Aksetid. Arkaisk religion. Ateisme. Axis mundi. Billedforbud. Bøn. Civilreligion. Divination. Dogmatik. Dogme. Ekstase. Eskatalogi

Relaterede dokumenter
Religion på Rygaards skole

Læseplan for Religion

Den religiøse dimension

Grindsted Privatskole Kristendom 8. Kl. 17/18

Signe Luisa Hjorth Olsen, Merete Jagd Esmarch & Pernille Mosholm Boye Thulstrup

Eleven kan udtrykke sig nuanceret om den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper

TPL-skema USH4 kap. 1 Tro og tanker

Forfatter : Fie Sørensen Tunie Larsen. Kristendom

Religion på. Sankt Joseph. Trinmål for faget religion

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012

Årsplan - RELIGION - 8/9 kl. - Skoleåret 2018/ Oure Friskole. Marina Andersen

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker klassetrin.

Kampen om landet og byen

ÅRSPLAN Religion 8.-9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018

Undervisningsbeskrivelse

TPL-skema kap. 1 Tro og tanker

Undervisningsbeskrivelse

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside.

TOTEM. Tidsskrift ved Religionsvidenskab Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet Nummer 34, efterår 2014 Tidsskriftet og forfatterne, 2014

At undre sig over det forunderlige. Den religiøse dimension

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser.

Rationalitet eller overtro?

2. udgave. Grundbogen til. e I Ion. Lene Madsen Dorte Thelander Motzfeldt Anders Nielsen Bodil Junker Pedersen Sofie Reimick Trine Ryhave.

Kristendomskundskab Fælles Mål

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Tiltag Hvad skal eleverne lave? Under samme himmel 7/8, Malling Beck, s Malling Beck, s

Svarark til emnet Demokrati

Undervisningsbeskrivelse

VUC Hvidovre-Amager holdnr. 2reC315 Side 1 af 6

Undervisningsbeskrivelse

Flemming Madsen Poulsen Tro på tværs

Protestantisme og katolicisme

ETIK I TEORI OG PRAKSIS

Bibelske fortællinger Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne tolke grundlæggende værdier ud fra centrale bibelske fortællinger.

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser.

Årsplan for kristendom 2011/2012

Kristendomskundskab 9. klasse 19/20

Inspiration til fagligt indhold

Undervisningsbeskrivelse

Indhold. Forord Indledning... 17

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Færdigheds- og vidensområder

SYMBOLIK tilslører & afslører

Tro og ritualer i Folkekirken

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Årsplan kristendomskundskab 9.årgang 2019/2020

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft

Problemstillingerne knytter sig til bøgernes tekster og kilder (også kilderne fra kopiarkene i lærervejledningen til Liv og religion).

fænomenologisk intellektualistisk religion symbolistisk sociologisk psykologisk

Tema 12 Trosbekendelser og kunst Begreber Dogmer treenigheds- meningen om Jesus Trosbekendelserne Den Nikænske Trosbekendelse

Eksistentiel og religiøs kommunikation i behandlingssammenhænge

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Årsplan for kristendom i 2.a

HVEM ER GUD? KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner / ,4 672 Dom kl s.e.tr. 17. juli 2016 Matt.

Undervisningsbeskrivelse

Tema 3 Tro og Viden - religion og naturvidenskab Hvordan Hvorfor Myter selvstændig naturvidenskab naturlove verdensanskuelse fysiske psykologiske

Shamanisme. Shamaners Veje. Ildledning. At stige i Grad. At bruge shamankræfter. Riter til galder. Genvinding af galder. Galder og Gradpriser

Hellig Ed. At bruge Præstekræfter

12. søndag efter trinitatis, den 23. august 2015 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Mk 7,31-37 Salmer: 751, 434, 392, 449 v.1-3, 417, 160, 466, 473, 730.

Undervisningsbeskrivelse

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26

Kristendom delmål 3. kl.

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være

Præsten: fanget mellem eliten og medlemmerne - Anne Lundahl Mauritsen - TOTEM nr. 38, efterår Side 1 af 7 TOTEM

Eksistentiel selvanalyse

Moderne Kristendom - Astrid Midtgaard Hanssen - TOTEM nr. 34, efterår Side 1 af 8 TOTEM

Vølvens. Påkaldelser Velsignelser Valgfrie evner Karakterark

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Juni 2013 Institution Thisted Gymnasium og HF-kursus

FRIHED KRISTEN SPIRITUALITET TRO I MØDET

Årsplan Team Asteroider Danmark i Verden 2014 / 2015

Kristendomskundskab Læseplan

Menighedsfakultetets tilbud om. foredrag

Undervisningsbeskrivelse

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015

Kampen for det gode liv

HVAD ER FRIMURERI. Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden. Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender

Kristendommen i nutid (til læreren burger måske uddrag, men i så fald bliver det skrevet om til 4. kl. niveau)

Eleven kan forklare, hvad kristendom er, og gengive hovedtræk i kristendommens historie, herunder folkekirkens betydning i Danmark

5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN RELIGION

Årsplan 6-7. kl 2017/2018

Studieplan (HFE-hold)

Relation til Fælles Mål

Relation til Fælles Mål. gengive centrale begivenheder i kristendommens historie med særlig vægt på danske forhold

I 1HF er der aftalt to tværfaglige forløb med historie og samfundsfag. I 2HF vil der både være tværfaglige og enkeltfaglige forløb.

Klasse: 3. årgang Fag: Kristendom År: 2017/2018. Læringsmål Hvad er de overordnet læringsmål for klassen? -Kan forklare, hvad en myte er

Magi, magiske væsner og fortryllede genstande

I klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

Folkekirken under forandring

Hvilke af begreberne har især betydning for synet på mennesket, og hvilke har især religiøs betydning?

Undervisningsbeskrivelse

Religion C. 1. Fagets rolle

Transkript:

Aksetid Århundrederne omkring 500 f.kr., hvor der flere steder i verden opstod afgørende nye tanker inde for religion og filosofi. Arkaisk religion Religion i de tidlige statslige samfund, for eksempel det gamle Egypten. Ateisme Axis mundi Den opfattelse at der ikke findes nogen gud. Verdens omdrejningspunkt, verdens hellige midtpunkt. Billedforbud Forbud mod at bruge billeder i en religiøs sammenhæng, typisk af respekt for det hellige. Bøn Direkte kommunikation i ord til det guddommelige. Civilreligion Ritualer og symboler som knytter et lands indbyggere sammen i et nationalt fællesskab. Divination Dogmatik Dogme Ekstase Spådomskunst. En religions lære. Religiøs læresætning. En stærk religiøs oplevelse som giver sig udslag i at den pågældende føler sig besat af åndelige kræfter. Eskatalogi Læren om verdens ende eller om hvad der sker efter døden.

Essentialisme Den opfattelse at religioner er uforanderlige, faste størrelser med et bestemt indhold. Etik Læren om hvordan man skal være over for andre mennesker. Formativ periode Den første periode i en religions tilblivelseshistorie. Frelsesreligioner Religioner hvor der lægges vægt på den anden verden og livet efter døden. Fundamentalisme 1) Den opfattelse at religiøse tekster er bogstaveligt sande. 2) Religiøse fanatisme. Helligt Det hellige er noget som er ladet med en særlig kraft. Det kan være et sted, en person eller en ting. Hermeneutiske cirkel (eller: spiral) Fortolkningens cirkel, en metafor for de betingelser der gælder når man fortolker en tekst. Ikonografi 1) En religions tradition for brugen af billeder. 2) Læren om analyse af billeder. Initiand Den person som gennemgår en initiationsrite/overgangsrite. Initiationsrite Indvielsesrite, for eksempel ved indvielse til at være præst. Ordet kan også bruges om overgangsriter. Institutionel autoritet Autoritet (magt) som beror på at den pågældende har et bestemt embede. Karismatisk autoritet Autoritet (magt) som beror på at den pågældende har en særlig personlig udstråling.

Konversion Kosmogoni Kosmologi Levet religion Skifte fra én religion til en anden. Læren om verdens tilblivelse. En religions opfattelse af verdensordenen. Religion som den faktisk praktiseres blandt folk til forskel fra officiel religion. Lægfolk Almindelige medlemmer af en religion; det modsatte af religiøse specialister. Majoritetsreligion Den religion som flertallet af et lands befolkning hører til. Maksimalisme Den opfattelse at en religion skal præge alle områder af tilværelsen. Mana Den særlige kraft som er forbundet med det hellige. Meditation Mentale øvelser med stærkt fokus på én ting, for eksempel en tekst, en lyd eller et billede. Minimalisme Den opfattelse at en religion kan afgrænses til bestemte sider af tilværelsen, især det private. Minoritetsreligion Religionen hos et mindretal af et lands befolkning. Mirakel Religiøst forklaret hændelse hvor naturlovene ophæves. Monoteisme Tro på én gud eller kravet om kun at dyrke én gud.

Mystik Religiøs oplevelse af at man bliver ét med det guddommelige. Myte Religiøs fortælling som foregår uden for historisk tid, og som forklarer grundvilkår i tilværelsen. Nytteetik Etisk princip om at man skal handle sådan at det medfører størst mulig lykke for flest mulige. Offer Ritual hvor der gives noget konkret til guden, og den ofrende til gengæld modtager velsignelse eller mere konkret: helbredelse, succes osv. Officiel religion Den udformning af en religion man finder i dens officielle lære og organisation til forskel fra levet religion. Overgangsrite Ritual som markerer overgangen fra én livsfase til en anden. Panteisme Pligtetik Den tro at det guddommelige er i alting. Etisk princip om at man skal handle sådan at den regel man handler ud fra kan gøres til et generelt princip. Polyteisme Profant Religiøs specialist Tro på flere guder eller dyrkelse af flere guder. Det modsatte af helligt, det almindelige. Medlem af en religions professionelle elite, for eksempel præster og munke. Relikvier En slags hellige genstande.

Ritual (rite) En religiøs, symbolsk handling som samler en gruppe omkring en fælles kommunikation af et budskab, og som har en virkning. Sekt Minoritetsreligion med stærkt afgivende normer, ofte i konflikt med det omgivende samfund. Sekularisering Den proces at religion og stat bliver adskilt og at folk i mindre grad handler og tænker religiøst. Sekulær Socialkonstruktivisme Det modsatte af religiøs Den opfattelse at religioner er foranderlige størrelser som dannes i menneskelige fællesskaber. Stammereligion Den første fase i religionens udvikling; svarer nogenlunde til oprindelige folks religion. Synkretisme Tabu Blanding af religioner. 1) Respektfuld ærefrygt over for det som har mana. Teisme Traditionel autoritet Troen på en gud som et personligt væsen. Autoritet (magt) som beror på at den pågældende har et særligt forhold til en religions tradition. Tro Et fleksibelt begreb som bruges om religiøst engagement i flere betydninger: 1) tilslutning til en religion, 2) tillid til en religions budskab eller til en guddom, 3) overbevisning om den bogstavelige sandhed i religiøse tekster.

Trosbekendelse Sammenfatning af en religions tro. Under Religiøst forklaret hændelse hvor naturlovene er ophævet. Det samme som mirakel. Velsignelsesreligioner Religioner hvor der lægges vægt på at man får guddommens velvilje og dermed et bedre liv. Åbenbaring En guddommelig meddelelse givet til mennesker.