Naturpolitiske retningslinjer og indsatsområder i det internationale arbejde

Relaterede dokumenter
Dansk Ornitologisk Forening (DOF) International strategi

Et kærligt hjem til alle børn

NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur

Konsolidering og fokusering

92-gruppen. Miljøminister Connie Hedegaard Miljøministeriet Højbro plads København K. København d. 26. februar Kære Connie Hedegaard,

Naturkommuner Giv naturen plads

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet

CBD COP13 - teknisk gennemgang

Debatoplæg RASKnatur

VISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID

Introduktion. Med venlig hilsen

CISUs STRATEGI

S T R AT E G I

Politik for fritid, frivillighed og sundhed. Fællesskaber

Innovative Partnerskaber samarbejde mellem erhvervslivet og CSO er. 22. september 2015 Lotte Asp Mikkelsen Rådgiver, CISU

POLITIK for det frivillige sociale arbejde

Udkast #3.0 til CISUs strategi

Europæisk charter for bæredygtig turisme i naturbeskyttelsesområder. Hvad er det europæiske charter?

Handicappolitik

Holdninger og ønsker til Danmarks natur - resultater af en spørgeskemaunders

Vedtægter for Dansk Ornitologisk Forening

Fokus for Friluftsrådet. frem mod 2020

Et eksempel på planlægning for naturen mm.

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan gøre rede for hvilke

AC BØRNEHJÆLP TÆTTE PARTNERSKABER FOR UDSATTE BØRN

Evaluering af Naturvejlderordningen Høring af Friluftsrådets medlemsorganisationer i forbindelse med evaluering af Naturvejlederordning

NGO-synspunkter på Danmarks miljøbistand til udviklingslande

Frederiksbergs Frivillighedsstrategi

ALLERØD KOMMUNE VISION Arbejdstitel: Allerød - det gode liv hele livet, med fællesskaber og bæredygtighed

Danske organisationers rolle i udviklingsarbejde

Frederiksbergs Frivillighedsstrategi

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Tematisk evaluering af danske NGO ers støtte til civilsamfund i Ghana og Etiopien

Et stærkt og effektivt tilsyn. Strategi for Forsyningstilsynet

Naturkvalitetsplanen i korte træk

Frivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme

ROSKILDE FESTIVAL-GRUPPEN

VÆRDIGRUNDLAG FOR FRIVILLIGHED I DANSK FOLKEHJÆLP

GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I

ROSKILDE FESTIVAL-GRUPPEN

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

FNs Verdensmål. Hvad går de ud på? Hvorfor er de vigtige? Hvilken relevans har de for udviklingsorganisationer?

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

SUNDHEDSPOLITIK

Biodiversitet og grønne byer eksempler på tiltag i danske kommuner og internationalt

DM-Aid Generalforsamling 30. marts 2019 Bestyrelsens beretning UDARBEJDET AF BESTYRELSESFORMAND NADEEM NIWAZ

Bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. Agenda 21 strategi Forslag. Tjørnevej Uldum T:

Samrådsspørgsmål CM fra Miljø-og Planlægningsudvalget til Ministeren. Vil ministeren redegøre for Danmarks indsats for at sikre:

Implementering af ny strategi for 2220 medarbejdere i Københavns Kommune Pernille Andersen, administrerende direktør Teknik- og miljøforvaltningen

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Mangfoldighedspolitik

ÆVENTION RETTIGHEDER POLITIK FØDSEL SEKSUALUNDERVISNING KONDOM SEX & SAMFUNDS INTERNATIONALE ARBEJDE

Folke. Oplysnings politik

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Politik for erhverv, natur og infrastruktur. - rammebetingelser

Naturpolitikken Sønderborg Kommune - Naturpolitik hæfte.indd 1

NATUR OG BIODIVERSITET

Struktur for en adaptiv forvaltningsplan med ulv som eksempel

Ledelses- og Styringsgrundlag Region Midtjylland.

Vision for Rebild Kommune

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan formulere en

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Bo Rasmussen, Kommunaldirektør Gladsaxe Kommune 4. april 2019

SKOV PÅ STØRRELSE MED DANMARK STRATEGI FOR VERDENS SKOVE

Leeuwarden Deklarationen

Den nationale ramme for bæredygtig udvikling. Green Cities efterårskonference

LTA: Legitimitet, transparens og ansvarlighed

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

CSR-rapport for Med venlig hilsen Poul Feilberg Adm. direktør

Kulturpolitik 2016 Skanderborg Kommune

OPERATION DAGSVÆRKS POLITISKE PAPIR VEDTAGET PÅ OPERATION DAGSVÆRKS STORMØDE 2015

Samarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt.

Internationale naturbeskyttelsesområder

Bæredygtig. Spare og låne grupper. klima. Skov. skov vand køn. mad. AREs arbejde. Foto: Niger / CARE - Jonathan Bjerg Møller

Frivillighedspolitik

Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

SAMMEN OM ET BÆREDYGTIGT GENTOFTE ERFARINGER MED ET OPGAVEUDVALG. Norske gæster den 22. juni 2017

Vand, miljø, klima, natur

Undervisning i danske naturparker

Årsplan for Marienlystskolen. Biologi i 7.e og 7.b. Udarbejdet af Sussi Harlev Sørensen og Michael Carl Esbensen Årgang 2015/2016

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag

Udkast - Frivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme

Indorama Ventures Public Company Limited

Fonde lige nu! Anders Skov

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

Lokal Agenda 21-strategi

Muskelsvindfonden skaber plads til forskelle. Strategi 2018

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune

Udfordringer og indsatser på havet

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts

Natur & Landbrugskommissionens visioner. Jørn Jespersen Formand

Strategi for natur og friluftsliv. Lemvig Kommune

Implementering af onventionen om Biologisk Mangfoldighed Grønland. Inge Thaulow Departement for Miljø og Natur Grønlands Selvstyre

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Nationalpark Skjoldungernes Land - betydning og perspektiver. Friluftslivet i Danmark mål, midler og værdier

Transkript:

Dansk Ornitologisk Forening BirdLife Denmark Naturpolitiske retningslinjer og indsatsområder i det internationale arbejde 2014 1

Naturpolitiske retningslinjer og indsatsområder i det internationale arbejde blev vedtaget af Dansk Ornitologisk Forenings Repræsentantskab i november 2014 2

Forkortelser CISU DOF IBA PES REDD Civilsamfund i Udvikling Dansk Ornitologisk Forening Important Bird and Biodiversity Areas/ Særlige fugle- og biodiversitetslokaliteter Payment for Ecosystem Services /betaling for økosystemydelser Reducing Emissions from Deforestation and Forest Degradation in Developing Countries 3

Indholdsfortegnelse: 1. Baggrund 2. DOF og BirdLife 3. Målsætning for fuglebeskyttelse i det internationale arbejde 4. Udnyttelse af naturen 5. Fangst og handel med vilde dyr og fugle 6. Fuglene beriger vores liv 7. Naturpolitiske retningslinjer og indsatsområder 4

Baggrund Dansk Ornitologisk Forenings (DOF) umiddelbare motiv for at arbejde globalt for et rigt fugleliv er, at fugle beriger menneskers liv. Fugle er en del af den samlede biodiversitet og kan ligeledes være en vigtig indikator for naturens tilstand. DOFs natursyn og naturpolitiske tilgang til organisationens internationale engagement tager udgangspunkt i DOFs overordnede målsætning, nemlig at sikre en naturlig, rig og varieret fuglefauna, både nationalt og internationalt. Det primære mål er at opnå så naturlige og gunstige forhold for fuglene og deres levesteder, som de naturgivne og samfundsmæssige betingelser muliggør. DOF arbejder for at fremme de naturlige processer i landskaber og alt det, der skaber mangfoldighed, dynamik og naturkvalitet. I erkendelse af, at fugle ikke kender grænser, og naturbeskyttelse er et internationalt anliggende, har DOF gennem en lang årrække ikke kun fokuseret på fuglene i Danmark men arbejder også for en bedre beskyttelse af de danske trækfugle på deres levesteder i Syd og vigtige fugle- og biodiversitetslokaliteter (IBA) 1 rundt om i verden. Ligeledes engagerer DOF sig politisk i BirdLife og andre netværk for at fremme fugle- og naturbeskyttelse på internationalt plan. DOF s repræsentantskab godkendte i 2013 et overordnet natursynsdokument med fire søjler, der også har relevans for den internationale indsats: Mangfoldighed DOF vil fokusere på områder, som er særligt vigtige for danske fugle under deres træk og i vinterkvarterene, så vel som på områder med et unikt og kritisk truet fugleliv. Dette vil især være de såkaldte biologiske hotspots med mange fuglearter, som ikke findes andre steder (endemer) men også andre vigtige fugle- og biodiversitetslokaliteter. Dynamik DOF vil bidrage til, at der inden for vore fokusområder stadig findes steder, hvor den naturlige dynamik kan råde ved bl.a. at styrke spredningsmuligheder for endemiske dyr og planter. Autencitet DOF vil sikre, at fuglenes oprindelige levesteder og den oprindelige fauna så vidt muligt opretholdes som intakte økosystemer til glæde for natur og mennesker. Oplevelsesmuligheder DOF vil sikre gode betingelser for oplevelser af enestående fuglelokaliteter, og for at indtægter fra fugle- og økoturisme kan motivere lokalbefolkningen til at tage godt vare på den lokale natur. 1 Important Bird and Biodiversity Areas 5

Tilgangen til at nå disse mål er forskellige i det ressourcestærke Danmark og i udviklingslandene, hvor fuglelivet og naturen ofte påvirkes af overbefolkning, fattige menneskers kamp for at overleve, manglende implementering af national lovgivning og skrupelløs rovdrift på naturen (som tit forvoldes af udenforstående). Arbejdet for at sikre velfungerende økosystemer foregår ofte i områder, hvor der hverken findes effektivt regulerende myndigheder eller muligheder for offentlig støtte som kompensation for eventuelle reguleringer. Det kan derfor være særdeles vanskeligt at arbejde naturpolitisk i disse områder, med mindre DOF er medvirkende til at forbedre lokalbefolkningens situation. Dette er baggrunden for DOF s tilgang til naturbeskyttelse udenfor Danmarks grænser, som skitseres i det følgende. DOF og BirdLife DOF s internationale arbejde foregår inden for rammerne af BirdLife International, under hvis paraply de deltagende nationale organisationer udvikler fælles visioner, strategier og politikker. Ifølge den gældende strategi - A Strategy for Birds and People, 2004-2015 - bør arbejdet for at opretholde et rigt fugleliv hænge sammen med forbedringer af levevilkårene for de mennesker, som bor i og omkring de særlige fuglelokaliteter (IBA), som BirdLife har fokus på. Løsninger skal findes sammen med lokale BirdLife partnere og i samarbejde med lokale civilsamfundsgrupper og andre interessenter. Arbejdet for naturen skal bidrage til at løse fattigdomsproblemer og sikre en udvikling, hvor også fremtidige generationer kan nyde godt af velfungerende økosystemer og en mangfoldig og rig natur. Målsætning for fuglebeskyttelse i det internationale arbejde DOF s målsætning for det internationale engagement er at sikre en så rig fuglefauna og biodiversitet som muligt, idet vi søger praktiske løsninger for hvordan vi kan bevare fuglenes naturlige levesteder og samtidigt forbedre lokalbefolkningens livskvalitet. Det kræver langvarige engagementer i at identificere udfordringer og muligheder, og i at drage nytte af lokal traditionel viden om naturen såvel som politiske muligheder i udviklingen af løsningsmodeller. DOF arbejder med at fremme forståelsen for naturens værdi, bl.a. gennem formidling og fortalervirksomhed 2 og med at styrke den tekniske, institutionelle og finansielle kapacitet til bæredygtig udvikling og naturbeskyttelse i lokalsamfund, civilsamfund og hos myndigheder. En anden væsentlig indgang til at nå vores overordnede mål for naturbeskyttelse, er at støtte lokalbefolkningen i at forbedre sine levevilkår ved hjælp af naturbaserede produkter og økologisk bæredygtige løsninger. Udnyttelse af naturen Selv om visse arter kræver habitater, der er upåvirkede af menneskelige aktiviteter for at overleve, har landskaber med skovagerbrug, som er typiske for de områder, hvor DOF arbejder, ofte stor artsdiversitet. Det er derfor vigtigt at opnå lokal forståelse for at opretholde områder med moderat udnyttelse af naturen omkring ideelt set ubenyttede 2 Fortalervirksomhed forstås som målrettede indsatser, der gennem påvirkning af beslutningstagere og borgere lokalt, regionalt, nationalt og internationalt, søger at forme og påvirke politiske, økonomiske, kulturelle og sociale processer og beslutninger med henblik på at forbedre livsvilkår for et betragteligt antal mennesker 6

kerneområder. Grundlaget for at høste af naturens overskud (f.eks. fangst af visse dyrearter og indsamling af vilde planter og andre ikke tømmerbaserede skovprodukter) kan opretholdes ved at styrke udviklingen af lokalt baserede forvaltningsredskaber, bl.a. ved at inddrage lokalbefolkningen i naturovervågning (monitering), regulering af udnyttelsen gennem lokale beslutninger, og initiativer til at styrke jordrettigheder og forvaltning på regionalt eller nationalt plan. DOF erkender, at etiske normer omkring udnyttelse af naturressourcer kan være indbyrdes meget forskellige. Nogle steder er der meget lille forståelse for naturens egen eksistensberettigelse, mens der andre steder, ofte når det drejer sig om oprindelige folk, er en meget nær sammenhæng mellem natur, kultur og identitet. Mænd og kvinder har som oftest forskelligt syn på og adgang til naturressourcerne. Vi erkender også, at det ofte ikke er lokalbefolkningen, der er den store trussel, men eksterne økonomiske interesser, ukontrolleret indvandring og land grabbing, og overudnyttelse af værdifulde ressourcer. Det er derfor vigtigt at arbejdet med lokalbefolkninger suppleres med fortalervirksomhed og kommunikation med offentlige institutioner. Fangst og handel med vilde dyr og fugle Overalt hvor mennesker lever tæt på naturen vil vilde dyr og fugle blive konsumeret og handlet med. Det synes svært at stille ultimative krav om ændring af denne adfærd. DOF arbejder derfor på, gennem udvikling af kompetencer og viden, at hjælpe lokalbefolkningen til at undgå at overudnytte naturen. DOF kan fx oplyse om, hvilke sjældne og truede arter, der ikke tåler udnyttelse, men som til gengæld kan skabe grundlag for f.eks. bæredygtig økoturisme. Indsatser mod fangst og handel, der strider mod internationale konventioner, vil foregå i samarbejde med partnerorganisationer og nationale myndigheder. Naturpolitiske retningslinjer og indsatsområder DOF har formuleret en række indsatsområder, som vi vil sætte særligt fokus på i vores internationale arbejde. Vi er allerede engageret i de fleste men vil styrke og yderligere kvalitetssikre vore indsatser. Vigtigste indsatsområder: 1. Beskyttelse af fugle og deres habitater i og omkring særlige fugle- og biodiversitetslokaliteter (IBA). Dertil hører også naturgenopretning og konkrete tiltag til at beskytte truede, endemiske fuglearter; 2. Indhentning af viden om fuglene og deres levesteder gennem indsamling af data, både forskningsbaseret og gennem lokalbaseret monitering; 3. Integration af klima og tilpasning til klimaforandringer som et tværgående hensyn i alle vore aktiviteter og undersøgelse af muligheder for at tilgodese klimahensyn gennem skovbevarelse, skovgenopretning og REDD 3 mekanismer; 4. Støtte til større biodiversitet og naturkvalitet i de beboede områder rundt om de mindst menneskepåvirkede skove gennem skovagerbrug, forbedrede 3 Reducing Emissions from Deforestation and Forest Degradation in Developing Countries (REDD) er et led i forsøget på at begrænse CO2 udslip i atmosfæren ved at forstærke initiativer til bevarelse af skove 7

landbrugsteknikker, anvendelse af organiske næringsstoffer og sprøjtemidler, beskyttelse af vandløb, renere miljø i landsbyerne osv. Hertil hører også indsamling og afprøvning af viden om sammenhængen mellem bestemte afgrøder og biodiversitet, særligt fugle (f.eks. i forbindelse med kaffedyrkning); 5. Inddragelse af køns-og ligestillingsaspekter i forståelse og brug af naturen og styrkelse af kvinders muligheder for og kapacitet til aktivt at deltage i og drage nytte af alle aktiviteter, som DOF er involveret i; 6. Styrkelse af civilsamfundets, lokalsamfundenes og lokale myndigheders forståelse for naturens værdi og deres kapacitet for at bevare, forbedre og forvalte den; 7. Udvikling af viden om og teknisk kapacitet til at udvikle og markedsføre naturbaserede produkter og aktiviteter, der bidrager til forbedrede levevilkår og skaber incitamenter for at tage vare om naturen i lokalsamfundene; 8. Miljøundervisning og andre aktiviteter i forbindelse med oplysning af lokalbefolkningen, inklusive børnene, om naturens værdier og muligheder. Brug af forskellige medier til at oplyse og inddrage den bredere befolkning samt fortalervirksomhed i forhold til at fremme naturbeskyttelse og støtte implementeringen af eksisterende lovgivning herom; 9. Undersøgelse og afprøvning af mulighederne for at inddrage PES 4 og andre økonomiske incitamenter til naturbeskyttelse; 10. Indsamling af viden om danske trækfugles færd og vinteropholdssteder og støtte til deres beskyttelse; 11. Opfølgning på anbefalinger fra Biodiversitetskonventionen, Aichi målene 5 og den nationale implementering. Hertil hører samarbejde med myndigheder, fortalervirksomhed og andre aktiviteter både i og udenfor Danmark. Udenfor Danmark, støtter vi især vores partnere og deres kapacitet til fortalervirksomhed og engagerer os i BirdLife. Støtte til grønne tiltag og biodiversitet i Danmarks internationale arbejde generelt og i udviklingsbistanden; 12. Udbredelse af viden om DOFs internationale naturbeskyttelsesarbejde i Danmark og inddragelse af frivillige i implementering og udvikling af dette arbejde; 13. Inddragelse af frivillige i det internationale arbejde, hvor dette er muligt. De fleste af de overordnede mål er en integreret del af vores ansøgning til første fase af et 3- årigt program med CISU 6. De vil være en væsentlig del af implementeringen i Kenya, Nepal og Uganda. Frivillige i DOF vil især fokusere på trækfugle men involveres også så vidt muligt i programmet. DOF vil især gennem deltagelse i netværk støtte op om Biodiversitetskonventionen og andre konventioner og politikker, der har indflydelse på naturens vilkår i de lande, vi arbejder i og samtidig inddrage dem i programmet 4 Payment for Ecosystem Services (PES) er en betegnelse for incitamenter for bønder og andre for at forvalte deres land på en sådan måde, at det vedbliver med at levere ydelser, som f.eks. rent vand. 5 Se Annex til dette dokument 6 CISU (Civilsamfund i udvikling) er en sammenslutning af 260+ danske foreninger, som alle arbejder med udvikling i u-landene. CISU administrerer Civilsamfundspuljen, der giver støtte til udviklingsorienterede NGO projekter på vegne af Danida. 8