13.10.06 Side 1 af 29 Henkastet affald - analyse af danskernes holdninger Operate A/S Slotsgade 2 2200 København N tlf. +45 38 16 80 90 fax +45 38 16 80 99 operate@operate.dk www.operate.dk
Side 2 af 29 BAGGRUND OG FORMÅL...3 METODE...4 HOVEDKONKLUSIONER...5 PROBLEMETS OMFANG...6 ET STORT PROBLEM...6 KVINDERNE ANSKUER PROBLEMET HÅRDEST...7 INGEN STORE REGIONALE FORSKELLE...7 JO YNGRE MAN ER, DESTO LETTERE TAGER MAN PROBLEMET...8 UDDANNELSE OG INDKOMST GØR INGEN VÆSENTLIG FORSKEL...8 PROBLEMET ER STØRST PÅ RASTEPLADSER OG VEJE...9 PROBLEMET ER STØRST, DER HVOR JEG FÆRDES...9 PROBLEMETS UDVIKLING...10 DET ER BLEVET VÆRRE...10 FÅ REGIONALE UDSVING...11 HOLDNING TIL HENKASTNING AF AFFALD...12 DET ER MEGET FORKERT AT SMIDE AFFALD...12 AT SMIDE AFFALD I NATUREN ER DET VÆRSTE...13 DE UNGE OG MÆNDENE ER MEST I TVIVL...14 HANDLING EFTER EGET UDSAGN...16 HVER 20. SMIDER JÆVNLIGT AFFALD...16 FLEST SMIDER AFFALD I BYEN...17 DE YNGSTE SMIDER OFTERE AFFALD...17 MÆND SMIDER TIERE AFFALD END KVINDER...18 DANSKERNE SAMLER ENGANG IMELLEM HENKASTET AFFALD OP...18 DE ÆLDRE RYDDER OFTEST OP EFTER ANDRE...19 AFFALDSTYPER...20 SPRØJTER, FLASKER OG DÅSER ER DET VÆRSTE...20 SMÅ-AFFALD ER MERE ACCEPTABELT...21 HUNDELORTEN ER IKKE SÅ SLEM...21 SMÅ KØNS- OG ALDERSFORSKELLE...21 INDSATSEN MOD HENKASTET AFFALD...22 DANSKERNE GIVER DOVENSKAB SKYLDEN...22 DE UNGE ER IFØLGE DANSKERNE VÆRST...23 DANSKERNE: AFFALDSSYNDEREN ER DÅRLIGT OPDRAGET...23 EN FLERSTRENGET INDSATS EFTERLYSES...24 BILAG...25
Side 3 af 29 Baggrund og formål Affald smidt i skovene, på landet, langs kysten, langs vejene og i byerne er et problem, som miljøministeren og en lang række organisationer er blevet enige om at undersøge. På et møde i november 2006 blev der nedsat en arbejdsgruppe bestående af KL, Vejdirektoratet, Dansk Landbrug, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Skovforening, Dansk Retursystem, Friluftsrådet, Skov- og Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen. Arbejdsgruppen skal komme med forslag til, hvordan en fremtidig indsats skal tilrettelægges. For at kunne træffe kvalificerede beslutninger om den videre indsats gennemfører Operate A/S et større analysearbejde, der skal afdække relevante forhold vedrørende henkastet affald såsom omfang, baggrund for adfærd og forslag til tiltag, der kan medvirke til en løsning af problemet. Denne tabelrapport fokuserer på danskernes holdninger og adfærd i forhold til henkastet affald på baggrund af en kvantitativ undersøgelse blandt 1.107 respondenter. Analysen skal føre frem til svar på følgende spørgsmål: - Hvordan opfatter danskerne problemet med henkastet affald? - Hvilken betydning har affaldstyper og affaldsarenaer for danskernes holdninger? - Hvor mange danskere kan finde på at smide affald i det offentlige rum?
Side 4 af 29 Metode Kvantitativ undersøgelse Undersøgelsen er lavet som en webbaseret spørgeskemaundersøgelse blandt et tilfældigt udvalg af danskerne over 15 år efter køn, alder, geografi, indkomst og uddannelse. Spørgeskemaet er lavet som en pop-up på www.krak.dk, da brugerne på dette website i meget stor udstrækning afspejler befolkningens demografi. Respondenterne på sitet er på forhånd uvidende om undersøgelsen, hvilket giver mere præcise og pålidelige tal. 83 % af alle danskere har adgang til Internettet fra hjemmet, skolen og arbejdet. Undersøgelsens validitet 1.107 tilfældigt udvalgte danskere deltog i undersøgelsen. Fordelingen i forhold til køn, postnumre, uddannelse og indkomst svarer i meget høj grad til normalfordelingen i den danske befolkning i aldersgruppen 15-59 år. De besøgende på www.krak.dk afspejler gennemsnitligt befolkningen med 94 %. Undersøgelsen er således i høj grad repræsentativ blandt danskerne i alderen 15-59 år. Gruppen vil i rapporten blive omtalt som danskerne. Over 59 år falder repræsentativiteten, da denne gruppe i mindre grad bruger Internettet. Danskere på 60 år eller derover vurderer ifølge undersøgelsen problemet med henkastet affald meget hårdt, så hvis den befolkningsgruppe var inkluderet, ville hovedkonklusionerne være endnu stærkere. Respondentgruppen på 60 år og derover udgør 9,3 % af alle besvarelser, og selvom gruppen ikke er repræsentativ medtages den stadig i tabellerne. Tallene er nemlig interessante, selvom de er behæftet med en større usikkerhed. I bilagene forefindes tabeller over undersøgelsesdeltagernes køn, alder, uddannelse, indkomst og geografi. Afrapportering Operate A/S har på baggrund af besvarelserne af spørgeskemaet udarbejdet denne rapport med undersøgelsens resultater. Ved omtale af eller citat fra undersøgelsen skal man tydeligt angive Operate A/S som kilde.
Side 5 af 29 Hovedkonklusioner Tabelrapporten sætter fokus på danskernes holdninger og adfærd i forhold til henkastet affald på baggrund af en kvantitativ undersøgelse blandt 1.107 respondenter. Undersøgelsen peger på følgende hovedkonklusioner: Henkastet affald opfattes som et stort problem Over 82,5 % af danskerne synes, at problemet med henkastet affald er enten stort eller meget stort. Tendensen er, at jo ældre man er, desto hårdere vurderer man problemet, og der er en svag tendens til, at kvinder vurderer problemet som værende større end mænd. Desuden er det et emne mange involverer sig i, for over 75 % af respondenterne har udfyldt de åbne spørgsmål Problemet er blevet værre i hele Danmark Danskerne oplever, at problemet med henkastet affald er vokset. 73,0 % af respondenterne giver udtryk for, at problemet med henkastet affald er blevet enten værre eller meget værre. Ifølge danskerne er problemet blevet værre i alle postregioner, og der er ingen signifikante forskelle. Hver tredje dansker smider affald i byen eller naturen Mere end 32,5 % af respondenterne giver udtryk for, at de kunne finde på at smide affald i byen eller naturen, hvilket svarer til over 1,8 millioner danskere. En generel tendens er, at jo yngre man bliver, desto større er sandsynligheden for, at man smider affald. Mændene er også lidt værre end kvinder, men tendensen er svagere. Der er ingen væsentlige forskelle på uddannelse og indkomst. De unge ser anderledes på henkastet affald end de ældre Der er klar tendens til, at unge har en slappere holdning til henkastning af affald end de ældre. Der er dog ingen tvivl om danskernes generelle holdning til at smide affald i det offentlige rum: Omkring 90 % mener, at det er meget forkert at smide affald, uanset om det sker i naturen, i byen eller langs veje og rastepladser. Danskerne skelner meget i forhold til affaldstyper Det ulækre og det farlige er værst, derfor er det mindst acceptabelt at smide sprøjter, flasker og dåser i det offentlige rum. Det er til gengæld mere acceptabelt at smide små-affald end større genstande. Knap 20 % mener således, at det er i orden at smide cigaretskodder, tyggegummi og små papirstykker i det offentlige rum. Organisk nedbrydeligt affald er også acceptabelt i enkelte affaldsarenaer.
Side 6 af 29 Problemets omfang Undersøgelsen viser, at danskerne anser henkastet affald i det offentlige rum som et stort problem. Hele 82,5 % af de adspurgte giver udtryk for, at problemet er enten stort eller meget stort. Der er en tendens til, at jo ældre man er, desto hårdere vurderer man problemet. Derudover viser holdningsundersøgelsen en svag tendens til, at kvinder vurderer problemet som værende større end mænd. De regionale forskelle er ikke tydelige, og uddannelse og indkomst har ingen betydning for holdningen til henkastet affald. Et stort problem Danskernes holdning er klar: Henkastet affald er et stort problem. Knap 60 % af deltagerne i undersøgelsen giver udtryk for, at problemet med henkastet affald er stort. Derudover vurderer 23,4 %, at problemet er meget stort. Problemet med henkastet affald - Hvor stort synes du, at problemet med henkastet affald er? 60,0 50,0 40,0 Procent 30,0 20,0 10,0 0,0 Meget stort Stort Lille Meget lille Uden betydning Ved ikke 82,5 % af danskerne mener således, at problemet er enten stort eller meget stort. Det svarer til over 4,5 millioner danskerne, hvis man ganger tallet op med Danmarks befolkningstal ifølge Danmarks Statistik.
Side 7 af 29 Kvinderne anskuer problemet hårdest Der er en tendens til, at kvinder vurderer problemet med henkastet affald hårdere end mændene. 87,5 % af de kvindelige deltagere i undersøgelsen giver udtryk for, at problemet er enten stort eller meget stort, hvorimod 77,5 % af mændene oplever det samme problem. Køn og syn på problemet med henkastet affald - Hvor stort synes du, at problemet med henkastet affald er? Kvinde Mand 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Meget stort Stort Lille Meget lille Uden betydning Ved ikke 17,9 % af mændene giver udtryk for, at problemet er lille, hvorimod 9,5 % af kvinderne kan nikke genkendende til denne beskrivelse. Kønsforskellene er ikke signifikante, men der er en synlig tendens. Ingen store regionale forskelle Der er ingen signifikante forskelle geografisk, når man inddeler Danmark op i 10 grupper efter postnumre. Der er således ikke de store regionale udsving, men ansvaret for affaldshåndteringen ligger også i kommunerne. Der vil højst sandsynligt være muligt at finde forskelle, hvis man dykker ned i de enkelte postnumre, men dertil er vores datamængde for lille. Den statistiske usikkerhed bliver simpelthen for høj. Der er en svag tendens til, at københavnerne anskuer problemet med henkastet affald som værende mindre end resten af Danmark. 17,1 % af københavnerne mener, at problemet er lille eller meget lille, hvorimod det i resten af landet er 14,6 %. Det kan ikke tilskrives Københavns Kommunes seneste års Ren By Kampagner, da kun 0,9 % mener, at problemet er blevet mindre de seneste 5 år. Forklaringen kan muligvis tilskrives, at københavnernes smertetærskel for henkastet affald er en anelse højere.
Side 8 af 29 Jo yngre man er desto lettere tager man problemet Synet på henkastet affald ændrer sig i forhold til alderen. Alle aldersgrupper er enige om, at affaldsproblemet er stort, men jo yngre respondenterne er, jo større er gruppen, der ser problemet som lille eller meget lille. Andelen af danskere på 60 år eller derover, der vurderer problemet som værende lille eller meget lille er 3,8 % sammenlignet med de 15-17 åriges 27,1 %. Alder og syn på henkastet affald - Hvor stort synes du, at problemet med henkastet affald er? 60 + 50-59 40-49 30-39 25-29 18-24 15-17 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Meget stort Lille Uden betydning Stort Meget lille Ved ikke Uddannelse og indkomst gør ingen væsentlig forskel Man kan ikke sige, at højtuddannede vurderer problemet med henkastet affald højere end lavt uddannede. Det samme gør sig gældende, når man ser på indkomstfordelingen.
Side 9 af 29 Problemet er størst på rastepladser og veje Der er en tendens til, at danskerne synes, at problemet med henkastet affald er størst på rastepladser og veje. 36,4 % giver i undersøgelsen udtryk for, at dette område er det værste. Til sammenligning mener 31,1 % og 25,1 %, at problemet er størst i henholdsvis byen (gader, pladser og parker) og naturen (skove og strande). Områder med henkastet affald - Hvor mener du, at problemet med henkastet affald er størst? Procent 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 Naturen Byen Rasteplader og veje Andet Årsagen til, at mange vurderer problemet størst på rastepladser og veje, kan være, at danskerne tilbringer mere tid i bilen end tidligere. En anden forklaring kan være, at problemet simpelthen er blevet værre netop der. Det er værd at bemærke, at beboerne i de store byer ikke oplever problemet på rastepladserne på samme måde som i resten af landet. Kun 12,0 % af københavnerne mener eksempelvis, at problemet med henkastet affald er størst på rastepladserne. Problemet er størst, der hvor jeg færdes Det er værd at bemærke, at der på dette område er en tendens til regionale forskelle. Forklaringerne er mange, men det har sandsynligvis en stor betydning, hvor folk færdes. Københavnerne (Postnumrene 1000-2500) mener, at det er værst i byen. 51,3 % af denne gruppe mener, at problemet med henkastet affald er størst i byen sammenlignet med 29,0 % i resten af landet. Mønsteret er det samme med byboerne i Århus selvom populationen er for lille til at sige noget entydigt. Tendensen er, at folk vurderer problemet størst i det område, hvor netop de færdes.
Side 10 af 29 Problemets udvikling Problemet med henkastet affald er ifølge danskerne blevet værre. 73,0 % af danskerne giver således udtryk for, at problemet med henkastet affald er blevet enten værre eller meget værre. Der er kun få regionale udsving, og det ser dog værst ud i Nordsjælland (postområdet 3000-3999). Det er ikke muligt at sige noget om udviklingen på kommunal plan, da populationen er for lille. Det er blevet værre Problemet med henkastet affald har udviklet sig i en uheldig retning, og undersøgelsen viser signifikant, at danskerne oplever, at problemet er stigende. 51,5 % svarer, at mængden af henkastet affald er blevet værre og 21,5 % af danskerne oplever, at problemet er blevet meget værre. Kun 3,1 % af danskerne giver udtryk for, at det er blevet bedre og kun 0,1 %, at det er blevet meget bedre. Udviklingen i mængden af henkastet affald - Hvordan synes du omfanget af henkastet affald har udviklet sig? 50,0 40,0 Procent 30,0 20,0 10,0 0,0 Det er blevet meget værre Det er blevet værre Der er ingen ændring Det er blevet bedre Det er blevet meget bedre Ved ikke
Side 11 af 29 Få regionale udsving Udviklingen i mængden af henkastet affald er relativt ens over hele landet. Danskere i hele landet giver udtryk for, at det er blevet værre. I alle postregioner er der mellem 65,7 % og 78,0 % af respondenterne, der giver udtryk for, at det er blevet værre eller meget værre. Der er således ingen væsentlige regionale forskelle hos respondenterne udover en svag tendens for nordsjællænderne (postnumrene 3000-3999) til at vurdere problemet hårdere. 30,5 % giver således udtryk for, at problemet er blevet meget værre sammenlignet med 21,5 % på landsplan. Hele 78,0 % giver udtryk for, at det er blevet enten værre eller meget værre. Det er kendetegnende for denne postregion, at den er geografisk og populationsmæssigt mindre end de øvrige. Populationen er dog så stor, at usikkerheden forbliver på et acceptabelt niveau. Hvis man gentog undersøgelse med flere deltagere, ville det være muligt at give et billede af udviklingen i mængden af henkastet affald på kommunal plan. Der må formodes at være større kommunale forskelle afhængig af kommunernes håndtering af problemet.
Side 12 af 29 Holdning til henkastning af affald Der er ingen tvivl om danskernes generelle holdning til at smide affald i det offentlige rum: Omkring 90 % mener, at det er meget forkert at smide affald uanset om det sker i naturen, i byen eller langs veje og rastepladser. De unge og mændene er mest i tvivl om holdningen til at smide affald. Det er meget forkert at smide affald Danskerne er fuldstændig enige om, at det er meget forkert at smide affald uanset hvor det sker. Mellem 87,8 % og 93,3 % synes, at det er meget forkert at smide affald afhængig af affaldsarenaen. Det er langt hovedparten af den danske befolkning. En forsvindende lille andel på omkring 0,5 % synes, at det er fuldstændig acceptabelt at smide affald alle steder. Det svarer til omkring 27.500 danskere. Der er således en stor mellemgruppe på mellem 7-11 % af befolkningen, der ikke har en klar holdning til henkastning af affald i det offentlige rum. På spørgsmålet om det er forkert at smide affald i enten naturen, byen eller på rastepladser, svarer de hverken ja, meget forkert eller nej, overhovedet ikke. Denne gruppe, der svarer til mellem 300-600.000 danskere, vil udgøre en vigtig målgruppe for holdningsbearbejdning. Gruppen er særlig interessant med hensyn til henkastning af affald i byen. Holdning til henkastning af affald - Er det forkert at smide affald følgende steder: Rastepladser og veje Byen Naturen 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ja, meget Ja, lidt hverken/eller Nej, ikke specielt Nej, overhovedet ikke
Side 13 af 29 At smide affald i naturen er det værste Det er meget forkert at smide affald, uanset om det er i byen (veje, pladser og parker), i naturen (skoven, stranden mm.) eller på rastepladser og veje. Der er ingen væsentlige forskelle på holdningen til de forskellige affaldsarenaer. Danskernes holdning til henkastning af affald er dog klarest, når det kommer til naturen. 93,3 % af danskerne synes, at det meget forkert at smide affald og 2,2 % synes, at det er acceptabelt. Hovedparten behandler naturen, som var det noget helligt, og det kommer klart til udtryk i de åbne besvarelser: Det er ikke acceptabelt at smide noget som helst ud i natur. Man skal forberede sig, så man kan bære de ting væk, som man evt. skal komme af med! Folk er blevet til curling-mennesker, der regner med, at der er folk til at rydde op efter dem konstant. Og så er de ligeglade med naturen! Der er ingen regionale forskelle. Man kan således ikke sige, at der er forskel på, om man spørger en københavner, en fynbo eller en nordjyde. Der er dog en gruppe på omkring 2,2 %, der giver udtryk for, at det overhovedet ikke er forkert at smide affald i naturen. Alder og holdning til henkastning af affald i naturen - Er det forkert at smide affald i naturen? 60 + 50-59 40-49 30-39 25-29 18-24 15-17 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ja, meget Ja, lidt Hverken eller Nej, ikke specielt Nej, overhovedet ikke Der er ikke de store aldersforskelle. Generelt kan man dog sige, at holdningen til at smide affald i naturen er klarest hos de ældste med en signifikant overvægt at tvivlere blandt de unge. Her er knap 20 % ikke entydige modstandere af henkastning af affald generelt. En stor andel af respondenterne har et nuanceret forhold til affaldsarenaer afhængig af affaldstype. Store grupper af danskerne mener således, at det er i orden at smide nedbrydeligt affald i naturen eller i en park i byen.
Side 14 af 29 De unge og mændene er mest i tvivl Der er en klar holdning hos den ældre generation. Jo yngre man bliver, jo flere bliver i tvivl om hvorvidt, det er acceptabelt at smide affald i byen, naturen eller på rastepladser. Det samme gør sig gældende for mændene. Mønsteret er tydeligst, når respondenterne bliver spurgt til holdningen til henkastning af affald i byen. Alder og holdning til henkastning af affald i byen - Er det forkert at smide affald i byen 60 + 50-59 40-49 30-39 25-29 18-24 15-17 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ja, meget Ja, lidt Hverken eller Nej, ikke specielt Nej, overhovedet ikke Mulighederne for holdningsbearbejdning er størst hos de unge og hos mændene. 29,7 % af de unge i alderen 15-24 år synes kun, at det er lidt forkert at smide affald i byen. Og 15,1 % af mændene generelt synes, at det er lidt forkert at smide affald i denne affaldsarena. Der er ikke væsentlige regionale, uddannelsesmæssige eller indkomstmæssige forskelle på holdningen til henkastning af affald.
Side 15 af 29 Køn og holdning til henkastning af affald - Er det forkert at smide affald i byen? Kvinde Mand 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ja, meget Hverken/eller Nej, overhovedet ikke Ja, lidt Nej, ikke specielt
Side 16 af 29 Handling efter eget udsagn Hver tredje dansker kan finde på at smide affald i byen eller naturen, men størstedelen gør det dog sjældent. Mellem 4,0 og 5,1 % af respondenterne giver endda selv udtryk for, at de engang imellem eller ofte kan finde på at smide affald i enten byen, naturen eller langs veje og rastepladser. Jo yngre man bliver, desto større er sandsynligheden for, at man kan finde på at smide affald. Mændene er værre end kvinderne, men aldersforskellene er større end kønsforskellene. Hver tredje smider affald i byen eller naturen Hovedparten af de adspurgte danskere giver udtryk for, at de aldrig smider affald. Mellem 64,6 og 76,1 % giver udtryk for, at de aldrig smider affald i det offentlige rum. Til gengæld angiver mellem 32,4 og 35,4 % af respondenterne, at de kan finde på at smide affald i naturen og i byen. Det svarer til hver tredje dansker. Det er dog kun mellem 4,0 og 5,1 %, der gør det engang imellem eller ofte, hvilket svarer til 220-280.000 danskere. De hårde affaldssyndere skal nok tælles blandt de 220-280.000 affaldssyndere, men indfører vi en kategori af bløde affaldssyndere, bliver tallet betydeligt højere. De skal nok tælles i de 1,7 1,9 millioner, som procenterne 32,4 35,4 % antyder. Henkastning af affald - Kan du finde på at smide affald følgende steder Rastepladser og veje Naturen Byen 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Aldrig Sjældent Engang imellem Ofte
Side 17 af 29 I de åbne besvarelser giver rigtig mange til gengæld udtryk for, at der er forskelle i, hvad de betragter som affald. Organisk nedbrydeligt affald er ikke så slemt, og mange giver endda udtryk for, at det ikke skader. Det gør ikke så meget at smide hurtigt biologisk nedbrydeligt affald i naturen eksempelvis et æbleskrog Der er for mig forskel mellem by og natur i henseende til bionedbrydeligt. Tyggegummi er et problem i byer, men ikke i en skov. Omkring 15 % af de åbne besvarelser deler dette synspunkt, hvilket understreger, at en del af respondenterne har et nuanceret og reflekteret forhold til affaldstyper. Flest smider affald i byen Respondenterne giver udtryk for, at de oftest smider affald i byen sammenlignet med naturen og langs veje og rastepladser. 35,4 % kan finde på at smide affald i byen selvom de fleste siger, at det sker sjældent. Det stemmer også overens med, at holdningen til at smide affald er den slappeste. Det er værre at smide affald i naturen og langs veje og rasteplader end det er i byen. De yngste smider oftere affald Der er en tydelig sammenhæng mellem alder og sandsynligheden for at smide affald i det offentlige rum. Jo yngre respondenterne er, desto flere kan finde på at henkaste affald i enten byen, naturen eller langs veje og rastepladser. Mønsteret er ens i alle affaldsarenaer. Alder og henkastning af affald i byen - Kan du finde på at smide affald i byen? 60 + 50-59 40-49 30-39 25-29 18-24 15-17 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ofte Engang imellem Sjældent Aldrig
Side 18 af 29 17,1 % af de 15-24 årige giver eksempelvis udtryk for, at de engang imellem eller ofte smider affald i byen sammenlignet med 0 % af danskerne over 50 år. Mænd smider tiere affald end kvinder Der er en tendens til, at mænd er mere tilbøjelige til at smide affald i det offentlige rum end kvinder. Det gælder alle affaldsarenaer uden undtagelser. 59,3 % af mændene giver udtryk for, at de aldrig kunne finde på at smide affald i byrummmet sammenlignet 69,8 % af de kvindelige respondenter. Det er en forskel på over 10 %. Det hænger også sammen med, at mændene også vurderer problemets betydning lavere end kvinderne. Køn og henkastning af affald - Kan du finde på at smide affald i byen? Kvinde Mand 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ofte Engang imellem Sjældent Aldrig Danskerne samler engang imellem henkastet affald op 88,6 % af danskerne kan finde på at samle andres affald op, men de fleste gør det kun engang imellem. Det tyder også på, at ønsket om mindre affald i det offentlige rum er så kraftigt, at folk selv skrider til handling. Det er således kun 13,2 % af danskerne, der aldrig ville samle affald op efter andre. Oprydning efter andre - Samler du henkastet affald op efter andre? Procent 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 Ofte Engang imellem Sjældent Aldrig
Side 19 af 29 De ældre rydder oftest op efter andre Der er en klar tendens til, at den ældre generation rydder op efter de yngre. 15,1 % af danskerne over 60 år samler ofte affald op efter andre sammenlignet med 0 % blandt de yngste. Generelt kan man sige, at jo ældre man bliver, desto større er sandsynligheden for, at man vil samle henkastet affald op efter andre. Der er ikke kønsforskelle på dette punkt. Alder og oprydning efter andre - Samlet du henkastet affald op efter andre 60 + 50-59 40-49 30-39 25-29 18-24 15-17 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ofte Engang imellem Sjældent Aldrig
Side 20 af 29 Affaldstyper Sprøjter, kondomer og lignende er det værste, dernæst kommer dåser, glas og flasker. Det skyldes ifølge respondenternes åbne besvarelser, at disse affaldstyper kan være farlige og de førstnævnte er ulækre. Det er mere acceptabelt at smide små-affald end større genstande. Knap 20 % af danskerne mener, at det er acceptabelt at smide cigaretskodder, tyggegummi og små papirstykker i det offentlige rum. Organisk nedbrydeligt affald ligger lidt uden for kategori hos mange af respondenterne. Det viser sig i de åbne besvarelser. Sprøjter, flasker og dåser er det værste Ingen af de nedenstående affaldstyper er acceptable ifølge danskerne, men noget opleves værre end andet. Det værste man kan smide fra sig, er kondomer, sprøjter og lignende. 92,3 % synes, at det fuldstændig uacceptabelt at smide denne affaldstype i det offentlige rum. Dåser, glas og flasker er ifølge danskerne også noget af det værste. Accept af henkastning af affaldstyper - Du bedes vurdere på en skala fra 1-7, hvor acceptabelt det er at smide følgende typer affald i naturen, i byen eller langs vejene Kondomer, sprøjter og lign. Dåser Glas og flasker Plastikposer Fastfoodemballage Pizzabakker Tømte askebæger Aviser Cigaretskodder Tyggegummi Små papirstykker Hundeekskrementer 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Uacceptabelt Acceptabelt
Side 21 af 29 I de åbne besvarelser findes en del af forklaringen på, hvorfor netop disse ting betragtes som særligt slemme. De er ganske enkelt ulækre og farlige: Små børn f.eks. kan komme til skade på dåser, flasker, sprøjter og lign. Brugte kanyler, brugte kondomer er bare ulækkert og knuste glasskår er farlige Små-affald er mere acceptabelt Cigaretskodder, tyggegummi og små papirstykker er mere acceptabelt end større genstande såsom plastikposer og pizzabakker. Knap 20 % af danskerne mener, at det er acceptabelt at smide et tyggegummi, en cigaret eller et lille stykke papir. Årsagen til at folk smider små-affald er i høj grad dovenskab, og det giver de også udtryk for i de åbne svarkategorier. Jeg har dog haft en tendens til at smide tyggegummi ud af vinduet, når jeg kører, når det ikke smagte godt mere, og jeg gerne ville af med det. Jeg er selv ryger, og tager altid mine skodder med mig ude fra naturen. Hvis jeg til gengæld er i en by, er der 50 % chance for, at jeg ikke gider at slukke den på jorden for derefter at smide den i en skraldespand. Hundelorten er ikke så slem Der er meget delte meninger om hundelorten, men der er gennemsnitligt en større accept af at dumpe hundelorte i det offentlige rum end alle andre af de mulige affaldstyper. Mange giver i de åbne svarkategorier udtryk for, at det er i orden at dumpe hundelorten i naturen eller på græsplæner, da det indgår i det økologiske kredsløb. I nogle områder i græsset langs med landevejen og i skoven er det okay at lade en hundelort ligge, hvor den ikke generer andre, og den indgår meget hurtigt i det økologiske system Hundelorte i byen er uacceptabelt. Hundelorte i naturen er acceptabelt Det skal dog nævnes, at der også er en del, der bruger de åbne kategorier til at harcelere over hensynsløse hundeejere. Små køns- og aldersforskelle Der er ikke væsentlige forskelle på, hvordan unge og gamle ser på de forskellige affaldstyper. De unge ser dog generelt lettere på alle affaldsformer end de ældre. Kønsforskellene er ligeledes små, men der er dog en svag tendens til, at kvinder har skarpere holdninger til små-affald end mændene. Mændene tager eksempelvis mere løst på cigaretskodder end kvinder. 8,6 % af de mandlige respondenter synes, at det er helt og aldeles acceptabelt at smide skodder i det offentlige rum. Kun 4,7 % af kvinderne deler denne opfattelse.
Side 22 af 29 Indsatsen mod henkastet affald Ifølge danskerne selv er de primære årsager til at smide affald i det offentlige rum: dovenskab, egoisme og ligegyldighed. Respondenterne mener, at den typiske affaldssynder er en yngre person, og de åbne besvarelser afslører tydeligt, at langt hovedparten ikke kan identificere sig med affaldssynderen. Danskerne efterlyser en flerstrenget indsats mod henkastet affald, der både inkluderer kampagner, flere skraldespande og bøder. Danskerne giver dovenskab skylden 54,6 % af respondenterne giver udtryk for, at folk smider affald i det offentlige rum på grund af dovenskab eller ligegyldighed. Den generelle holdning er, at folk simpelthen er ligeglade med det offentlige rum eller for dovne til at finde en skraldespand. I de åbne svarkategorier skriver de blandt andet følgende: Ligegyldighed over for naturen og samfundet. De tænker "der er nogle der rydder op efter mig Man ser ofte personer ved stranden efterlade sig engangsgrill og andet i den dur. Det må klart skyldes dovenskab, at folk ikke enten tager tingene med sig eller smider affaldet i skraldespanden. Jeg tror det har meget at gøre med hvilken en opdragelse, man har fået. Årsag til henkastning af affald - Hvad tror du kan være årsagen til, at nogen smider affald i naturen, i byen eller langs vejene? Kan ikke finde en skraldespand Har ingen steder at gøre af affaldet Vil af med affaldet i en fart Dovenskab Er ligeglad Andet Ved ikke 0 5 10 15 20 25 30 Procent
Side 23 af 29 De unge er ifølge danskerne værst Danskerne er ikke i tvivl om hvem, de tror, der er den typiske affaldssynder. I de åbne besvarelser beskriver 24,6 % af respondenterne affaldssynderen som værende en ung person. Procentopdelingen beror på en kodning af de åbne besvarelser efter primære kendetegn ved affaldssynderen. Over 75 % af respondenterne har udfyldt de åbne besvarelser. Det er usædvanlig mange, og det viser med tydelighed, at danskerne har en klar holdning til emnet. Affaldssynderen med egne ord - Prøv at beskrive den type person, som oftest smider affald fra sig? Ung person Ligeglad Alle Egoistisk Andet Doven Uintelligent / uoplyst Ved ikke Travl Bilister Mand Selvhævdende 0,0 5,0 10,0 15,0 20,0 25,0 Procent Danskerne: Affaldssynderen er dårligt opdraget Kendetegn ved affaldssynderen er ifølge danskerne, at personen typisk enten er ligeglad (13,2 %), egoistisk (8,0 %), doven (7,8 %) og uintelligent eller oplyst (1,7 %). Forklaringerne er, hvad mange formentlig ville betegne som dårlige menneskelige egenskaber. Det kunne tyde på, at danskerne er meget moralske med hensyn til affald i det offentlige rum. De ser ned på affaldssyndere og kan bestemt ikke identificere sig med vedkommende. Affaldssvinet er en doven, egoistisk person, der sandsynligvis ikke er klar over, hvor stor en belastning affaldet kan være for naturen og dyrelivet. En ung, der af forældre er blevet opdraget som egoist. Hvis det ikke havde været tilfældet, ville den unge helt af sig selv have fundet ud af, at det ikke kan lade sig gøre at leve i omgivelser uden svineri uden at rydde op efter sig. Men når mor og far (eller kommunen) klarer problemet med affald, er der jo ingen grund til, at "jeg" skal bruge min energi på det.
Side 24 af 29 Man skal ramme den unge generation - holde foredrag i skolerne og lave børneudsendelser, som skal sætte fokus på det at forurene naturen og den verden, vi lever i. Gamle mennesker er ofte bedre opdraget og bærer ikke skylden i så voldsom grad. Affaldssynderen har ganske enkelt fået en dårlig opdragelse. Det er interessant, at mange anskuer det som årsagen til problemet men færre som løsningen på problemet. 8,1 % giver udtryk for, at problemet bør løses primært med undervisning / opdragelse. Det er også bemærkelsesværdigt, at 13,2 % af respondenterne i deres besvarelser lægger vægt på, at henkastning af affald i det offentlige rum er noget alle danskere gør. Det tyder på, at holdningen også er, at alle mennesker besidder disse dårlige egenskaber i større eller mindre grad. En flerstrenget indsats efterlyses Danskerne har vidt forskellige forslag til, hvad der kan få folk til at holde op med at smide affald i det offentlige rum. De primære ingredienser er ifølge danskerne kampagner (22,0 %), flere skraldspande (20,9 %) og bøder (17,7 %). Indsatsen mod henkastning af affald - Hvad tror du, der skal til for at få folk til at holde op med at smide affald i naturen, i byen eller langs vejene? Kampagner / fokus Flere skraldespande / bedre renovation Bøde / straf Undervisning / opdragelse Andet Ved ikke 0,0 5,0 10,0 15,0 20,0 Procent Respondenterne havde kun mulighed for at give én besvarelse på spørgsmålet, men de åbne besvarelser tyder på, at hovedparten efterlyser en flerstrenget strategi. Påtale af myndighederne, opdragelse, bødeforlæg, oprydningskampagner, oplysning om skadevirkninger, mentalitetsændring, gruppepres. Bare jeg vidste det! Det er selvfølgelig vigtigt, at det er nemt at finde affaldskurve og "autoriserede" lossepladser/genbrugspladser - og at disse passes. Det er nok også vigtigt at få affald og graffiti ryddet væk ("nul tolerance"), ellers virker det som en magnet på mere affald. Massiv omtale - nok mere med humor end med sure miner - måske lidt gøgl? - og husk at udstyre de frivillige med handsker, sækker osv. så de kun skal indsamle, ikke bære væk.
Side 25 af 29 Bilag Spørgeskemaet Spørgeskemaet indeholder 17 lukkede og 2 åbne spørgsmål, hvilket inkluderer både personlige faktuelle spørgsmål, handlingsspørgsmål, holdningsspørgsmål og spørgsmål til normative værdier. Måden, man stiller spørgsmål på, determinerer i høj grad svarene, og det er derfor vigtigt at være velovervejet i sine formuleringer og være åben omkring ens spørgsmål. Alle undersøgelsens spørgsmål og svarkategorier er forsøgt formuleret, så spørgsmålene er: Gyldige (dvs. de skal måle det, som man ønsker, at de skal måle) Pålidelige (dvs. at målinger, der gentages, skal give samme resultat) Spørgsmålene blev formuleret således: Kan du finde på at smide affald i naturen? (Ofte / engang imellem / sjældent / aldrig) Kan du finde på at smide affald i byen? (Ofte / engang imellem / sjældent / aldrig) Kan du finde på at smide affald langs veje og på rastepladser? (Ofte / engang imellem / sjældent / aldrig) Er det forkert at smide affald i naturen (stranden, skoven mv.)? (Ja, meget / Ja, lidt / hverken eller / Nej, ikke specielt / Nej, overhovedet ikke) Er det forkert at smide affald i byen (gader, pladser, parker mv.)? (Ja, meget / Ja, lidt / hverken eller / Nej, ikke specielt / Nej, overhovedet ikke) Er det forkert at smide affald langs veje og på rastepladser? (Ja, meget / Ja, lidt / hverken eller / Nej, ikke specielt / Nej, overhovedet ikke) Hvad tror du kan være årsagen til, at nogle smider affald i naturen, i byen eller langs vejene? (Kan ikke finde en skraldespand / har ingen steder at gøre af affaldet / vil af med affaldet i en fart / dovenskab / er ligeglad / åben svarmulighed) Vurder på en skala fra 1-7, hvor acceptabelt det er at smide følgende typer affald i naturen, i byen eller langs vejene. 1 er helt og aldeles acceptabelt og 7 er fuldstændig uacceptabelt. (Aviser / Glas og flasker / Dåser / Plastikposer / Cigaretskodder / Tømte askebærer / Små papirstykker / Fastfoodemballage / Pizzabakker / Tyggegummi / Kondomer, sprøjter og lign. / Hundeekskrementer / åben kategori) Samler du henkastet affald op efter andre? (Ofte / engang imellem / sjældent / aldrig) Hvor stort synes du, at problemet med henkastet affald er? (Meget stort / Stort / Lille / Meget lille / Uden betydning / Ved ikke ) Hvordan synes du, at omfanget af henkastet affald udvikler sig? (Det er blevet meget værre / værre / ingen ændring / bedre / meget bedre)
Side 26 af 29 Hvor mener du, at problemet med henkastet affald er størst? (I naturen (strande, skove mv.) / I byen (gader, pladser, parker mv.) / Langs vejene og på rastepladser / Andet / Ved ikke) Prøv at beskrive den type person, som oftest smider affald fra sig? (Åbent spørgsmål) Hvad tror du, der skal til for at få folk til at holde op med at smide affald i naturen, i byen eller langs vejene? (Åbent spørgsmål) De åbne svarkategorier viste sig at være meget nyttige, og de er efterfølgende blevet kodet, så de også kan kvantificeres. Fordelingen af respondenter Her følger undersøgelsens fordeling af respondenter i forhold køn, alder, uddannelse, indkomst og geografi. Procent 70,0 65,0 60,0 55,0 50,0 45,0 40,0 35,0 Kønsfordeling - Hvilket køn er du? 30,0 Mand Kvinde
Side 27 af 29 Aldersfordeling - Hvor gammel er du? 30,0 25,0 20,0 Procent 15,0 10,0 5,0 0,0 15-17 18-24 25-29 30-39 40-49 50-59 60 + Geografisk fordeling - Hvad er dit postnummer? 30,0 25,0 20,0 Procent 15,0 10,0 5,0 0,0 1000-1999 2000-2999 3000-3999 4000-4999 5000-5999 6000-6999 7000-7999 8000-8999 9000-9999
Side 28 af 29 30,0 Indkomstniveau - Hvad er dit personlige indkomstniveau? 25,0 Procent 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 Indtil kr. 99.999 kr. 100.000-199.999 kr. 200.000-299.999 kr. 300.000-399.999 kr. 400.000-499.999 kr. 500.000-599.999 kr. 600.000-699.999 kr. 700.000 eller derover Ved ikke/ønsker ikke at svare Uddannelsesgrad - Hvad er din senest afsluttede uddannelse? Folkeskole 7 år eller kortere Folkeskole 8-10 år Mellem, real eller præliminær Studenter-/HF-/HH-eksamen Erhvervsuddannelse Mellemlang videregående uddannelse Højere uddannelse (bachelor) Højere uddannelse (kandidat) Højere uddannelse (phd eller lignende) Ved ikke / ønsker ikke at svare 0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20 Procent
Side 29 af 29