets bemærkninger og tilbagemeldingerne både fra kommunen og digegrupperne. 1

2 DEFINITION AF OMRÅDE 3 Område 3 omfatter matriklerne, som er vist på figur 2-1. 2

Figur 2-1 Den fuldt optrukne line viser grænsen for de matrikler, som er omfattet af område 3. 3

3 SIKRINGSNIVEAU Digegrupperne har ønsket, at digerne projekteres så de kan modstå en fremtidig forventet 100 års højvandsituation helt frem til år 2050. Som grundlag for at vurdere 100 års situationen i dag har NIRAS valgt en forsigtig fremskrivning af den eksisterende højvandsstatistik fra Korsør havn, hvor der er lagt vægt på de seneste ekstreme højvandssituationer, se figur 3-1. Det fører frem til en 100 års højvandskote på +1,61 m DVR90 i havnen. For at tage højde for lokale vindstuvning og bølgeopstuvning langs kysten er denne værdi øget med 20 cm således, at en 100 års vandstandskote på kysten ud for de tre områder når op på +1,81 m DVR90. Hertil lægges 25 cm, der er den forventede generelle vandstandsstigning frem til 2050 forårsaget af klimaforandringerne. Herefter fås følgende 100 års vandstand i 2050: +2,06 m DVR90, som vist på figur 2.1 nedenfor. Endelig tillægges denne kote et skønsmæssigt bidrag på 0,14 m, som skal forhindre overskyl af bølger, der kan forventes at indtræffe samtidigt med design højvande. Topkote er herefter +2,2 m DVR90 på den bølgeeksponerede del af diget og +2,1 m DVR90 på den ikke bølgeeksponerede del af diget. +206 cm DVR90 Figur 3-1.: Design 100 års højvande ved Korsør og Halsskov i 2014. Hertil lægges 25 cm klimatilpasning hvorved fås et designhøjvande på +2,06 m DVR90. 4

4 OVERSVØMMEDE AREAL De matrikler, som i dag vil blive oversvømmet for en 100 års højvandssituation på +2,06 m DVR90, er vist på figur 4-1. Der er vedtaget en bagatelgrænse på 2 cm vandstand, som skal overskrides på grænsen til henholdsvis matrikel og bygning før den bliver defineret som oversvømmet. Det betyder, at koten på enten matriklen eller bygningen skal være under kote +2,04 m DVR90 på mindst et sted på grænsen til matriklen/bygningen før matriklen/bygningen defineres som oversvømmet. Derfor er det oversvømmede blå areals ydre grænse defineret som arealet indenfor kote +2,04 m DVR90 (figur 4-1) og alle matrikler/bygninger indenfor dette område oversvømmes. Alle matriklerne er fordelt på private og kommunale matrikler samt på vejmatrikler, som vist på (figur 4-1) og i bilag A som lister. Figur 4-1 og bilag A viser, hvilke matrikler og bygninger, der i dag i henhold til ovenstående definition, vil blive oversvømmet for en 100 års højvandssituation. På baggrund af listerne i Bilag A kan det samlede oversvømmede areal af matrikler, som deltager i partsfordelingen i område 3, opgøres til 113.920 m 2, Kommunens matrikler udgør 7,8 % og 27,1 % af det samlede oversvømmede areal henholdsvis beregnet eksklusive og inklusive vejarealerne. 5

Figur 4-1 Oversvømmet område i dag i område 3 for en 100 års højvandshændelse med 25 cm klimatilpasning. 6

Figur 4-2 Oversvømmede matrikler og bygninger, som deltager i partsfordelingen i område 3. Rød: oversvømmede matrikler; mørkerød: oversvømmede bygninger; gul: matrikler, der ikke oversvømmes; lysegul: bygninger, der ikke oversvømmes. Matrikler ejet af kommunen og vejmatrikler er vist med henholdsvis prikket og skrå skravering. 7

5 PROJEKT FOR OMRÅDE 3 5.1 Projektbeskrivelse NIRAS har udarbejdet det på figur 5-1 viste projekt til sikring af område 3 mod den i kapitel 4 viste oversvømmelse. Højvandsbeskyttelsen består af et lavt græsbeklædt jorddige med topkote i +2,2 m DVR90 placeret langs Strandvej med en total længde på ca.190 m. Mellem vejen og diget efterlades et ca. 3 m bredt græsområde, som kan bruges som sti, se tegning C3_113. Diget udstyres med en overgang, som vist på figur 5-1, hvor diget forstærkes så det kan modstå færdslen fra fodgængere og små trailere. For enden af Strandvej mod vest, ved vendepladsen, drejer diget over mod stien og fortsætter ca. 25 m langs stien. Her drejer diget vinkelret ind mod stien og passerer denne og fortsætter ind i matrikel 84bo langs skellet til nabomatrikel indtil, det når terræn i kote +2,1 m DVR90. Inde på matrikel 84bo kan diget udføres vha. en beton flise på højkant eller en betonmur udført til frostfrit dybde. Detaljerne omkring udformningen og længden af diget på denne strækning afklares under detailprojekteringen, på grundlag af en præcis opmåling af kote-forholdene i dette lokale område. Det foreslås at der udarbejdes en Deklaration, som giver Digelaget ret til at opføre og vedligeholde det beskrevne dige på matrikel 84bo. Alternativt foretages en ekspropriation af et areal af 84bo til diget. Digets passage over stien udføres som et ca. 20-30 cm højt bump (topkote +2,2 m DVR90) udført i grus og asfalt med hældninger hælder ca. 1:20. Diget er beskyttet fra vendepladsen for enden af Strandvej og videre langs stien af en eksisterende stensætning med topkote i ca. +1,8 m DVR90. 8

Figur 5-1 Plan af højvandsbeskyttelse, se Tegning C3_103 og C3_113, som er bilagt notat. 9

Fra svinget fra vendepladsen og hen til stien fjernes beplantningen og en hel del af stenene i stensætningen midlertidigt for at give plads til opbygning af diget. Stenene lægges tilbage med en søværts hældning på ca. 1:2 så de beskytter diget til kote +1,80 m DVR90 (figur 5.2). Langs stien ryddes beplantningen på toppen af stensætningen og samtidigt fjernes en del af stenene midlertidigt på toppen af stensætningen, for at give plads til forhøjelse af diget med en søværts hældning på ca. 1:2. Stenene lægges tilbage igen, så de beskytter diget til kote +1,8 m DVR90. Diget tilsås med græs på den øverste ubeskyttede del fra kote +1,8 m til topkote +2,2 m DVR90 samt på bagskråningen ned mod stien. Figur 5-2 Principskitse for dige-opbygning gennem stensætning. 5.2 Drift og vedligeholdelse Drift og vedligeholdelsen omfatter græsslåning af dige, årlig supplering med grus til overkørsel, evt. reparation af asfalt ved bump, samt i meget sjældne tilfælde vedligeholdelse af sten, der måtte have flyttet sig under en ekstrem storm. 6 OVERSLAG OVER UDGIFTER TIL HØJVANDSBESKYTTELSE Der er udarbejdet nedenstående anlægsbudget (tabel 4.1) og total budget (tabel 4.2) for beskyttelsen af område 3. Total-budgettet indeholder alle udgifter til detailprojektering, herunder udarbejdelse og tinglysning af en deklaration for digets placering og digelagets ret til at vedligeholde diget på matrikel 84bo, udbud og tilsyn med anlægsarbejdernes udførelse, samt en post til usikkerhed og ekstra arbejder. 10

Aktivitet Pris inklusive moms Mobilisering 40.000 Rydning 20.000 Jorddige 280.000 Genplacering af stenkastning 130.000 Beplantning 17.000 Bump 25.000 Overgang 18.000 Anlægssum 530.000 Tabel 4.1: Anlægsbudget Aktivitet Pris inklusive moms kr. Projektering, udbud, tilsyn 200.000 Anlægssum 530,000 Usikkerhed (ca. 20 %) 150.000 I alt inklusive moms 880.000 Ekstraarbejder 10 % 90.000 Total budget inklusive moms 970.000 Tabel 4.2: Totalbudget for færdigt anlæg. Årlige driftsomkostninger er sat til ca. 2 % af anlægssummen: 20.000 kr./år. 7 FINANSIERING BESKYTTELSEN Slagelse Kommune bidrager med 30 % af det totale budget, resten finansieres med grundejernes egenfinansiering. Kommunen kan efter ansøgning stille garanti for lån til anlægsudgifterne vedetablering af beskyttelsen. Typisk vil det ske ved optagelse af byggekredit, der efter beskyttelsens færdiggørelse konverteres til et lån uden afdragsfrihed, til fast rente og med en løbetid på maksimalt 25 år. Slagelse Kommunen afholder udgifter, der er omfattet af sagens forberedelse. Eventuelle udgifter til udarbejdelse af deklaration, alternativ ekspropriation, til diget på matrikel 84bo finansieres af kommunen med 30 % og resten af grundejernes egenfinansiering. 11

8 FORSLAG TIL PARTSFORDELING Der er udarbejdet følgende forslag til partsfordeling: Forslag til partsfordeling Generelt gælder, at hvis en matrikel oversvømmes, uden at beboelsesejendommen på matriklen oversvømmes, får matriklen tildelt én part. Hvis oversvømmelsen også omfatter beboelsesejendommen på matriklen får matriklen tildelt 2 parter. Det betyder, at alle matrikler får enten tildelt 1 (matrikel oversvømmet) eller 2 parter (matrikel + beboelse oversvømmet). For matrikel 273 d, hvor der er flere adresser er det samlede antal parter aftalt til 5. For matrikel 276 bb, hvor der er 4 opgange med lejligheder er det samlede antal parter aftalt til 8. Udhuse og carporte opfattes ikke som beboelsesejendomme. To nabomatrikler, som er slået sammen til én beboelse tæller kun som én matrikel. Oversvømmelsesniveauet er fastsat: +2,06 m DVR90 svarende til at området i gennemsnit oversvømmes en gang hvert 100 år i år 2050. For at der strømmer vand ind på en matrikel og at den derfor helt eller delvis kan oversvømmes skal koten være under kote +2,04 m DVR90 på mindst et sted på grænsen til matriklen. For at der strømmer vand ind i en beboelse og at den derfor helt eller delvis kan oversvømmes, skal koten være under kote +2,04 m DVR90 på mindst et sted på grænsen til beboelsen. Oversvømmelsen af matrikler og beboelsesejendomme er vist på figur 4-1 og figur 4.2 samt i tabellen i bilag A, der viser partsfordelingen. De røde matrikler og mørkerøde bygninger oversvømmes i henhold til definitionen ovenfor og tildeles derfor parter i henhold til tabellen, mens de gule farver indikerer matrikler og bygninger, der ikke oversvømmes (figur 4.2). Ledningsejerne bidragsfordeles ud fra et kundeprincip, hvor 30 kunder modsvarer to parter, som i denne bidragsfordeling svarer til sikring af en bolig, altså en kunde. Slagelse Kommune bidragsfordeles med 30 %, hvilket svarer til ca. 0,3 millioner kr. 12

Efter ovenstående deltager i alt 376 parter i fordelingen af resten af udgiften når kommunens bidrag er fratrukket det totale sum for anlægget. 20 matrikler har fået tildelt én part, 130 matrikler to parter, en matrikel med 5 parter og én matrikel part med 8 parter, mens 83 parter er fordelt ud på forsyningsselskaberne. Maksimal betaling pr. matrikel (grund + beboelse oversvømmes) til anlægsomkostninger med to parter: 2 x (970.000-0,3 x 970.000)/(376) = 3.612 kr. Hvis det antages, at Slagelse Kommune ligeledes dækker 30 % af de årlige drifts- og vedligeholdelsesomkostninger fås følgende maksimale betaling pr. matrikel med to parter: 2 x (20.000-0,3 x 20.000)/ (376) = 75 kr/år 13