Private erstatningssager 2014
Forord Arbejdsskadestyrelsens Center for Private Erstatningssager er en uvildig myndighed, som laver vejledende udtalelser på anmodning fra eksterne parter. Udtalelserne er vejledende udtalelser om mén og tab af erhvervsevne, som Arbejdsskadestyrelsen afgiver mod et gebyr. Udtalelserne bidrager ofte til at løse tvister mellem forsikringsselskaber og forsikrede vedrørende følger efter ulykker og kan både anvendes i forbindelse med forudgående oplysning af ulykken samt til anvendelse i retssager. Arbejdsskadestyrelsen udarbejder årligt en statistisk opgørelse af Center for Private Erstatningssagers produktion og resultater. I nærværende årsstatistik præsenteres resultaterne for 2014 ved brug af grafer, tabeller samt beskrivelser fordelt på henholdsvis oprettede samt afsluttede sager samt ménprocent og erhvervsevnetab. København, oktober 2015 Merete Agergaard Direktør
Indholdsfortegnelse Forord... 1 1. Resumé... 3 2. Oprettede private erstatningssager (P-sager)... 4 2.1 Hvad handler sagen om... 4 2.2 Hvem anmoder om udtalelse?... 5 2.3 Oprettede sager fordelt på sagsfamilie... 7 2.4 Køn og alder... 9 2.5 Geografi... 11 3. Afsluttede P-sager... 12 3.1. Afsluttede sager og sagsfamilie... 14 4. Ménprocent og erhvervsevnetab... 16 4.1 Mén... 16 4.2 Erhvervsevnetabsprocenter... 18 2
1. RESUMÉ Oprettede forespørgsler I perioden 2008 til 2014 har antallet af forespørgsler i private erstatningssager været forholdsvis stabilt, hvor der i 2008 blev oprettet 4.778 sager, mens der i 2014 blev oprettet 4.767 sager. 51 procent af forespørgslerne i 2014 vedrørte erstatningsansvarsloven (EAL), hvilket dog er en mindre andel end tidligere. I 2014 handlede 72 procent af forespørgslerne om mén, 6 procent af forespørgslerne om erhvervsevnetab, mens 22 procent af forespørgslerne drejede sig om både mén og erhvervsevnetab. Andelen af forespørgsler omhandlende erhvervsevnetab er faldet markant i perioden. I 2008 udgjorde forespørgsler vedrørende erhvervsevnetab og mén samt forespørgsler vedrørende udelukkende erhvervsevnetab 45 procent, mens det i 2014 kun udgjorde 28 procent. 86 procent af forespørgslerne kom i 2014 fra forsikringsselskaber, mens advokater stod for 10 procent. Resten af anmodningerne stammer fra myndigheder, tilskadekomne mv. Antallet af oprettede P-sager per 10.000 indbyggere er faldet fra 8,7 til 8,4 i perioden 2008-2014, hvilket svarer til et fald på 3 procent. Dette er formentlig ikke et udtryk for, at der forekommer færre ulykker med et behov for en uvildig vurdering, men derimod at Arbejdsskadestyrelsen har modtaget færre anmodninger om udtalelser. Afsluttede forespørgsler I 2014 blev der afsluttet 4.437 forespørgsler, hvoraf 23 procent havde diagnosen piskesmæld. Der var en ligelig kønsmæssig fordeling på de afsluttede sager generelt set, mens kvinderne udgjorde 63 procent af piskesmældsskaderne. Kvinderne havde altså ca. dobbelt så mange piskesmældsskader som mændene. I 53 procent af forespørgslerne blev méngraden i 2014 vurderet til at være 5 procent eller derunder. 33 procent af ménafgørelserne var på under 5 procent mén, hvilket i 2008 udgjordes af 19 procent af ménafgørelserne. Den gennemsnitlige méngrad for sager med positivt mén var i 2014 13 procent, mens den for piskesmældsskader var 9 procent. Fra 2008 til 2014 har den gennemsnitlige méngrad været nogenlunde konstant. Andelen af sager, hvor erhvervsevnetabsprocenten blev fastsat til under 15 procent, er stort set konstant i perioden. I 2008 udgjorde den 56 procent af alle sager med erhvervsevnetab, mens den i 2014 udgjorde 58 procent af sagerne. Den gennemsnitlige erhvervsevnetabsprocent for sager med positivt erhvervsevnetab er steget fra 39 procent til 44 procent i perioden med flere udsving. 3
2. OPRETTEDE PRIVATE ERSTATNINGSSAGER (P-SAGER) 2.1 Hvad handler sagen om Tabel 2.1 viser, hvilke spørgsmål Arbejdsskadestyrelsen anmodes om at komme med udtalelse om. Ved ændringen af erstatningsansvarsloven per 1. juli 2002 udgik stationærtidspunktet af loven, hvorfor antallet af udtalelser vedrørende stationærtidspunktet har været faldende i perioden 2008 til 2011, hvorefter der ikke er oprettet nye sager vedrørende dette emne. Tabel 2.1 Oprettede P-sager opgjort efter, hvad der spørges om Hvad forespørges der om?/år for oprettelse 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 E-tab og stationærtidspunkt 2 1 0 0 0 0 0 E-tab 399 376 351 336 300 379 285 Mén 2.609 2.733 2.806 2.750 2.981 3.336 3.441 Mén og stationærtidspunkt 13 17 3 3 0 0 0 Mén og e-tab 1.719 1.504 1.559 1.429 1.200 1.247 1.040 Stationærtidspunkt 5 7 4 2 0 1 0 Mén, e-tab og stationærtidspunkt 31 12 4 7 2 2 1 Andre 0 0 0 1 0 1 0 I alt 4.778 4.650 4.727 4.528 4.483 4.966 4.767 Indeks 100 97 99 95 94 104 100 NB. Per 1. juli 2002 udgik stationærtidspunktet af erstatningsansvarsloven Figur 2.1 viser i hvor stor en andel af sagerne, der spørges om henholdsvis mén, erhvervsevnetab samt både mén og erhvervsevnetab. I hele perioden fra 2008 til 2014 har lidt over 90 procent af forespørgslerne indeholdt en vurdering af mén. I perioden er der dog sket en forskydning fra andelen af forespørgsler, der drejer sig om både mén og erhvervsevnetab, til forespørgsler om mén alene. Antallet af forespørgsler med både mén og erhvervsevnetab er således faldet med 41 procent i løbet af perioden, mens antallet af sager, hvor der alene spørges om mén, er steget med 31 procent. I 2014 udgjorde andelen af forespørgsler på mén alene 72 procent af det samlede antal forespørgsler. Andelen af sager, hvor der kun er spurgt om erhvervsevnetab, har været faldende over perioden med en samlet nedgang på 29 procent. I 2008 blev der forespurgt om erhvervsevnetab i 8 procent af sagerne, og i 2014 var denne andel faldet til 6 procent. Ligeledes har der været et fald i forespørgsler vedrørende mén i kombination med erhvervsevnetab fra 37 til 22 procent. 4
Figur 2.1 Procentvis fordeling af oprettede P-sager, efter hvad der spørges om 2.2 Hvem anmoder om udtalelse? Af tabel 2.2 fremgår det, at det fortrinsvis er forsikringsselskaber, der sender sager til Arbejdsskadestyrelsen og anmoder om en udtalelse. I 2014 udgjorde forespørgsler fra forsikringsselskaber 86 procent af alle oprettede sager, mens advokater stod for 10 procent af forespørgslerne og myndigheder for 4 procent. 5
Tabel 2.2 Oprettede P-sager opgjort efter, hvem der forespørger Hvem forespørger?/år for oprettelse 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Advokater 520 443 447 409 436 549 480 Forsikringsselskaber 4.049 4.023 4.018 3.897 3.780 4.080 4.090 Myndigheder 148 131 219 182 233 301 178 Tilskadekomne 41 33 28 26 24 19 14 Fagforbund 3 5 1 4 0 3 0 Andre 17 14 14 9 12 14 5 I alt 4.778 4.649 4.727 4.527 4.485 4.966 4.767 Indeks 100 97 99 95 94 104 100 Figur 2.2 viser, hvad advokater, forsikringsselskaber og myndigheder anmoder om udtalelse om, blandt de oprettede sager i henholdsvis 2008 og 2014. Blandt forespørgslerne fra advokater udgør sagerne, hvor der spørges om tab af erhvervsevne i kombination med mén, en forholdsmæssigt større andel end fra myndigheder og særligt forsikringsselskaber. Forsikringsselskaber og myndigheder spørger i størstedelen af tilfældene om mén og kun mindre grad i kombination med tab af erhvervsevne. For alle tre parter udgør forespørgsler vedrørende erhvervsevnetabserstatning alene den mindste andel. Figur 2.2 Fordeling af oprettede sager i henholdsvis 2008 og 2014 på hvad, der spørges om fra advokater, forsikringsselskaber og myndigheder Fra 2008 til 2014 ses kun en mindre udvikling i advokaters forespørgsler, hvor forespørgsler udelukkende vedrørende mén udgør en større andel end i 2008, mens forespørgsler vedrørende ren 6
erhvervsevnetabserstatning udgør en tilsvarende mindre andel. For forsikringsselskaber og myndigheder ses derimod en klar tendens til, at andelen af forespørgsler vedrørende mén alene er vokset betragteligt, og at der har været et tilsvarende fald i antallet af forespørgsler om tab af erhvervsevne kombineret med mén. 2.3 Oprettede sager fordelt på sagsfamilie Arbejdsskadestyrelsens Center for Private Erstatningssager har siden 2006 fordelt sagerne internt i sagsfamilier, som afspejler en yderligere formålsopdeling af sagerne. De store sagsfamilier udgøres af sager vedrørende mén og sager med tab af erhvervsevne, men derudover er der en yderligere opdeling på specielle sagsfamilier, herunder retssager, voldssager, revisorsager og patientskadesager. Tabel 2.3 Oprettede p-sager opgjort efter sagsfamilie 1 (2008-2014) Sagsfamilie/år for oprettelsen 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 AA-sager 33 40 30 17 9 15 11 Højesteretssager 47 18 9 9 7 12 6 Erhvervsevnetab 1.707 1.498 1.478 1.373 1.096 1.122 972 Mén 2.477 2.619 2.619 2.590 2.775 3.091 3.262 Patientskadesag 26 15 20 20 18 16 6 Retssag 209 205 209 212 255 300 275 Revisorsag 133 129 145 126 93 111 54 Voldsoffersager 146 124 216 180 229 298 181 Uoplyste 0 2 1 1 0 1 0 I alt 4.778 4.650 4.727 4.528 4.482 4.966 4.767 De store sagsfamilier, mén og erstatning for tab af erhvervsevne, udgør den største andel af sagerne med henholdsvis 68 procent og 20 procent af alle sager, hvilket afspejler den store vægt, forsikringsselskaber har blandt spørgerne. Igen fremgår også stigningen i forespørgsler vedrørende mén og det nærmest tilsvarende fald i forespørgsler vedrørende erhvervsevnetab. Figur 2.3 viser forskellen i fordelingen af sagsfamilierne på de tre store grupper af spørgere. Næsten halvdelen af advokaters forespørgsler vedrører retssager, mens 29 procent vedrører erhvervsevnetab og 15 procent mén. For myndighederne vedrører næsten alle forespørgsler voldssager, mens forespørgslerne fra forsikringsselskaberne primært vedrører udtalelser til brug for at fastlægge méngodtgørelse og dernæst tab af erhvervsevne. 1 AA-sager er sager uden cpr-nr., og revisorsager er sager med selvstændige erhvervsdrivende, som ofte involverer regnskaber og forelæggelse for revisonskonsulent 7
Figur 2.3 Sager fra advokater, forsikringsselskaber og myndigheder fordelt på sagsfamilier (2008-2014) Figur 2.4 viser temaet for forespørgslen for de specielle sagsfamilier, herunder AA-sager, retssager, patientskadesager, revisorsager og voldsoffersager i hele perioden fra 2008 til 2014. Figur 2.4 Temaet for forespørgsler i de specielle sagsfamilier (2008-2014) Retssager og revisorsager angår især forespørgsler om tab af erhvervsevne oftest i kombination med mén. I voldsoffersager vedrører mere end halvdelen af forespørgslerne rent mén og de resterende primært mén i kombination med erhvervsevnetab. 8
2.4 Køn og alder Det fremgår af tabel 2.4, at forespørgslerne vedrører næsten lige så mange tilskadekomne mænd som kvinder, hvor fordelingen i 2014 er henholdsvis 51 procent og 49 procent. Udviklingen i antallet af anmeldelser i perioden 2008 til 2014 viser sig ligeledes at være forholdsvis ensartet for mænd og kvinder. Tabel 2.4 Antallet af oprettede P-sager opgjort efter køn Køn/ År for oprettelse 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Kvinder 2.476 2.421 2.427 2.308 2.268 2.483 2.448 Mænd 2.302 2.229 2.300 2.220 2.215 2.483 2.319 I alt 4.778 4.650 4.727 4.528 4.483 4.966 4.767 Indeks 100 97 99 95 94 104 100 Procentvis andel kvinder 51,8 52,1 51,3 51,0 50,6 50,0 51,4 Aldersfordelingen på de tilskadekomne, som forespørgslerne vedrører, har været ret stabil i perioden 2008-2014, som det fremgår af tabel 2.5. Tabel 2.5 Antallet af oprettede P-sager opgjort efter alder Alder/år for oprettelse 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Under 17 358 393 372 340 303 311 295 17-26 729 762 770 768 682 756 709 27-36 978 973 952 909 928 924 863 37-46 1.197 1.088 1.137 1.041 1.029 1.231 1.133 47-56 898 791 870 850 863 972 943 57-66 496 492 481 473 516 562 589 67 og derover 122 151 145 147 162 210 235 I alt 4.778 4.650 4.727 4.528 4.483 4.966 4.767 Indeks 100 97 99 95 94 104 100 Forespørgslerne har i hele perioden primært vedrørt personer i den erhvervsaktive alder fra 27 år til 56 år, der samlet set står for 62 procent af forespørgslerne i 2014. Som det fremgår af tabel 2.5, anmodes der dog også om udtalelser vedrørende børn og ældre. Incidensen 2 er let stigende for de ældste aldersgrupper. Som det fremgår af tabel 2.6 har der været et stigende antal forespørgsler vedrørende de ældste grupper sammenlignet med 2008, mens der har været et faldende antal forespørgsler vedrørende de yngste aldersgrupper. Ved forespørgsler vedrørende tilskadekomne i den erhvervsaktive alder 27 år til 56 år har incidensen været forholdsvis stabil. 2 Antallet pr. 10.000 indbyggere 9
Tabel 2.6: Antallet af oprettede P-sager per 10.000 indbyggere opgjort på alder Alder/år for oprettelse 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 per 10.000 indbyggere Under 17 3,1 3,4 3,3 3 2,7 2,8 2,7 17-26 11,7 11,9 11,7 11,4 9,8 10,4 9,6 27-36 13,5 13,7 13,7 13,3 13,9 14,1 13,1 37-46 14,7 13,3 13,9 12,8 12,8 15,9 14,8 47-56 12,4 10,8 11,8 11,4 11,4 12,3 11,8 57-66 7 6,9 6,7 6,6 7,3 8,1 8,6 67 og derover 1,7 2 1,9 1,9 2 2,4 2,6 I alt 8,7 8,4 8,5 8,1 8,0 8,8 8,4 Note: tal om befolkningssammensætning i alder er hentet fra Danmarks Statistik/Statistikbanken 10
2.5 Geografi Tabel 2.7 viser, at Region Midtjylland har stået for 28 procent af forespørgslerne i 2014, mens Region Hovedstaden og Region Syddanmark begge har stået for 23 procent af forespørgslerne. Endelig har Region Sjælland stået for 14 procent og Region Nordjylland for 11 procent. Overordnet set har denne fordeling ikke ændret sig i perioden 2008 til 2014. Tabel 2.7 Antallet af oprettede P-sager opgjort efter bopælsregion Hvem forespørger?/år for oprettelse 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Region Hovedstaden 1.007 968 1.057 1.021 943 1.124 1108 Region Sjælland 703 678 607 621 613 697 674 Region Syddanmark 1.186 1.095 1.165 1.040 1.089 1.162 1.101 Region Midtjylland 1.242 1.225 1.273 1.227 1.109 1.323 1.327 Region Nordjylland 546 578 535 482 486 599 509 I alt a) 4.778 4.650 4.727 4.528 4.483 4.966 4.767 Indeks 100 97 99 95 94 104 100 Note a: I 1,9-5,4 procent af sagerne er region ikke oplyst, hvorfor disse alene tæller med i det totale antal sager. Tabel 2.8 viser antallet af anmodninger om udtalelse per 10.000 indbyggere i hver af regionerne. Antallet af indbyggere fremgår af tal fra Danmarks Statistik. Når der tages højde for antallet af oprettede P-sager i forhold til befolkningsstørrelsen i de 5 regioner, har Arbejdsskadestyrelsen i 2014 modtaget flest forespørgsler vedrørende indbyggere i Region Midtjylland og dernæst Region Syddanmark. Arbejdsskadestyrelsen modtager færrest forespørgsler vedrørende indbyggere i Region Hovedstaden. Denne opdeling er den gennemgående fordeling for regionerne set over perioden fra 2008 til 2014. Tabel 2.8 Antallet af oprettede P-sager opgjort efter bopælsregion per 10.000 indbyggere Regioner 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 per 10.000 indbyggere Region Hovedstaden 6,1 5,8 6,3 6 5,5 6,4 6,3 Region Sjælland 8,6 8,3 7,4 7,6 7,5 8,5 8,2 Region Syddanmark 9,9 9,1 9,7 8,7 9,1 9,7 9,1 Region Midtjylland 10 9,8 10,2 9,7 8,8 10,4 10,3 Region Nordjylland 9,4 10 9,2 8,3 8,4 10,3 8,7 I alt a) 8,7 8,4 8,5 8,1 8,0 8,8 8,4 Note a: I 1,9-5,4 procent af sagerne er region ikke oplyst, hvorfor disse kun tæller med i beregningen af det totale antal sager. Tal om befolkningssammensætning fordelt på regioner er hentet fra Danmarks Statistik/Statistikbanken 11
3. AFSLUTTEDE P-SAGER P-sager afsluttes med, at Arbejdsskadestyrelsen kommer med en udtalelse. I tabel 3.1 vises antallet af afsluttede sager fordelt på piskesmældsskader og andre diagnoser. Arbejdsskadestyrelsen registrerer udelukkende diagnose med det formål at kunne identificere sager om piskesmældsskader. Af tabellen fremgår det, at antallet af sager om piskesmældsskader er faldet over perioden 2008 til 2014 med 23 procent. Dertil er andelen af P-sagerne vedrørende piskesmældsskader faldet med 5 procentpoint i samme periode. Denne udvikling dækker dog over flere udsving, hvor både antallet og andelen af afsluttede P-sager vedrørende piskesmældsskader steg i 2011, og derefter faldt markant i 2012 og 2013. Tabel 3.1 Antallet af afsluttede P-sager opgjort efter diagnose og køn 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 I alt Andet 3.364 3.379 3.065 3.633 3.477 3.543 3.420 Piskesmæld 1.318 1.394 1.376 1.539 1.311 984 1.017 I alt 4.682 4.773 4.441 5.172 4.788 4.527 4.437 Indeks 100 102 95 110 102 97 95 Andel piskesmæld 28 29 31 30 27 22 23 Kvinder Andet 1.542 1.553 1.445 1.658 1.592 1.660 1.571 Piskesmæld 853 944 918 1.004 841 623 645 I alt 2.395 2.497 2.363 2.662 2.433 2.283 2.216 Indeks 100 104 99 111 102 95 93 Andel piskesmæld 36 38 39 38 35 27 29 Mænd Andet 1.822 1.826 1.620 1.975 1.885 1.883 1.849 Piskesmæld 465 450 458 535 470 361 372 I alt 2.287 2.276 2.078 2.510 2.355 2.244 2.221 Indeks 100 100 91 110 103 98 97 Andel piskesmæld 20 20 22 21 20 16 17 12
Hvis man ser på antallet af afsluttede sager for henholdsvis kvinder og mænd og fordeler dem på diagnose, så fremgår det, at der er afsluttet næsten dobbelt så mange forespørgsler med diagnosen piskesmæld for kvinder end for mænd. For kvinderne har piskesmældsskaderne i 2014 udgjort 29 procent af de afsluttede P-sager, mens de for mændene har udgjort 17 procent. I tabel 3.2 bliver sager med slutdiagnosen piskesmæld opgjort på regioner. Når der ses på P-sager med diagnosen piskesmæld, viser det sig, at Region Midtjylland er den region, som har det højeste antal sager. I 2014 udgjorde antallet af sager i Region Midtjylland således 29 procent af piskesmældssager i hele Danmark, mens Region Hovedstaden udgjorde 24 procent. Tabel 3.2 Antallet af afsluttede P-sager med diagnosen piskesmældsskader opgjort på bopælsregioner Bopælsregion/År for afslutning 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Region Hovedstaden 324 334 311 359 318 226 239 Region Sjælland 213 203 209 207 205 155 146 Region Syddanmark 259 319 301 341 304 215 215 Region Midtjylland 361 354 372 447 357 266 295 Region Nordjylland 132 163 167 154 133 105 113 I alt a) 1.318 1.393 1.375 1.534 1.371 984 1.017 Indeks 100 106 104 116 104 75 77 Note a: I 1,1-3,9 procent af sagerne er bopælsregion uoplyst, hvorfor disse sager alene figurerer i summen af det samlede antal sager. Tabel 3.3 viser antallet af afsluttede piskesmældsskader per 10.000 indbyggere. Her ligger Region Hovedstaden lavest og Region Midtjylland højest, hvilket har været tendensen for hele perioden fra 2008 til 2014. Tabel 3.3 Antallet af afsluttede piskesmældssager opgjort efter bopælsregion per 10.000 indbyggere Regioner 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 per 10.000 indbyggere Region Hovedstaden 2 2 1,9 2,1 1,9 1,3 1,4 Region Sjælland 2,6 2,5 2,5 2,5 2,5 1,9 1,8 Region Syddanmark 2,2 2,7 2,5 2,8 2,5 1,8 1,8 Region Midtjylland 2,9 2,8 3 3,5 2,8 2,1 2,3 Region Nordjylland 2,3 2,8 2,9 2,7 2,3 1,8 1,9 I alt a) 2,4 2,5 2,5 2,8 2,5 1,7 1,8 Note a: I 1,7-3,2 procent af sagerne er bopælsregion uoplyst, hvorfor disse sager kun figurerer i beregningen af det samlede antal sager. 13
3.1. Afsluttede sager og sagsfamilie I tabel 3.4 ses antallet af afsluttede sager fordelt på sagsfamilie i perioden 2008 til 2014, hvilket Arbejdsskadestyrelsen begyndte at registrere i 2006. Tabel 3.4. Antallet af afsluttede P-sager opgjort efter sagsfamilie 3 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 AA-sager 47 30 35 28 18 9 9 Højesteretssager 49 18 12 12 8 12 8 Erhvervsevnetab 1.596 1.673 1.532 1.770 1.403 1.022 943 Mén 2.286 2.616 2.406 2.742 2.753 2.787 2.871 Patientskadesag 35 28 11 20 27 15 15 Retssag 240 155 184 250 221 359 227 Revisorsag 153 123 134 156 137 97 106 Voldsoffersager 230 129 125 191 206 225 258 Uoplyste 45 1 2 2 0 1 0 I alt 4.681 4.773 4.441 5.171 4.776 4.527 4.437 Det samlede antal af afsluttede P-sager er stabilt set over hele perioden. Dette dækker dog over et udsving i 2011, hvor antallet af afslutninger steg og nærmest tilsvarende faldt i 2012. De to store sagsfamilier, mén og erhvervsevnetab, udgør henholdsvis 65 procent og 21 procent af det samlede antal afsluttede P-sager. I perioden 2008 til 2014 er der især sket en stigning i sager vedrørende mén, hvor sager vedrørende erhvervsevnetab er faldet. Tabel 3.4 viser ikke, hvad temaet er for forespørgslen for de specielle sagsfamilier. Tabel 3.5 opstiller derfor indholdet i forespørgslerne om udtalelse for de specielle sagsfamilier. Der indgår alle afsluttede sager i perioden 2008 til 2014 i tabellen. 3 AA-sager er sager uden cpr-nr., og revisorsager er sager med selvstændige erhvervsdrivende, som ofte involverer regnskaber og forlæggelse for revisorkonsulent. 14
Tabel 3.5 Antallet af afsluttede sager, fordelt efter hvad der spørges om, på de specielle sagsfamilier. Afsluttede sager 2008 til 2014. P-sagen vedrører: Andre Erhvervsevnetab Mén Mén og erhvervsevnetab AA-sager 23 5 118 30 176 Højesteretssager 0 117 2 0 119 Patientskadesag 10 21 60 60 151 Retssag 106 375 202 954 1.637 Revisorsag 7 124 1 775 907 Voldsoffersager 0 85 833 446 1364 I alt 146 727 1216 2.265 4.354 I alt Af tabellen fremgår det, at AA-sager primært vedrører mén, mens Højesteretssager stort set kun vedrører tab af erhvervsevne. Patientskadesagerne har en mere ligelig fordeling, mens retssager har en overvægt af sager med tab af erhvervsevne, oftest i kombination med mén. Voldsoffersager har en overvægt af sager om rent mén og ellers i kombination med tab af erhvervsevne. 15
4. MÉNPROCENT OG ERHVERVSEVNETAB 4 4.1 Mén Arbejdsskadestyrelsens méntabel er en vejledende tabel, hvilket vil sige, at Arbejdsskadestyrelsen som udgangspunkt vil følge tabellens procenter, men har mulighed for at fravige dem, når der foreligger særlige forhold. I tabel 4.1 og figur 4.1 er ménprocenterne for P-sager set under ét opgjort fra 2008 til 2014. Der ses i figur 4.1 en lille, men klar tendens i retning af faldende méngrader. Gruppen med mindre end 5 procent mén er således vokset gennem hele perioden, mens alle andre grupper af méngodtgørelser er blevet mindre. I 2008 udgjorde gruppen med mindre end 5 procent mén 19 procent af sagerne, mens den i 2014 er vokset til 33 procent. Hvis man kigger på udviklingen i andelen af sager for de højeste méngrader, er andelen af sager med en méngrad på 25 procent eller mere faldet fra 10 procent af alle sagerne i 2008 til 8 procent i 2014. Modsat er tendensen for de laveste méngrader, hvor 40 procent af alle sager i 2008 havde en mengrad på mindre end 5 procent eller 5 procent, hvilket er steget til 53 procent i 2014. Tabel 4.1 Ménprocent i P-sager Ménprocent/År for afslutning 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Mindre end 5 803 977 1.051 1.264 1.275 1.217 1.382 5 893 976 822 947 884 861 808 8 671 694 581 677 587 587 569 10 592 623 542 603 538 511 438 12 320 316 277 290 261 240 201 15 279 239 234 253 225 235 201 18 107 110 100 93 112 92 79 20 189 147 124 132 147 128 136 25-35 275 211 216 262 241 214 215 Over 40 151 147 146 186 148 144 115 I alt 4.280 4.440 4.093 4.707 4.418 4.229 4.144 Indeks 100 104 96 110 103 99 97 4 Grundet manuel registrering forekommer der usikkerheder vedr. denne opgørelse. Registreringspraksis er ændret fra oktober 2014, hvilket vil sikre større datasikkerhed fremover. 16
Figur 4.1 Procentandel afsluttede P-sager fordelt på méngrad Tabel 4.2 viser den gennemsnitlige méngrad for afsluttede P-sager. Beregningen er alene foretaget for sager, hvor der er skønnet et positivt mén. Af tabellen fremgår det, at den gennemsnitlige ménprocent i P-sagerne samlet set ikke varierer meget over perioden 2008 til 2014. Gennemsnitstallene dækker dog over en meget stor spredning i méngraderne, jf. figur 4.1. Ligeledes fremgår det af tabel 4.2, at den gennemsnitlige méngrad for piskesmældsskaderne er væsentligt lavere end for andre diagnoser. Tabel 4.2 Gennemsnitlig méngrad i afsluttede P-sager med positiv méngrad opgjort efter diagnose Gennemsnitlig méngrad/år for afslutning 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Piskesmældsskader Antal 959 1.030 984 1.042 965 686 677 Gennemsnitlig méngrad 9 9 9 9 9 9 9 Andre Antal 2.518 2.433 2.058 2.401 2.178 2.326 2.085 Gennemsnitlig méngrad 15 14 15 16 15 14 14 I alt Antal 3.477 3.463 3.042 3.443 3.143 3.012 2.762 Gennemsnitlig méngrad 13 13 13 14 13 13 13 17
4.2 Erhvervsevnetabsprocenter Tabel 4.3 og figur 4.2 giver en oversigt over erhvervsevnetabet i P-sager fra 2008 til 2014. Der har i perioden været afsluttet et faldende antal sager med vurdering af erhvervsevnetab bortset fra i 2011, hvor der blev afviklet ekstraordinært mange udtalelser. Dertil fremgår det, at faldet er væsentligt større i 2013 og 2014 end ved de andre årgange. Fordelingen i erhvervsevnetabsprocenterne har dog ikke ændret sig væsentligt i perioden, hvor sager med erhvervsevnetab på mindre end 15 procent konstant har udgjort over halvdelen af sagerne i 2014. Tabel 4.3 Erhvervsevnetabsprocent i P-sager Erhvervsevnetab/År for afslutning 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Mindre end 15 1.228 1.166 1.066 1.309 1.044 868 776 15-25 389 284 292 326 276 256 192 26 35 141 149 118 149 116 113 98 36 50 225 228 214 246 211 138 135 51-65 161 141 157 132 132 86 96 Over 65 41 57 54 86 70 52 46 I alt 2.185 2.025 1.901 2.248 1.849 1.513 1.343 Indeks 100 93 87 103 85 69 61 Figur 4.2 Procentandel afsluttede P-sager om erhvervsevnetab fordelt på erhvervsevnetabsprocenten Af tabel 4.4 fremgår det, at det gennemsnitlige erhvervsevnetab har været svingende i perioden 2008 til 2014. Samlet set er det gennemsnitlige erhvervsevnetab for piskesmældsskader steget med 18
2 procentpoint, mens det for andre diagnose er steget med 4 procentpoint. Gennemsnitsberegningen er alene foretaget på de sager, hvor der er skønnet et positivt erhvervsevnetab, dvs. hvor procenten er 15 procent og derover. Tabel 4.4 Gennemsnitlig erhvervsevnetabsprocent i afsluttede P-sager med positivt erhvervsevnetab opgjort efter diagnose Gennemsnitlig erhvervsevnetabsprocent /Året for afslutning 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Piskesmælds skader Gennemsnitlig erhvervsevnetabs procent Antal 500 421 434 466 361 267 260 37 38 39 38 37 35 39 Andre Antal 457 438 401 473 444 378 307 Gennemsnitlig erhvervsevnetabs procent 40 44 44 44 48 43 44 I alt Antal 957 859 835 939 805 645 567 Gennemsnitlig erhvervsevnetabs procent 39 41 42 41 43 39 42 19