Den reflekterende praktiker

Relaterede dokumenter
Pædagogiske læringsmiljøer, evalueringskultur. der skaber en meningsfuld

Skabelsen af en vidensorganisation

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal instruks for Standard 2.1 Kompetenceudvikling

Program for Landskonferencen november 2018

Forløbsbeskrivelse: Rehabilitering og undervisning af børn og unge med tidligt konstateret høretab 0-18 år

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige

Vejen til den gode formidling

Målbillede for socialområdet

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal instruks for Standard 2.3 Ledelse

Bruger og pårørendepolitik for socialområdet i Region Midtjylland. Region Midtjylland Psykiatri og Social

Om Medfødt Døvblindhed

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.3 Ledelse

Evaluering/status på arbejdet med folkeskolereformen

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Reflection in action. Et forløb med fokus på toplederens egen kompetenceudvikling

E T A K T I O N S F O R S K N I N G S P R O J E K T

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune

Målene for praktikken og hjælp til vejledning

Kursusforløb for professionelle der arbejder med elever med høretab 2017

Specialrådgivningen til børn og unge med høretab

master i ledelses- og organisationspsykologi Studiestart forår 2015

Fra vision til handling

Indholdsfortegnelse. Specialrådgivningen til elever med høretab Hvordan arbejder man inkluderende omkring elever med høretab?...

Indholdsfortegnelse. Hvordan arbejder man inkluderende med elever med høretab? Børn og unge med høretab Elektronisk tilmelding...

De pædagogiske læreplaner og praksis

Specialudredning og specialrådgivning til børn og unge med kombineret syns- og høretab

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling

Resultatdokumentation. Infomøde for sociale tilbud 2. november 2015

MOSEBO OG PILEBO BØRNEHAVER.

Relationel Koordinering - CSSM

Kursusforløb for professionelle der arbejder med elever med høretab 2016

Professionel faglighed

Fællesskab, sammenhæng og forenkling

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling

HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 1.2 Brugerinddragelse

Unges læring og motivation. Noemi Katznelson Anne Görlich Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet Danmark

Fra forskning til implementering Hvordan kommer evidensbaseret viden i brug? Hvad kan forskningen gøre - og hvad skal der til i kommunerne?

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regional retningslinje med lokale tilføjelser fra Bostedet Visborggaard

Målbillede på socialområdet

Lokal udviklingsplan for

Velkommen til CDH CENTER FOR DØVBLINDHED OG HØRETAB

Erfaringer med praksisnær pædagogisk ledelse, Hvad og hvordan? 3. December 2014

Pædagogisk tilsyn 2018 i dagtilbud i Randers kommune. Bilag

Tværgående ledelse. Christian Bøtcher Jacobsen, Aarhus Universitet Jacob Storch, Joint Action Analytics. Skanderborg Kommunes Ledertræf

Regionale retningslinjer med lokale tilføjelser for Bostedet Hadsund. Indflydelse på eget liv

Uddybning af det teoretiske afsæt for Børn og Unges MUS / LUS

Strategi for det specialiserede socialområde for voksne

Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde

Bilag 7. Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

Ledelse i Egedal Kommune

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 2.1 kompetenceudvikling

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation

Kurser for forældre samt professionelle der arbejder med børn med høretab i alderen 0-6 år. 2017/2018

Livet er dit. - Vi støtter, udfordrer og skaber værdi i fællesskab

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles regionale retningslinjer for: Standard 2.1 Kompetenceudvikling

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

I udviklingsprogrammet kommer de deltagende dagtilbud til at arbejde med følgende kerneelementer:

Kan vi styrke borgernes perspektiv gennem samskabelse? Anne Tortzen

Pædagogisk grundlag for 10.klasse og GFU Silkeborg Ungdomsskole

PGU elever Horsens Kommune. Beskrivelse af praktiksted PGU elever Daginstitution Gedved Horsens Kommune. Skovvej Gedved

FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal instruks for Standard 1.3 Individuelle Planer (døvblindeområdet - voksne)

Fælles fagligt grundlag. Fagligt grundlag for det pædagogiske arbejde på 0-6 års området i Hedensted kommune

VORES VÆRDIER OG DER ES BETYDNING. Dét forstår vi ved værdien: Vores værdier er:

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

S O C I A L O M R Å D E T S S T R AT E G I E R

Udviklingsplan for Frederikssund Syd

Fællesskab kræver fællesskab BETINA DYBBROE, PROFESSOR, CENTER FOR SUNDHEDSFREMMEFORSKNING, ROSKILDE UNIVERSITET

Forord. og fritidstilbud.

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud

Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang

Leder af leder. sammenhængskraft. Serviceorienteret ledelse

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokal instruks for Standard 1.3 Individuelle Planer (døvblindeområdet - børn)

Nationale moduler i pædagoguddannelsen

DAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere

FMKs fire ledelseværdier

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer Faglige tilgange, metoder og resultater

Kurser for forældre samt professionelle der arbejder med børn med høretab i alderen 0-6 år

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik

Rehabiliteringsstrategi på det regionale socialområde

INKLUSION Strategiske pejlemærker

Jylland. Kursus for lærere og pædagoger der arbejder med elever med høretab i lokale skoler 2019/20. Center for Høretab

Formulerer sammen med ledere af medarbejdere delmål for afdelingens arbejde

Kalundborg Kommunes. Ledelses- og styringsgrundlag

Et praksis perspektiv på evidens

Middelfart, mandag den 30. november Kvalitetsmodellen på det sociale område

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Lokale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for indflydelse på eget liv

Aktionslæring. Den ubrudte læringshistorie i Græsted

Styring af vilde problemer

UDARBEJDELSE AF EN NY STYRKET PÆDAGOGISK LÆREPLAN

Transkript:

Den reflekterende praktiker Et forskningssamarbejde med lektor Søren Frimann og adjunkt Lone Hersted Center for Læring i Organisationer, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet. Anne Søbye Master i Organisatorisk Coaching og Læring Videns- og udviklingskonsulent Center for Døvblindhed og Høretab

BAGGRUNDEN Specialsektorens formål er at være kommunernes foretrukne leverandør af specialiserede ydelser til gavn for borgeren. Indsatsen på tilbuddene er evidensbasserede og tilrettelægges og gennemføres på grundlag af nyeste viden om faglige tilgange og metoder på det specialiserede socialområde. Derved sikres det, at tilbuddenes indsats har størst mulig effekt for den enkelte borger. Forudsætning: At medarbejdere kontinuerligt forholder sig reflekterende til viden og udvikler ny viden indenfor fagområderne. Medarbejderne på Center for Døvblindhed og Høretab skal arbejde vidensorienteret indenfor målgruppeområderne og indsamle, udvikle, bearbejde og formidle viden. Medarbejderne skal være vidensmedarbejdere.

BAGGRUNDEN Men - Hvad vil det sige at være vidensmedarbejder? - Hvordan kan man arbejde systematisk med udvikling af viden? - Hvordan kan man skabe ejerskab og oplevet mestring i rollen som vidensmedarbejder i en vidensorganisation? Det ville vi gerne undersøge i fællesskab

DEN TAVSE VIDEN Kravet om vidensarbejde har medført et ønske blandt medarbejderne om at kunne sprogliggøre praksisrelateret viden. Hvis jeg skal indsamle, udvikle, bearbejde og formidle viden, skal jeg kunne italesætte de faglige tilgange, metoder og begreber, der knytter sig til min praksis. Vi kan DET hvordan kan vi hjælpe hinanden med at italesætte praksis? Implicit, tacit, knowledge: Deeply rooted in action, commitment and involvement in a specific kontext. Explicit or codified knowledge: Knowledge that is transmittable in formal systematic language. Knowledge that can be expressed in words and numbers, only represents the tip of the iceberg of the entire body of possible knowledge. Nonaka, I. (1994). A Dynamic Theory of Organizational Knowledge Creation. In: Organization Science, 5(1)

METODEDESIGN Aktionsforskning har fokus på at løse problemer i det virkelige liv. Deltagernes udviklingsønsker er omdrejningspunktet. - Hvilke kompetencer ønsker jeg at udvikle? - Hvordan hænger udviklingsønsket sammen med min daglige praksis? I hvilke situationer kan jeg undersøge det? - Hvordan vil mit udviklingsønske støtte borgeren i at mestre sit eget liv ud fra de forudsætninger, vedkommende har? 24 deltagere i 4 tværfaglige reflekterende læringsgrupper.

UDVIKLINGSØNSKER SOM OMDREJNINGSPUNKT Jeg vil gerne arbejde med, at jeg og kollegaer får en større refleksion ift. det, vi gør i vores dagligdag Hvad er så det allervigtigste, der er sket for dig i denne proces? Jamen jeg har rykket mig fuldstændig vildt og gør det stadigvæk. Altså jeg er virkelig, virkelig blevet reflekterende over min egen praksis det har simpelthen betydet, at jeg er blevet en langt bedre pædagog, synes jeg. Og jeg er blevet bedre til at få sat det i system det arbejde, jeg gør.

HVORDAN MAN KAN ARBEJDE MED ORGANISATORISKE FORANDRINGER OG SIKRE ØGET IMPLEMENTERINGSKRAFT? I hvor høj grad er dit projekt lederstyrret? Det er ikke lederstyrret. Hvad er det så styret af? Min motivation Når medarbejdere kan se, at det nye og udefrakommende skaber værdi for borgeren har det stor betydning for oplevelsen af ejerskab, arbejdsglæde og engagement. Brobygning. Det motiverer og skaber engagement, når medarbejdere får mulighed for at formulere egne udviklings- og forandringsønsker inden for et aftalt råderum. Bæredygtighed. Tværfaglige reflekterende læringsrum understøtter samskabelse, italesættelse, deling samt udvikling af viden på tværs af organisationen. Der skabes en oplevelse af relationel forbundethed og koordination. Når medarbejdere bliver fagligt udfordret, stimuleret, involveret, anerkendt, understøttet og respekteret, skaber det motivation, engagement og mod i forhold til at tage ejerskab for udvikling af praksis og af hele organisationen.

VIDENSMEDARBEJDEREN

ORGANISATORISK UNDERSTØTTELSE AF VIDENSARBEJDET Vidensarbejdet forudsætter En høj grad af ledelsesmæssig, organisatorisk, strukturel og kulturel understøttelse og rammesætning af fælles refleksion og videndeling i de enkelte afdelinger og på tværs i organisationen. Tydelig rammesætning i relation til italesættelse af tavs viden således, at der fortløbende udvikles et fagligt sprog med henblik på videndeling og dokumentation. Jeg vil gerne være katalysator for at vi kan bruge videoklip til at dele viden, erfaringer og oplevelser i personalegruppen 2018/2019: Videnslederen på CDH

DEN DANSKE KVALITETSMODEL PÅ DET SOCIALE OMRÅDE Faglig tilgang En faglig tilgang skal forstås som en ramme, indenfor hvilken tilbuddets indsatser leveres. Den faglige tilgang har indflydelse på, hvordan de enkelte indsatser leveres på tilbuddet og på de metoder, indsatsen leveres efter. Metode En metode er en måde at arbejde på, der er så systematisk, at den kan reproduceres. Regionale retningslinjer: Faglige tilgange, metoder og resultater s.6 Visuelle stilladser kan understøtte samskabelse af mening og italesættelse af tavs viden.

TAK FOR I DAG Videns- og udviklingskonsulent ANNE SØBYE Center for Døvblindhed og Høretab Viden og kompetenceudvikling anne.soebye@rn.dk 25464746