Vartovs bygningshistorie 1990 2006

Vartovs bygningshistorie 1990 2006 Udarbejdet af Benneth Østergaard Petersen Indledning I forbindelse med det store renoverings- og restaureringsarbejde på Vartov fra begyndelsen af 1990- erne har det undertiden været vanskeligt at danne sig et klart billede af den udvikling, bygningen har gennemgået i de foregående godt 250 år. Det ville være interessant og måske også af betydning ved fremtidige istandsættelser om der kunne gives en beskrivelse af den oprindelige bygnings indretning og udseende og de ændringer, der er sket i tidens løb. Men foreløbig er det følgende et forsøg på at beskrive de ændringer, der er sket ved bygningen i perioden fra 1990 til 2006 især hvad der ikke umiddelbart er synligt tilgængelige. I Historien før de nuværende bygninger Historien er som bekendt altid af betydning, hvis man vil forstå aktuelle forhold. Det gælder også bygningers historie - ikke mindst når det drejer sig om Vartov. Alle senere funderingsproblemer har for eksempel deres oprindelse i Vartovs beliggenhed. De resterende søjler i Vester Voldgade-fløjen fortæller om dengang, der boede over 100 mennesker på stengulve i kolde sovesale med søjlebårne etageadskillelser i beton. Det fortæller os i dag om betydningen af ændringerne i store sal, hvor først kraftige jerndragere og senere et sindrigt hængeværksystem har gjort det muligt at fjerne søjlerne og give det store rum sit nuværende smukke udseende. Alle sådanne forhold kræver en grundigere beskrivelse, men foreløbig indledes her med en kort oversigt over lidt af den historie, der er med til at betinge de aktuelle vilkår for Vartov-bygningen. Voldanlægget På biskop Absalons tid (måske år 1167) blev Københavns grænser fastlagt og befæstet med en vold Denne volds nederste del ud imod Kalvebod strand på østsiden af Møllebækstræde, det senere Løngangsstræde, gik der, hvor Vartov nu ligger. (Af Jordebogen 1377 ses, at grunden var små parceller helt hen til volden og ned til stranden). Volden ligger omtrentlig i en linje gennem rum 147 + portrummet og hen over grønnegården gennem rum 121 + 122 og ca. 10 meter hen mod Vester Voldgade. Volden er dannet af jorden fra en 15 meter bred voldgrav udenfor denne linje. Voldgravens bund har været i kote minus 2. (opmålt ved udgravning af tunnelen fra rådhuset til Vartov). Trappe H`s elevatorskakt er således gravet ned midt i voldgraven. De mange gede- og kohorn, man fandt, er altså smidt ud i voldgraven måske fra garveriet og farveriet på Vartovs grund. Det var før miljømyndighedernes tid! Vandmølletårnet Vandmølletårnet ved Kalvebod Strand blev bygget af Chr. IV omkring 1510 og revet ned igen i 1630. Under arbejdet med indlægning af varmerør i Vartov i april 1948 stødte man på de gamle fundamenter til Vandmølletårnet under vestibulen til opgang VI (det senere opgang G). Det har haft en diameter på ca. 10 meter. (Se den senere beskrivelse) 1

Farveri og klædefabrik Imellem Møllebækstræde langs Kalvebod Strand og Farvergade lå nogle private gårde. I den vestligste af disse gårde oprettede Frederik II (1534-88) i 1560 byens første fabrik, et farveri og klædeberederi i tilknytning til Vandmølletårnet ud mod voldhjørnet, hvor den kunne få vand fra voldgraven. Kongen overlod imidlertid i 1589 farveriet til den velhavende adelsmand Tycho Brahe, der i forvejen ejede en gård på grunden og havde boet der. Betingelsen var dog, at han skulle indrette et hus, hvor farvemesteren kunne fortsætte sin håndtering. Dette hus har formentlig været ret anseligt, eftersom det ifølge Tycho Brahe selv havde et lille spir med urværk og slagklokke. Tugthus Men farvergården forfaldt, og Chr. IV omdannede den i 1605 til tugthus, en slags opdragelseshjem for forældreløse børn, der skulle lære husgerning og håndværk. Måske var Vartov også tvangsarbejdsanstalt for ledige. Senere kom der også voksne betlere og prostituerede i huset. Vartov-grunden får sin form Under Chr IV skiftede denne del af København udseende. Den vigende husrække fra Strøget forbi Lavendelstræde til Farvergade følger byens middelalderlige fæstningslinje. Men i årene 1607-20 erstattede Chr. IV det gamle fæstningsanlæg med et nyt, der var højere og hvor voldgraven blev 35 meter bred og 3 meter dyb. Denne fæstningslinje fulgte den øverste del af vestvoldens buede forløb i en afstand af 34 meter fra det nuværende husforløb til og med Halmtorvet (Rådhuspladsen). Derfor ligger Vartov på grund af opførelsestidspunktet ud til den nye voldlinje. Vartovs grund fik derved sin nuværende form med en spids vinkel ud mod Filosofgangen/Vester Voldgade. Kalvebod strand og afgrænsningen af Vartovs grundareal Endnu større forandringer i bybilledet skete under Fr. III (1648-70), da Kalvebod Strand omkring 1650 blev fyldt op og kystlinjen rykket næsten helt ned til den linje, den har nu ved Christians Brygge. Afgrænsningen af det senere Vartov sker således ved anlæggelsen af den nye del af Filosofgangen (det senere Vester Voldgade) og Løngangsstræde. Det gav Vartovs grund sin nuværende størrelse og form. Den er ca. 80 meter langs Løngangsstræde (inkl. kirken), ca.42 m. langs Vester Voldgade og ca. 92 m. langs Farvergade hen til det skarpe hjørne. Det antages, at terrænet ved samme lejlighed er kommet op på det niveau, det har nu. Det ser også ud til, at grunden meget snart blev bebygget ud til sine nye grænser. I 1665 er grunden stort set bebygget med tre fløje ud mod de tre gader og en længe i gården. Ved Matrikuleringen af Københavns grunde i 1689 fik stedet matrikel nr. 43 af Vester Kvarter. Et matrikelkort for Vester kvarter viser, at også den senere trekantplads oprindeligt har nr. 43 og derfor sandsynligvis hører til Vartov! Vartov Hospital i Farvergade. Det var den ejendom, som i 1666 erhvervedes af Stadens ældste Veldædighedsanstalt, Vartov Hospital. Sådan havde institutionen heddet siden 1585, hvor den havde til huse nær Ryvangen i et gammelt gæstgiveri, der kaldtes Wartho. Navnet fulgte med, da hospitalet blev indrettet med 130 senge i gamle bygninger i Løngangsstræde-Farvergade. Her havde det til huse frem til 1725. 2

Men bygningerne var i en miserabel forfatning. Vartovs tidligere arkitekt, Thomas Havning, antager (i Vartovbogen 1947 s. 49), at man ikke har taget fornøden hensyn til den vanskelige, opfyldte grund, og at bygningerne derfor har givet sig til at sætte sig og slå revner. Nye bygninger I 1723-24 blev i hvert fald disse forholdsvis nye bygninger revet ned, og der opførtes i stedet en anselig, grundmuret bygning i to etager i to fløje ud mod Løngangsstræde og i 1726 ud mod Filosofgangen (senere Vester Voldgade). Den 31. januar 1724 underskrev arkitekt Johan Cornelius Krieger kontrakt om nyopførelse af Helliggejsts Hospital i daglig tale kaldet Vartov, da de eksisterende bygninger alle var noget brøstfældige. Grundstenen til de nuværende bygninger blev nedlagt den 8. juli 1724 af kronprinsen, den senere Chr. VI. Bygningerne blev taget i brug den 1. nov. 1725. (se tegning fra 1749 i Københavns historie II s. 251). Et eleveret bykort fra 1761 viser Vartov kirkegård på det område, hvor Københavns rådhus nu ligger. II Vartovs nuværende bygningers alder: Løngangsstrædefløjen hen til kirken er fra 1724-25 Vester Voldgadefløjen er bygget i årene 1726-28 Farvergadefløjen hen til Fritidshjemmet: 1743-44 Forlængelse af Løngangsstrædefløjen (kirken) 1753-55 Den smalle bagbygning i gården er fra 1816 Farvergadefløjen forlænges med runding + port + lukning til bagbygning 1856 Forlængelse af Løngangsstræde med kirken 1856 Ens bygningshøjde på hele Vartov 1856 Gennemgribende restaurering 1856-60 Komplekset lukkes af baghuset i den nordlige ende af Grønnegården 1929-30 III Perioden 1724-1947 Af betydning for bygningens senere historie er der visse ting i denne periode, som må huskes. Det gælder først og fremmest de store bygningsændringer i 1850-erne. Udvidelser Tredje fløj ud mod Farvergade blev bygget i 1743-44 også i to etager, tegnet af en af tidens mest fremragende arkitekter Philip de Lange. I 1758 forlængedes fløjene ud imod Løngangsstræde og Farvergade. I 1816 blev det smalle hus med den pudsede facade nederst i gården bygget. Endnu en udvidelse blev foretaget i 1842 efter købet af naboejendommen i Farvergade, så gården fik en bedre afslutning ud imod nabogrundene. 3

Den store restaurering i 1856-60 Bygningerne led voldsomt under fugt og kulde, så en gennemgribende restaurering af Vartov blev udført i årene 1856-60 (ved arkitekt N.S. Nebelon). Her fik Vartov sit udseende, som vi kender det i dag. Der blev foretaget en nødvendig forstærkning af fundamenterne (pilotering). Fløjen ud mod Farvergade blev forlænget og fik sit vigende forløb hen mod baghuset. Hele kareen, inkl. kirken, forhøjedes med en etage, mens en fjerde sal på bygninger mod Farvergade og Løngangsstræde blev revet ned, så hele bygningen fik samme højde. Der blev tilføjet endnu flere kviste på taget, men man bevarede det typiske barokpræg med trekantgavle, kvaderhjørner og høje smalle vinduer med gråpudsede indfatninger. De store åbne rum blev delt op i mindre og mere tidssvarende værelser, der blev forsynet med bræddegulve i stedet for de hidtidige stengulve, og fik opvarmning og belysning. Samtidig blev der etableret køkkener, korridorer og trapper. Trappe H blev således lagt om, så det blev en trappe med større armbevægelser (hvad der senere gjorde en elevator mulig uden alt for stort besvær) Kirkesalen. Stiftelsen Vartov er et barn af kirken. Derfor blev en kirkesal oprindeligt anbragt midt i fløjen mod Løngangsstræde, så der var åbent ud til sygestuerne på begge sider. Men placeringen viste sig at rumme en række ulemper, bl.a. støj og træk. Samtidig fik stiftelsen pladsmangel, så i 1754-55 erstattedes kirkesalen af den nuværende grundmurede kirke. Denne kirke blev igen restaureret og ombygget i løbet af 1857. I 1925 blev kirken overdraget til Vartov valgmenighed. Sidste tilbygning. De sidste bygningsmæssige ændringer blev foretaget i 1929-3o med Aage Rafn som arkitekt, idet et sidehus (med nuværende præstebolig og kapel) bag kirken afsluttede den 4-fløjede bygning ved lukning af den nordlige ende af Grønnegården. Hospitalets afvikling I begyndelsen af 1900-tallet blev Vartov anset for utidssvarende som stiftelse, og i 1930 vedtog Borgerrepræsentationen at købe Vartov-bygningen. I 1933 fik Vartov Hospital skøde på grunden ved Lersø Parkallè, hvor Det nye Vartov kaldet Gammel Kloster blev opført. Navnet Vartov forblev i Farvergade, da Københavns kommune købte ejendommen i 1934 og indrettede den ærværdige bygning til kontorbrug - med en underjordisk forbindelse fra selve rådhuset under Vester Voldgade. (Den er tillukket i Vartovs kælder nu - men findes stadig. Den er tilgængelig fra rådhusets kælder). IV Kirkeligt Samfund overtager og restaurerer Vartov. Københavns kommune solgte Vartov til Kirkelig Samfund pr. 1. marts 1947 for ejendomsskylden på 1,7 mio. kr. En stor restaurering gik derefter i gang. Men først skulle der piloteres på ny. Den skov af solide træpæle, der var rammet ned til fast bund i 1725 var på grund af udtørring begyndt at rådne og bygningen begyndt at synke, især langs hovedskillerummet, som går på langs midt igennem de tre fløje. 4

Den nye pilotering i 1947 kom derfor til at bestå af 365 hule megapæle, der ved hjælp af hydraulisk tryk blev presset ned til fast grund (6-8 m) og derpå fyldt med beton. (I 2003 konstateres det dog, at ikke alle af de på tegningen anførte megapæle er blevet udført!) Ved samme lejlighed blev der i 1947 gravet kælder under Vestervoldgadefløjen og den nærmeste del af Løngangsstrædefløjen. Det har man ikke kunnet før på grund af utilstrækkelige afløbsforhold. På loftsetagen er der tre lejligheder ved de store karnapper. V Ændringer og istandsættelser i perioden 1947-1977 (Kilde: Arkitekt Gunnar Milthers artikel i Vartovbogen 1977) Kontorlokalerne. I de kontorarealer, som var lejet ud til kommunen, var intet sket siden begyndelsen af 30-erne. Vedligeholdelsen i det synkende hus var dårlig, gulvene skæve, vinduerne utætte, kontorerne uhyggelige med gamle kakkelovne og besværlige adgangsforhold. Derfor gennemførtes en fuldstændig modernisering i 1966. Alle bærende mure blev piloteret og istandsat, overflødige skorstene fjernet, taget omlagt og tagværket delvis ændret, alle trapper blev brandsikret og forbundet med gennemgående korridorer med brandimprægnerede lamellofter, alle gulve rettet op med ny belægning, alle vinduer istandsat med koblede rammer, hele molevitten centralopvarmet og forsynet med fremtidssikret elektrisk installation med alle ledninger indhugget i pudsen. Der blev indrettet pæne personalespisestuer og toiletrum ved alle afdelinger. Samtidig blev der inddraget helt nye lokaler i de uudnyttede tagrum og i den del af stueetagen, der tidligere kun var brugt til koksrum og cykelrum. Men der var et kontor, som især blev forkælet. Det var det, der ligger mod Farvergade i stueetagen ved opgang 1 (d.v.s. de nye bibliotekslokalers rum nr. 194). Det tilhørte oprindeligt lejligheden for Vartovstiftelsens forstander, og her findes de fine gamle døre og paneler endnu. Store sal. Da møderne i den store sal blev stærkt generet af de bærende søjler og af manglende ventilation, tog man beslutning om en gennemgribende ombygning i 1972. Søjlerne blev erstattet af enorme jerndragere, som skjultes under et kasetteloft, der også skjulte ventilationsanlægget. Det gjorde imidlertid også loftshøjden betragteligt lavere. Fra valgmenighedens gamle sal på Svanholmsvej kom nu højskoleforeningens gamle talerstol til Vartov, hvor man nu kan glæde sig over Anny Berntsen Bures fine træskærerarbejde, Vintræet der til fulde står mål med hendes velkendte talerstol i folketinget. Anny Berntsen Bure er datter af Klaus Berntsen. Kollegiet Efter indskrænkning af Højskolernes sekretariat i 1973 blev der indrettet 4 ekstra kollegieværelser med køkken og bad i tagetagen, så der ni er i 14 værelser. Tagomlægning Med støtte fra det særlige bygningssyn blev Vartovs tage omlagt i 1977. 5

VI Perioden 1977-85 (Bygningens tilstand og udvikling i perioden 77 85 er ukendt for mig endnu, men der har vistnok kun været tale om nødtørftig vedligeholdelse) VII Perioden 1985-90 Af ejendomsudvalgets mødereferater i perioden 1985-90 fremgår det, at man slås med forskellige miserable forhold på bygningen: elendigt tag med nedsivning af vand her og der. ( Vartov anmodes om omgående at foretage den fornødne tætning i henvendelse fra kommunen), råd i frontispicerne, dårlig brolægning, manglende forsatsvinduer, skæve gulve, dårlige el-installationer, varme- og radiatoranlæg o.s.v.. Et forslag om at installere elevator i opgang H blev ikke taget højtideligt! Der var enighed om ikke at optage lån. Renten var høj. Huslejerne var helt ude af trit med niveauet i kvarteret. Først med lejeforhøjelser fra 1989 over en femårig periode i kommunens lejemål på 4.253 kvm. fra 450 kr. pr. kvm. i 1989 til 800 kr. pr. kvm. i 1993 hjalp det i så høj grad på økonomien, at man fik råd til flere istandsættelsesarbejder. I brev af 6/2 1997 konstateres, at der i årene 1990-96 er brugt 8-10 mio. kr. på restaureringsopgaver inden for ejendommens driftskonto. Alligevel er det lapperier på en alt for forsømt bygning. Fra arkitektfirmaet Toyberg-Frandzen foreligger et notat af 16/11 1990 (forelagt ejendomsudvalget 19/11 1990) med en samlet plan for istandsættelses- og vedligeholdelsesarbejder for Vartov som helhed med henblik på en effektiv langsigtet profylaktisk indsats f.eks. at koble ting sammen, der kræver stillads (facademurværk, vinduer, kviste, tagrender og nedløb) + sikre rimeligt tidsforbrug/økonomi. VIII Større bygningsarbejder 1990-2006 Oversigt over bygningsarbejder og deres finansiering år for år: 1990: Der er udført istandsættelsesarbejder for 1,2 mio. kr. Der er næsten ingen gæld i huset frem til 1996. 1991: Der er udført istandsættelsesarbejder for 1 mio. kr. Tag og facadearbejder ved husets frontispicer. Taget ved opgang A og B. Brolægning og istandsættelse af belysning i gården. Udskiftning af radiatorer + vedligehold af varmesystem. Istandsættelse af kviste og tagvinduer, sålbænke og sætninger / Løngangsstræde 1992: Der er udført istandsættelsesarbejder for 1,1 mio. kr. Facader renoveres. Tag og frontespice mod Farvergade modul 12-16. 15 fag vinduer istandsættes. 6

1993: Der er udført istandsættelsesarbejder for 1,5 mio. kr. Tag og asbest i Løngangsstræde fra kirke til kollegium. Varmeanlæg ordnet og asbest fjernet Udskiftning af Velux-vinduer i Farvergadefløjen. 1994: Der er udført istandsættelsesarbejder for 1,65 mio. kr. Istandsættelse af bibliotek (739.000) Tagarbejder (411.000) + asbest i Løngangsstræde (594.000). 1995: Der er udført istandsættelsesarbejder for 1,626 mio. kr. Tagarbejder mod Vester Voldgade (380.000), Køreporten (392.000), Biblioteket (128.000) Køkken ved store sal (515.000) Asbest i Løngangsstræde (211,000) 1996: Der er udført istandsættelsesarbejder for 3,469 mio. kr. Lån: 6.093.220 Ejendomsvurdering: 42.500.000 Tagarbejder V. Voldgade (1.491.000), Bolig opg. B III (886.000), sekretariatsleder. Bolig opg. K III (920.000), forvalter. Køkken v. store sal (172.000) 1997: Der er udført istandsættelsesarbejder for 1,252 mio. kr. Lån: 7.251.544 Ejendomsvurdering: 43 mio. Glassalen (103.000) Toilet opg. H II (198.000) Garderobegang/pauseareal (951.000) 1998: Der er udført istandsættelsesarbejder for 7,394 mio. kr. Lån: 6.962.661 Ejendomsvurdering: 48 mio. Tag mellem v. opg. A og B (1.407.000) Store sal med hængeværk og ventilationsanlæg m.m.m. (3.349.000) Trappe H med elevator (2.638.000) 1999: Der er udført istandsættelsesarbejder for 3.056 mio. kr. Lån: 6.634.256 Ejendomsvurdering: 54 mio. Store sal (137.000) Trappe H (15.000) Trappe G (227.000) Kontorgangen (488.000) Vinduer (2.189.000). (VeluxFonden har givet 2,5 mio. kr. til Store Sal. Skov- og naturstyrelsen har givet 3,12 mio. kr. til vinduesrenovering) 7

2000: Der er udført istandsættelsesarbejder for 2,,545 mio. kr.: Lån: 9.228.138 Ejendomsvurdering: 54 mio. Trappe F (193.000) Vinduer (2.352.000) Gulvet i kaffestuen rettes op. Kredsens lokaler istandsat Bænkene i gården istandsat 2001: Der er udført istandsættelsesarbejder for 5,581 mio. kr. Lån: 9.228.245 Ejendomsvurdering: 57 mio. Vinduer (5.581.000) 2002: Der er udført istandsættelsesarbejder for 1.101.726 kr. Lån: 9.193.746 Ejendomsvurdering: 66 mio. Trappe B (103.860) Arkivkælder (971.529) Kollegiet (26.337) 2003: Der er udført istandsættelsesarbejder for 3.168.422 kr. Trappe K (158.784) Arkivkælder (523.937) Formandsværelset + Loftet/ovensalen (2.151.082) Kollegiet (334.619) Omfangsdræn 10 m. i Farvergade og 15 m i V. Voldgade. Megafundering som beskrevet i tegninger af 23/8 1947 op imod Farvergade, udføres med 9 pæle, der tilstøbes. Fundering og støbning af gulv til ny arkivkælder. Baderum på kollegiet istandsat. 2004: Der er udført istandsættelsesarbejder for 2.562.602 kr. Lån: 10.404.000 Ejendomsvurdering: 118 mio.(!) Bibliotek (837.514) Hjørnestuen (387l879) Rottebekæmpelse (548.105) Køkken v. store sal (179.126) Vinduer/eftersyn(37.969, Kollegiet (121.o64) Tjenestebolig G (310.053) + Opg. F (140.892), Økonoma. Indscanning af tegninger af Vartov. Konferencerum i hidtidige bibliotekslokaler. Dagligstuen istandsat 2005: Der er udført istandsættelsesarbejder for 5.640.427 kr. Farvergadefløjen inkl. pilotering (2.417.267) Biblioteksflytning (1.012.483) Tag på sidebygning ved kirken (640.832) Køkken v. store sal (549.767) Trappeopgang (256.420) 8

Rottebekæmpelse (194.915) Dagligstuen (44.250) Lille lejlighed påbegyndt indrettet oppe under taget.. Tiltrængt kloakrenovering er gennemført. 2006: Der udføres istandsættelsesarbejder for ca. 3.500.000 kr. Farvergadefløjen (anslået 1.000.000) Trappe L (anslået 2.500.000) I perioden 1992 2006 er der brugt i alt 44.398.434 kr. på bygningen. Resterende lån i bygningen (GI) er pr. 8/9 2006 på Kr. 13.527.451 IX Restaureringer, ombygninger og reparationer 1990-2006 I det følgende gives en nøjere beskrivelse af de enkelte arbejder i perioden, idet der begyndes med omgivelserne og fortsættes fra oven og nedad i bygningen. Køreporten blev fornyet i 1995. Omfangsdræn og megafundering Da der blev foretaget omfangsdræn i Farvergade (10 m.) og i V. Voldgade (15 m.), afsløredes det, at der manglede noget i den megafundering, som er beskrevet i tegninger af 23/8 1947. I alt 9 nye pæle blev presset ned og der støbtes i og omkring dem. Spørgsmålet er så, hvor mange der så savnes i resten af bygningen. Når man overhovedet var nødt til at gennemføre et omfangsdræn, skyldes det, at der forud for etablering af arkiv i kælderen, blev brudt et hul i gulvet. Herved afsløredes det, at forholdsvis frisk vand stod op i en højde af ca. 30 cm. under gulvet. Ved udgravningerne til omfangsdræn afsløredes det, at der på hjørnet af Farvergade og V.Voldgade var et hul i det rør der førte vand hen til brandhanen tæt på hjørnet. Der er næppe tvivl om, at det var vand herfra, der løb ind under kældergulvet, idet jorden i gravningen i Vester Voldgade var gennemtrængt af vand hen til det sted, hvor tunnelen fra rådhuset går ind i Vartov. Den har spærret for vandets videre løb. For en sikkerheds skyld blev der dog opsat en vandpumpe nær tunnelen, men den har ikke været i funktion, efter at det utætte vandrør er udskiftet. Der bør på et eller andet tidspunkt (f.eks. når kommunen af en eller anden grund graver op i gaden), etableres omfangsdræn langs resten af bygningen i Farvergade, hvor væggene i kælderen er temmelig fugtige. 9

Grønnegården Brolægningen blev omlagt i de første år af 90-erne og belysningen i gården renoveret. Cykelstativer udskiftet og bord/bænkesæt købt i 1997. De grønne bænke fornyet i 2000. Facaden på baghuset nederst i gården har fået en meget grundig og tiltrængt restaurering. Statuen af Grundtvig er udført af billedhuggeren Niels Skovgaard i en konkurrence fra 1912 om et værdigt mindesmærke for Grundtvig. Statuen blev erhvervet af Ny Carlsberg Fondet, som overlod den til Vartov, hvor den blev opstillet og afsløret i 1932 i anledning af 60 året for Grundtvigs død. De to sfinkser. En sfinks er en løve med menneskehoved, som i det gamle Ægypten er symbol dels på kongemagten, dels på solguden.. Det er et dyr, man bruger som vagthund især ved kirker og kongers gravsteder. De to sfinkser i gården blev i 2001 flyttet hertil fra det oprindelige plejehjem Store Tuborgs have. Oprindeligt har de stået ved indgangen til den bygning, hvor Grundtvig boede fra 1867 til sin død i 1872. Men hvad har de med Grundtvig at gøre? K.E. Bugge oplyser, at Grundtvig havde en periode, hvor han var meget optaget af Ægypten, så måske har han selv placeret dem ved sin hoveddør. Nu står de ved foden af Niels Skovgaards statue af Grundtvig knælende ved dåbens kilde. Kloakrenovering Efter videofilmning er stort set hele kloaknettet under og omkring Vartov skiftet ud (i hvert fald 95 % af det) samt 6-7 brønde. Det var hårdt tiltrængt. Anledningen til det var rottebekæmpelse. Først nu er der styr på systemet. Blinde kloakrør er enten blevet lukket eller fjernet. Kloakmesteren har rentegnet hele systemet, så kloakplan og videofilm ligger på sekretariatet. Ingeniørgang Men desværre huserer rotterne stadig, om end på et mindre område omkring ingeniørgangen under den kommunale børnehave. Især her er der behov for en beskrivelse af det indviklede system: hvornår og hvorfor er det lavet sådan? Her er kloakkerne - så vidt vi kan se - lukkede. Men det er her i ingeniørgangen ud imod Grønnegården, at rotterne færdes. Her er varmt, men hvor får de føden fra? Er der adgang for dem gennem opfyldet i det utilgængelige område i midten, hvor en jerndrager, der skulle bære gulvet, svæver en smule over de to vægge, der afgrænser ingeniørgangene, der går gennem hele bygningen hen til kirken? Problemet hernede er også, at de indre mure synker, hvorved der lægges pres på rørføringerne igennem gangene. På et eller andet tidspunkt må det undersøges nøjere. Tag, frontispicer og murværk I 1990 konstateres der råd i frontispicerne på grund af vandindtrængning. Løse tagsten var i fare for at blæse ned. Understrygningen under taget smuldrede. Det førte til en ekstrabevilling på 400.000 kr. og budget for 1991 fastsattes til 700.000 kr. I årene fra 1991 blev alle tagene omlagt og renoveret, idet der afsluttedes med taget mellem opgang A og B i 1998. Tagsten er understrøget og der er opsat nye undertage, hvor det sneede ned. Kabler, som på ulovlig vis er ført igennem åbninger i brandmure, er lovliggjort bortset fra den fløj, hvor kommunen havde kontorer. Samtidig er husets facader og frontispicer repareret og pyntet op, kviste og tagvinduer sat i stand og sålbænke og sætninger repareret. I taget isættes vinduer, som er godkendt af fredningsmyndighederne. De er fra jernstøberiet i Vejen. 10

I tilstandsrapporten fra 1998 bemærkes, at facaderne er meget tilsmudsede og bør renses Sod og snavs æder i bygningen og fuger smuldrer. Sandstensfordakninger skal repareres. Der foreslås en prøveafrensning med rislende vand til brug for vurdering og prisfastsættelse. Men prøven viste sig at have ringe effekt, og en gennemførelse ville være uforholdsmæssig kostbar. Bagbygningens facader, der var i en meget miserabel forfatning, er blevet repareret. Tag over baghuset ind til præsteboligen er nyistandsat i 2005. Kviste og vinduer Kviste og tagvinduer i Løngangsstræde blev istandsat i 1991. Veluxvinduer i Farvergadefløjen udskiftet i 1993. Vinduernes tilstand var i øvrigt i dårlig forfatning stort set over hele huset. I januar 1998 udarbejdede Trine Neble et vinduesprojekt, som skulle finansieres med lån fra GI. Senere på foråret blev der etableret vinduesværksted i kælderen med henblik på renovering af samtlige 394 vinduer i Vartov. Værkstedet var i funktion i tre år, men så er også alle vinduer istandsat efter alle kunstens regler. Man har brugt alt det gamle træ, der var anvendeligt, og indsat hårdt træ, hvor det måtte udskiftes. Der er indsat østglas overalt. Ifølge overslaget havde man regnet med en udgift på ca. 2 mio. kr. Resultatet blev 10.122.000 kr. Heraf betalte Københavns kommune 200.000 og Skov og naturstyrelsen 2.720.000 kr. (Tømrer Mogens Eichen og sønner har forestået arbejdet). Trappeopgangene Alle trappeopgange var nedslidte, men de er blev renoveret, og hver enkelt af dem har fået sin egen specielle smukke farve. Trappe H er husets hovedtrappe, eftersom det er her de fleste af husets mange gæster færdes. Her har ofte været talt om etablering af elevator, og med den store hovedistandsættelse kunne det endelig blive til virkelighed, idet elevatoren kunne placeres i trappens store lysåbning i midten af rummet og gå fra stueetagen til 3. sal. Skakten blev gravet ned i ca. 2 meters dybde, hvorved man kom ned igennem det gamle opfyld i den oprindelige voldgrav. Samtidig blev hele trappeopgangen hovedistandsat og der indrettedes handicaptoilet på 1. sal og toilet på 2. sal. Det blev overvejet, om også trappe L skulle forsynes med elevator (evt. blot til varer), men da den i så fald skulle gå op igennem alle rummene og i øvrigt skifte retning på 2. sal, blev det alt for bekosteligt. Man besluttede derfor at istandsætte også denne opgang fra bund til top. Da gulvet var brækket op, viste det sig også her, at skillemuren svævede. Nyt gulv blev støbt, så gulvet nu hviler på 6 støbesøjler i 7 meters dybde og sådan at det så at sige er hængt op i muren. Vestibulen eller indgangspartiet er samtidig blevet åbnet om bagved trappen. Herved er vinduet mod rådhuspladsen blevet frigjort. Hele trapperummet i stueetagen fremtræder nu helt anderledes lyst og venligt. Søren Winther har fornyet de elektriske installationer og opsat en smuk trappebelysning. Selve trappen er desuden nivelleret nogenlunde i vater. På 1. sal er der indrettet nye toiletter i det nærmeste rum ind imod salen. Som noget af det sidste i restaureringen har man med trappe L fjernet endnu et musealt træk, som fortæller om et hus, der sætter sig ganske betydeligt. Men resultatet er blevet meget smukt. 11

Ovensalen ved trappe H Etableringen af elevator i trappe H gjorde det muligt at udnytte loftsarealet fuldt ud. Rum nr. 423 blev indrettet til garderobe. Et nyt stort vinkelrum (nr. 425) blev indrettet til møderum. Mellem dette rum og studenterkredsens lokale blev indrettet et badeværelse (410 a) og et køkken (410 b). Fra møderummet hentes en trappe ned, som fører op til overloftet, som med grundig isolering er gjort anvendeligt til arkivmateriale og frasætning. Kredsens lokaler Kredsens lokale nr. 410 blev istandsat i 2000 Kollegiet Nyt køkken på kollegiet blev opsat i 1999. Baderum på kollegiet istandsat i 2003. Der etableres trappe fra kollegiet op på loftet, hvor der er indrettet depotplads til kollegianerne. Glassalen I opgang G på 3. sal blev de to rum (405 og 414) ved præsternes efteruddannelse (Glassalen) i 1994 indrettet til et kontor, som i første omgang blev lejet ud til DGI (indtil DGI-Byen blev færdigt) senere til Seminariernes Rektorforsamling og derefter til kontor for Vartov-Arkivet, indil det flyttede ned i stueetagen i farvergadefløjen Lejligheder til ansatte I Opgang B 3. sal blev sekretariatslejligheden til Kirsten og Hans Grishauge sat i stand i 1995. I 1996 blev forvalterlejligheden i opgang K 3. sal sat i stand til Søren og Jytte Winther. Og endelig da biblioteket var flyttet blev der i 2004 lavet økonomalejlighed i opgang G 1. sal til Aase Grove Laursen (+ Kaj) i rum 206 + 217-221. Der blev desuden påbegyndt indretning af en lille lejlighed i opgang D. 3. sal (nr. 442 og 443) under taget ind til kirkens lokaler. Formandslejligheden I 1985 blev Fog Pedersens lejlighed omdannet til formandsværelse til brug for den til enhver tid værende formand og til styrelsesmedlemmer. Lejligheden blev samtidig udstyret til at kunne bruges til mindre møder. Ved hovedistandsættelse og nyindretning i 2003 blev en del af trapperummet inddraget i lejligheden, så entréen kom til at gå på tværs midt i lejligheden. Fra denne entre blev der åbnet en ny dør ind til soveværelset, som blev forsynet med faste skabe. I den tidligere gang blev døren til soveværelset muret til og arealet hen til vinduet lagt til køkkenet, der blev forsynet med nye elementer af faste skabe, komfur, bord med vask og skabe over og under. Badeværelset ble udvidet med en bruseniche (taget fra køkkenet) og forsynet med nyt toilet og en minihåndvask. I stuen blev de skæve vægge og det skrå gulv rettet op. Nyt gulv blev lagt af Douglas fyr (Vartovplanker). Pauseareal. Restaureringen af trappe H, garderobegang og store sal er den største byggeopgave i Vartov i mange år og hvilken forandring skabte det! Toyberg-Frandzen anmodes i 1996 om oplæg til garderobegang med skyldig hensyntagen til senere istandsættelse af store sal, hvortil arkitekterne anmodes om et ideoplæg. Kort efter igangsætningen af denne restaurering skete arkitektskiftet. 12

Det første, man før restaureringen mødte, når man skulle i store sal, var en besværlig skranke, som man måtte om bagved for at hænge sit tøj. Længere henne af gangen, stødte man på indgangen til de to små toiletter, før man kom hen til den store sal. Gulvet var ligesom i den store sal et gammelt plankegulv, der var belagt med sildebensmønstret parket. Desværre var det gamle gulv nedenunder for slidt og visse steder råddent, så det ikke lod sig genbruge. Til gengæld blev der både her og i den store sal lagt et meget smukt gulv af brede planker i Douglas gran et gulv, som også er brugt ved restaurering af de nye rum for biblioteket og andre steder på Vartov. Ved restaureringen blev hele arealet langt mere lyst og åbent. Der blev etableret to moderne toiletter med forrum samt et rengøringsrum. Vindueslysningerne i garderobegangen fortalte, hvordan de tilsvarende kunne komme til at se ud i store sal, hvis man hævede loftet og fjernede gipspladerne i toppen af vinduerne. Store sal Her forekom det mørkt og trist med lavt til loftet. Loftet har (i hvert fald siden 1947) været båret af facademuren samt en drager ned langs midten af salen. Denne drager blev understøttet af tre søjler, som senere blev erstattet af seks store stålbjælker, som blev skjult i kanaler, der samtidig skjulte de efterhånden uvirksomme ventilationskanaler. Det betød, at loftet blev opdelt i 8 forhøjede felter med fire flade gitter-loftslys hver. Væggene var olivengrønne med hvide paneler forneden og besat med uensartede malerier ophængt efter et tilfældighedsprincip. Vinduesnicherne var skåret af foroven, så gardinerne fulgte loftet i en lige linje, der skjulte den oprindelige runding. Det eneste smukke møbel i rummet var Højskoleforeningens talerstol. Ejendomsudvalget havde to muligheder: enten at bevare jernbjælkerne og så gøre dem synlige eller fæstne loftet ved en hængeværkskonstruktion, så der kunne blive ca. 45 cm. højere til loftet. Med første mulighed ville loftet stadig virke lavt og trykkende og kun ved sidste fremgangsmåde kunne loftshøjden øges og vinduesnicherne hentes frem i deres fulde skønhed. Derfor valgte man den sidste løsning og vedtog samtidig, at mørklægning skulle ske med skodder, og at det gamle parketgulv skulle erstattes med et kraftigt plankegulv, hvorunder man kunne lægge alle installationerne til varme, el og AV-udstyr. Nyt ventilationssystem blev ført gennem nedlagte skorstene, og friskluftsanlæg sat ind i væghængte skabe. Loftet er et såkaldt rørpudset loft bestående af tagrør på tværs, hvorpå mørtelen kastes op og hænger fast, så der senere kan glattes ud som grundlag for finpudsning. Af hensyn til salens lydforhold er loftet senere forsynet med et antal akustiske plader. Nye PH-lamper giver den smukke kunstige belysning. Nye stole og borde blev indkøbt til store sal. Hængeværket Ved restaureringen i 1997-98 blev drageren i midten af salen med et meget sindrigt system udregnet af ingeniør Svend Jakobsen ophængt i de tre søjler på 2. sal. Disse tre søjler samt drageren på 2. sal blev igen ophængt i nye store stålbjælker (hængeværket) placeret i tagetagens loftsrum, idet ståljælkerne blev placeret mellem spærbjælkerne. Samtidig blev salens nye ventilationsanlæg placeret på det andet loft. Loftshøjden blev ved denne operation forhøjet 35-40 ca. med det resultat, at vinduesnichernes oprindelige smukke runding kunne genskabes, og vinduet forsynes med smukke træskodder. Da vægpanelerne blev fjernet, fik man de gamle vinduesplader frem. Nye PH-lamper erstattede de gamle gitterloftslys. Arne Haugen Sørensen medvirkede ved farvevalg. Hans billeder hører godt nok ikke med til bygningen, men i alles bevidsthed er de blevet eet med den store sal. (Se art. I Vartovbogen 2000) 13

Køkken ved store sal Det gamle køkken (237), der var blevet tegnet og udført i 1995 viste sig at være mere og mere upraktisk i forhold til dets stigende anvendelse. Man valgte derfor i 2005 af nyindrette køkkenet til den langt større produktion. Konferencerum Nye konferencerum er indrettet i hidtidige bibliotekslokaler, således at rummene nr. 207-210 + 222 238 er Vartovs møde- og konferencecenter med tilhørende depotplads i rummene nr. 285 og 286 og nyindrettede toiletter i nr. 262. Kaffestuerne Gulvet i kaffestuerne (210 og 227) blev rettet op i 2000. Dagligstuen blev istandsat i 2004 Kontorgangen KSs kontorgang viste sig ved nærmere eftersyn at være nærmest frit i luften svævende. Jord, sokkel og kloakker var delvis forsvundet. Det var en streg i regningen, men hele fløjen blev fundamenteret og istandsat. Det mørke tremmeloft i gangen blev fjernet og de gamle lamper erstattet af nye. Gangen blev frisket op med smuk maling og nye lamper. Køkkenfunktion og spiseplads nyindrettet ud mod gården. Kontor- og mødelokaler nyindrettet mod Farvergade i 1998 Bibliotek, Akademi- og Arkivkontor i Farvergadefløjen Biblioteket blev i de gamle lokaler ombygget i 1994 og forsynet med nye reoler. Men da Grundtvig- Akademiet efter 1998 fik hjemsted i det ene lokale, blev pladsen efterhånden trang. I forbindelse med kommunens opsigelse af kontorlejemål, blev der mulighed for at flytte ned i Farvergadefløjen. Her blev der også indrettet kontor for akademileder og for lederen af Vartovarkivet. Der blev især gjort meget ud af rum nr. 194, som stort set står, som da det blev bygget i 1740-erne. Fredningsmyndighederne blev her inddraget i istandsættelsen. Under hele fløjen blev der udført pilotering, før der blev lagt nyt betonlag. Varmerør ud mod Farvergade blev fornyet og lagt i nye ingeniørgange. Systemet blev gjort to-strenget. Kælder + vinduesværksted I kælderen blev der i 1998 indrettet håndværkerfaciliteter, så man undgik et skur i gården. I rum nr. 19 blev der indrettet vinduesværksted, som var i funktion i perioden frem til 2001. Her restaureredes husets 394 vinduer grundigt, idet man genbrugte mest muligt af de gamle vinduer, og kun hvor det var nødvendigt, blev det erstattet af nyt hårdt træ. Arkivkælder Forud for indretning af arkivkælder blev der foretaget fundamentering og fugtisolering af kælderrummet. Da betonen var hugget op, viste det sig, at der ikke var forbindelse mellem fundament og gulv, så bjælker svævede frit i luften. Samtidig stod der blank vand ca. 30 cm. nede og et bundløst hul viste sig under soklen mod Vester Voldgade (se under omfangsdræn). Under kældergulvet blev der etableret dræn med pumpebrønd, og der blev rammet 16 stålrør ned i en dybde af op til 7 m. under gulv. (Vi er midt i Chr. IVs udvidede voldgrav!). Derefter blev der fyldt op med et kapilærbrydende lag (nøddesten) og rørene blev fyldt med beton stålstænger, hvis øverste del blev bøjet ned sammen med mur-armeringen før støbning med selvbærende beton og slidlag. Så først kunne man indrette det topmoderne arkiv med rullende kompaktreoler og andet, der hører et velfungerende arkiv til. Samtidig blev trappen ned til kælderen forsynet med en varelift. 14

Varmesystem og radiatorer En række radiatorer er blevet udskiftet i årene fra 1991 til 2006 Varmeanlæg blev istandsat i 1993, hvor man også fjernede asbest. Indscanning af tegninger Indscanning af tegninger af Vartov blev foretaget i 2004. Nyt nøglesystem og cykelstativer kom til i år 2001. Nyt telefonanlæg i år 2002 og affaldskurve og ny skiltning i 2006. X Byggeledelse. Kirkeligt Samfunds styrelse har det overordnede ansvar for bygningen Vartov. Men styrelsen har i mange år haft et ejendomsudvalg på tre medlemmer, som sammen med arkitekter og forvalter har taget sig af det daglige tilsyn med bygningen. Arkitekterne på Vartov var fra 1989 ægteparret Birgitte og Lars Toyberg-Frandzen. Damerne på kontoret, Elisabeth Jensen og Inger Rasmussen, blandede sig ikke meget i bygningsforholdene. Det var overladt til ejendomsudvalgets formand, Johs. Lindegaard og forvalteren, René Rasmussen. Den 1. april 1996 blev Hans Grishauge ansat som sekretariatsleder på Vartov og 1. juni 1996 blev Søren Winther ansat som forvalter. Begge har faglige kompetencer i forhold til bygningen, idet Hans Grishauge oprindeligt er uddannet murer, mens Søren Winther er uddannet elektriker. Samtidig fik de ved ansættelsen større beføjelser end forgængerne, og er med stor indsigt og energi gået langt mere ind i omsorgen for bygningen. XI Arkitekt-skift i april 1997 Den 17 april 1997 bragte ægteparret Toyberg-Frandzen et efter eget udsagn 8-årigt tillidsfuldt samarbejde med Kirkeligt Samfund i Vartov til ophør. (Se nærmere senere). Hans Grishauge orienterede Magistratens 4. afdeling, så det bedst muligt kunne sikres, at det igangværende byggeri ikke blev stoppet. Alle aftaler med håndværkerne blev fastholdt. Den 12. maj 1997 godkendte styrelsen, at arkitektfirmaet Erik Møllers tegnestue med arkitekt Ole Drachmann blev antaget som Vartovs nye arkitekt. Ret hurtigt viste det sig, at det blev arkitekt Trine Neble, som i hans sted blev den virkelige og dygtige sagsarkitekt, mens Søren Winther og Hans Grishauge i realiteten blev daglige ledere af arbejdet. Deres håndværksmæssige baggrund har været uvurderlig. Sagsforløb ved arkitektskift Noget tyder på, at arkitekterne Toyberg-Frandsen tidligere har haft ret frie hænder i forhold til bygningen. Med ansættelse af en sekretariatsleder, indføres imidlertid et nyt bestemmende led mellem styrelse og arkitekter. På et ejendomsudvalgsmøde (6/2 97) blev det således kraftigt pointeret, at sekretariatslederen er eneste kontaktperson vedr. arbejder i Vartov. Og på et møde den 17/3 97 pointeres det, at man skal fastholde overfor arkitekterne, at tidsplanen overholdes ved arbejdet med ombygning af gang m.v. ved Store Sal. 15

Arkitekt-ægteparret Toyberg-Frandzen skabte imidlertid ret kraftige spændinger omkring sig. Det blev især tydeligt ved et ejendomsudvalgsmøde den 6. februar 1997, hvori Birgitte T-F deltog, og hvor hun bl.a. erklærede, at Hvis ikke vi får det, som vi har tegnet det, så siger vi stop og så får I en retssag på halsen, hvis I bruger tegningerne. I et brev af 6. februar 1997 til kollegerne i ejendomsudvalget og til styrelsens formand, Jens Ole Henriksen, beklagede ejendomsudvalgets formand hendes maniske, næsten dæmoniske optræden og tilføjede: Hvis Hans Grishauge og Søren Winther skal støttes af os i deres arbejde på Vartov hvad de naturligvis skal så må vi alvorligt overveje, om dette ikke er det sidste stykke arbejde, arkitektfirmaet Toyberg-Fandzen udfører for Vartov. Midt i marts udarbejder ejendomsudvalget tidsplan og procedure for istandsættelse af garderobegang. Efter et ejendomsudvalgsmøde den 3. april beder vi Hans lave et notat om det, der er talt om. Notatet udsendes den 16. april med 3 (pr. telefon) aftalte rettelser: 1. vedr. blikkenslager, 2. vedr. el og 3. vedr. toiletrum og tilføjelsen: Med disse få rettelser til projektet ser vi frem til start-mødet mandag den 21.4.97 kl. 9,00. I øvrigt ser vi frem til at få projektet rettidigt gennemført og til at vi arkitekt og bygherre i fællesskab løser de problemer, vi måtte støde på. Dette afgørende byggemøde aflyses imidlertid den 17. april af Birgitte T-F i brev til håndværkerne: Det skal hermed meddeles, at berammet byggemøde nr. 1 aflyses, idet projektgrundlaget endnu ikke er kommet på plads. Byggeriets påbegyndelse er således også udskudt. Samme dag meddeler Lars Toyberg-Frandzen ejendomsudvalget, at på grund af stadig nye krav og modstræbende modspil fra bygherren er byggemødet aflyst og byggesagen sat i bero. Yderligere meddeles, at eftersom arkitekterne ikke har tillid til et fortsat frugtbart samarbejde, ser de sig desværre nødsaget til at bringe et 8-årigt tillidsfuldt samarbejde med K.S. i Vartov til ophør. For god ordens skyld skal hermed meddeles, at alt relevant projektmateriale overdrages vederlagsfrit til ejendomsudvalgets fortsatte disposition.. Hans Grishauge kvitterer den 18. april på ejendomsudvalgets vegne for modtagelsen af skrivelsen og tilføjer: Vi har noteret, at I med dags varsel er fratrådt arkitektrådgivning og byggestyring af byggesag: Nye toiletter og etablering af pauseareal, 1. sal. Det bestrides, at der foreligger nogen former for misligholdelse af samarbejdet fra vor side. Som følge heraf må vi beklageligvis tage forbehold for ethvert tab, som vi måtte lide i forhold til entreprenører m.v. i anledning af jeres fratræden. Til fuld og endelig afgørelse af jeres tilgodehavende vedlægges o check kr. 27.750,00, idet vi samtidig anmoder jer om at tilsende os alt hos jer beroende materiale tilhørende Kirkeligt Samfund både i forhold til tidligere og den igangværende sag. Hans Grishauge orienterer desuden Magistratens 4. afdeling, så det bedst muligt sikres, at det igangværende byggeri ikke stoppes. Med anerkendte arkitekter har vi været i god tro med hensyn til godkendelsesprocedurer både via bygningsmyndighederne og fredningsstyrelsen. Samme dag skriver Hans Grishauge til håndværkerne: Arkitekterne Toyberg-Frandzen er fratrådt projektet. Vi agter at gennemføre byggeriet på de aftaler, di har med håndværkerne, hvorfor vi håber, du fortsat vil deltage i projektet. Byggemøde som aftalt mandag den 21/4 97 kl. 9. Acceptskrivelser vil vi udforme i næste uge. 16

På byggemødet blev det besluttet, at Hans og Søren kunne koordinere arbejdet, indtil der var valgt en ny arkitekt. Det var særdeles vigtigt, at arbejdet ikke gik i stå netop som man var i gang med så afgørende et projekt som pausearealet udenfor den store sal. Man forsøgte sig med bevaring af de gamle gulvbrædder (under parketgulvet), men det viste sig umuligt, og hvad gør man så på et sted, som vil få afsmittende virkning på den senere restaurering af salen. Det var vel på dette tidspunkt, at man besluttede sig for de bedst tænkelige gulvplanker, som så senere blev videreført i store sal og i øvrigt i andre dele af huset. Allerede den 28. april 1997 var der jobsamtale med hhv. Inger og Johs. Exner, Århus, og med arkitekt Erik Fredslund fra Erik Møllers tegnestue. Efter at begge parter havde givet deres holdning til kende, blev det besluttet at antage Ole Drachmann og Trine Neble fra Erik Møllers Tegnestue som Vartovs nye arkitekter. XII Tilstandsrapport Det drøftedes allerede i 1996 at lade udarbejde en tilstandsrapport. På styrelsesmødet den 12. maj 1997 blev det besluttet at lade Erik Møllers tegnestue udarbejde en tilstandsrapport ud fra et principielt ønske om renovering af hele huset. Det var en udgift på 37.500, men med ansvaret for denne gode gamle bygning anså vi det for at være vigtigt at få de enkelte bygningsdeles tilstand undersøgt med henblik på prioritering, budgettering, optagelse af lån og ansøgning om fondsmidler. 21/7 1997 blev der af arkitekterne Ole Drachmann og Trine Neble afleveret en rapport om bygningens tilstand i hvert enkelt rum inkl. kælder og loft, idet man har registreret materialernes tilstand i gulv, loft, vægge, vinduer/døre, træværk og installationer. Dertil kommer en vurdering af husets tag og facader. Hertil føjer arkitekterne: Med udgangspunkt i Kirkeligt Samfunds ønsker om at foretage disse arbejder synes det oplagt at søge at give huset dets karakter af ånd tilbage og forsøge at få genforenet husets ydmyge indre med dets kraftfulde, rolige ydre. Tilstandsrapporten er opdelt i tre kategorier. I denne sammenhæng nævnes alene de opgaver, der kræver hurtig indsats for at sikre, at huset ikke lider skade, mens jeg udelader det meget store antal opgaver, der vedrører alm. vedligeholdelse og brugerønsker. Opgaver, der ifølge tilstandsrapporten kræver hurtig indsats, og som ejendomsudvalget vedtager at iværksætte straks, er bl.a.: Tag mellem opgang A og B incl. undertage og kviste Markante sætningsskader og store revner i murværk Bygningsreglementet skal opfyldes vedr. brandsikring bl.a. i Grundtvig-Biblioteket Tagrender, tagnedløb og gesims udskiftes, hvor de er nedslidte. Facaderne er tilsmudsede, Indfatninger omkring vinduerne istandsættes. Vinduernes tilstand er generelt ringe. Indvendigt bærer huset præg af 20-25 års nedslidning siden sidste istandsættelse. Tilbageføring til originale materialer og overflader er ønskelig. Store sal trænger til hovedistandsættelse. Ventilationsanlæg virker ikke!! Trappe H istandsættes og forsynes med elevator. 17

Arkitekternes overslag over hovedistandsættelse: Tagrenovering, facaderenovering, store sal, trappe H med elevator: i alt kr. 8.380.000 Hovedistandsættelse af trapper: 2.760.000 Facaderenovering: 9.937.000 Der skulle altså tages stilling til udgifter på godt 21 mio. kr. Og så var der endda ikke taget højde for vinduesrenovering. Samtidig blev der talt om mangelfuld brandsikring af hele bygningen samt afrensning af facademurværket. I forbindelse med renovering af store sal skulle der tages stilling til mange ting. Skulle loftshøjden f.eks. øges, så måtte man enten genetablere søjlerne, som blev fjernet i 70-erne eller man måtte beslutte en meget kostbar hængeværkskonstruktion. Fredningsmyndighederne skulle også give deres tilladelse. Der forelå et projektforslag i november 1997, så de store arbejder kunne gennemføres fra 1998, hvilket også fremgår af udgiftseksplosionen Grundvandssænkning I brev af 31/7 1991 gør Københavns kommunes direktorat for fysisk planlægning opmærksom på, at der i nærmere angivne dele af den indre by kan være tale om en grundvandssænkning med deraf følgende funderingsproblemer. De problemer med sætning i fyldjorden, som man var opmærksom på i 1947, mærkes fortsat stort set overalt i Vartov. Ved iagttagelser under kontorfløjen konstateres, at væggene visse steder svæver, og at man kan se ud under gangens flisegulv, hvor klaplaget hænger i luften. Det afhjælpes med en armeret betonplade på isolering. Ved iagttagelser fra krybekælderen under børnehaven i fløjen mod Løngangsstræde konstateres, at et stykke af kældergulvet var faldet ned, og der er ca. 10-20 cm. hulrum under betongulvet. Kun midt i bygningen er der en fast zone. Så meget har jorden altså sat sig siden 1947. I krybekælderen har de største sætninger en størrelse på ca. 40-50 cm. så væggen trykker på varme- og vandrørene. Hulrum giver behageligt plads for rottereder. Afhjælpning af problemet vil imidlertid indebære, at der skal graves ud under gulvene svarende til udgravning af kælder under denne fløj. Det ville være meget kostbart og opgives. Lokal sikring af det hængende hjørne med vandrørene kan ske med stålprofil i hjørnet. XII Fredninger I 1918 blev der ved lov udarbejdet en fortegnelse over verdslige bygninger, der skulle undergives en begrænset fredning. På listen blev optaget bygninger af kunstnerisk eller historisk værdi og almindeligvis over 100 år gamle. Vartov blev (formodentlig på det tidspunkt) fredet i klasse A, der gælder de mest fremragende bygningsværker. Loven administreres af det særlige bygningssyn. (tidspunktet skal verificeres) Skov- og naturstyrelsen anbefaler i 1995, at mellembygningen fredes. Men det ser ikke ud til, at fredningsmyndighederne i tilstrækkelig grad har været inddraget i forholdene på Vartov. I hvert fald pointeres det i et fællesudvalgsmøde den 17. marts 1997, at alle projekter skal igennem Skov- og naturstyrelsen. 18

Der opstår i 1996 problemer med fredningsmyndighederne, Jens Borsholt, Skov- og naturstyrelsen, da der i stueetagen (i Farvergadefløjen) er et lokale, som stort set står, som da det blev bygget i 1740-erne, og fredningsmyndighederne har ikke hidtil været specielt inddraget i Vartovs ombygninger. Men Vartov er en fredet bygning, hvor fredningen gælder såvel ude som inde. Rummet (eller to rum) står stort set som da de blev indrettet d.v.s. i barok/klassisk stil. I februar 1997 beslutter vi at kontakte den højst placerede person i Skov- og Naturstyrelsen bl.a. for at drøfte, hvad Birgitte Toyberg-Frandzen kalder Københavns kommunes skalten og valten med Vartov. Efter arkitektskiftet sendes flg. skrivelse til Jens Borsholt: Vedlagt det materiale der er sendt ud til håndværkerne, og som vi har fået fra arkitektfirmaet Toyberg-Frandzen. Det er beklageligt, at dette ikke er fremsendt til dig. Vi troede det var i orden. Et nyt rådgivningsfirma vil få besked på, at forholdet til myndighederne skal respekteres og være i orden. XIII Finansiering af bygningsvedligeholdelse Alting tyder på, at man i alle årene fra 1977 til 1987 har klaret sig med et beløb på 50.-100.000 kr. årligt til istandsættelse af bygningerne. Det rakte dog kun til det nødtørftigste og lejerne klagede over manglende varme, skæve gulve, tærede radiatorer o.s.v. og hele tiden støder man på loftet af det, der er budgetteret. Fra 1987 stiger udgifterne til vedligeholdelse voldsomt. Det sker samtidig med, at der efter lang tids tovtrækning og forberedelse af sag i boligretten indgås aftale med Københavns kommune om en betragtelig huslejeforhøjelse, så der i årene 1988 og fremefter alligevel kan fremvises et større overskud end de foregående år. Budget for 1990 på 500.000 + ekstrabevilling på 400.000. Budget for 1991 på 700.000 kr. Toyberg-Frandzen fremlægger i 1990 en oversigt over istandsættelsesarbejder i 1991-93. Budgetrammen for 1991 foreslås til 1 mio. kr. men udover de helt nødvendige arbejder er der mange flere ønskelige. I 1991 bliver budgetrammen hurtigt opbrugt. Samtidig viser varme- og elinstallationerne sig at være i dårlig stand, og man erkender i øvrigt nødvendige asbestsaneringer. I 1993 bliver man nødt til at omprioritere opgaverne, så man f.eks. fremskynder nye Velux-vinduer i taget, og store sal og dens omgivelser forskønnes med maling og belysning. I perioden 1991-96 ser det ud til, at der er brugt 8-10 mio. kr. på bygningsvedligeholdelse inden for ejendommens driftskonto, men det erkendes i 1997, at de kommende år vil byde på endnu større udgifter, hvis der skal passes ordentligt på bygningen og samtidig holde den i en tidssvarende brugbar stand. Efter et forsigtigt skøn ville første etape bestående af trappe H, Store Sal, resterende tag og udskiftning af vinduer koste ca. 10-14 mio. kr., og det skulle helst udføres før jubilæet i oktober 1998. Budget 96 var imidlertid netop overskredet med 2.336.000. Det erklærer økonomiudvalget for uacceptabelt. Styringen af budget 97 skal være stram. Hvad gør man så? I 1996 opstod tanken om at optage kreditforeningslån i bygningen til de omfattende opgaver, der forestod, først og fremmest restaurering af store sal og opgang H med elevator samt ventilationsanlæg. Renten var netop på det tidspunkt forholdsvis lav, og fordelene ville være, at man ikke har byggeplads på Vartov længere end højst nødvendigt, og at man hurtigere kan få udlejning af salen til konferencer og andet til en bedre pris, når der er elevator og gode forhold at byde på. Efter flere sonderinger besluttede man sig til både at søge optaget kreditforeningslån og søge flest mulige fondsmidler. 19

I februar 1997 fremsættes for første gang forslag om at optage Kreditforeningslån i bygningen. Det skal i første omgang være til renovering af Trappe H med elevator og til istandsættelse af store sal med nyt ventilationsanlæg og forsatsvinduer, udskiftning af vinduer, hvor det er nødvendigt samt nyt undertag, hvor det sner ind. Prisen for det skønnes at være 10-14 mio. kr. Fordelene vil være: 1. Byggerod én gang frem for 10 gange. 2. Manglende udlejning under tilbagevendende byggerod 3. Større udlejning, hvis der er elevator og bedre forhold. 4. Bedre udlejningspris Det resulterer i en beslutning om at optage lån og søge fondsmidler til store sal og trappe H. Så fra nu af hedder det ombygning og restaurering. Der blev derfor optaget et kreditforeningslån på 6 mio. kr. og vi fik tilbud på lån af 5 mio. kr. i Grundejernes Investeringsfond til en rente på 2½ % til brug for udvendige restaureringer som tag, vinduer, døre, porte, facader. Fra bygningsbevaringsfonden fik vi 10.000 kr. og fra Velux Fonden 2½ mio. kr. Dette sidste beløb betød, at Vartov hele tiden igennem restaureringsforløbet har haft en reserve at tære på, så man aldrig har været i likviditetskrise. Der var ikke tvivl om, at man fra da af skulle koncentrere sig om ombygning og restaurering. Det kom dog til at vare lidt flere år, end man fra starten havde forestillet sig. Efter endt restaurering i 2006 er det samlede lån pr. 1/1 2006 på 14.790.000 i Grundejernes investeringsfond alene. XIV Fondsmidler Den 7. oktober 1997 sendtes ansøgning om midler til restaurering af Vartov til en række fonde bl.a. Velux Fonden med henvisning til, at visse dele af bygningerne trænger til restaurering og modernisering. Samtidig gøres der opmærksom på de store fremtidsplaner, der omkring Kirkeligt Samfunds 100 års jubilæum gik ud på at gøre Vartov til et både nationalt og internationalt formidlingscenter for Grundtvigs tanker. Der henvistes til tilstandsrapporten og dens konklusioner med en anslået pris på 19 mio. kr. for nødvendige restaureringsopgaver. Den 5. januar 1998 svarer Aino Kann Rasmussen: Fondens bestyrelse har herved den store glæde at meddele Dem, at man har vedtaget en bevilling på 2,5 mio. kr. til istandsættelse af Store Sal. Da Ny Carlsberg Fondens direktør, Hans Edvard Nørregaard-Nielsen, hørte det, erklærede han, at Ny Carlsberg Fonden ville give det samme beløb i kunst til udsmykning af Store Sal. Der kunne være tale om forskellige kunstnere, bl.a. Peter Brandes, Maja-Lisa Engelhardt, Arne Haugen Sørensen. Valget faldt på sidstnævnte, der med sine malerier har sat sig særlige præg på salen og før dem på farvesætningen. (Se Vartovbogen år 2000). I forbindelse med restaureringen har Skov- og Naturstyrelsen givet 3.120.000 kr. (spec. til vinduer). Derudover har Københavns kommune givet 200.000 kr. og Bygningsbevaringsfonden 10.000 kr. Ejendomsværdi Ejendommen Vartov er af Westphal og Møller i 2005 vurderet til en pris af 135 mio. kr. 20