Tilsynsrapport. Bofællesskabet Vangedevej Anmeldt tilsyn

Relaterede dokumenter
Tilsynsrapport. Bofællesskabet Linde Allé Anmeldt tilsyn

Tilsynsrapport. Bofællesskabet Linde Allé Uanmeldt tilsyn 12. november 2013

Tilsynsrapport. Bofællesskabet Nordmandshusene Anmeldt tilsyn 4. september 2013

Tilsynsrapport. Bofællesskabet Egeparken Anmeldt tilsyn

Tilsynsrapport. Bofællesskabet Saltsøvej Anmeldt tilsyn

Tilsynsrapport. Bofællesskabet Kongshøj Allé. Uanmeldt tilsyn 10. september 2013

Tilsynsrapport. Mødestedet Kingo Anmeldt tilsyn 11. juni

Tilsynsrapport. Bofællesskabet Møllehaven. Uanmeldt tilsyn 27. august 2013

Tilsynsrapport. Bofællesskabet Skibet Anmeldt tilsyn

Tilsynsrapport. Mødestedet Kingo. Uanmeldt tilsyn

Tilsynsrapport. Birkemosevej 9 H. 12. marts 2013

Tilsynsrapport. Boenheden Line Marie. Uanmeldt tilsyn 2. oktober 2013

Tilsynsrapport. Aktivitets- og samværstilbuddet Gnisten. Anmeldt tilsyn 30. april 2013

Tilsynsrapport. Botilbuddet Lunden Anmeldt tilsyn

Tilsynsrapport. Ungekollegiet Lundevej. 20. august 2013

Tilsynsrapport. Bofællesskabet Kongshøj Allé. 12. marts 2013

Tilsynsrapport. Aktivitets- og fritidscenter Stjerneskud. Anmeldt tilsyn 18. september 2013

Tilsynsrapport. Rosenfeldthusene Anmeldt tilsyn 17. september 2013

Tilsynsrapport Socialtilsyn Nord

Tilsynsrapport. Bofællesskabet Lykke Marie. Uanmeldt tilsyn 12. november 2013

Tilsynsrapport Anmeldt tilsyn på Bostedet Hjørnehuset Torsdag den 18. november 2010.

Tilsynsrapport. Bofællesskabet Møllehaven. Anmeldt tilsyn 26. februar 2013

Tilsynsrapport. Under Elmen. Uanmeldt tilsyn

Tilsynsrapport. AKUcenter Højagergaard Uanmeldt tilsyn

Tilsynsrapport. AKUcenter Ejegod Uanmeldt tilsyn

Tilsynsrapport. Støttecenter Spiren. Anmeldt tilsyn 28. maj 2013

Tilsynsrapport. Botilbuddet Parkvej 12. Anmeldt tilsyn 16. april 2013

Psykiatri og Handicap

Afrapporteringsskema. Aktivitetscenter Kellersvej Kellersvej 13, 260 Søborg Torsdag d. 10. oktober Uanmeldt tilsyn Kommunale tilbud PH 2013

Tilsynsrapport Socialtilsyn Nord

Indstilling til Voksen- og Plejeudvalget. Vedrørende uanmeldt kommunalt tilsyn på. Centervej i Auning. den 20. februar 2013.

TILSYNSRAPPORT: Bofællesskabet Løntoften, fra besøg den , kl

Tilsynsrapport. Skibbyhøj Uanmeldt tilsyn 3. april 2013

Tilsynsrapport Socialtilsyn Nord

Afrapporteringsskema. Egebo Vadstrupvej 25, 2880 Bagsværd Torsdag 28. juni Uanmeldt tilsyn PH Private 2012

Servicedeklaration for bofællesskabet Egeparken 62

Tilsynsrapport Socialtilsyn Nord

Tilsynsrapport. Aktivitets- og fritidscenter Stjerneskud. Anmeldt tilsyn 19. november 2015

Rapport uanmeldt tilsyn TOP

Regodkendelse af Bo og Naboskab Vordingborg 24. november 2014

Bofællesskabet Prins Valdemars Allé

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn

Tilsynsrapport Anmeldt tilsyn på Støttecenter Skrænten

Tilsynsrapport 2010 for bofællesskabet Bybæk

Psykiatri og Handicap. Tilsynsrapport

Uanmeldt tilsyn på Søndergade 69, Svendborg Kommune. Tirsdag den 14. juni 2011 fra kl

Afrapporteringsskema. Center for Døve Døves Vaskeri Generatorvej 2 S, 2730 Herlev. Uanmeldt tilsyn PH 2012

Tilsynsrapport. Bofællesskabet Lykke Marie Uanmeldt tilsyn 6. november 2014

Tilsynsrapport Socialtilsyn Nord

Tilsynsrapport. Under Elmen. Anmeldt tilsyn 11. juni 2013

Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl

Anmeldt tilsyn på Bofællesskaberne Firkløvervej og Skolevej i Galten. Skanderborg Kommune. Onsdag den 25. august 2010 fra kl. 09.

Anmeldt tilsyn Bo og Naboskab, Præstø, Vordingborg Kommune. Rødegårdsvej, Ibsvej, Lundegården og Kirkagerstræde

Anmeldt tilsyn Bo og Naboskab Vordingborg, Vordingborg Kommune. Onsdag den 23. oktober 2013 fra kl

Anmeldt tilsyn på Støtte- og Aktivitetscentret, Ringsted Kommune. Onsdag den 2. november 2011 fra kl

TILSYNSRAPPORT: Der har ikke tidligere været tilsyn. Tilbuddet er fra august, 2012.

Rapport fra uanmeldt plejehjemstilsyn den 13/ på Områdecentret Kastaniegården

Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling

Hillerød Kommune Voksen og Handicap

Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling

Notat. Interviewguide. Brugerne / beboerne i forbindelse med anmeldt tilsyn.

Tilsynsrapport. For. Opholdsstedet Østergård. Anmeldt tilsyn den 27. januar Gennemført af

Ydelsesbeskrivelse Botilbuddet Koktvedparken 4. marts 2015

Lundevej 18D - beskrivelse af Kollegiet

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn på Jobkollegiet

Tilsynsrapport Socialtilsyn Nord

Uanmeldt tilsyn på Bofællesskaber Vest, Københavns Kommune. den 13.april 2010 fra kl Vinhaven nr.30 og nr.48

Tilsynsrapport. AKUcenter Højagergaard Anmeldt tilsyn

TILSYNSRAPPORT: Bofællesskabet Hesteskoen, fra besøg den , kl

Tilfredshedsundersøgelse. Opsamling på tværs af bofællesskaberne i Hvidovre Kommune

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn 2011.

Indstilling til Voksen- og Plejeudvalget. vedrørende. uanmeldt kommunalt tilsyn på. Kærvang og Skovvang. den 9. marts 2012.

Rapport fra. Uanmeldt tilsyn på Plejecentret Ålholmhjemmet

Tilsynsrapport. Støttecenter Spiren. Anmeldt tilsyn 26. august 2014

Servicedeklaration for Lundens Bofællesskab

Indstilling til Voksen- og Plejeudvalget. Vedrørende uanmeldt kommunalt tilsyn på. Nyvang, Ørum Bo- og Aktivitetscenter. den 11. marts 2013.

Tilsynsrapport. AKUcenter Ejegod. Anmeldt tilsyn

Tilsynsrapport Socialtilsyn Nord

Rapport. Uanmeldt tilsyn Bofællesskabet Holmelundsvej

Uanmeldt plejehjemstilsyn d. 14. december 2011 på Solgården

TILSYNSRAPPORT Jammerbugt Kommune

Tilsynsrapport Socialtilsyn Midt

PH Pleje. Tilsynsrapport Socialcentret

Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling

Fokusgruppeinterview. Strandvejen, Bybjerggård og Løntoften

Seneste tilsyn var anmeldt og fandt sted på rehabiliteringscenteret den 29. juni Der var ingen opmærksomhedspunkter i tilsynsrapporten.

Afrapporteringsskema

CVR-nr Botilbuddet Toften Uanmeldt tilsyn Den 2. februar 2012

Servicedeklaration for Bo og Naboskab Sydlolland 2015

Uanmeldt plejehjemstilsyn den 19. august 2014 på Åbakken I forhold til beboerne og pårørende vurderes deres oplevelse af:

Årsrapport for tilsyn 2011 psykiatri-og misbrugsområdet

Tilsynsenheden. Tilsyn Anmeldt tilsyn Kildebakken. Soldalen Vildbjerg. Leder: John Furbo

Rapport for kommunalt uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Nord. Dato og tidspunkt for tilsyn: Den 17. November 2015 kl

Hørsholm Kommune. Rapport. Anmeldt tilsyn Bofællesskabet Højmose Vænge

Tilsynsrapport Viborg Kommune. Socialfaglige tilsyn Hald Ege Miniregnskov

Anmeldt tilsyn på det selvejende bosted, Pensionatet Mette Marie. Københavns Kommune. Mandag den 11. april 2011 fra kl

Afrapporteringsskema

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn 2011.

Psykiatri og Handicap. Tilsynsrapport

Tilsynsrapport sociale tilbud

Transkript:

Tilsynsrapport Bofællesskabet Vangedevej Anmeldt tilsyn 21.05.2013

Organisation, ledelse og personale Tilsynet vurderer, at Bofællesskabet Vangedevej er et velfungerende og velorganiseret tilbud. Det vurderes desuden, at personalets kompetencer matcher beboernes behov. Sikkerhed Sikkerheden vurderes tilfredsstillende og tilsynet bemærker, at beboerne tilbydes undervisning i brandsikkerhed i løbet af 2013. Fysiske rammer Tilsynet vurderer, at bygningen, der huser bofællesskabet, er i rigtig fin stand, og at de fysiske rammer stemmer overens med beboernes behov. Pædagogisk metode og praksis Tilsynet bemærker, at medarbejderne forholder sig reflekterende til deres pædagogiske praksis og at praksis udvikles gennem faglig, kollegial sparring. Det vurderes positivt, at de socialpædagogiske handleplaner beskriver konkrete mål. Tilsynet foreslår samtidig, at der arbejdes videre med at formulere, hvordan og inden for hvilken tidsramme, der skal arbejdes med målene. Det er tilsynets vurdering, at dette kan bidrage til at videreudvikle arbejdet med handleplanerne, sådan at de i højere grad bliver et dynamisk arbejdsredskab. Det kan også efterfølgende være en god hjælp for personalet, når der skal evalueres på, hvorvidt målene er nået. Tilsynet anbefaler, at der indføres elektronisk journalføring på tilbudsstedet med henblik på mulighed for større systematik i dokumentationen af det pædagogiske arbejde. Dette vil også give mulighed for elektronisk medicinregistrering. Hverdagsaktiviteter Tilsynet vurderer, at beboerne tilbydes beskæftigelse og aktiviteter, der er i overensstemmelse med deres behov og ønsker. Brugeroplevet kvalitet og mulighed for medbestemmelse På baggrund af tilsynets iagttagelser, beboeres og pårørendes udtalelser vurderer tilsynet, at beboerne generelt er godt tilfredse med tilbudsstedet og personalet. Tilsynet vurderer, at beboerne i bofællesskabet har indflydelse på deres hverdag, både i form af de ugentlige husmøder og via inddragelsen i hverdagens gøremål og beslutninger. Tilsynet vurderer, at beboerne fungerer godt sammen socialt, samt at de profiterer af det fællesskab, de oplever at have med hinanden. Sundhed Tilsynet vurderer, at der er et godt fokus på sund kost og motion i bofællesskabet. Kommunikation og omgangstone På baggrund af tilsynets iagttagelser vurderer tilsynet, at personalets kommunikation og omgangsform med beboerne er præget af ligeværdighed, respekt og humor. Magtanvendelse Tilsynet vurderer, at der er kendskab til magtanvendelsesreglerne samt relevante procedurer for, hvordan personalet skal handle efter en magtanvendelse. Medicinhåndtering Tilsynet vurderer, at medicinhåndteringen på tilbudsstedet foregår forsvarligt. Skriftlige retningslinjer Det er tilsynets vurdering, at der er relevante skriftlige retningslinjer. 2/13

Tilsynets bemærkninger, anbefalinger og påbud Definition på bemærkninger, anbefalinger og påbud Bemærkninger: Bemærkninger gives, hvor tilsynet finder anledning til at fremhæve bestemte forhold. Det kan være forhold, som er i udvikling eller som tilbuddet skal være opmærksomme på i tiden frem til det næste tilsyn. Bemærkninger kan have vejledende og/eller informerende karakter. Anbefalinger: Anbefalinger gives, hvor der er tale om forhold, der kan forbedres og som tilbuddet derfor bør arbejde med. Tilbuddet forventes at forholde sig til anbefalingen, fx ved at tage stilling til hvornår og hvordan de vil tage hånd om den givne anbefaling. Påbud: Påbud gives, hvor der er alvorlige forhold, som af en given grund fordrer hurtig/øjeblikkelig handling. Her forventes det, at det pågældende tilbud indenfor en angivet tidsfrist fremsender en redegørelse til tilsynet om, hvordan de har taget hånd om problemet. Tilsynet giver anledning til følgende bemærkninger, anbefalinger og påbud: Bemærkninger Tilsynet bemærker, at både beboere, pårørende og medarbejdere beskriver, at beboerne har det rart sammen, at de har meget ud af hinanden, og at der er et godt socialt fællesskab i bofællesskabet. Tilsynet bemærker, at der ikke føres elektronisk journal på stedet. Det bemærkes desuden, at medarbejderne ser frem til installering af det elektroniske journaliseringssystem EKJ. Tilsynet bemærker, at beboerne tilbydes undervisning i brandsikkerhed i løbet af 2013. Det bemærkes, at der er en fejl i angivelsen af antal ansatte på Tilbudsportalen. Tilsynet bemærker, at medarbejderne forholder sig reflekterende til deres pædagogiske praksis og at de udvikler deres praksis gennem faglig, kollegial sparring. Tilsynet bemærker desuden, at ligeværdighed, respekt og humor præger personalets kommunikation og omgangsform med beboerne. Tilsynet anerkender tilbudsstedets gode arbejde med at formulere konkrete og relevante mål i beboernes socialpædagogiske handleplaner. Det er tilsynets vurdering, at arbejdet kan videreudvikles ved i højere grad at beskrive, hvordan målene skal nås samt ved at der sættes en tidsramme op for målene. Det vurderes, at dette kan bidrage til at videreudvikle arbejdet med handleplanerne, sådan at de i højere grad bliver et dynamisk arbejdsredskab. Det kan også efterfølgende være en god hjælp for personalet, når der skal evalueres på, hvorvidt målene er nået. Anbefalinger Tilsynet anbefaler, at der indføres elektronisk journalføring på tilbudsstedet med henblik på mulighed for større systematik i dokumentationen af det pædagogiske arbejde. Dette vil også give mulighed for elektronisk medicinregistrering. 3/13

Påbud Der udstedes ingen påbud Oplysninger Navn og hjemsted Leder Bofællesskabet Vangedevej Vangedevej 13 3600 Frederikssund Henriette Fals Tilbudstype og lovgrundlag Oprettet efter Almenboligloven 105, stk. 2 og 115, stk. 2 og 4 (som et 107-lignende tilbud) Antal pladser og belægningsgrad Der er 8 beboere i bofællesskabet Vangedevej. Belægningsgraden er 100 %. Takst Målgruppebeskrivelse Antal ansatte og personalesammensætning Sidste tilsyn Taksten er 816,- kr/døgn Ifølge Tilbudsportalen: Voksne med funktionsnedsættelse, herunder udviklingshæmning, synsnedsættelse, hørenedsættelse og mobilitetsnedsættelse. Leder oplyser, at enkelte af beboerne desuden har en sindslidelse. Den nuværende personalesammensætning: En funktionsleder, 37 timer (uddannet socialpædagog og sygeplejerske). Fire hjemmevejledere. Heraf er tre uddannede pædagoger på 37 timer samt en uuddannet medarbejder på 15,5 timer, som begynder på merituddannelsen som pædagog i løbet af 2013. En af medarbejderne har heraf 5 timers udgående 85-opgaver i distrikt Øst 1. Der har ikke tidligere været tilsyn på tilbudsstedet Dato og tidspunkt for tilsyn 21. maj, kl. 9.00-15.30 Efterfølgende opsamling med leder Henriette Fals d. 27. maj kl. 14.00-14.30. Deltagere i tilsynet Tilrettelæggelse af tilsynet, herunder metodevalg Leder Henriette Fals To medarbejdere (de to fuldtidsansatte hjemmevejledere) Syv beboere To pårørende Tilsynet havde inden besøget orienteret sig i tilgængelig dokumentation. Den nærmere afvikling af tilsynsbesøget er blevet planlagt i samarbejde med til- 4/13

buddets ledelse. I forbindelse hermed har tilsynet fremsendt interviewramme til leder, personale og beboere/pårørende. På anmodning har stedet desuden fremsendt udfyldt spørgeskema, som beskriver en række driftsmæssige forhold. På dagen for tilsynsbesøget var der interview med funktionsleder og medarbejdere på fælleskontoret i Ny Østergade. Efterfølgende var der interview i bofællesskabet, først med to pårørende, dernæst interview med syv beboere samt en rundvisning, hvor nogle af beboerne viste tilsynet deres lejligheder. Tilsynsførende Thommi Nielsen, tilsynskonsulent Solvej Mose Mailund, tilsynskonsulent 5/13

Organisation, ledelse og personale Tilbuddets organisering Bofællesskabet Vangedevej er en del af distrikt Øst 1, der også rummer bofællesskabet Linde Allé og siden 1. maj 2013 desuden bofællesskabet Nordmandshusene. Der er personaledækning i bofællesskabet fra kl. 06.30-21.00 i hverdagene, dog ikke om onsdagen, hvor der ikke er personale til stede, da samtlige beboere denne dag er i deres dag/beskæftigelsestilbud. Der er otte timers personaledækning om søndagen. Timerne om søndagen placeres fleksibelt afhængigt af beboernes behov og ønsker om aktiviteter. Om lørdagen er der personaledækning ved behov. P.t. er der dog ingen personaledækning. Tilbudsleder oplyser, at tilbuddets organisering er fleksibel i forhold til dette. Der er fire medarbejdere i bofællesskabet. I hverdagen møder den første medarbejder kl. 6.30-14.00, den næste møder kl. 8.00-16.00, hvorefter aftenvagten møder fra 14.00-21.00. Der er overlevering med deltagelse af de tre medarbejdere, når aftenvagten møder ind. Medarbejderne arbejder desuden hver 3. søndag. Personalesituation Internt samarbejde og kommunikation Der er ikke sket ændringer i personalesammensætningen siden tilbudsstedets start i 2011. En fast medarbejder, som har været på barsel, vender tilbage pr. 1. juni 2013. I mellemtiden har der været ansat en pædagoguddannet barselsvikar. Medarbejderne har afsat tid til administrativt arbejde hver onsdag. Det kan foregå på kontoret i bofællesskabet eller på funktionsleders kontor i Ny Østergade, der fungerer som et fælleskontor. Her er der opsat to pc ere til medarbejderne i distrikt Øst 1. Om onsdagen afholdes fælles personale- og teammøde for medarbejderne fra hhv. bofællesskabet Linde Allé, Nordmandshusene og Vangedevej. Hver anden onsdag bruges mødet til faglig sparring i forhold til de enkelte beboere. Medarbejderne beskriver således, at man på dette møde gør brug af muligheden for at få nye perspektiver på en bestemt faglig problematik eller for at inspirere hinanden, f.eks. i forhold til det neuropædagogiske arbejde. Der afholdes et ugentligt husmøde om mandagen. Mødet bruges bl.a. til at planlægge ferier og ture og til information om arrangementer i idrætsklubben Klub 2010. Der snakkes også om arbejdet og hverdagen, og det afklares f.eks. hvem, der er hjemme i den kommende weekend og hvem der f.eks. besøger forældre. Beboerne fortæller, at husmødet også kan være en anledning til at få talt om det, hvis man er uenige om noget. Overlevering af information medarbejderne imellem foregår via mundtlig overlevering til aftenvagten. Man har desuden en kalender til praktiske aftaler samt en kinabog, hvor daglig information beskrives. Hver beboer har en mappe indeholdende handleplan m.m. Der føres dog ikke individuel daglig journal for den enkelte beboer. På personalemøderne nedskrives aftaler om pædagogiske tiltag mv. i referatet. Tilsynet noterer sig, at personalet, der deltager i tilsynet, ser frem til at få et elektronisk journaliseringssystem. 6/13

Kompetenceudvikling og Faglig udvikling To medarbejdere har den fire-ugers uddannelse i neuropædagogik, mens alle medarbejdere har deltaget i det to-dages introkursus til den neuropædagogiske metode. Medarbejderne har desuden været på kursus i Tegn Til Tale og har modtaget undervisning i psykiatri fra distriktssygeplejersken. Herudover har to medarbejdere medicinkursus. Personalet fortæller, at man fremadrettet vil brede Tegn Til Tale mere ud, så hele personalegruppen kan kommunikere ved hjælp af TTT. Arbejdsmiljø og sikkerhed Personalet beskriver, at samarbejdet i personalegruppen er godt. Beboerne er instrueret i, hvad de skal gøre i tilfælde af brand og skal i løbet af 2013 have undervisning på den lokale brandstation. Der er automatisk brandalarmeringssystem på stedet. Der er desuden brandslukningsmateriale i form af brandtæpper og brandslukkere. Leder oplyser, at stedets brandudstyr er tjekket i 2013, og personalet fortæller, at de føler sig godt klædt på i forhold til brandsikkerheden. Én af beboerne som viser tilsynet rundt forklarer under rundvisningen, hvad brandtæppet skal bruges til. For personalets vedkommende er der udarbejdet en beredskabsplan i form af en ambulanceplan. Eksternt samarbejde Ifølge leder samarbejdes der i høj grad med bofællesskabet på Linde Allé. De to bofællesskaber tager bl.a. til musikfestival sammen, bowler sammen, arrangerer fællesspisning og samarbejder også omkring gennemførelse af neuropædagogiske screeninger. Bofællesskabet Nordmandshusene har siden 1. maj ligget under funktionsleders område. Det betyder, at Nordmanshusene fremover vil være en del af det formaliserede samarbejde i Øst 1. Samarbejdet med pårørende vægtes højt, og der samarbejdes desuden med beboernes aktivitets- og beskæftigelsestilbud, idrætsforeninger, klubtilbud m.fl. Tilsynet vurderer, at bofællesskabet Vangedevej er et velorganiseret tilbud. Tilsynet bemærker, at der ikke føres dagbog/elektronisk journal på stedet. Det bemærkes desuden, at medarbejderne ser frem til at der skal installeres elektronisk journaliseringssystem. Det er tilsynets vurdering, at indførelse af et elektronisk journaliseringssystem vil bidrage til at sikre, at det daglige pædagogiske arbejde kan dokumenteres mere systematisk. Det kan også bidrage til videreudvikling og systematisering af arbejdet med de socialpædagogiske handleplaner. Sikkerheden i bofællesskabet vurderes tilfredsstillende og tilsynet bemærker, at beboerne tilbydes undervisning i brandsikkerhed i løbet af 2013. 7/13

Fysiske rammer Beliggenhed, bygninger indretning m.m. Bofællesskabet er opført i 2011 og er beliggende i et fredeligt villakvarter i den sydlige del af Frederikssund, tæt på handlemuligheder og ca. 1½ km fra Frederikssund Station. Bofællesskabet indeholder et hovedhus med fem to-værelseslejligheder samt et hus med tre to-værelses lejligheder. Beboernes lejligheder er på 57 m2 og indeholder stue og soveværelse, som er adskilt af mobile rumdelere. Lejlighederne rummer desuden handicapvenligt badeværelse, tekøkken og terrasse. Beboernes lejligheder er indrettet individuelt og personligt. Fællesarealerne rummer et stort, fælles køkken- og opholdsrum med spisebord og sofagruppe samt et vaskerum. Fra opholdsrummet er der udgang til en træterrasse med grill. Der er synligt brandmateriel på stedet. Der er et mindre personalekontor på tilbudsstedet. Her findes arbejdsplads med pc, og her opbevares diverse administrative papirer samt én af beboernes medicin. Der er desuden et personaletoilet- og bad. Tilsynet vurderer, at bygningen, der huser bofællesskabet, er i rigtig fin stand, og at de fysiske rammer stemmer overens med beboernes behov. Den faglige og pædagogiske praksis Pædagogisk referenceramme, - metoder og praksis Ifølge Tilbudsportalen arbejder man i bofællesskabet ud fra et helhedssyn på den enkelte borger samt ud fra pædagogiske og neuropædagogiske principper, der tager hensyn til borgerens funktionsniveau, alder, udvikling og behov. Den pædagogiske indsats tilrettelægges sådan, at den medvirker til at styrke borgerens selvopfattelse som myndigt handlende og ansvarlig person. Det pædagogiske tilbud tager ifølge beskrivelsen på Tilbudsportalen afsæt i neuropædagogisk viden, hvor man søger at kompensere for beboernes handicap og give beboerne støtte og vejledning i hverdagen. Man ønsker at styrke og vedligeholde den enkelte beboers selvudfoldelse og sociale udvikling samt at medvirke til at vedligeholde og skabe netværk for beboerne. Medarbejderne beskriver, at de neuropædagogiske principper betyder, at der er særligt fokus på beboernes ressourcer. Der er udarbejdet neuropsykologisk screening for fem af beboerne, hvilket giver viden om deres stærke sider, og om hvor de har behov for hjælp. Idéen er, at det pædagogiske arbejde, f.eks. mht. deltagelse i eller selvhjulpenhed ift. husarbejde, tager afsæt i de områder, hvor beboeren har mulighed for at honorere kravene og dermed får succesoplevelser. Modsat kompenserer medarbejderne samtidig på de områder, hvor beboerne har det svært. 8/13

Udover den neuropædagogiske metode arbejdes også med adfærdsmodifikation, hvor negativ adfærd ignoreres, mens ønsket adfærd roses. Medarbejderne giver udtryk for, at de oplever at de to pædagogiske tilgange supplerer hinanden godt. Medarbejderne, der deltager i tilsynet beskriver, at de også arbejder pædagogisk med relationer og social adfærd i beboergruppen. Her arbejdes der f.eks. med at forebygge konflikter ved at beskrive følelser verbalt og ved at beboerne støttes i at indgå i en positiv dialog. De pårørende, der deltager i tilsynet, oplever at der generelt er sket en positiv udvikling hos de enkelte beboere. Pædagogiske handleplaner Leder oplyser, at der årligt udarbejdes en socialpædagogisk handleplan for hver beboer. Tilbudsstedet benytter Frederikssund Kommunes skabelon for socialpædagogiske handleplaner. Tilsynet har hhv. set eller fået udleveret tre eksempler på en socialpædagogisk handleplan. De pædagogiske mål, der er beskrevet i de socialpædagogiske handleplaner tilsynet har fået udleveret, er konkret formuleret. I handleplanen er i mindre grad beskrevet, hvordan der skal arbejdes med at nå målene og inden for hvilken tidsramme, der skal arbejdes med målene. Ifølge medarbejderne kender den enkelte beboer indholdet af deres socialpædagogiske handleplan. Primærpædagogen skriver handleplanen og sparrer med kolleger om den. I processen med udarbejdelse af planen, inddrages kolleger med henblik på sparring og beboerens egne bemærkninger beskrives under punktet Borgerens bemærkninger. Den enkelte beboers kontaktperson indkalder til det årlige handleplansmøde med deltagelse af sagsbehandler, dagtilbud og pårørende og står for koordinering af mødet. Før afholdelse af handleplansmødet, sender kontaktpersonen den udarbejdede socialpædagogiske handleplan til beboernes sagsbehandler. Tilbudsportalen Oplysningerne på Tilbudsportalen stemmer overens med tilsynets oplysninger samt leders og medarbejderes beskrivelser. Der er dog en fejl i angivelsen af antal ansatte, som ifølge leder er 3½, mens det fremgår af Tilbudsportalen, at der er 8 ansatte på tilbudsstedet. Tilsynet bemærker, at medarbejderne forholder sig reflekterende til deres pædagogiske praksis, samt at de udvikler deres pædagogiske praksis igennem kollegial sparring. Tilsynet anerkender tilbudsstedets gode arbejde med at formulere konkrete og relevante mål i beboernes socialpædagogiske handleplaner. Det er tilsynets vurdering, at arbejdet kan videreudvikles ved i højere grad at beskrive, hvordan målene skal nås samt ved at der sættes en tidsramme op for målene. Det vurderes, at dette kan bidrage til at videreudvikle arbejdet med handleplanerne, sådan at de i højere grad bliver et dynamisk arbejdsredskab. Det kan også efterfølgende være en god hjælp for personalet, når der skal evalueres på, hvorvidt målene er nået. 9/13

Hverdagsliv Hverdag og aktiviteter Beboerne arbejder på forskellige arbejdspladser, som de giver udtryk for, at de er godt tilfredse med. Beboerne benytter offentlig transport/cykel til at transportere sig mellem bofællesskabet og arbejdspladsen. Beboerne har hjemmedag en dag om ugen. Denne dag bruges sammen med hjemmevejlederen til f.eks. at gå i banken, handle og gøre rent. På hjemmedagen står man for madlavning og indkøb hertil. Menuen besluttes om morgenen. Beboerne har skiftende praktiske opgaver i bofællesskabet, som er afpasset efter deres funktionsniveau og interesser. Beboerne har været på skiferie sammen og det oplyses, at de ofte tager på fælles ture. Medindflydelse På husmøderne planlægges bl.a. søndagens ture og aktiviteter. Beboerne fortæller, at turen til Zoologisk Have den efterfølgende søndag f.eks. er besluttet på et husmøde. Beboere og medarbejdere beskriver, at beboerne også har medbestemmelse f.eks. hvad angår organisering af praktiske opgaver, indkøb til aftensmaden og aktiviteter i hverdagen. En del af disse forhold tages op på husmøderne. Det er frivilligt at deltage i husmødet, men alle beboere plejer at møde op. Kommunikation og omgangsformer De fleste beboere klarer sig fint verbalt, mens tilsynet observerer, at kommunikationen med en enkelt af beboerne understøttes via Tegn Til Tale. To af medarbejderne kan TTT og det er hensigten, at de øvrige medarbejdere skal instrueres heri. Tegnene, der benyttes til TTT ligger i øvrigt på husets pc. Med hensyn til kommunikation fortæller medarbejderne, der deltager i tilsynet, at de også guider og støtter beboerne i forbindelse med deres brug af (digitale) sociale medier. Både beboere, pårørende og medarbejdere beskriver, at beboerne har det rart sammen, at de har meget ud af hinanden, og at der er et godt socialt fællesskab i bofællesskabet. Tilsynet bemærker, at ligeværdighed, respekt og humor præger personalets kommunikation og omgangsform med beboerne. Leder oplyser, at der udsendes et nyhedsbrev til pårørende/forældre 1-2 gange årligt. Sundhed, kost og motion Leder, medarbejdere og pårørende beskriver, at bofællesskabet har fokus på sund kost, og der arbejdes pædagogisk med motivering i forhold til sund kost og motion. Der lægges bl.a. vægt på, at der bliver lavet sunde madpakker. Beboerne har taget initiativ til at man vejer sig i forbindelse med det ugentlige husmøde. Det er dog frivilligt om man vil have sin vægt offentliggjort. Beboerne fortæller, at de bruger idrætsklubben 2010 og dyrker forskellige former for motion, herunder petanque, floorball og cykling. 10/13

Beboerne sætter desuden pris på den månedlige idrætsdag i klub 2010. Med hensyn til alkohol, har man på stedet en regel om, at der ikke drikkes alkohol i hverdagen. Tilsynet vurderer, at beboerne tilbydes aktiviteter, der er i overensstemmelse med deres behov og ønsker. Tilsynet vurderer, at beboerne i bofællesskabet har indflydelse på deres hverdag, både i form af de ugentlige husmøder og via inddragelsen i hverdagens gøremål og beslutninger. Tilsynet vurderer, at kommunikation og omgangsform med beboerne er ligeværdig og respektfuld. Tilsynet vurderer, at der er et godt fokus på sund kost og motion i bofællesskabet. Den brugeroplevede kvalitet Bostedet generelt Interesser, aktiviteter mv. Medbestemmelse og selvbestemmelse Personale Beboerne udtrykker tilfredshed med at bo i bofællesskabet og viser stolt deres lejligheder frem. Flere af beboerne nævner, at de er glade for at være flyttet fra det gamle bofællesskab til det nye, hvor der er mere plads, og hvor de har eget bad. Beboerne fortæller, at de dyrker forskellige former for sport i fritiden, og at de hygger sig med venner eller familie. Beboerne beskriver, at de har indflydelse på deres hverdag, f.eks. med hensyn til, hvordan de huslige opgaver organiseres og hvilke fælles ture de tager på. F.eks. har beboerne besluttet at opgaven med at tømme opvaskemaskinen skifter en gang om ugen frem for, at man har den tjans en fast ugedag. Husmøderne er det forum, hvor man tager fælles beslutninger og hvor man tager op, hvis man gerne vil have ændret noget. Beboerne giver udtryk for, at de er glade for personalet. De har det også sjovt sammen med personalet, fortæller de. De pårørende, der deltager i tilsynet, giver udtryk for, at personalet er dygtige til at have en individuel tilgang til den enkelte beboer. De pårørende beskriver desuden, at de har et godt samarbejde og en god løbende kontakt og dialog med både personale og leder. Hvis der er problemer, oplever de pårørende, at lederen tager hånd om dem. Sociale relationer Beboerne fortæller, at de er gode venner og har det godt med hinanden. En af beboerne beskriver det bedste ved at bo i bofællesskabet: Det bedste er fællesskabet. 11/13

De fleste beboere har tæt kontakt til forældre eller søskende og er ofte på besøg hos forældre i weekenderne. Kommunikation og omgangsform Tilsynet observerer på tilsynsbesøget, at der er en god omgangstone mellem beboerne, og at den enkeltes synspunkt og plads i gruppen respekteres. Beboerne fortæller desuden, at de hjælper og støtter hinanden i forskellige situationer. På baggrund af tilsynets iagttagelser og beboeres og pårørendes udtalelser vurderer tilsynet, at beboerne generelt er godt tilfredse med tilbudsstedet og personalet. Det vurderes også, at beboerne har indflydelse på deres hverdag og at der bliver lyttet til deres mening og ønsker. Tilsynet vurderer, at beboerne har et godt, socialt fællesskab, som de alle profiterer af, samt at de kan trække på hinandens stærke sider. Medicinhåndtering Opbevaring Intern instruks/vejledning Medicinkursus To af medarbejderne har medicinkursus. Der er udarbejdet instruks for opbevaring og udlevering af medicin. Beboerne doserer selv medicin, og medicin, der opbevares uden for beboernes egne lejligheder, opbevares aflåst og særskilt for den enkelte beboer. Medicinen er tydeligt mærket med navn og cpr-nummer. Tilsynet vurderer, at medicinhåndteringen på tilbudsstedet foregår forsvarligt. Magtanvendelse og retssikkerhed Kendskab til regler og skemaer Antal og art af magtanvendelser Medarbejderne kender reglerne for magtanvendelse og har procedure for, hvordan de skal agere i forbindelse med, at der har været en magtanvendelse. Medarbejderne kender desuden til indberetningsskemaerne og hvor de findes. De beskriver, at der er fast procedure for, hvordan man agerer i forbindelse med, at der har været en magtanvendelse. Medarbejdere og leder oplyser, at der ikke har været nogen magtanvendelser på tilbudsstedet. Tilsynet vurderer, at der er kendskab til magtanvendelsesreglerne samt relevante procedurer for, hvordan personalet skal handle efter en magtanvendelse. 12/13

Skriftlige retningslinjer Medicinhåndtering Magtanvendelse Volds- og konflikthåndtering Utilsigtede hændelser Funktionsbeskrivelser Sundhedspolitik Der er udarbejdet interne retningslinjer og instruks. Der arbejdes efter Frederikssund Kommunes regler som forefindes i MAXI manualen. Der er udarbejdet en lokal ambulanceplan, som benyttes hvis en medarbejder bliver udsat for en belastende hændelse. UTH registreres ikke. Der er udarbejdet beskrivelse af arbejdsopgaver for primærpædagog og for hjemmedagen. Der er ikke nedskrevet særskilt sundhedspolitik, men personalet og brugerne oplyser at der er fokus på sund kost og motion. Det er tilsynets vurdering, at der er relevante skriftlige retningslinjer. 13/13