VIA Læreruddannelse Studieordning

Relaterede dokumenter
Læreruddannelsen i Silkeborg Gældende fra 1. august Modulbeskrivelser

VIA Læreruddannelse Studieordning

Modulbeskrivelser. Indhold

Dansk, klassetrin

Bilag 6: Specialiseringsmoduler udbudt pa Bornholm i fora rssemesteret 2014

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Studieordning. Læreruddannelsen Aarhus. Denne studieordning består af en institutionsdel, en fællesdel og en del med modulbeskrivelser.

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Studieordning

Lærerens grundfaglighed

Professionsbachelorprojektet

Lærerens grundfaglighed, herunder Pædagogik og lærerfaglighed og Almen dannelse/klm

Lærerens grundfaglighed, herunder Pædagogik og lærerfaglighed og Almen dannelse/klm

Modulbeskrivelser Kompetencemålsprøver

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m. Fagområdet LÆRERENS GRUNDFAGLIGHED. KLM: Dannelse i den mangfoldige skole Almen Dannelse

Dansk. Dansk klassetrin og Dansk klassetrin

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Læreruddannelsen i Skive

VIA Læreruddannelse Studieordning

Modulbeskrivelser 2015

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Læreruddannelsen i Skive

Billedkunst. Kompetenceområder

Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring.

Bilag 1: Lærernes grundfaglighed og intromodulet

Læreruddannelsen i Skive

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

Praktik. Kompetenceområder: Kompetenceområde 1: Didaktik Kompetenceområde 2: Klasseledelse Kompetenceområde 3: Relationsarbejde

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m. Undervisningsfag: DANSK. DAiu 1: Fiktionslæsning og mundtlighed (1.-10.

PRAKTIK. L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning

Indhold Undervisningsfag: DANSK... 1

Bilag 1: Lærernes grundfaglighed og intromodulet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Kristendomskundskab/religion

VIA University College Læreruddannelsen i Aarhus. Modulbeskrivelser. Generel beskrivelse af modultyper side 4. Lærerens grundfaglighed side 6

Historie Kompetenceområder Modul 1: Historiebrug, historiebevidsthed og dansk historie

Modulbeskrivelser Indhold

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

billedsproglige virkemidler, analoge og digitale produktions- og anvendelsesmetoder,

Læreruddannelsen i Skive

Bilag 1: Lærerens grundfaglighed og intromodulet

VIA University College Læreruddannelsen i Aarhus. Modulbeskrivelser. Generel beskrivelse af modultype side 4. Lærerens grundfaglighed side 5

Modulbeskrivelser & Kompetencemålsprøver

Modulbeskrivelser 2017

Modulbeskrivelser 2017 opdateret

Indhold. Kristendomskundskab/religion

Læreruddannelsen i Skive

Studieordning Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle Bilag 3: Praktik

UC SYD, Læreruddannelsen Studieordning , Del 3. Indhold

VIA Læreruddannelsen Skive

Modulbeskrivelser 2016

Modulbeskrivelser & Kompetencemålsprøver

DEL 3: Modulbeskrivelser

KR 1: Undervisningsemnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser

DEL 3: Modulbeskrivelser

Modulbeskrivelser Årgang 2013

HI 1: Dannelse, historiebevidsthed og historiebrug i historiefaget med afsæt i dansk historie

Håndværk og design KiU modul 2

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

Læreruddannelsen ved Professionshøjskolen Metropol Del 2: Modulbeskrivelser & kompetencemålsprøver

DEL 3: Modulbeskrivelser. Indhold. L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m

Kompetencemål for Engelsk, klassetrin

Læreruddannelsen i Skive Enkeltfag 2015 Åben uddannelse

Idræt omhandler kroppens og bevægelsens tværvidenskabelige betydning for det enkelte menneskes udvikling og læring.

Læreruddannelsen i Skive Enkeltfag 2014 Åben Uddannelse via.dk/laereriskive

Modulbeskrivelser Indhold

Modulbeskrivelser Indhold

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019

Forord... 5 Moduler i Lærerens grundfaglighed... 6

VIA Læreruddannelsen Skive

Pædagoguddannelsen. Studieåret 2015/2016. Studieordning. Fællesdel

Tysk. Kompetenceområder

Læreruddannelsen i Skive

anvende digitale teknologier og interaktive medier til understøttelse af elevers og egne receptive og produktive læreprocesser.

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Tillæg til Studieordning 2019

Formålet er, at den studerende kan forestå en undervisning, der fremmer elevernes demokratiske og politiske dannelse.

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m. Undervisningsfag: TYSK. TY 1: Interkulturel kommunikation

Læreplan Identitet og medborgerskab

Bilag 2B: Undervisningsfag

Modulbeskrivelser... 4

11.12 Specialpædagogik

Modulbeskrivelser Årgang 2013

Formålet er, at den studerende kan forestå en undervisning, der fremmer elevernes demokratiske og politiske dannelse.

Engelsk KiU-modul 1. Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug. Modultype. Modulomfang: 10 ECTS. Modulbetegnelse (navn): Sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

UCSJ NY PÆDAGOGUDDANNELSE

Nationale moduler i pædagoguddannelsen

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet

Læreruddannelsen i Skive

Uddannelsesplan praktikniveau II

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

Uddannelsesplan Houlkærskole

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

Praktikskolens uddannelsesplan for. Praktikskole: Læreruddannelsen i UCL Odense & Jelling

L æ r e r u d d a n n e l s e n i N ø r r e N i s s u m. Undervisningsfag: FYSIK/KEMI. FK 1: Elevers læring om Universet fra atom til kosmos

Transkript:

VIA Læreruddannelse Studieordning VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen Silkeborg Del 3: Modulbeskrivelsesdelen Denne studieordning består af en institutionsdel, en fællesdel og en del med modulbeskrivelser Den institutionelle del udgør de uddannelsesdidaktiske principper og regler som er fastsat af VIA Læreruddannelse og VIA Læreruddannelsen Silkeborg (Del 1) Fællesdelen udgør regler for uddannelsen, som er fastsat på nationalt plan mellem alle udbydere af uddannelsen. Disse regler er derfor fælles for alle udbud af læreruddannelser i Danmark (Del 2). Almene regler om prøver Kompetencemålsprøver i respektive fagområder Modulbeskrivelsesdelen udgør regler for moduler fastsat af VIA Læreruddannelse og Læreruddannelsen Silkeborg Modulernes indhold og kriterier for gennemførelse (Del 3). 1

Indhold Lærerens grundfaglighed, herunder Pædagogik og lærerfaglighed og Almen dannelse/klm... 5 Dannelse i den mangfoldige skole (Almendannelse/KLM)... 5 Elevens læring og udvikling... 7 Lærer i skolen... 10 Undervisning af tosprogede elever i den almindelige undervisning... 13 Specialpædagogik/Inklusion... 15 Almen undervisningskompetence... 18 Dansk 1.-6- klassetrin og Dansk 4.-10. klassetrin, herunder danskmoduler... 20 Modul 1: Dansk 1.- 10 klassetrin, Litteratur og mundtlighed... 20 Modul 2: Dansk 1. -10. klassetrin, Sprog og kommunikation... 22 Modul 3 (A): Dansk 1.-6. klasse; Skriftsprogstilegnelse... 24 Modul 3 (B): Dansk 4. -10 klassetrin; Multimodale tekster... 26 Modul 4 (A): Dansk 1.-6. klasse; Sprog og genrer... 28 Modul 4 (B): Dansk 4.-10 klassetrin; Literacy... 29 Engelsk, herunder engelskmoduler... 31 Modul 1: Sprog og sprogbrug... 31 Modul 2: Processer i sprogtilegnelse og kommunikative færdigheder... 33 Modul 3: Kultur og interkulturel kompetence i engelskundervisningen ( kun gældende for årgang 2013 & 2014)... 37 Modul 3 (A) Aldersspecialisering i engelsk 1-6. klasse (kun gældende for årgang 2015)... 39 Modul 3 (B): Aldersspecialisering i engelsk 4-10. klasse (kun gældende for årgang 2015)... 42 Tysk, herunder tyskmodulerne... 46 Modul 1: Interkulturel kommunikation... 46 Modul 2: Sprogundervisning og læreprocesser i tysk som fremmedsprog... 48 Modul 3: Tyskundervisning i praksis... 51 Historie, herunder historiemoduler... 54 Modul 1: Historiebrug, historiebevidsthed og dansk historie... 54 Undervisningssproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog... 54 Modul 2: Historieundervisning, læring og verdens historie... 56 Modul 3: Overblik, fortolkning og formidling i historieundervisning... 57 Kristendomskundskab/religion, herunder kristendomskundskab/religonmodulerne... 59 Modul 1: Kristendomskundskab/religion med fokus på undervisningsemnet kristendom... 59 Modul 2: Undervisning i islam og andre religioner... 62 2

Modul 3: Kristendomskundskab/religion med fokus på undervisningsemnet filosofi, herunder etik og ikke-religiøse livsanskuelser.... 65 Samfundsfag, herunder samfundsfagsmoduler... 68 Modul 1: Undervisning i politik, magt og demokrati i Danmark og i verden... 68 Modul 2: Undervisning i sociologi, sociale og kulturelle forhold - i Danmark og i verden. Samfundsfaglige undersøgelsesmetoder... 71 Modul 3: Undervisning i national og privatøkonomi, også med et velfærdsperspektiv - i Danmark og i verden... 73 Matematik 1.-6. klassetrin og matematik 4.-10. klassetrin, herunder matematikmoduler... 76 Modul 1: 1. - 10. klassetrin, Matematik i anvendelse,... 76 Modul 2 (A): 1. 6. klassetrin Matematikundervisning og geometri... 78 Modul 2 (B): 4.-10. klassetrin, Matematikundervisning og geometri... 81 Modul 3 (A): 1. 6. klassetrin, Matematiklæring, tal og regneprocesser... 83 Modul 3 (B): 4.-10. klassetrin, Matematiklæring, tal og algebra... 86 Modul 4 (A): 1. - 6. klassetrin, Statistik og Sandsynlighed... 88 Modul 4 (B): 4. - 10. klassetrin, Statistik og sandsynlighed... 91 Biologi, herunder biologimoduler... 95 Modul 1, biologi: Levende organismer og økologiske sammenhænge - elevers undersøgende og praktiske arbejde.... 95 Modul 2: Evolution, genetik og bioteknologi - fra hverdagsforståelse til naturfaglig forståelse... 98 Modul 3: Menneske, sundhed, miljø og natur - udvikling af elevers handlekompetence... 101 Fysik/ kemi, herunder moduler til fysik/kemi... 104 Modul 1: Elevers læring om Universet fra atom til kosmos... 104 Modul 2: Elevers læring om energi, teknologi og innovation... 107 Modul 3: Tværfaglige og samfundsmæssige perspektiver i fysik/kemi... 110 Geografi, herunder geografimoduler... 113 Modul 1: Den nære verden... 113 Modul 2: En verden i forandring... 117 Modul 3: Aktuelle samspil mellem mennesker og natur i vores omverden... 120 Natur/ teknologi herunder moduler til natur/ teknik... 124 Modul 1: Natur/teknologi i indskolingen... 124 Modul 2: Natur/teknologi på mellemtrinnet... 127 Modul 3: Natur/teknologi i anvendelse... 130 Billedkunst, herunder billedkunstmoduler... 135 Modul 1: Billedfaglige praksisformer... 135 Modul 2: Visuelt kulturprojekt... 137 3

Modul 3: Billedkunstfagets tilknytning til praksis... 139 Idræt, herunder idrætsmoduler... 141 Modul 1: Idrætsfagets basis, kultur og værdier... 141 Modul 2: Alsidig idrætspraksis læring, udvikling og fysisk træning... 142 Modul 3: Fremtidens idrætsundervisning kulturer og værdier i et idrætsperspektiv... 144 Musik, herunder musikmoduler... 146 Modul 1: Musikalske udtryksformer i undervisning og læring... 146 Modul 2: Musikledelse, musikalsk læring og undervisningsmetodik... 148 Modul 3: Musikforståelse og musikformidling... 150 Praktik... 152 Praktik modul 1... 152 Praktik modul 2... 154 Praktik modul 3... 156 Professionsbachelorprojektet... 158 Professionsbachelorprojektet modul 1 (BA Modul 1)... 158 Det tvæprofessionelle element (DTE)... 160 Professionsbachelorprojektet modul 2 (BA modul 2)... 161 Specialiseringsmoduler... 163 Engelsk i indskolingen... 163 Fællesskab, kultur og didaktik... 165 Ideer og Samfundsforhold i et historisk perspektiv... 166 IT-didaktisk Design... 169 Kreativitet, innovation og æstetisk læring... 170 Læsning og skrivning i fagene... 172 Musikpilot (udbydes kun på 1. årgang)... 175 Naturfag på tværs... 177 Sportstræner (udbydes kun på 1. årgang)... 182 Understøttende undervisning... 184 Vejleder i den inkluderende skole... 186 Kreative udtryksformer (udbudt i samarbejde med Pædagoguddannelsen Ikast)... 188 Medier og digital kultur (udbudt i samarbejde med Pædagoguddannelsen Ikast)... 190 4

Lærerens grundfaglighed, herunder Pædagogik og lærerfaglighed og Almen dannelse/klm Dannelse i den mangfoldige skole (Almendannelse/KLM) Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: X Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Dannelse i den mangfoldige skole Kort beskrivelse af modulet: Modulet introducerer til analyser af folkeskolens formål, demokrati og medborgerskab i et idéhistorisk, dannelsesteoretisk og professionsetisk perspektiv. Centralt i modulet står den studerendes arbejde med at forholde sig til skolens værdier og relatere dem til lærerprofessionen med respekt for den kulturelle og religiøse mangfoldighed, der aktuelt præger skolen og samfundet. Modulsprog Undervisningssproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog. Evt. Forudsætninger for at læse modulet Ingen Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Modulet godkendes til hovedområdet Almen dannelse under Lærerens grundfaglighed med 10 ECTS. Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Modulet er en del af Lærerens grundfaglighed med anknytning til undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt. Modulets vidensgrundlag: Centralt i modulet står filosofi, idéhistorie, dannelsesteori og religionsvidenskab. Modulet befinder sig i spændingsfeltet mellem forskellige teoridannelser inden for modulets videns- og færdighedsmål. Modulet bygger på national og international forsknings- og udviklingsviden om dannelse, demokrati og medborgerskab, professionsetik og religions- og kulturmøder. Modulets relation til praksis: Modulet knytter an til praksis i den forstand, at der arbejdes med fagets vidensmål i lyset af de dilemmaer, der enten knytter sig til de etiske, politiske, demokratiske og religiøse udfordringer i skolen eller til undervisningen, forældresamarbejdet og skolen som samfundsmæssig institution. Modulet knytter ligeledes an til praksis ved at dilemmaerne behandles ud fra en analyse af kulturens, samfundets og skolens centrale værdier med sigte på egen lærerpraksis. Dertil kommer observation og analyse af undervisning i forbindelse med praktik eller anden undervisningspraksis. Kompetenceområder, som indgår i modulet: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab Kompetencemål, som indgår i modulet: Den studerende kan forholde sig nuanceret og reflekteret til etiske, politiske, demokratiske og religiøse udfordringer, som er forbundet med undervisning, forældresamarbejde og skole i et globaliseret samfund Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om organisere inkluderende undervisning i spændingsfeltet mellem individ og fællesskab den idéhistoriske og pædagogisk filosofiske baggrund for begreber som tolerance, myndighed, 5

vurdere tilhørsforhold og identitetsspørgsmål og udvikle sammenhængen mellem skolens medborgerskabs- og kulturelle dannelsesopgave begrundet foreslå organisering af undervisning, forældre- og kollegasamarbejde og skolekultur, der bygger på åndsfrihed, ligeværd og demokratisk dannelse organisere professionelt samarbejde omkring komplekse etiske og religiøse udfordringer i skolen anvende og vurdere forskellige typer af etisk argumentation håndtere og vurdere religiøse og kulturelle forhold i skolens tradition og dagligdag gå i dialog med og reflektere over møder med elever og forældre med forankring i forskellige religioner og livssyn vurdere sammenhænge og brydninger mellem kristendom, sekularisering og skole i historisk og aktuel belysning lighed, frihed og solidaritet i forbindelse med mangfoldighed og inklusion i skolen forskellige former for borgerskab, medborgerskab og verdensborgerskab i idéhistorisk, historisk og aktuelt perspektiv menneskerettigheder, børns rettigheder og idéhistoriske baggrund for rettighedstænkningen, herunder relationer mellem menneskerettigheder, religion og demokrati ritualer og eksistenstolkning i udvalgte filosofiske og religiøse traditioner livsoplysning, etiske traditioner og deres idéhistoriske baggrund forholdet mellem religion, kultur og politik i evangelisk-luthersk kristendom og andre livsanskuelser, typer af sekularisering og deres konsekvenser for skolens dagligdag kristendom, jødedom, islam og andre livsanskuelser i aktuel kontekst kristendommens fortællinger, grundbegreber og virkningshistorie i sammenhæng med forskellige perioders menneske- og dannelsessyn Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen): Arbejdsformerne fordeler sig i de fire kategorier i studieaktivitetsmodellen, se almen studieordning, efter følgende: Deltagelse af underviser og studerende, initieret af underviser: 60 Deltagelse af studerende, initieret af underviser: 75 Deltagelse af studerende. Initieret af studerende: 70 Deltagelse af underviser og studerende. Initieret af studerende 40 Evaluering af modul. Kriterier for gennemførelse af modulet: Den studerende skal have følgende godkendt: Undervejs fremlægges og godkendes to studieprodukter, der dækker modulets kompetencemål, og hvori der i mindst et af produkterne skal indgå multimodale indholdselementer. Opgaverne udarbejdes i grupper. Lødighedskriterier: - Analyse af faglig tekst - Begrundet anvendelse af teori - Didaktiske overvejelser ift. skolen og egen lærerpraksis - Vurdering af kilders faglighed og videnskabelighed - Studieprodukterne skal afleveres i henhold til tidsfristerne i studieplanen Modulet gennemføres ved opfyldelse af ovenstående objektive og kvantitative kriterier. Samt ved opfyldelse af mødepligten, som fastlagt i studieplan. 6

Elevens læring og udvikling Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: X Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Elevens læring og udvikling Kort beskrivelse af modulet: Modulet har fokus på den lærende elev i et læringsfællesskab. Centralt står elevens læreprocesser og udvikling i en mangfoldig elevgruppe, hvor hver enkelt elev med sine personlige, sociale og kulturelle forudsætninger er en del af skolens fællesskab. I modulet arbejdes der ligeledes teoretisk og praktisk med udvikling af den lærerstuderendes relationskompetence, idet undersøgelse og udvikling af egne forholdemåder og reaktionsformer ses som en grundlæggende forudsætning for at kunne indgå i udviklingsstøttende og læringsfremmende relationer til elever i skolen Modulet indeholder følgende tre temaer Elevers udvikling, socialisering og identitet Læring, læringsmiljø og læringsledelse Lærerens samspil og kommunikation med eleverne Modulsprog Dansk der kan forekomme materiale på andet sprog. Evt. Forudsætninger for at læse modulet -- Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Modulet godkendes til hovedområdet Pædagogik og Lærerfaglighed inden for Lærerens Grundfaglighed. 10 ECTS Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Modulet er en del af Lærerens Grundfaglighed og kan knytte an til uddannelsens undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt Modulets vidensgrundlag: Centralt i modulet står den pædagogiske psykologi, som bygger på national og international forskningsog udviklingsviden om børn og unges læring og udvikling, socialt samspil og kommunikation og pædagogisk vejledning i skolen. Modulet er forankret i forskellige teoridannelser inden for modulets videns- og færdighedsmål. Modulets relation til praksis: Den studerende arbejder med udvalgte teorier, begreber og perspektiver i relation til undervisning og andre situationer fra skolens dagligdag. Den studerende skal løbende udfordres på egne kompetencer blandt andet gennem øvelsesorienteret undervisning, der knytter an til praksis i skolen. Modulet relaterer til praksis blandt andet gennem følgende aktiviteter: Den studerende observerer, beskriver, analyserer samt reflekterer over praksissituationer fra skolen med fokus på elevers læring og udvikling Den studerende arbejder med videoptagelser af egen praksis Kompetenceområder, som indgår i modulet: Kompetenceområde : Elevens læring og udvikling Kompetencemål, som indgår i modulet: Den studerende kan alene og i samarbejde med andre skabe fællesskaber, facilitere elevers læring og 7

udvikling, lede læreprocesser, der tilgodeser udvikling af individuelle, sociale og kommunikative kompetencer samt håndtere konflikter i mangfoldige sociale sammenhænge. Færdighedsmål: Den studerende kan Vidensmål: Den studerende har viden om udvikle læringsmiljøer for elever og grupper under elevers læring og om virksomme faktorer i hensyntagen til forskellighed i læringsmiljøet, læringsforudsætninger og læringsmål, observere, støtte og udfordre elevernes sociale, elevers sociale, emotionelle og kognitive udvikling emotionelle og kognitive udvikling, - herunder køn og motivation, facilitere udviklingsstøttende relationer med særlig udviklingsstøttende relationer, vægt på egen position som lærer, facilitere interaktions- og læreprocesser, således at klasse-, lærings- og gruppeledelse, de er befordrende for elevernes trivsel og udvikling, selvstændigt og sammen med andre udvikle samarbejde, der bygger på gensidig respekt og lydhørhed, samarbejde og kommunikation mellem skolens parter og andre relevante aktører, anvende og begrunde forskellige pædagogisk vejledning, feedback og vejledningsformer, refleksionsformer samt professionslæring, kan anvende kommunikative rammesætninger og attribuering, herunder viden om sociale metoder, så konflikter, sociale problemer og problemer, konflikthåndtering og mobning og mobning bliver udgangspunkt for positive reformuleringer og lede, så inklusion og socialiseringsprocesser inklusion og individualiserings- og optimeres samtidig. med, at den enkelte elevs socialiseringsprocesser, herunder diversitet og udvikling understøttes. marginalisering. Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen): Undervisningen foregår som en vekselvirkning mellem forskellige arbejdsformer, hvor den studerende arbejder med analyse, diskussion og refleksion. Den studerendes vejledende arbejdsindsats fordeles fleksibelt ud fra studieaktivitetsmodellens følgende kategorier ( Jf. Almen studieordning): Kategori Arbejdstimer, Primære arbejdsformer Kategori 1: Underviserinitieret med deltagelse af underviser. i alt 245 timer 65 t. Holdundervisning, herunder f.eks. oplæg af underviser eller studerende, gruppeøvelser, fremlæggelser med respons, vejledning samt evaluering af arbejdsformer,læringsmiljø og læring. Kategori 2: Underviserinitieret uden deltagelse af underviser. Kategori 3: Studenterinitieret uden deltagelse af underviser. 85 t. Studiegruppearbejde, herunder f.eks. øvelser, iagttagelse af praksis, tekstlæsning, udarbejdelse af studieprodukter, forberedelse til evaluering. Praktik- og skolebesøg gruppevis og på hold med eller uden underviser. 80 t. Individuelt og gruppearbejde, herunder f.eks. individuel forberedelse samt evaluering af egen læring og deltagelse. Kategori 4: Studenterinitieret 15 t. F.eks. studerendes oprettelse af studiekredse, cafemøder. 8

med deltagelse af Underviser. Evaluering af modul: Kriterier for gennemførelse af modulet: Studiegruppen udarbejder to studieprodukter. Begge studieprodukter er forudsætning for at deltage i den endelige evaluering. 1) Studiegruppearbejde: Elevers udvikling, socialisering og identitet Med afsæt i en udleveret case og problemformulering ønskes en analyse. Analysen baseres teoretiske perspektiver og faglige begreber. Mundtlig fremlæggelse på holdet (15 min.). I forbindelse med fremlæggelsen anvendes forskellige perspektiver på udvikling, socialisering og identitet. Gensidig studiegrupperespons. 2) Studiegruppearbejde: relateret til et eller flere af modulets tre temaer. Indsamling/produktion af empiri: Case/videosekvens (maks. fem minutter). De studerende udvælger i praktikken en situation, som danner grundlag for empirien. Dette nedslag kan tage udgangspunkt i konkret undervisning, i vejledning, i gruppearbejde, i en konflikt el. andet. Underviseren afgør om hvorvidt produktet skal være fremlæggelse, en kort skriftlig opgave eller begge dele. Afsluttende evaluering: Grupperne vælger selv et stofområde og udarbejder selv en problemformulering. Vejledning indgår som en integreret del af denne proces. Kravene til udarbejdelse af problemformulering og stofområde: Problemformuleringen skal godkendes. Opgaven skal indeholde selvgenereret empiri. Det er et krav, at mindst to af tre tematiske perspektiver inddrages i opgaven. Det er et krav, at gruppen mindst inddrager to selvvalgte kilder udover dem, gruppen har udvalgt fra studieårets litteraturliste. En kilde kan ikke være netdokumenter eller opslagsværk. Gruppen udarbejder en opgave på 5 normalsider (maksimalt 13000 anslag) Gruppen deltager i en eksamenslignende samtale med underviser samt responsgrupper. Responsgrupper fremsender to spørgsmål til studiegruppen med afsæt i den fremsendte opgave senest to dage før den eksamenslignende samtale. En del af den eksamenslignendne samtale tager udgangspunkt i responsgruppernes spørgsmål Deltagelse i responsgruppe. Modulet gennemføres ved opfyldelse af ovenstående objektive og kvantitative kriterier. Samt ved opfyldelse af mødepligten, som fastlagt i studieplan. 9

Lærer i skolen Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: X Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Lærer i skolen Kort beskrivelse af modulet: Modulet introducerer til læreruddannelsens professionsperspektiv. I modulet arbejdes der med skolens og lærerens opgaver i et dannelses- og samfundsperspektiv. Omdrejningspunktet i modulet er konkrete, lærerfaglige udfordringer og problemstillinger i skolen samt betingelser og muligheder for varetagelsen af skolens og lærerens opgaver med afsæt i juridiske, pædagogiske og sociologiske perspektiver. Modulsprog Dansk der kan forekomme materiale på andet sprog. Modulet godkendes til følgende fag: Pædagogik og lærerfaglighed. 10 ECTS Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Modulet er en del af fagområdet Lærerens Grundfaglighed Modulets vidensgrundlag: Modulet bygger på empiri og teori om skolens og lærerens opgaver. Empirien udgøres dels af nationale og internationale forskningsresultater og dels af de studerendes egne empiriske undersøgelser. Modulets teori hentes fra psykologi, pædagogik, didaktik, sociologi og filosofi. Modulets relation til praksis: Skole- og undervisningspraksis udgør konteksten for de studerendes empiriske undersøgelser i modulet. De studerendes introduktion til og anvendelse af undersøgelsesmetoder er således bærende for studiet af modulets indhold. Kompetenceområder, som indgår i modulet: Undervisningskendskab Elevens læring og udvikling Almen dannelse/klm Bachelorprojektet Kompetencemål, som indgår i modulet: Vidensmål: Færdighedsmål: Fra fagområdet Den studerende har viden om Den studerende kan skolens juridiske, sociale og kulturelle grundlag og rammer, læreplaner, Undervisnings- læreplanteori, læreplanudformning, planlægge undervisning for både klassen kendskab undervisningsplanlægning samt og den enkelte elev undervisningsteori og didaktiske positioner Elevens læring og udvikling Undervisningskendskab elevers læring og om virksomme faktorer i læringsmiljøet klasseledelse, lærerens handlemåde, relationer i undervisningen og undervisningens etik udvikle læringsrum for elever og grupper under hensyntagen til samspillet med elevernes forudsætninger og de virksomme faktorer i læringsmiljøet lede undervisning under hensyntagen til lærerens intentioner og den givne kontekst 10

Undervisningskendskab Almen dannelse: KLM Bachelorprojektet det professionelle grundlag for kommunikation, kollegialt samarbejde, forældresamarbejde, tværprofessionalitet og skoleudvikling den idéhistoriske og pædagogisk filosofiske baggrund for begreber som tolerance, myndighed, lighed, frihed og solidaritet i forbindelse med mangfoldighed og inklusion i skolen professionsfaglig viden vedrørende skole og undervisning udvikle samarbejde med kolleger, skolens ressourcepersoner, forældre og elever om undervisningen og udvikling af undervisning organisere inkluderende undervisning i spændingsfeltet mellem individ og fællesskab analysere centrale og aktuelle problemstillinger vedrørende skole og undervisning Studieformer i modulet Modulet former sig som et undervisningsforløb, der inkluderer et projektforløb. De studerende arbejder i studiegrupper med et projekt, der indbefatter en undersøgelse af skole- og undervisningspraksis inden for et nærmere defineret undersøgelsesperspektiv. De studerende registrerer, samler og organiserer resultaterne af studie- og undersøgelsesaktiviteterne i deres e-portfolio og formidler løbende resultaterne af deres undersøgelser. Den samlede undersøgelse, herunder beskrivelse, analyse, fortolkning, vurdering og diskussion af projektets problemfelt, formidles i en projektrapport. Undervisningen og vejledning i modulets videns- og færdighedsområder udgør grundlaget for de studerendes gennemførelse af projektforløbet. I projektrapporten indgår blandt andet resultater af de studerendes empiriske undersøgelser, som analyseres i udvalgte og begrundede, faglige analyseperspektiver fra modulets kompetenceområder. De studerendes tidsforbrug til studieaktiviteterne (jf. studieaktivitetsmodellen) i modulet fordeler sig på følgende måde (vejledende): Kategori 1: 60 timer Kategori 2: 70 timer Kategori 3: 75 timer Kategori 4: 40 timer Evaluering af modulet. Kriterier for at bestå modulet De studerende udarbejder ved modulets afslutning en rapport på 10-15 normalsider. Rapporten udarbejdes i studiegrupper. Rapportens funktion i relation til den studerendes kompetenceudvikling I rapporten skal de studerende dokumentere, at de kan formulere en lærerfaglig problemstilling der relaterer sig til et eller flere af modulets kompetencemål anvende relevante metoder til indsamling af empiri, der kan belyse den lærerfaglige problemstilling anvende relevante vidensområder og begreber til identifikation, beskrivelse og analyse af den lærerfaglige problemstilling vurdere og drage handlingsrettede konklusioner på baggrund af den lærerfaglige analyse af den indsamlede empiri søge, udvælge, bedømme og anvende relevant litteratur og informationer anvende relevant lærerfaglig litteratur, citere korrekt og henvise til anvendt litteratur efter APA-standard Rapportens indholdskrav I rapporten skal indgå følgende elementer: 1. En begrundelse for det valgte undersøgelsesfelt 2. En beskrivelse af metoden 11

3. Refleksioner over metodens gyldighed og pålidelighed 4. Eksemplarisk udvalgte data fra den empiriske undersøgelse 5. Analyse og vurdering af egne empiriske data med inddragelse af teorier og forskning inden for det valgte undersøgelsesfelt 6. En konklusion på resultaterne af undersøgelsen 7. En perspektivering af undersøgelsens konklusion herunder overvejelser på et handlingsrettet professionsniveau Rapportens fremlæggelse Rapporten skal fremlægges for underviser(e) og medstuderende. I fremlæggelsen indgår en formidling af rapportens centrale konklusioner en dialog om undersøgelsens resultater med underviseren og de øvrige studerende på holdet I fremlæggelsen kan desuden, efter aftale med underviseren, indgå andre former for formidling af gruppernes udbytte af arbejdet med rapporten. Afsluttende evaluering Efter fremlæggelsen foretager læreren en samlet evaluering af rapporten og fremlæggelsen. Evalueringen foretages i lyset af modulets videns- og færdighedsmål, ud fra ovenstående kriterier, knyttet til kompetencemål, indholdskrav og fremlæggelse. Evalueringsresultatet meddeles den studerende som bestået/ikke bestået. Samt ved opfyldelse af mødepligten, som fastlagt i studieplan. 12

Undervisning af tosprogede elever i den almindelige undervisning Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: x Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Undervisning af tosprogede elever i den almindelige undervisning Kort beskrivelse af modulet: Modulet Undervisning af tosprogede elever (i den almindelige undervisning) kvalificerer de studerende til at planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle dansk som andetsprogsundervisning som en dimension i den almindelige fagundervisning. Modulet introducerer de studerende til andetsprogspædagogikkens teori og praksis. Med udgangspunkt i den tosprogede elevs samlede sproglige forudsætninger og med afsæt i andetsprogspædagogisk forskning og udviklingsarbejde arbejder den lærerstuderende i dette modul undersøgende, teoretisk og i praksis med andetsprogstilegnelse, intersprogsanalyse, sprog som et læringsredskab, sproglig vejledning, kommunikativt orienteret læremiddelsanalyse og læringsevaluering i et andetsprogsperspektiv, idet den studerende begrundet skal kunne integrere dette i sine undervisningsfags teori og praksis. Modulsprog Dansk Evt. Forudsætninger for at læse modulet -- Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Lærerens grundfaglighed, Pædagogik og læring med 10 ECTS Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Modulet knytter sig til lærerens grundfaglighed og undervisningsfagene Modulets vidensgrundlag: Forsknings- og udviklingsviden om andetsprogstilegnelse og andetsprogspædagogik, forsknings- og udviklingsarbejde om forholdet mellem sprog, fag og læring, om sproglig diversitet i undervisningen og om to- og flersprogede elevers sproglige resurser. Modulets relation til praksis: Den studerende arbejder med udvalgte teorier, begreber om andetsprogstilegnelse i relation til undervisning og andre situationer fra skolens dagligdag. Undervisningen har fokus på planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningsforløb med dansk som andetsprog som en dimension i fagene med henblik på sprog og genrer og med inddragelse af Fælles Mål 2014. Den studerende arbejder med læremidler og elevtekster i undervisningen Kompetenceområder, som indgår i modulet: Undervisning af tosprogede elever Undervisning af tosprogede elever omhandler identifikation af andetsprogspædagogiske udfordringer i fagundervisning samt undervisning, som tilgodeser tosprogede elevers sproglige og faglige udvikling i det sprogligt mangfoldige klasserum Kompetencemål, som indgår i modulet: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og undersøge undervisning af tosprogede elever i et sprogligt mangfoldigt klasserum Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan andetsprogstilegnelse, tosprogede elevers vurdere om andetsprogsstilegnelse fremmes i egen sprogudvikling og andres praksis Intersprog støtte den tosprogede elevs intersprogsudvikling sprog og literacy i fagundervisningen i et andetsprogsperspektiv Planlægge undervisning, der fremmer tosprogede elevers faglige og fagsproglige udvikling 13

sproglig diversitet og tosprogethed samt sprogs betydning for identitetsdannelsen andetsprogspædagogisk forskning og udviklingsarbejde lovgrundlag og bekendtgørelser samt organisering af faget dansk som andetsprog i folkeskolen inddrage tosprogede elevers sproglige forudsætninger i undervisningen identificere andetsprogspædagogiske udfordringer for undervisningen samarbejde med dansk som andetsprogslærere og klassens øvrige lærere om de tosprogede elevers faglige og fagsproglige udvikling Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen): Holdundervisning, Studiegruppearbejde, vejledning og fremlæggelse af studiegruppearbejde Arbejdsformerne fordeler sig i de fire kategorier i studieaktivitetsmodellen efter følgende (se også almen studieordning): Deltagelse af underviser og studerende. Initieret af underviser: Deltagelse af studerende, initieret af underviser: Deltagelse af studerende. Initieret af studerende: Deltagelse af underviser og studerende. Initieret af studerende: 60 arbejdstimer 60 arbejdstimer 85 arbejdstimer 40 arbejdstimer Evaluering af moduler, herunder kriterier for at gennemføre modulet: Den studerende skal på baggrund af opstillede kriterier kunne redegøre for overvejelser i forbindelse med tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af undervisning af tosprogede elever i et undervisningsfag. Den studerende kan præsentere denne viden gennem analyse af undervisningsmaterialer, herunder fagtekster, elevprodukter og/eller et undervisningsforløb, som den studerende har tilrettelagt eller en analyse af en case fra et undervisningsfag fra et andetsprogspædagogisk perspektiv. Der udformes en individuel underviserinitieret hjemmeopgave med korrekt kildehåndtering og som sammenhængende tekst skrevet i et korrekt sprog. Omfang 7-9 sider á 2600 anslag. I besvarelsen lægges der vægt på: - at den studerende kan anvende viden om teorier om andetsprogstilegnelse og andetsprogsdidaktik til at analysere, tilrettelægge og begrunde undervisningspraksis i undervisningsfag og/eller undervisningsmaterialer og/eller kan anvende vide om andetsprogstilegnelse til at analysere og vurdere elevprodukter - at den studerende kan analysere, vurdere og reflektere over komplekse undervisningssituationer og undervisningspraksisser, hvor tosprogede elevers sproglige forudsætninger for læring er en faktor, og reflektere over, vurdere og sammenligne relevante teoretiske beskrivelsesrammer og praktiske handlemåder. 14

Specialpædagogik/Inklusion Basis, nationalt Basis, lokalt udarb.: Specialisering: udarb.: X Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Specialpædagogik/ Inklusion Kort beskrivelse af modulet: Modulet har fokus på at udvikle de studerendes kompetence til - at kunne inkludere elever i komplicerede læringssituationer i skolens almene undervisning - at identificere inklusionsdilemmaer med henblik på at handle på individ -, relations- og organisationsniveau Modulet indeholder følgende tre temaer: 1. Inklusionsdilemmaer 2. Organiseringen af specialpædagogiske/inkluderende indsatser 3. Intervention og didaktik Modulsprog Dansk, der kan forekomme litteratur på andet sprog Evt. Forudsætninger for at læse modulet ----- Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Modulet godkendes til hovedområdet, Pædagogik og lærerfaglighed inden for Lærerens grundfaglighed, 10 ECTS Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Modulet er en del af Lærerens grundfaglighed og kan knyttes til uddannelsens undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt Modulets vidensgrundlag: Modulet bygger på forsknings- og udviklingsbaseret viden om pædagogisk psykologi, pædagogik, specialpædagogik og didaktik Modulets relation til praksis: Den studerende arbejder med udvalgte teorier, begreber og perspektiver i relation til inklusion og specialpædagogisk praksis. Den studerende observerer, beskriver, analyserer samt reflekterer over praksissituationer fra skolen med fokus på inklusion og specialpædagogisk praksis. Kompetenceområder, som indgår i modulet: Kompetenceområderne a, b og c i hovedområdet, «Pædagogik og lærerfaglighed» Kompetencemål, som indgår i modulet: Der indgår kompetencemål fra: Specialpædagogik Elevens læring og udvikling Undervisningskendskab Vidensmål: Den studerende har viden om Inklusion, individualiserings- og socialiseringsprocesser herunder diversitet og marginalisering Færdighedsmål: Den studerende kan lede inklusions- og socialiseringsprocesser samtidig med at den enkelte elevs udvikling understøttes 15

Undervisningsdifferentiering, inklusionsteori og læringsmiljøer Diffetentiere undervisningen i henhold til elevernes forudsætninger og potentialer paradigmer til forståelse af og forklaring på elever i komplicerede læringssituationer analysere kompleksiteten i egen og andres praksis i det specialpædagogiske arbejde herunder forståelser af normalitetsbegrebet internationale hensigtserklæringer, nationalt lovgrundlag samt bekendtgørelser og redegøre for specialpædagogikkens rammer, organisering og udvikling udmøntning og organisering af specialpædagogiske indsatser på kommunalt og institutionelt niveau metoder til systematisk og løbende observation og foretage strukturerede observationer af enkeltelever og grupper af elever evaluering af elevens deltagelses- og læringsprofil forebyggende, foregribende og indgribende indsatser samt brug af it og andre læremidler i den Begrundet vælge specialpædagogiske, inkluderende og digitale indsatser daglige undervisning Metoder til udarbejdelse af elev- og Udarbejde elev- og handlingsplaner handlingsplaner Kommunikation, kollegialt samarbejde, tværprofessionelt samarbejde og Samarbejde med skolens interne og eksterne ressourcepersoner forældresamarbejde Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen) Kategori Arbejdstimer, Primære arbejdsformer i alt 245 timer Kategori 1: Underviserinitieret med deltagelse af underviser. 65 t. Holdundervisning, herunder f.eks. oplæg af underviser eller studerende, gruppeøvelser, fremlæggelser med respons, vejledning samt evaluering af arbejdsformer, læringsmiljø og læring. Kategori 2: Underviserinitieret uden deltagelse af underviser. Kategori 3: Studenterinitieret uden deltagelse af underviser. Kategori 4: Studenterinitieret med deltagelse af 65 t. Studiegruppearbejde, herunder f.eks. øvelser, iagttagelse af praksis, tekstlæsning, udarbejdelse af studieprodukter, forberedelse til evaluering. Praktik- og skolebesøg gruppevis og på hold med eller uden underviser. 95 t. Individuelt- og gruppearbejde, herunder f.eks. individuel forberedelse samt evaluering af egen læring og deltagelse. 20 t. F.eks. studerendes oprettelse af studiekredse, cafemøder. 16

Underviser. Evaluering af modulet herunder kriterier for at gennemføre modulet Til modulets tema 1 og tema 2 udarbejder studiegrupperne et studieprodukt, som godkendes af underviseren. Begge studieprodukter skal være godkendt som forudsætning for at deltage i den endelige evaluering. 1. Inklusionsdilemmaer: Problemformulering, der indeholder et eller flere inklusionsdilemmer og inddrager centrale teorier og begreber fra TEMA 1. Produktkrav: Opgave af 8 normalsider. 2. Organiseringen af specialpædagogiske/ inkluderende indsatser: En kortlægning og analyse af specialpædagogiske/ inkluderende indsatser med afsæt i en konkret skole og med inddragelse af organisatoriske og institutionelle perspektiver, herunder særlige udfordringer med inklusion. Produktkrav: Fremlæggelse (20 min) med inddragelse af digitale medier. Studiegrupperne arbejder med gensidig feedback og feedforward undervejs i processen. Afsluttende evaluering På baggrund af en selvvalgt case skal den/de studerende udarbejde en begrundet plan for et inkluderende undervisningsforløb, herunder belyse inklusionsdilemmaer på individ-, relations- og organisationsniveau. Form: Skriftligt oplæg (5 sider) fulgt af en struktureret samtale mellem den studerende/en gruppe studerende og underviser Modulet godkendes gennem opfyldelse af nedenstående kriterier: Godkendelse af de to studieprodukter Deltagelse i fremlæggelser af studieprodukter på holdet Godkendelse af den afsluttende evaluering. Modulet gennemføres ved opfyldelse af ovenstående objektive og kvantitative kriterier. 17

Almen undervisningskompetence Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: X Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Almen undervisningskompetence Kort beskrivelse af modulet: Modulet introducerer til planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning. Modulet har fokus på didaktisk analyse, refleksion og handlen samt udvikling af undervisning. Modulet indeholder følgende fire temaer: Planlægning af undervisning Organisering og arbejdsformer Evaluering Entreprenørskab og dannelse Modulsprog Undervisningssproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog. Evt. Forudsætninger for at læse modulet ---- Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Modulet godkendes i hovedområdet Pædagogik og lærerfaglighed inden for lærernes grundfaglighed med 10 ECTS-point. Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Modulet er en del af lærernes grundfaglighed og kan knytte an til uddannelsens undervisningsfag, praktik og bachelorprojekt. Modulets vidensgrundlag: Centralt i modulet står den almene didaktik og pædagogik, som bygger på national og international forsknings- og udviklingsviden om undervisningens tilrettelæggelse, elevernes dannelse og læreren som reflekterende didaktiker. Modulet er forankret i forskellige teoridannelser inden for modulets videns- og færdighedsmål. Modulets relation til praksis: Undersøgelse og analyse af skole- og undervisningspraksis udgør et omdrejningspunkt for modulet, idet de studerende skal inddrage og bearbejde et praksisforløb med analyser og refleksioner, der skal være knyttet til såvel teori som praksis. Kompetenceområder, som indgår i modulet: Kompetenceområde 2: Undervisningskendskab Kompetencemål, som indgår i modulet: Den studerende kan begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning i folkeskolen. Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan skolens juridiske, sociale og kulturelle grundlag læreplaner, læreplanteori, læreplanudformning, undervisningsplanlægning samt undervisningsteori og didaktiske positioner undervisningsdifferentiering undervisningsmetoders samt analoge og planlægge undervisning for både klassen og den enkelte elev differentiere undervisningen i henhold til elevernes forudsætninger og potentialer anvende et bredt repertoire af 18

digitale læremidlers praktiske anvendelighed i forhold til elevforudsætninger, undervisningens etik, formål og indhold forskellige former for evaluering for læring, af læring og undervisning, deres muligheder og begrænsninger samt betydningen af feedbackprocesser kreativitet, innovation og entreprenørskab i relation til elevens dannelse og lærerens professionelle udvikling undervisningsmetoder og relevante læremidler evaluere (elevers) læringsudbytte, læringsmiljø og undervisning og anvende resultaterne som grundlag for videre undervisningsplanlægning og udvikling af undervisning planlægge, gennemføre og udvikle undervisning, som udvikler elevernes fantasi, innovative og entreprenante kompetencer samt styrker deres lyst til at lære og motivation for at handle Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen): Modulets arbejds- og studieprocesser foregår som en vekselvirkning mellem forskellige arbejdsformer, dialog, oplæg, øvelser og selvstændig fordybelse, der fremmer udvikling af den reflekterende didaktiker. Den studerendes vejledende arbejdsindsats fordeles fleksibelt ud fra studieaktivitetsmodellens følgende kategorier ( Jf. Almen studieordning): Kat. 1: 50 timer Kat. 2: 70 timer Kat. 3: 95 timer Kat. 4: 30 timer Evaluerig af modulet herunder kriterier for at gennemføre modulet Evalueringen gennemføres på baggrund af et begrundet og gennemført undervisningsforløb, som gøres til genstand for 1) analyse med brug af didaktisk og pædagogisk teori og 2) udvikling der afspejler, at fagområdet betragtes som synteseskabende. Evalueringen består af en skriftlig opgave og en mundtlig fremlæggelse, som evalueres samlet. Udarbejdelse og fremlæggelse kan ske enten individuelt eller i grupper. En individuelt udarbejdet skriftlig opgave skal have et omfang på min. 5 og max. 7 normalsider inklusiv noter samt bilag af max. 2 normalsider. Ved grupper af 2 min. 9 og max. 11 normalsider inklusiv noter samt bilag af max. 2 normalsider. Ved grupper af 3 af min. 12 og max. 14 normalsider inklusiv noter samt bilag af max. 2 normalsider. Undervisningsforløbet, de tilknyttede analyser og udviklingsperspektiver udgør sammen med personlige lærerfaglige refleksioner evalueringsgrundlaget, som skal demonstrere den studerendes evne til at: 1) Planlægge undervisning for både klassen og den enkelte elev 2) Evaluere undervisning, læringsudbytte og læringsmiljø samt anvende resultaterne som grundlag for videre undervisningsplanlægning og udvikling af undervisning. 3) Dette reflekteret i et bredt repertoire af undervisningsmetoder og relevante læremidler og med henblik på at udvikle elevernes dannelse, fantasi, innovative og entreprenante kompetencer samt styrker deres lyst til at lære og motivation for at handle. Modulet gennemføres ved opfyldelse af ovenstående objektive og kvantitative kriterier. 19

Dansk 1.-6- klassetrin og Dansk 4.-10. klassetrin, herunder danskmoduler Modul 1: Dansk 1.- 10 klassetrin, Litteratur og mundtlighed Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: ----- Dansk 1.-10. klasse ---- Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Litteratur og mundtlighed Kort beskrivelse af modulet: Læringskontekst i skolen Formålet med modulet er, at den studerende tilegner sig viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i analyse og fortolkning af fiktive tekster samt undervise elever i 1.- 10. klasse med fokus på tekster i et kulturhistorisk og æstetisk dannelsesperspektiv. Den studerende skal endvidere tilegne sig viden om betingelser for mundtlighed og for mundtlige genrer, samt indsigt i at udvikle elevers evne til at kommunikere hensigtsmæssigt og kontekstbevidst i relevante mundtlige genrer. Indhold og genrer Litteratur-, fiktions- og genreteori, metodelære, litteratur- og kulturhistorie samt litteraturpædagogik. Ældre og nyere fiktionstekster i forskellige genrer beregnet for børn og unge. Retorik, pragmatik og mundtlig tradition. Talesprogets struktur og produktionsbetingelser. Mundtlige genrer og skriftlige genrer med mundtligt potentiale, fx rim og remser, eventyr, sange, digte og anekdoter. Receptivt Den studerende skal metodebevidst analysere og fortolke fiktionstekster samt analysere og vurdere læremidler beregnet til litteraturundervisning i 1.- 10.klasse. Den studerende skal metode- og genrebevidst analysere og vurdere mundtlige tekster. Den studerende skal give sproglig vejledning i forhold til mundtlig tekstproduktion. Den studerende skal metodebevidst analysere og kritisk vurdere didaktisk design og læremidler til undervisning i mundtlighed og mundtlig tekstproduktion. Produktivt Den studerende skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til undervisning i fiktion med kritisk brug af digitale ressourcer og eksempler på differentierede læringsaktiviteter til eleverne. Den studerende skal selv producere fiktion i forbindelse med undervisningen i litteratur. Modulsprog Undervisningssproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog. Evt. Forudsætninger for at læse modulet Dansk A Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: Dansk, 1.-6. klassetrin Dansk, 4.-10. klassetrin Fagområder (undervisningsfag, lærerens grundfaglighed), som modulet knytter sig til: Lærerens grundfaglighed Modulets vidensgrundlag: Litterær analyse og metodelære, litteraturdidaktik, litteraturdidaktik, kultur- og litteraturhistorie. Desuden talesproget og mundtlig tradition, samt forskning i mundtlighedspædagogik. 20

Modulets relation til praksis: Det anlagte fokus: at teksterne læses i lyset af den sammenhæng, de skal indgå i i skolen, knytter an til praksis. Fokus på at sætte mål for undervisningen med afsæt i observationer og faglige problemstillinger fra dagpraktikken. I Dansk Fælles Mål 2009 knyttes an til områderne «Det talte sprog» og «Sprog, litteratur og kommunikation» Kompetenceområder, som indgår i modulet: Primært kompetenceområde Dansk, 1.-6. klasse: 1 Dansk, 4.-10. klasse: 1+4 Kompetencemål, som indgår i modulet: Den studerende kan: begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i sprog og tekster, for heterogene elevgrupper. (1+1) begrundet planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle differentieret undervisning i tekster, herunder skønlitteratur fra forskellige tidsaldre, medier og genrer for heterogene elevgrupper. (4) Vidensmål: Den studerende har viden om tekstanalyse og tekstreception i et dannelsesperspektiv tekstdidaktik tekster til elever, elevers tekstbrug, børne- og ungelitteratur mundtlig udtryksfærdighed dansk litteraturs kanon dansklærerens kommunikative opgaver, mundtligt og skriftligt nordiske sprog, herunder nabosprogsdidaktik tekstperformance evaluering af tekstarbejde Færdighedsmål: Den studerende kan kritisk vurdere tekster og deres brug i kulturhistorisk, æstetisk og flerkulturelt perspektiv, herunder tekster på nabosprog planlægge, gennemføre og evealuere undervisning i tekster, herunder skønlitteratur udvikle den enkelte elevs mediebrug og læsevaner planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i mundtlig danskundervisning vurdere stemme, mimik og gestik som udtryksmidler i danskundervisning begrunde valg af tekster fra dansk litteraturs kanon til undervisning på 4.-10 klassetrin skabe hensigtsmæssige tekster til en given kommunikationssituation på baggrund af valg mellem medier og sproglige virkemidler. planlægge og gennemføre undervisning i nabosprog og nabokultur anvende retoriske udtryksmidler ved oplæsning og andre former for fremføring af tekst i danskundervisning anvende forskellige evalueringsformer og resultater af evalueringer i tekstundervisning Arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen): Arbejdsformerne fordeler sig i de fire kategorier i studieaktivitetsmodellen efter følgende (se også almen studieordning): Deltagelse af underviser og studerende. Initieret af underviser: Deltagelse af studerende, initieret af underviser: Deltagelse af studerende. Initieret af studerende: Deltagelse af underviser og studerende. Initieret af studerende: 60 arbejdstimer 75 arbejdstimer 75 arbejdstimer 35 arbejdstimer Evaluering af modul. Kriterier for gennemførelse af modulet 21

Den studerende skal have flg. godkendt af underviser: 1. deltagelse i studiegruppearbejde og fremlæggelser 2. selvstændig studieaktivitet synliggjort i en skriftlig studieredegørelse med selvvalgt læst stof (minimum 500 sider fiktion, 300 sider faglitteratur) 3. modulet afsluttes med en individuel underviserinitieret hjemmeopgave med korrekt kildehåndtering og redelighed og som sammenhængende tekst skrevet i et korrekt sprog. Omfang 8-10 sider à 2600 anslag. Underviser giver respons. Opgaven skal rumme: - Analyse af litterær tekst - Anvendelse af litteraturteori og metoder - Didaktiske overvejelser over anvendelse i folkeskolen Modulet gennemføres ved opfyldelse af ovenstående objektive og kvantitative kriterier. Studernde der er påbegyndt uddannelsen i 2015 har mødepligt til modulet, som fastlagt i studieplan. Modul 2: Dansk 1. -10. klassetrin, Sprog og kommunikation Basis, nationalt udarb.: Basis, lokalt udarb.: Specialisering: ----- Dansk 1.-10. klasse ------- Modulomfang: 10 ECTS Modulbetegnelse (navn): Sprog og kommunikation Kort beskrivelse af modulet: Læringskonteksten i skolen Formålet med modulet er, at den studerende tilegner sig viden om og færdigheder i dansk sproglære og kan planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i 1.-10. klasse, der fremmer elevers skriftsprog og deres bevidsthed om sprog og kommunikation. Indhold og genrer Sprog og grammatik, sprogsyn, sprogbeskrivelse, sprogundervisning, kommunikation og argumentation. Receptivt Den studerende skal kunne beskrive, vurdere og vejlede elever i deres skriftsprogsudvikling. Produktivt Den studerende skal selv producere tekster i forskellige genrer og understøtte elevers produktion og formidling med bevidsthed om sprog og genrer. Den studerende skal demonstrere grundlæggende viden om sprog og sprogdidaktik i forbindelse med læremiddelananlyse. Den studerende skal selv modellere og performe illustrative eksempler på mundtlig kommunikation og mundtlige tekster. Den studerende skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til undervisningen i mundtlighed og mundtlig tekstproduktion. Modulsprog Undervisningssproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog. Evt. Forudsætninger for at læse modulet Dansk A Modulet godkendes til følgende fag, inkl. ECTS-angivelse: 22