UNDERVISNINGSMATERIALE TIL FORESTILLINGEN DENGANG VI BLEV VÆK DET OLSKE ORKESTER 1
INTRODUKTION: Dengang Vi Blev Væk er en fysisk og poetisk teaterforestilling der handler om at blive voksen før tid. Det vigtigste for os er, at man som tilskuere får en stor oplevelse. En oplevelse af det fællesskab og den magi som er så særlig for teatret. Men derudover er det intentionen, at forestillingen og den historie den fortæller, skal bruges til noget mere. Dengang Vi Blev Væk handler om skilsmisser, misbrug og frem for alt voksensvigt. Vi ønsker at forestillingen skal sætte diskussioner og tanker i gang om disse svære og tunge emner. Det er blandt andet derfor vi har udviklet dette inspirationsmateriale med en række forslag til hvorledes forestillingen kan integreres i undervisningen i folkeskolen. Materialet indeholder en række oplæg til diskussioner og øvelser, der kan bruges enten som introduktion til forestillingen, eller efter eleverne har været inde og se forestillingen. Oplæggene er af blandet sværhedsgrad, og kan udvælges og tilpasses efter klassetrin, undervisningsemner og tilgange. Dengang Vi Blev Væk retter sig imod børn og unge fra ni år og opefter. På et indholdsmæssigt plan, kan forestillingen indgå i temaarbejde om skilsmisser, alkohol, tabu, ansvar, familie m.m. Derudover er forestillingen oplagt at bruge i en danskfaglig kontekst idet den giver mulighed for at arbejde i krydsfeltet mellem sprog, litteratur og andre udtryksformer, f.eks. ved at tage udgangspunkt i den dramatiske tekst som genre og derfra gå videre til overførslen af tekst til scene og de hermed forbundne udtryksformer, bevægelse, scenografi, lyd og lys. Endelig kan forestillingen bruges som udgangspunkt for elevernes egen produktion af mindre forestillinger m.m. Efter en kort beskrivelse af forestillingen, har vi valgt at dele dette materiale op i to afsnit; et afsnit om forestillingens behandling af skilsmisse og tabuer og et afsnit om dramaets greb, dets form og måden at formidler sit indhold på. Til begge afsnit findes en række forslag til emner, tilgange og øvelser med udgangspunkt i forestillingen. Det er svært at snakke om skilsmisser og tabuer, det opleves som pinligt og er ofte forbundet med en følelse af skam og isolation. Teatret kan her byde på en fælles oplevelse, der giver børnene noget konkret at snakke om, og derved mulighed for at bearbejde oplevelser og snakke om svære emnerne uden at det bliver personligt. Vi ser således ingen modsætning mellem en den teatermæssige oplevelse og det sociale og pædagogiske sigte. Dengang Vi Blev Væk åbner sig inddragende imod publikum, de ses, de tiltales, historien er til dem. Publikum følger således en historie, der gennem mange komiske, rørende og kærlig billeder fortælles solidarisk, fra deres perspektiv. Vi håber dermed at oplevelsen af forestillingen kan blive et godt udgangspunkt for arbejdet i undervisningslokalet. Lotte Faarup og Morten Krogh Det Olske Orkester 2
OM FORESTILLINGEN: Forestillingen Dengang Vi Blev Væk er en virkelig historie om at blive alt for hurtigt voksen. Det er historien om to børns forsøg på at redde deres forældre. Med udgangspunkt i børnenes egen verden og ud fra deres barnlige logik fortæller Dengang Vi Blev Væk en universel historie om det at blive tvunget til for tidligt at tage ansvar for sig selv og andre. Thomas og Ida er to lykkelige børn. Sammen med deres far og mor bor de i lejligheden med de syv værelser: en verden fuld af leg i hvide dyner, wienerbrød og trygge dybe stemmer. Men pludselig en dag flytter deres far, og moren slår sig på flasken og er ude af stand til at håndtere situationen. Det der før var en tryg verden forvandles til en krigszone. Kampene bølger frem og tilbage, og børnene skifter engageret strategi alt efter, hvordan krigen former sig. Lige indtil de begynder at mærke, at det ikke spiller nogen rolle, hvad de gør. At de faktisk ikke har nogen rolle i denne krig. Og at deres forsøg på at klamre sig til en identitet modsat har betydet, at de har tabt den. Dengang Vi Blev Væk stiller skarpt på en oplevelse, som har kraftig indflydelse på, hvordan et barn opfatter den voksne kærlighed, og som ofte får konsekvenser for deres egne valg senere i livet. Derudover undersøger forestillingen de roller børn, ofte meget uhensigtsmæssig, påtager sig for at bringe orden i det kaos en skilsmisse medfører. Dengang Vi Blev Væk fordeler ikke skyld eller udråber nogen til helte eller skurke. Den undersøger med kærlighed og indsigt et paradoks, om to børn og deres forældre, for hvem det ikke skulle lykkes at holde sammen. 3
SKILSMISSER OG TABU: Dengang Vi Blev Væk er en fortælling om en skilsmisse, fortalt fra børnenes perspektiv. Skilsmisser er i dagens Danmark en del af hverdagen. Omkring 40 procent af alle ægteskaber i Danmark ender i skilsmisse, cirka 20 procent af disse skilsmisser finder sted inden for de første ti år af ægteskabet. Stort set alle børn i den skolesøgende alder vil således skulle forholde sig til skilsmisser, enten i egen familie eller i den allernærmeste vennekreds. Om end skilsmisser er allestedsnærværende i det danske samfund, er skilsmisser stadig et ømtåleligt emne. Skilsmisser er ikke noget man taler åbent om, det er tabuiseret. Konsekvensen af denne tabuisering er ofte en manglende italesættelse af skilsmissen og de involveredes følelser i forbindelse med den. For børnenes vedkommende resulterer det ofte i en oplevelse af at de på én eller anden måde er skyld i skilsmissen. Kernefamilien ses stadig som idealet og det ikke at kunne leve op til dette ideal, medfører et helt kompleks af skyld og ansvar, som rammer hele familien, ikke mindst børnene, der ofte bliver overset i forældrenes indbyrdes forsøg på at placerer ansvar, frigøre sig fra hinanden og starte nye liv. I Dengang Vi Blev Væk, er skilsmissen ikke det eneste tabu der bringes på scenen også morens alkoholproblemer behandles. I omgangen med tabuiserede emner oplever børn ofte en intens sårbarhed, og præcist som det beskrives i Dengang Vi Blev Væk, kan børnene af hensyn til de voksne påtage sig en række meget uheldige roller. De påtager sig et ansvar for hele familien, et ansvar som egentligt slet ikke er deres. Et tabu er noget som der er en samfunds eller gruppemæssig konsensus om, at man ikke taler højt om. Udspurgt om hvad et tabu er, svarer børn ofte at det er noget lidt pinligt og hemmeligt. Ved direkte at sætte tabuiserede emner på scenen, håber vi med forestillingen at åbne op for snak og diskussion, for derigennem at bryde den isolation og følelse af ensomhed som tabuer ofte kan medføre. Teateret, og kunsten mere generelt kan frisætte fantasien og giver børnene mulighed for at bearbejde oplevelserne og tale om dem, uden at det handler om børnene selv. Der findes på nettet flere sites om børn og tabuer som alkohol og skilsmisse, enkelte af disse er nævnt herunder. For en egentlig undervisningsmæssig behandling af disse emner vil vi henvise til disse mere dybdegående materialer, og her blot forholde os til forestillingen Dengang Vi Blev Væk s konkrete behandling af emnerne og komme med en række forslag til hvorledes forestillingen kan indgå i en undervisningssammenhæng. I forbindelse med forestillingen arrangerer vi i samarbejde med Zerum d. 21. november en temaaften om den svære samtale, der netop handler om den svære samtale om tabuiserede emner. På aftenen vil instruktør og dramatiker Lotte Faarup deltage i en samtale med en børnepsykolog. LINKS: Sitet Børnetelefonen. Dk er rettet imod børn, med onlinespil og korte tekster om følelser m.m. i forbindelse med skilsmisser: http://www.bornetelefonen.dk/temaer/skilsmisse.aspx Specifikt om skilsmisser og rettet imod børn, med mange links og forslag til bøger er også sitet: http://morogfarskalskilles.dk/site.aspx?p=3339 Undervisningsmaterialet: Om Vold har et fint afsnit om tabuer generelt. 4
OPGAVER OG ØVELSER: TABU: Snak i klassen eller i mindre grupper om: - Hvad tabu egentlig betyder. - Hvorfor er der noget vi ikke snakker om? - Er det altid dårligt at noget er tabuiseret, eller er der tværtimod ting man ikke bør snakke om? Lav en liste over tabuiserede emner: - Er der noget der er tabuiseret for drenge, men ikke for piger? - Opstil listen efter hvad der er mest tabuiseret, og argumenter for rækkefølgen. - Gruppeøvelse: Skriv tabuerne på sedler, del børnene i grupper af tre og lad dem trække en seddel og fysisk lave en illustration af tabuet som de andre så skal gætte. - Gruppeøvelse: Stil børnene på to rækker overfor hinanden læren næver et tabu og et af børneparrene løber imod hinanden, lige inden de mødes siger læreren frys og børnene skal så fryse i en situation der illustrerer tabuet. Herefter opløses billedet, børnene går tilbage på linjen og et nyt par sættes i gang. I kan evt. forsøge at sætte billederne samme til sekvenser. SPECIFIKT I FORHOLD TIL FORESTILLINGEN: Før forestillingen: Læs scenen Brud (s. 4-6), og snak på baggrund af scenen om hvordan tabuiseringen af skilsmissen kommer til udtryk i scenen. - Hvorfor foregår scenen på en grillbar? Hvad siger scenen om farens forhold til at de skal skilles, og hvordan reagerer børnene? Efter forestillingen: Hvorfor bliver forældrene skilt i forestillingen? hvilke andre grunde kan der være til at blive skilt. Hvordan reagerer forældrene på skilsmissen? - Og hvordan reagerer børnene i forestillingen på forældrenes skilsmisse? - Gruppeøvelse: lav en firehjørnes øvelse om skilsmissen i forestillingen. Der udpeges firehjørner i klasselokalet og børnene skal så fordele sig i de fire hjørner alt efter hvem de syntes det var mest synd for i forestillingen: faren, moren, børnene eller nogen andre (det åbne hjørne). Bagefter skal børnene argumentere for deres valg. Efter endt argumentation får de lov til på ny at vælge hjørne og der snakkes om hvorfor nogen har skiftet mening. ALMENT: - Hvad kan man som barn gøre hvis ens forældre bliver skilt og man er ked af det? - Hvad kan man gøre som ven til én hvis forældre skal skilles og som er ked af det? 5
FORESTILILNGENS FORM OG INDHOLD: Dengang Vi Blev Væk udnytter teatrets poetiske og fysiske sider. Som det fremgår af de tekstuddrag der ledsager dette materiale, består forestillingens tekst dels af traditionel teaterdialog og dels af mere abstrakte beskrivelser i en form der nærmer sig digte. Brugen af sproget i forestillingen bryder således med det traditionelle teaters realistiske/dialogiske sprogbrug. Dermed illustreres, at en historie kan fortælles på mange måder, men også, at hvordan den fortælles har stor betydning for hvad det bliver for en historie. Dengang Vi Blev Væk kan derfor oplagt bruges til en undersøgelse af hvordan den dramatiske tekst adskiller sig fra andre genre, og derigennem en diskussion af brugen af ikke tekstlige virkemidler. Det Olske Orkesters arbejde er på engang abstrakt poetisk og fokuseret på den konkrete fysiske tilstedeværelse af publikum og skuespillere i teaterrummet. Et enkelt udtryk for dette er scenografien i Dengang Vi Blev Væk, der på samme tid er en abstraktion og fuldstændig konkret. Forestillingen starter således med at de to børn tænker sig tilbage til deres barndomshjem, lejligheden med de syv værelser. Denne lejlighed er markeret på teaterrummets gulv, trukket op med malertape. Denne scenografi er således en tydelig abstraktion, det er ikke et forsøg på en realistisk gengivelse af en lejlighed. Men på samme tid er lejligheden og de få objekter i den konkrete. Malertapen på gulvet kan trækkes af, og det bliver den, i løbet af forestillingen nedbrydes scenografiens faste rammer og giver derved en på en gang abstrakt og meget konkret illustration af konsekvenserne af forældrenes skilsmisse. Ligeledes benyttes lyd og lys og ikke mindst skuespillernes fysiske bevægelser på scenen til at underbygge og illustrerer forestillingens fortælling. Familiens ture i dyrehaven fortælles således som koreograferede forløb for de fire spillere, og lægger sig tættere på dans end traditionelt teater. Forestillingen kan således danne udgangspunkt for en undersøgelse af hvordan disse virkemidler spiller sammen med teksten. I et videre perspektiv kan der udvides til brugen virkemidler i teatret og andre medier, f.eks. tv, internet, film etc. og dermed i en diskussion af forholdet mellem tekst og virkemidler. OPGAVER OG ØVELSER: TEKSTGENRE: Lad eleverne finde eksempler på kendte genre (roman, digt, novelle, dramatisk tekst, reklametekst, avisartikel, tegneserie etc.) - Hvilke undergenrer inden for den dramatiske tekst findes der: komedie, tragedie, (absurd teater, realistisk teater etc.) - Hvad kendetegner den dramatiske tekst som genre? (f.eks.: replikskiftet, regibemærkninger, talesproget (primært i nyere dramatik), aktinddelingen, tekstens opbygning etc.) - Lad eleverne enkeltvis eller i grupper lave en liste over kendetegn der adskiller den skrevne dramatiske tekst fra andre tekstgenre. - Baggrunde for alle disse genremæssige kendetegn er netop at teksten er lavet til at blive sat i scene. Lad eleverne selv finde frem til og begrunde hver enkelt på deres liste. 6
- Find andre eksempler på tekster der er lavet til offentlig fremførelse: hvad adskiller f.eks. et skuespil fra en digtoplæsning eller en politiker der taler i TV? - Læs et uddrag af stykket, find eksempler på de kendetegn på den dramatiske tekst i netop har fundet frem til. - Find eks. på hvor dette ikke helt er tilfældet. Diskussion: hvorfor arbejder en tekst som Dengang Vi Blev Væk med flere forskellige genre? dramatisk tekst og poetiske tekster? FORSKELLIGE MÅDER AT FORTÆLLE PÅ: Dialog vs. Fortælling: - Snak om forskellen på dialog og fortælling, hvad kendetegner de to typer? - Del eleverne op i grupper, og lad dem opføre den samme del af en scene som dialog og som fortælling, brug f.eks. scenen Lykkelige dage (s. 3) - Hvad er forskellene på de to måder at fortælle historien på? Hvad er dialogen særligt god til og hvad kan fortællingen som dialogen ikke kan? - Lad eleverne eksperimentere med flere forskellige måder at sige de samme replikker på: - Lad dem f.eks. spille morens vredesreplik i scenen Brud (s. 6) spil den både vredt råbende og ganske stille. - Prøv at sige replikkerne på måder der ikke passer til indholdet: vrede replikker siges sødt, triste replikker siges glade etc. - Snak om kropssprog og gestiks betydning for forståelsen af det der bliver sagt. SCENOGRAFI, LYS, LYD OG BEVÆGELSER: - Hvilke andre midler brugtes i forestillingen til at fortælle historien med? - Hvordan forholdt f.eks. musikken, lyset, scenografien og skuespillernes bevægelser sig til tekstens fortælling? - Hvorfor blev forældrene båret ind og placeret på scenen i begyndelsen af forestillingen? - Hvorfor blev lejlighedens grundplan ødelagt? - Hvilke forskellige slags musik blev der brugt og hvordan ændredes musikken gennem forestillingen? - Hvordan blev lyset brugt? - Hvad var det for en maske moren lavede på faren? og hvorfor lavede hun den? - Hvordan blev måden skuespillerne bevægede sig på brugt i forestillingen? - Hvad gør brugen af alle disse midler for oplevelsen af teatret? i forhold til bare at læse teksten? Gruppeøvelse: Inden I skal ind og se forestillingen læses en scene med børnene (F.eks: Hjem til Fjenden s. 7-9), og snakker om hvordan børnene forestiller sig at scene kan realiseres: hvordan er lyset? er der musik eller lyde til? Hvordan siges de forskellige replikker? Skriv ned eller spile evt. selv jeres version af scenen og film det. Efter forestillingen snakkes der om hvordan scenen rent faktisk blev realiseret i stykket. Sammenlign med jeres egen version, hvad blev gjort anderledes? Og hvorfor blev lys lyd m.m. brugt som det gjorde. 7