E T A K T I O N S F O R S K N I N G S P R O J E K T

Transkript

1 DEN REFLEKTERENDE PRAKTIKE R E T A K T I O N S F O R S K N I N G S P R O J E K T Uddrag fra CDH s personaleblad Luppen & Tegn`Stiften

2 Når man nørder med fagbegreberne En af Lisbeth Frederiksens prøvehandlinger i aktionsforskningsprojektet Den reflekterende praktiker var at skrive et indlæg til Luppen & Tegn Stiften om, hvordan man kan sætte særligt fokus på pædagogiske fagbegreber for at styrke den faglige bevidsthed. Af Lisbeth Frederiksen, afsnitsleder, Ungdomshjemmet Det indlæg er her nu, og så håber jeg, at det kan inspirere andre på CDH til at give sig i kast med at nørde lidt med fagbegreber for at få dem mere i spil. Kom med her Mit udviklingsønske i Den reflekterende praktiker var at få bragt fagbegreber mere aktivt i spil i vores praksis. Både ved at italesætte dem i vores daglige praksis samt i den skriftlige dokumentation. Hvordan skulle jeg gribe det an, og hvordan skulle jeg få mine kolleger med i processen? Jeg valgte en gang om ugen at zoome ind på pædagogiske fagbegreber. Det vil jeg gøre frem til sommerferien, og så håber jeg, at det kan være med til inspirere og motivere til at synliggøre og højne fagligheden på skrift. Øvelserne med fagbegreberne live På et personalemøde ville jeg gerne, at det pædagogiske personale tog udgangspunkt i en praksisnær case set ud fra de mange forskellige fagbegreber, som jeg havde skrevet på et stykke Side 2 af 17

3 papir. Jeg opfordrede samtidig til, at kollegerne skulle tilføje begreber, som ikke allerede stod på papiret, så samlingen af fagbegreber kunne blive til vores fælles begrebsliste. Jeg er imponeret over, hvor seriøs gruppen var om dette. Herefter skulle vi gå tættere på begreberne og forsøge at forhandle os frem til en fælles forståelse af disse i relation til forskellige faglige sammenhænge. De første uger valgte jeg at inddrage begreber som struktur og arousal, som er begreber, jeg ofte hører og ser er i spil, og som er trukket ud af vores nu fælles liste. Jeg valgte at lave en overordnet begrebsafklaring, så der var et fælles udgangspunkt: Struktur: Struktur/orden er en indre opbygning og særlig dynamik, der fremstår ved at se på de mekanismer og elementer, der skaber et ordnet hele. Verden har orden, struktur, mønstre og systematik - ellers ville der råde permanent kaos." ( Arousal: "Arousal er et udtryk for vågenhed, modtagelighed for sanseindtryk, parathed. Inden for fysiologisk psykologi omfatter arousal en række bevidsthedstilstande, spændende fra bevidstløshed til vågen opmærksomhed." ( Efterfølgende skulle hver ansat lave en brainstorm over de enkelte begreber. De fik præsenteret Marguerit-modellen 1, som de kunne benytte, hvis de ville. Jeg stillede forskellige spørgsmål ind i processen for bl.a. at skabe mulighed for undren og refleksion hos mig selv og mine kolleger. Spørgsmål kunne eksempelvis lyde: Hvorfor er disse begreber relevante i vores praksis og i forhold til det at være døvblind? eller Kan arbejdet med arousal lægges ind i strukturen? Opgaven fokuserede på at benytte de nævnte begreber, hvor det er relevant i forhold til dagbogsnotater eller en case på Bosted. Hvad, hvordan og hvorfor i relationen? Nogle begreber har jeg trukket ind for at drøfte på personalemøder, og nogle bliver kort præsenteret på Bosted. Alle begreber er synlige i vores personalerum, hvor de er sat op på væggen på posters. Her kan de inspirere til den skriftliglige dokumentation, både i forhold til individuelle planer og til anden dokumentation i Bosted. Et af mine mål er, at vi kan inspirere hinanden i hverdagen, så det praktiske ikke får lov at fylde for meget. Ved at blive mere præcise i dokumentationen tror jeg på, at vi kan motivere, inspirere og blive nysgerrige på hinandens praksis og dermed få styrket oplevelsen af at være en pædagogisk fagperson, som har fokus på kerneydelsen. Refleksioner over tilgangen Gennem processen med øvelserne på personalemøderne har jeg erfaret, at de begreber, der bliver drøftet i plenum på personalemøder, får mere plads i den faglige dokumentation. Desuden nævnte nogle kolleger, at begreberne får mere liv og bliver mere nærværende via en fælles drøftelse. Så jeg vil fortsætte med denne måde at sætte fagbegreber i fokus, så mine kolleger også får ejerskab i denne proces. Dette er vigtig for mig, at det ikke kun er mit projekt, men vores projekt, vores fokus. Derfor bliver det fremadrettet eksempelvis månedens fagbegreb i stedet for ugens fagbegreb. Dermed bliver det muligt at få de fælles drøftelser på personalemøderne. Jeg har ligeledes oplevet, at vores 1 En model, som udspecificerer et givet begreb, tema mv. Se evt. illustration i artiklen Hverdagen er fuld af guldgruber, s. 21. Side 3 af 17

4 vikarer og nyere personaler har grebet dette tiltag på ligeværdig vis, hvilket skaber gode og spændende drøftelser. Jeg har desuden erfaret, at det er vigtigt, at metoden er tilgængelig. Keep it simple er en god rettesnor. Ellers kan jeg godt være bange for, at jeg taber mine kolleger i processen, og at de stik mod intentionen ser de fremhævede fagbegreber som en ekstra opgave i en travl hverdag. Sideløbende med dette udviklingsprojekt arbejder vi med videoanalyse. Her forsøger vi at jonglere med fagbegreberne fra ovennævnte liste over definerede fagbegreber. Jeg fortsat i proces med at sætte spot på fagbegreberne og håber på at finde et leje, hvor det bliver ved med at være sjovt, inspirerende og motiverende. Jeg vil inddrage små øvelser, hvor vi får mulighed for at lege med begreber, og her er det kun fantasien, der sætter grænser. Udviklingsønsket spreder sig i vandet Jeg har fremlagt mit udviklingsønske med fokus på fagbegreberne i netværket for taktil kommunikation. Her gav det inspiration til, hvordan vi når rundt om fagbegreber, som handler om taktil kommunikation. Det kan du læse mere om andet steds her i bladet. Man kan også brede fagterm-nørderiet det ud i den neuropædagogiske arbejdsgruppe, hvor jeg har lovet at fremlægge mine idéer ved næste møde. Dette i forhold til videndeling og arbejdet med case. Hvis der skulle være spørgsmål til ovenstående er I meget velkomne til at smide en mail afsted på lisbeth.frederiksen@rn.dk. Så svarer jeg, så snart jeg kan. Side 4 af 17

5 Nærmest høj af aktionsforskning Karina Højbjerre Seiler havde fokus på formidling af faglig viden og lærte meget som medforsker i aktionsforskningsprojektet Den reflekterende praktiker. Hun fremhæver bl.a. projektets trygge rammer og de engagerede projektledere og universitetsfolk som afgørende styrker i den samlede proces. Af Maria Bærentsen, kommunikationsmedarbejder, Administration Karina Højbjerre Seiler er pædagogisk konsulent i Vejledningen for børn med døvblindhed. Hun er også en af de CDH ere, som har deltaget i det første aktionsforskningsprojekt her hos os, Den reflekterende praktiker. Ligesom alle andre deltagere i projektet satte Karina sig et udviklingsmål, som hun gennem hele forløbet arbejdede sig tættere og tættere ind på. Udviklingsmålet handlede om, at hun skulle blive bedre til at formulere sin faglige viden skriftligt, til at omsætte eventuelt tavs, faglig viden i et konkret produkt, f.eks. fremlæggelser eller artikler i fagblade. Det mere overordnede formål med Karinas udviklingsmål var at gøre højt specialiseret viden nemmere tilgængelig for de, som i deres arbejde har brug for denne viden, men som ikke har den i forvejen (og som måske heller ikke ved, at de har brug for den). Helt i sidste ende var og er formålet selvfølgelig at komme børnene med døvblindhed til gavn gennem de fagpersoner, som er omkring dem. Hvordan har du oplevet det at være med i aktionsforskningsprojektet? Jeg har nærmest været fuldstændigt høj af det. Det har været fantastisk! siger Karina. Hun mener blandt andet, at de rammer, som projektet er foregået i, har været rigtigt gode. Det har været så trygt, det hele. Både at arbejde med mit eget projekt og at deltage i andres. Vi har været projektkolleger, og det synes jeg har styrket tilknytningen mellem os på tværs af faggrupper og af afdelinger. Karina fremhæver både projektlederne og universitetsfolkene i projektet som støttende, deltagende, nærværende og ikke mindst ægte nysgerrige over for deltagernes mange og forskelligartede udviklingsmål. De har spurgt så meget ind til vores temaer og refleksioner, søgt efter opklarende svar og lignende. Forskerne pointerede, at vi var deres akvarium. Det er vores udviklingsarbejde, som danner grundlag for deres del af forskningsarbejdet. Hvad har du lært i processen? Jeg har lært rigtigt meget. Nu var mit fokus jo formidling af faglig viden, og gennem projektet er jeg bl.a. blevet inspireret til, hvordan eksempelvis en fremlæggelse Side 5 af 17

6 kan struktureres mest hensigtsmæssigt, så budskabet går klart igennem. Hvordan kan jeg strukturere mit indhold således, at min viden også bliver modtagernes viden? Hvordan kan jeg bruge det, at viden og praksis påvirker hinanden, i min fremlæggelse eller i min artikel? Indtil videre er det blevet til flere konkretiseringer af Karinas udviklingsmål: Hun har holdt et oplæg om sin del af Den reflekterende praktiker på et personalemøde, skrevet en artikel til Luppen & Tegn Stiften samt et indslag i CDHedia (videndelingsforum på PersonaleNet for projektdeltagerne, red.). Disse aktioner har været en art træning i egen, trygge andedam, som Karina kalder det, altså internt på CDH. Næste ønskede skridt er indslag i eksterne fagblade. Efter din mening, er aktionsforskning så en vej at gå på CDH fremadrettet? Ja, så absolut. I aktionsforskning er forskning og praksis ligestillet. Noget forsimplet kan man forklare det således, at man har en undren, en udfordring, et ønske mv. i sin praksis, som bliver beskrevet gennem forskningsbriller. Når det sker, er fletningen mellem forskning og praksis i gang, og så udvikler begge dele sig derfra. Der kommer så meget viden ud af aktionsforskning. Måske er det største spørgsmål egentligt, hvordan vi får al den viden i spil i praksis i CDH-regi. Sådan for alvor. Side 6 af 17

7 Færger og springvand booster viden og faglighed Du har nok hørt om det storstilede aktionsforskningsprojekt Den reflekterende praktiker, som er i fuld gang her på CDH. CDH ere fra flere forskellige faggrupper og afdelinger deltager i projektet, som løber over flere måneder. Her fortæller to af projektdeltagerne, hvad de tænker om deres deltagelse i Den reflekterende praktiker. Af Maria Bærentsen, kommunikationsmedarbejder, Administration Henriette Nielsen, som er pædagog i Aktivitets- og samværstilbuddet, så opfordringen til at melde sig til Den reflekterende praktiker i Luppen & Tegn Stiften og syntes med det samme, at det lød spændende at skulle forske i sin egen praksis. Opbakning fra afdelingslederen var der og så var det bare med at gå i gang. Alle projektdeltagerne har hver især formuleret deres eget udviklingsmål. Mit handler om at blive skarpere på mål og delmål. Jeg vil dykke dybere ned i de mål, undersøge, hvordan jeg og andre kan formulere målene, så de bliver SMORTe. 2 Samtidigt med, at de giver mening for dem, det hele handler om, nemlig brugerne. 2 SMORT = Specifikke, Målbare, Opnåelige, Relevante og Tidsbestemte mål Side 7 af 17

8 Kunderne som er kommunerne vil jo vide, hvad de får her hos os. Det mener jeg er et yderst rimeligt krav at have. Og når vi målrettet italesætter det, vi gør, og hvorfor vi gør det, bliver billedet af, hvad vi leverer, tydeligere. Det var det, jeg gerne ville arbejde med i min del af aktionsforskningsprojektet, siger Henriette Nielsen. Projekt med masser af øjenåbnere Deltagerne i aktionsforskningsprojektet er grupperet i et antal tværfaglige læringsgrupper. Disse grupper arbejder til dels i fire såkaldte cyklusser, som er fysiske møder mellem projektdeltagerne, projektets tovholdere, forskerne fra Aalborg Universitet mv. På disse møder er bl.a. reflekterende team på dagsordenen. Her bliver i særlig grad fokuseret på og spurgt ind til de enkelte udviklingsmål, hvordan det arbejdet med dem skrider frem, hvilke nye mål, der skal arbejdes med til næste cyklus mv. Jeg synes, det er fedt at få lov til at se mit eget arbejde gennem andres briller. Der kommer nogle øjenåbnere, siger Henriette Nielsen, som også mener, man kan lære noget af at reflektere over andres arbejde. Færger i øriget CDH Al den viden, vi tilsammen besidder. Det er ikke småting det bliver tydeligt i løbet af projektet, men jeg ser det egentligt også i relation til alle de kurser og uddannelser mv., vi CDH ere generelt er heldige at have adgang til. Flere gange viser det sig, at vi har sammenlignelige udfordringer i de forskellige afdelinger. Jeg tænker, at hvis vi mere systematisk fik planlagt, samlet op på og bearbejdet vores samlede viden, så ville vi se mere gennemført relevant implementering rundt omkring, end jeg mener, vi ser nu. Den samlede viden ville sandsynligvis komme bedre i spil. I overført betydning mener jeg, at man kan man sige, at CDH består at et ørige, hvor hver enkelt ø besidder betydelig, relevant viden, som i masser af tilfælde vil kunne bruges på nogle af de andre øer også. Men det kan være så som så med færgetrafikken mellem øerne, som kan være både afdelinger, faggrupper eller lignende. Henriette Nielsen mener, at aktionsforskningsprojektet sandsynligvis kan være med til at indsætte nogle færger, måske især i kraft af, at deltagerne arbejder så fokuseret med og reflekterer over udviklingsmål i egen praksis, samtidigt med at de bliver klogere på andres praksis. Det fokus smitter lidt af i afdelingen, siger hun. Aktivt fokus booster fagligheden Vi eller i hvert fald jeg har oplevet en større faglig stolthed og et mere koncentreret fagligt fokus i løbet af arbejdet med dette projekt. I høj grad, fordi jeg har haft plads til refleksion og fordybelse. Den tid er altså godt givet ud. I et bredere perspektiv ikke kun for mig, men for hele min afdeling, og måske også andre afdelinger, hvis det fokus kan smitte af. Men det gælder om at fokusere aktivt og med ledelsesmæssig opbakning, for hverdagens vanlige gøremål kan hurtigt komme til at fylde det hele. Det tager tid at implementere nye færgeoverfarter. Side 8 af 17

9 Mobility Hanne Larsen, Behandlings- og vejledningsafdelingen, er mobilityinstruktør, og hendes udviklingsmål handler om at skabe større nysgerrighed i forhold til mobility som en del af hverdagen og af arbejdet på CDH. Mobility handler dybest set om at komme fra A til B. Det er en helt naturlig pædagogisk indsats som praktiseres hver dag, flere gange om dagen. Mange af CDH s ansatte ledsager brugerne på A-til-B-turen. Hvis mobility helt fokuseret bliver tænkt ind i denne tur via kendemærker, ledelinjer mv., kan turen ikke undgå at blive mere hensigtsmæssig for brugeren. Hvor er jeg? Hvor skal jeg hen, og hvordan kommer jeg derhen? forklarer Hanne Larsen. Jeg oplever, at der er masser af viden om mobility her på CDH. Jeg oplever også, at denne viden somme tider i en travl hverdag er mere latent end aktiv. Jeg ser gerne, at kundskaberne udi mobility kommer mere i spil i hverdagen, og jeg tror, at en af vejene dertil er en større nysgerrighed om emnet. Derfor har jeg valgt dette udviklingsmål, som jeg er i fuld gang med at prøvekøre ude i nogle afdelinger. Gode rammer for refleksioner i projektet Om selve rammerne i projekt Den reflekterende praktiker siger Hanne Larsen, at de fungerer godt. I løbet af cyklusserne er der god refleksion over de prøvehandlinger, som vi gennemfører ude i praksis mellem cyklusserne. Jeg lærer i hvert fald noget af de andres refleksioner og af de idéer i forhold til videreudvikling af mit udviklingsmål, som de kommer med. Mobilityinstruktøren understreger, at både kollegerne og universitetsfolkene i projektet er rigtigt gode til at spørge ind, så refleksionerne for alvor bliver sat i sving. Side 9 af 17

10 Projektet kan løfte viden ud i praksis Mellem cyklusserne, ude i praksis, arbejder Hanne og de øvrige projektdeltagere hands on med deres udviklingsmål. I Hannes egen afdeling har der ikke været specielt fokus på Den reflekterende praktiker. Vi er jo alle optaget af vores egne kerneopgaver, som er det, hverdagen er fyldt med. Hvilket jo er helt naturligt, siger hun. Ikke desto mindre kunne hun ønske sig, at der i Den reflekterende praktiker var lidt mere fokus på, hvordan projektdeltagerne bedst muligt kan komme ud i praksis med al deres viden. For viden, der er ude at arbejde, har bedre chancer for at gøre nytte end passiv viden. I projektet har vi jo mulighed for en høj grad af fordybelse i de forskellige emner. Der sker en masse læring, fagligheden kommer i spil. Og jeg mener absolut, at det, at vi bliver bevidst om og italesætter alle disse emner og mål, danner et godt fundament for et muligt springvand af viden, som kan brede sig ud i praksis. På den måde kan Den reflekterende praktiker potentielt især, hvis der kommer nye forløb i fremtiden, så flere og flere CDH ere kan lære endnu mere være med til at løfte en masse relevant viden ud i praksis, siger Hanne Larsen. Side 10 af 17

11 Alle kan bevæge sig i hverdagen Også beboere med omfattende bevægelseshandicap. Aktiviteterne skal bare tilpasses den enkelte. Her fortæller en af deltagerne i aktionsforskningsprojektet Den reflekterende praktiker, hvordan det kan arrangeres. Af Anita Jønsson Christensen, pædagog, Kloden/Ilden Jeg vil i forbindelse med projektet Den reflekterende praktiker dele nogle refleksioner og erfaringer med tilpassede bevægelsesaktiviteter i botilbud. Jeg er pædagog i et botilbud, hvor flere af beboerne ud over nedsat syn og nedsat hørelse også har omfattende bevægelseshandicap, eksempelvis spasticitet. Da fysisk aktivitet er vigtig for menneskers trivsel generelt, ville jeg gerne blive klogere på, hvordan jeg kan tilbyde dette i botilbuddet. Også til de beboere, der har omfattende motoriske udfordringer. Jeg har for at blive klogere på emnet haft kontakt med CDH s APA-team (Adapted Physical Activity, altså tilpasset kropslig aktivitet), ergoterapeut, sparringsgruppen i projektet og kollegerne i Ilden. Tak til jer alle for stor hjælpsomhed og væsentlige input, viden og vinkler på emnet. Det har givet mange refleksioner. Jeg har undervejs i projektet justeret mit fokus fra noget aftenskoleagtigt til de mange individuelle tilbud om ikke kun store, men også små, kortvarige bevægelsesaktiviteter i hverdagen. Beboerne har brug for hjælp til at skabe rammerne for at kunne være så aktive som muligt med de udfordringer og ressourcer, de hver især har. Bevægelsesaktiviteter for denne målgruppe tænker jeg meget bredt. Der er tale om beboere, der ikke kan løbe eller gribe en bold. De kan også have vanskeligheder med at kontrollere deres bevægelser. Men de kan udføre mindre og ofte langsommere bevægelser. Og det er vigtigt at vedligeholde og om muligt udvikle de evner, de trods alt har. Idéliste over aktiviteter Jeg har i samarbejde med kollegerne i Ilden lavet en idéliste med konkrete eksempler på individuelt tilpassede bevægelsesaktiviteter til hver af beboerne på min arbejdsplads. Nogle af forslagene kræver tid og god normering (eksempelvis bevægelse i varmtvandsbassin) - andre er små kortvarige input, som er lettere at få passet ind i dagligdagen (f.eks. en lille gyngetur i sejlet, når personen alligevel skal forflyttes), og nogle af aktiviteterne kan efter tilrettelægning, introduktion og tilvænning bruges uden eller med kun lidt hjælp og støtte. Der er også nogle Side 11 af 17

12 aktiviteter, der handler om at give mulighed for stillingsskift og bevægelsesfrihed. Det kan eksempelvis være at hjælpe en beboer ud af sin kørestol og ned at ligge. Nogle af aktiviteterne igen handler om noget, pædagogen gør med beboerens krop, f.eks. at smøre fødder ind i creme. Andre aktiviteter handler om at skabe rammer og motivation for, at beboeren selv bevæger sig, f.eks. at bevæge en arm for at føre noget velsmagende op til munden. Nøgleordene er Forudsætninger, Motivation og Reaktion Forudsætninger: Når man vælger aktivitetstilbud, må man tage udgangspunkt i beboerens forudsætninger. Hvilke kropsdele kan beboeren bevæge? Det kan f.eks. være en arm, en hånd, ben eller hoved og tunge? Motivationen: Hvad motiverer beboeren? Hvad tiltrækkes personen af? Hvad interesserer ham eller hende? Hvad viser personen glæde ved? Det kan f.eks. være relationer, samspillet med en partner, Sansestimuli f.eks. smag eller vibrationer, udforskning af genstande, at få noget til at ske f.eks. få et instrument til at frembringe en lyd, hvis man har hørelse, eller vælte et tårn, hvis man kan se. Efterfølgende kan forudsætninger og motivation kombineres på forskellig vis. Her er nogle eksempler: Få placeret en ske med nutella i hånden og selv føre den op til munden Spille på et keyboard Række armen ud og vælte et tårn Plaske i vand med hænder eller fødder Udforske genstande med munden Række ud mod en partner og kramme Komme udenfor og mærke vejrfænomener som vind, temperatur, sol. Reaktion: Husk altid at aflæse beboerens udtryk, og respektér, hvis der siges fra over for den tilbudte aktivitet, eller hvis beboeren har fået nok, er blevet træt eller bare ikke vil mere. Fysiske rammer og hjælpemidler støtter bevægelsesfriheden Det at sidde i en kørestol begrænser nogle former for bevægelse. Det kan derfor være rart at komme ud af stolen og kunne bevæge sig mere frit. Nogle kan, når de ligger ned, skifte stilling og f.eks. vælge, om de vil ligge på ryggen eller på siden. Benene kan også bevæges mere frit, og der skal ikke bruges så mange kræfter på at holde hovedet. Et af de steder, hvor der er størst bevægelsesfrihed, er i vand. Karbad, spabad og varmtvandsbassin er en fornøjelse for mange af de beboere, jeg kender. Kan man ikke selv holde hovedet oven vande, kan pædagogen støtte, og der kan benyttes hjælpemidler som f.eks. en svømmevest. Der findes forskellige hjælpemidler til bevægelsesaktiviteter. Der er gå-hjælpemidler, f.eks. Meywalker, en slags gangstativ med sæde og handi-sling, som er en gå-sele, der sættes på en loftlift. Nogle gange er det svært at finde det helt rigtige hjælpemiddel, og man må være opfindsom. F.eks. har en beboer, som gerne vil udforske med munden, fået monteret forskellige genstande på et skærebræt, der sidder på en fleksibel arm, der kan sættes fast på en bordkant. Struktur, gentagelser og færdigheder er gode for aktiviteterne Vi har i Ilden gennemført et projekt omkring arousal-regulering (se sidste nr. af Luppen & Tegn Stiften, red.). I den forbindelse har beboere fået tilbudt samme aktivitet på samme tidspunkt Side 12 af 17

13 hver dag igennem flere måneder. Det har haft den effekt, at i hvert fald nogle af beboerne viste tegn på genkendelse, var parate og tog initiativ til at gå i gang med aktiviteten. De blev også bedre til at de konkrete bevægelsesaktiviteter og mere udholdende. Så det kan give nogle gevinster med strukturerede, hyppigt tilbagevendende aktiviteter. Variation er godt Det er godt for kroppen med varierede bevægelser og stillinger i løbet af en dag, så der er også gevinster ved at tilbyde noget forskelligt. F.eks. undgås liggesår. Relationer spiller også ind Når en beboer og en medarbejder laver aktiviteter sammen, vil de naturligt påvirke hinanden. Begge påvirkes via spejlneuroner af hinandens dagsform og humør. Den generelle relation spiller også ind: Hvor godt kender man hinanden, hvilke oplevelser har man haft sammen og hvor godt kan man lide hinanden? Både medarbejder og beboer kan have forskellig dagsform. Det kan være nogle af grundene til, at en beboers motivation for samme aktivitet kan variere. Aktiviteterne skal være tilbud, som tager udgangspunkt i beboernes forudsætninger og motivation, beboeren skal efter bedste evne forberedes på aktiviteten, og pædagogen skal være opmærksom på beboerens signaler (mimik, lyd osv.), der fortæller, om beboeren ønsker at aktiviteten fortsættes, justeres eller afbrydes. Der er mange ting, der spiller ind (bl.a. andre behov (f.eks. bleskift eller sult) samt dagsform hos beboer og pædagog), og det kan derfor sagtens være at samme aktivitetstilbud modtages positivt den ene dag og afvises den næste. Bevægelsesaktiviteter i en hverdag, som skal hænge sammen Da vi i et botilbud har mange forskellige opgaver for at få hverdagen til at hænge sammen, og eftersom det er beboernes fritid, vi varetager, vil jeg prioritere, at aktivitetstilbuddene er frivillige, lettilgængelige og individuelle. Aktiviteter i en gruppe synes jeg passer bedre ind i et skoletilbud, beskæftigelsestilbud eller aktivitets- og samværstilbud. I botilbuddet har beboerne hver især nogle ting, der skal passes, f.eks. personlig hygiejne og medicin. Så bevægelsesaktiviteterne skal være et tilbud, de kan vælge til eller fra. Aktiviteterne må gerne være små og kortvarige, fordelt over dagen, så beboeren hyppigt får brugt sin krop på forskellige måder. Side 13 af 17

14 En vidensmedarbejder har mange kompetencer 22 medforskere har via 22 forskellige projekter og et særligt fokus på rollen som vidensmedarbejder udviklet ny viden. Denne viden kan være med til at kvalificere bl.a. det fremadrettede vidensarbejde på CDH. Af Anne Søbye, projektleder, Viden og kompetenceudvikling Den 9. april blev der sat et komma i aktionsforskningsprojektet Den reflekterende praktiker, som er et forskningssamarbejde mellem Institut for Filosofi og Læring, Aalborg Universitet, og CDH. I alt 22 medforskere fra CDH har deltaget i projektet. Når man er en del af et aktionsforskningsprojekt, er man medforsker, idet man selv er med til at undersøge og forske i egen praksis. Drivkraften bag projektet har været ledelsens ambition samt krav til CDH fra eksterne interessenter og myndigheder om at arbejde vidensbaseret. Blandt andet har CDH indgået en 4-årig kontrakt med Socialstyrelsen i forhold til opgaveløsning, og en af de forpligtigelser, CDH har sagt ja til, er at arbejde vidensorienteret inden for målgruppeområdet. Det vil sige, at CDH og ansatte på CDH skal indsamle, udvikle, bearbejde og formidle viden inden for målgruppeområdet. Projektet har haft afsæt i en deltagerinvolverende tilgang. I aktionsforskningen er nøgleordene medinddragelse og medansvar. Afsættet for organisatorisk forandring er de udviklingsønsker, projektdeltagerne selv formulerer, og medforskerne har formuleret ønsker i relation til at udvikle kompetencer, der skal gøre det muligt at indsamle, udvikle, dokumentere og formidle viden i rollen som vidensmedarbejdere på CDH. 22 projekter som omdrejningspunkt På baggrund af udviklingsønskerne er der konkret igangsat 22 forskellige projekter. Side 14 af 17

15 Nogle projekter undersøger, hvordan kan man understøtte faglige drøftelser på P-møder med henblik på at samskabe mening og viden, udvikle viden og praksis, dele erfaringer, italesætte tavs viden, undersøge faglige begreber i relation til praksis og understøtte den skriftlige dokumentation. Andre projekter undersøger både internt og eksternt rettede tematikker, f.eks. tværfaglighed og tværprofessionelt samarbejde, stress hos børn og unge med CHARGE syndrom, tilpasset fysisk aktivitet til borgere med medfødt døvblindhed, multiple funktionsnedsættelser og kørestolsbrugere og endelig oprettelse af digital platform til deling af hverdagspraksisser. Der er projekter, som undersøger medforskerens egen position som ekspert og videnshaver inden for et særligt fagligt område og betydningen af denne position i det tværfaglige samarbejde. I den forbindelse er der fokus på, hvordan man kan inddrage, involvere, aktivere og samskabe viden til gavn for den enkelte borger i konkrete cases, problemstillinger eller udredningsforløb. I andre projekter undersøger medforskerne deres personlige kompetencer som vidensmedarbejdere, eksempelvis som forfatter af faglige artikler eller som kollega i forhold til viden om en enkelt beboer. Endelig er der to projekter, hvor medforskerne undersøger, hvordan de kan skabe større sammenhæng mellem praksis og dokumentation. Hvordan kan man anvende de redskaber, som er implicit i dokumentationssystemerne, mere optimalt? Rollen som vidensmedarbejder Noget af det, vi har været særligt optaget af i projektet, er rollen som vidensmedarbejder. Indledningsvist talte medforskerne om, at man som vidensmedarbejder skal kunne sprogliggøre og italesætte tavs implicit viden i relation til faglige tilgange og metoder. Som en af dem udtrykte det: Hvis jeg skal indsamle, udvikle, bearbejde og formidle viden, skal jeg kunne italesætte de faglige tilgange, metoder og begreber, der knytter sig til min praksis. Det har dog vist sig igennem projektet, at der er langt mere på spil. At være vidensmedarbejder kræver mere af den enkelte end at have en viden om de faglige tilgange og metoder, der anvendes i praksisfeltet på CDH. Vidensmedarbejderen skal blandt andet besidde relationelle kompetencer, så vedkommende kan indgå i dialogiske relationer og vidensskabende processer med andre. Vidensmedarbejderen skal være anerkendende og inddragende i sin tilgang, og nysgerrig og lyttende i forhold til den viden eksempelvis kollegaer har. I sin undersøgende og problemformulerende tilgang skal vidensarbejderen endvidere være modig og turde fejle. Gennem projektet er der udviklet ny viden i relation til rollen som vidensmedarbejder. Viden, vi ikke havde på CDH, før vi gik i gang med projektet. Den nye viden kan fremadrettet kvalificere drøftelsen af vidensarbejdet på CDH, eksempelvis skal vi drøfte, hvordan vi kan inddrage den i forbindelse med kompetenceudviklingen fremadrettet. Side 15 af 17

16 Samskabelse af mening i relation til rollen som vidensmedarbejder, (Margueritmodellen Sostrin, & Pearce, 2011) Formidling af forskningsresultater Fra Aalborg Universitet er forskerne lektor Søren Frimann og adjunkt Lone Hersted og forskningsassistent Sissel Kondrup Bach tilknyttet projektet. De har igennem hele perioden indsamlet empiri gennem lydoptagelser, observationer, noter og meget mere, og er nu i gang med at analysere alle data. Resultaterne af projektet vil blive formidlet på forskellige måde eksempelvis gennem artikler og bidrag til bøger. Foreløbig kan vi dog nævne et par eksempler på, hvad medforskerne selv siger, de har fået ud af at være en del af projektet: Jeg har lært, at det, vi allerede gør, giver god mening. Jeg har fået nogle perspektiver på, hvorfor det giver god mening. (4. session) Jeg er virkelig blevet reflekterende over min egen praksis. Det har betydet, at jeg er blevet en langt bedre pædagog, og jeg er blevet bedre til at sætte mit arbejde i system. (4. session) Næste step i projektet er en temadag den 18. juni, hvor alle medforskerne præsenterer deres projekter for ledergruppen. Meget mere herom senere. Side 16 af 17

17 Den rflekterende praktiker Viden og kompetenceudvikling Kollegievej Aalborg 4. juni 2018