BYNÆRE LANDSKABER BYNÆRE LANDSKABER BJERRINGBRO RØDKÆRSBRO SPARKÆR STOHOLM

Relaterede dokumenter
BYNÆRE LANDSKABER BYNÆRE LANDSKABER BJERRINGBRO RØDKÆRSBRO SPARKÆR STOHOLM

BYNÆRE LANDSKABER BYNÆRE LANDSKABER BJERRINGBRO RØDKÆRSBRO SPARKÆR STOHOLM

Område 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Landskabelig vurdering af to eventuelle vindmølleområder i Herning Kommune. Marts-april 2013

Bilag 2 ændringsforslag til Fingerplan 2013

Dispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING

LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på 455 ha.

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 13 SVANNINGE BAKKER/DE FYNSKE ALPER Svanninge Bakker, De Fynske Alper er et stort og sammenhængende randmorænelandskab,

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Potentielle vindmølleområder (område 1 13) og ansøgninger indenfor

Landskabelig vurdering af et eventuelt vindmølleområde ved Haderup. September 2013

BILAG 2: VISUALISERINGER VED HØJBJERG, TANGE Å, VINDMØLLER VED VINDUM, KORREBORG BÆK OG NØRREÅDALEN, SAMT VISUALISERINGER AF MASTEALTERNATIVER

Område 24 Vedebjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Miljørapport Lokalplan for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk

JUUL & FROST. arkitekter

Dato: 16. februar qweqwe

Tillæg til Plan- og udviklingsstrategi - Holbæk i Fællesskab. Nyt byudviklingsområde i Holbæk Vest

For deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

Bilag 2 til KMU den 1. marts Vurdering af 14 konkrete forslag til skovrejsningsområder

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

Område 36 Ordrup. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

Fladbakker i Lynge Nord

Skovrejsning. Forslag. Tillæg nr. 20 til Kommuneplan Forslaget er i offentlig høring fra den xx. xx til den xx. xx 2011.

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området

Dispositionsplan Hjallerup Øst

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 44 FAABORG MORÆNEFLADE

Notat Landskabelige konsekvenser ved opstilling af vindmøller syd for Estrup Skov. 4. juni 2012

Planer for solcelleparker nordøst for Haslev PKU den

Skovrejsning. Tillæg nr. 20 til Kommuneplan

1 Bebyggelse 1.1 Lihme landsby, beliggenhed i dalstrøg, huse med stor aldersspredning

Område 7 Hørbygård. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

BYNÆRE LANDSKABER BYNÆRE LANDSKABER BJERRINGBRO RØDKÆRSBRO SPARKÆR STOHOLM

Kelleris, Espergærde. Espergærde SV mellem Kelleris Hegn og Grydemoseområdet.

Tillæg nr. 29 til Kommuneplan Nyt skovrejsningsområde. ved Geding

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

OMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31

Vindmølleplanlægning i Roskilde Kommune 2013

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

For deltaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Amtets Landskabskarakterbeskrivelse- og vurdering af området.

Bilag 7 Egenartsanalyse for campingarealet

Syltemade Ådal. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 16

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt.

Nyt erhvervsområde ved Industriområde Nord

Notat. Vindmøller i større uforstyrret landskab ved Kastrup og Tiset Enge i Haderslev Kommune

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

TEKNIK OG MILJØ Aarhus Kommune. Tillæg nr. 29 til Kommuneplan forslag. Nyt skovrejsningsområde ved Geding

Område 33 Elverdams Å

Kommuneplaner og Grønt Danmarkskort. Kredsbestyrelsesseminar Fåborg marts 2019

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan for Lemvig Kommune

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse

For detaljer vedrørende beskrivelse og vurdering af området henvises til Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering af området.

PLANHÆFTE FOR NÆSBJERG

Område 26 Undløse Nord

Esbjerg Kommune. Område 65 Lundsmark syd, Esbjerg/Tønder kommune

Notat. Sinebjergvej 49 - landskabelig påvirkning. Dato: Version nr.: 1

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse

Værdikortlægning Jordbrugets fremtid

VURDERING AF DE LANDSKABELIGE VÆRDIER I OMRÅDET SYD FOR HILLERØD

Landskabsbeskrivelse

Aarhus Kommune. Lokalplan nr Åbent land og jordbrugsområde ved Brydehøjvej i Harlev. Ophævelse af del af lokalplan.

LANDSKABSKARAKTERKORTLÆGNING

Vindmøller og DN ikke kun som vinden blæser. Temadag for kommunalpolitikere. Ringkøbing, 2. marts 2010 Danmarks Naturfredningsforening

Lopholm. et område til blandet bolig og erhverv Tillæg nr. 2 til Kommuneplan

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

FOROFFENTLIGHED. Indkaldelse af ideer og forslag til planlægning for et boligområde ved Fjordgården, Røsnæsvej 167, Kalundborg vest KORT LUFTFOTO

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.

LANDSKABSKARAKTERMETODEN

Borgermøde om planer for solcelleparker nordøst for Haslev Den 8. januar 2019

Bilag 1: Tilgang og principper for Grøn Strategi en strategi for et grønt løft i byerne med fokus på sammenhæng og identitet

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Fotopunkt 4 - Grøngårdvej (nærzone) - projektforslag (venstre del) VINDMØLLER VED VINDTVED

LOKALPLAN 355 OG TILLÆG NR. 17 TIL KOMMUNEPLAN

Randers - Neder Hornbæk

Skovrejsning ved Næstved

Pil i landskabet Vejledning og anbefalinger om energipils indpasning i landskabet

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Område 11 Gislinge. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Værdikortlægning Jordbrugets fremtid

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Vallø Dødislandskab. Beskrivelse. Landskabsanalyse 2011

Offentlig høring. Fra den til den Debatoplæg til helhedsplan for Guldbæk

Gennemgang af aktuelle vindmølleansøgninger

Revidering af Grønt Danmarkskort DEBATOPLÆG

Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS

Transkript:

BYNÆRE LANDSKABER BYNÆRE LANDSKABER BJERRINGBRO RØDKÆRSBRO STOHOLM

KOLOFON STOHOLM BJERRINGBRO RØDKÆRSBRO Bynære landskaber i Viborg Kommune Bjerringbro Rødkærsbro Sparkær Stoholm Forsidefoto: Lystfiskere ved Gudenåen vest for Bjerringbro Denne rapport er udarbejdet af Møller og Grønborg, Arkitekter og planlæggere AS for Viborg kommune Teknik & Miljø Fotos og illustrationer: Møller og Grønborg Baggrundskort copyright Kort- og Matrikelstyrelsen Revision 2. Juni 2013/ VK 2

INDHOLD STOHOLM BJERRINGBRO RØDKÆRSBRO Indledning Forord og Afgrænsning Metode og Proces Bjerringbro Delområde 1 - Det åbne dyrkningslandskab Delområde 2 - Den nordlige dalside med skovmassiver Delområde 3 - Ådalen Delområde 4 - Den sydlige dalside Rødkærsbro Delområde 1 - Bynær rekreation Delområde 2 - Faldborgdalen og sidedalenes natur Delområde 3 - Det åbne land Sparkær Delområde 1 - Lavbundsareal og rekreativitet Delområde 2 - Bakkerne og søen Delområde 3 - Overgangslandskabet Delområde 4 - Tunneldalen Stoholm Delområde 1 - Mellem skov og by Delområde 2 - Småbakket mosaik Delområde 3 - Tunneldalen 4 5 6 8 12 16 20 24 26 30 34 38 40 44 48 52 56 58 62 66 3

FORORD OG AFGRÆNSNING STOHOLM BJERRINGBRO RØDKÆRSBRO FORORD Efter strukturreformen i 2007 overgik ansvaret for planlægningen af det åbne land fra amterne til kommunerne. Med kun én myndighed for både by og land blev det i højere grad muligt at sammentænke det åbne land med byernes udvikling. Dermed åbnedes muligheden for at kvalificere overgangen fra by til land i en målrettet planlægning af de bynære landskaber. Ved at fokusere på de bynære landskaber i planlægningen gives der mulighed for at udvikle helhedsorienterede planer, som skaber højere kvalitet i både by og åbent land, og som tilgodeser både benyttelseshensyn og beskyttelseshensyn. Eksempelvis kan bynær skovrejsning være med til at beskytte grundvandsinteresser, mens skovens rekreative værdi kan komme byens borgere til gode. I dette hæfte er der arbejdet med de bynære landskaber omkring Bjerringbro, Rødkærsbro, Stoholm og Sparkær i Viborg Kommune. Fælles for de fire byer er, at de alle ligger langs jernbanen mellem Langå og Skive. Der er således et slægtskab mellem de fire byers bynære landskaber idet de alle, i større eller mindre grad, er påvirket af jernbanens linjeføring. AFGRÆNSNING Undersøgelsesfeltet for alle byer er udpeget som en radius på ca. 2 km. Denne grænse er herefter kvalificeret i relation til landskabets funktion eller konkrete grænser i landskabet - eksempelvis veje, jernbane, skrænter mv. De fire bynære landskaber er herefter inddelt i delområder baseret på landskabelige karakteristika. Grænserne mellem delområderne er ligeledes affødt af et funktionelt, infrastrukturelt, topografisk eller beplantningsmæssigt skifte, som illustrerer en overgang i landskabets karakter eller rumlige visuelle forhold. Således er alle fire byer inddelt i 3-4 delområder med hver deres kvaliteter og udfordringer. 4

METODE OG PROCES STOHOLM BJERRINGBRO RØDKÆRSBRO METODE Landskabsanalyserne, som ligger til grund for delområdernes afgrænsning og beskrivelse af indhold, er baseret på tilrettede versioner af Landskabskaraktermetoden og Oplevelsesværdikortlægningen. Begge metoder er relativt tunge og overordnede i deres skala, hvorfor de i dette projekt er tilrettet til den konkrete landskabelige kontekst omkring Bjerringbro, Stoholm, Rødkærsbro og Sparkær. Konkret er oplevelsesværdikortlægningen baseret på GIS / CAD analyser, mens landskabskaraktermetoden er baseret på en kombination af GIS / CAD analyser og visuelle undersøgelser i felten. Udover at danne grundlag for områdekarakteristik og inddeling udgør analyse- og kortlægningsarbejdet også grundlaget for udpegningen af mål for delområdet, principper for udviklingen af delområdet (Planprincipper) samt forslag til konkrete initiativer. PROCES Arbejdet med de bynære landskaber skal kvalificere Kommunens planlægning, for eksempel for byudvikling, og give input til prioriteringen af pleje- og anlægsindsatser i forhold til landskaber og naturområder. Dette hæfte har status som en såkaldt mellemplan og kan - i modsætning til kommuneplanen - være mere detaljeret og visionær ved at pege på muligheder, som ligger ud over kommuneplanens planperiode på 12 år. Hæftet er ikke et formelt plandokument. Resultaterne af arbejdet med de bynære landskaber bliver på sigt integreret i kommuneplanen. STOHOLM BJERRINGBRO RØDKÆRSBRO 5

DET OVERORDNEDE LANDSKAB Dette hovedprincip udgør den overordnede forståelsesramme for de bynære landskaber i og omkring Sparkær, som ligger i overgangszonen mellem to markante geologiske landskabstyper hedesletten vest for byen og randmorænen mod øst. Længere mod øst findes tunneldalen langs Fiskbæk Å. Byens sydligste del gennemskæres af jernbanen, som udgr en markant barriere mellem byen og landskaberne mod syd. De mål og planprincipper, som præsenteres på de følgende sider, skal understøtte og nuancere dette overordnede landskabsbillede. RAVNSTRUP HEDE DELOMRÅDER HOVEDPRINCIP FOR DE BYNÆRE LANDSKABER Landskabet omkring Sparkær er inddelt i 4 delområder med hver deres karakter og muligheder. Delområderne er navngivet ud fra deres nuværende eller fremtidige karakter eller ud fra navnet på en særlig lokalitet. Delområdernes forskellige karakter beskrives og de tildeles hver især mål for udviklingen. Yderligere udarbejdes der generelle principper for hvordan delområdets karakter kan enten fastholdes eller udvikles og styrkes. 38

- DELOMRÅDER 1 Lavbundsareal og rekreation Delområde 1 defineres af en hedeslette, der ligger op af byens vestlige kant og danner et lavbundsareal, Sparkær mose. Længere mod nord er de flade arealer blevet omdannet til et rekreativt område, Billinge Parken. 3 Overgangslandskabet På kanten af randmorænen og hedesletten ligger et overgangslandskab karakteriseret ved et småskala dyrkningslandskab samt en del, mindre husmandsteder. 2 Bakkerne og søen En randmoræne skubber sig ind under den vestlige del af Sparkær og danner et stærkt kuperet område både nordøst og sydøst for byen. Mellem disse højdedrag ligger rester af et mose område, der i dag fremstår som en sø. 4 Tunneldalen og Fiskbæk Å Øst for Byen skærer en markant tunneldal sig gennem landskabet i nord-syd-gående retning og danner et præcist landskabsrum med stor naturrigdom. 1 4 2 3 RAVNSTR MØGELBJERG LILLE TÅRUP FUSAGER 39

- DELOMRÅDE 1 DELOMRÅDE 1 - Lavbundsareal og rekreativitet FORUDSÆTNINGER OG KARAKTERISTIKA AFGRÆNSNING Mod øst afgrænses området af Sandbækvej samt bakkerne omkring Bavnehøj og Lushøj. Den nordlige grænse defineres af Enrico Dalgas Vej, mens afgrænsningen mod vest udgøres af Rævind Bæk og de tilhørende vådområder omkring denne. Jernbanen danner områdets sydlige grænse. LANDSKABSKARAKTER Delområdet er en del af et større landskabstræk, hedesletten, som går helt ind til den nord- og vestlige bygrænse. Ved byens møde med hedesletten opstår to landskabsrum i mellemrummet mellem armene i byens korsformede struktur. Mod syd ligger Sparkær Mose i meget tæt tilknytning til byen, mens det nordlige område, Billingeparken, er karakteriseret ved rekreative funktioner og en landskabelig bearbejdning til sport, leg og fritidsaktiviteter. Omkring Rævind Bæk ligger en række moser og engdrag præget lavbundbeplantninger. Umiddelbart vest for byen ligger et 14 ha stort plantageområde. OPLEVELSESVÆRDIKORTLÆGNING I våd- og moseområderne sydvest for Sparkær er der god mulighed for at opleve naturrigdom. I Billingeparken er der mulighed for at opleve aktivitet og udfordring samt service og samvær. PLANLÆGNING Lavbundsområderne vest for Sparkær er 3-beskyttede. Der er udlagt en ramme til boligformål i det nordvestlige Sparkær. Leg og aktivitet i Bilingeparken 40

- DELOMRÅDE 1 Hede Fredskov Sø Overdrev Delområde afgrænsning Luftledningstracé Beskyttede sten- og jorddiger Kirke byggelinje Skov Eng Mose EF Habitatområde Fortidsminder Områder med særlig drikkevandsinteresse Råstofgraveområde Udsigtspunkt Udlagt boligområde Arealreservation Rute 26 RAVNSTRUP MØGELBJERG 500 500 500 500 41

- DELOMRÅDE 1 MÅL OG PRINCIPPER MÅL FOR DELOMRÅDE 1 Delområdets mål er at tilgængeliggøre naturrigdommen omkring Sparkær Mose. Græsningsarelaer i kanten af Sparkær Mose BY Der bør indenfor delområdet ikke byudvikles yderligere end det allerede udlagte og byggemodnede areal omkring Billingevej. TEKNIK Umiddelbart nordvest for delområdet er vedtaget en lokalplan for opstilling af vindmøller med en totalhøjde på 139 141 meter. Møllerne vil blive synlige fra delområdet. Det vil være muligt at indpasse tekniske anlæg i landskabet mellem Sandbækvej og Enrico Dalgas Vej. Området er bynært, men samtidig skjult bag eksisterende nåletræsplantage mod vest samt terræn og beplantning ved Lushøj mod øst. SpredtoglavbeplantningsamtgræsningsarelaeriSparkærMose REKREATION Det rekreative område mod nord, Billingeparken, har stor rekreativ værdi særligt for børn og unge. Sparkær Mose og den store variation i naturtyper vest for byen fremstår svært tilgængelige. Området kan med fordel gøres tilgængeligt og ikke kun være natur man ser ud på eller en bagside til byen. Multibane i Billingeparken NATUR OG KULTUR I den sydlige del af området ligger Sparkær Mose, der både indeholder naturtyper som eng og mose. Området indeholder en stor biodiversitet og et eventuelt stisystem i området bør planlægges med stor nænsomhed for områdets varierede dyre- og planteliv. BMX-bane i Billingeparken 42

- DELOMRÅDE 1 FORSLAG TIL INITIATIV A Sparkær Mose bør tilgængeligøres ved at skabe en sammenhængende stiforbindelse - hovedsagligt ved at forbinde eksisterende veje. A RAVNSTRUP MØGELBJERG LILLE TÅRUP 43

- DELOMRÅDE 2 DELOMRÅDE 2 - Bakkerne og søen FORUDSÆTNINGER OG KARAKTERISTIKA AFGRÆNSNING Delområdet bliver mod øst afgrænset af Bakkelyvej, der ligger på kanten mellem tunneldal og randmoræne. Den vestlige grænse udgøres af Sparkærs bykant samt Foldbjergvej, der ligger på grænsen mellem delområdets meget kuperede terræn og det fladere, småbakkede terræn i delområde 3. Mod nord afgrænses området af Sandbækvej mens det mod syd afgrænses af Lundgårdsvej. LANDSKABSKARAKTER Delområdet udgør en del af den randmoræne, der skyder sig ud på hedesletten og som østlige del af bebyggelsen i Sparkær er placeret på. Den nordligste del af delområdet består af en større bakkeformation med spredt plantagebeplantning, hovedsagelig nåleskov, kombineret med større græsningsflader tilhørende en større landbrugsejendom. Mod syd rejser terrænet sig i et område kaldet Bjergene. Bjergene er delvist dækket af mindre parceller af skov og man finder blandt andet også Sankt Laus Kilde. Imellem de to højdedrag ligger et lavtliggende område, Østermosen, som i dag fremstår som en fin sø med tilhørende park. Umiddelbart syd for søen er delområdet gennemskåret af jernbanen, der ligger på en markant dæmning og udgør en stor barriere i området. OPLEVELSESVÆRDIKORTLÆGNING Der er rig mulighed for at opleve kulturhistoriske spor i form af gravhøje både i den nordlige og sydlige del af området. Langs delområdets østlige kant er der rig mulighed for udsigt over tunneldalen og Fiskbæk Å. Især i den sydlige del af området er der mulighed for at opleve skovfølelse i nogle af de sammenhængende skovpartier. PLANLÆGNING Der er i delområdet udlagt et nyt boligområde ved Østervang. I sammenhæng med dette område, er der udpeget et nyt perspektivområde til langsigtet byudvikling. Søparken 44

- DELOMRÅDE 2 Hede Fredskov Sø Overdrev Delområde afgrænsning Luftledningstracé Beskyttede sten- og jorddiger Kirke byggelinje Skov Eng Mose EF Habitatområde Fortidsminder Områder med særlig drikkevandsinteresse Råstofgraveområde Udsigtspunkt Søparkenparken Fremtidigt boligområde Arealreservation Rute 26 RAVNSTRU MØGELBJERG LILLE TÅRUP 500 500 500 500 FUSAGER 45

- DELOMRÅDE 2 MÅL OG PRINCIPPER MÅL FOR DELOMRÅDE 2 Målet er at udvikle delområdet til et nærrekreativt landskab med sø, skov og sammenhængende stisystemer. Søparken ligger helt bynært BY Fremtidig byudvikling umiddelbart øst og nord for vejen Østervang bør indpasses nøje i terrænet, så kommende bebyggelse ikke kommer til at sløre kanten mellem randmorænen og tunneldalen. Bebyggelsen bør derfor placeres på den let skrånende, sydvestvendte flade, der ligger mellem eksisterende bebyggelse og højdedraget på kanten mellem randmoræne og tunneldal. TEKNIK Området bør friholdes for større, tekniske anlæg. Græsningsareal mellem bykanten og søen Udsigt fra Bavnehøj i den nordlige del af området over hedesletten REKREATION Evt. rekreative tiltag bør udarbejdes i samarbejde med en lokal, aktive borgergruppe, som ønsker at forbedre forholdene i forbindelse med Søparken/ Østermosen. Ved udbygning af boligområdet øst for Sparkær, bør der arbejdes med boligområdets stiforbindelser til Søparken samt forbindelsen til tunneldalens landskabelige kvaliteter. Der bør arbejdes på en øget tilgængeliggørelse af de nordlige højdedrag omkring Bavnehøj og Lushøj. NATUR OG KULTUR Områdets spredte beplantningskarakter fordrer en mere sammenhængende grøn struktur og visse arealer kunne derfor med fordel udpeges til skovrejsningsområder. Der bør udarbejdes en samlet beplantningsplan for området, der tager hensyn til udsigtsforhold samt friholdelse af de mange gravhøje i området. Skovrejsningen kan med fordel kobles sammen med skovrejsningsområdet ved Sønder Rævind nord for delområdet. Flere mindre skovveje gennem det bakkede landskab i den sydlige del af området 46

- DELOMRÅDE 2 FORSLAG TIL INITIATIV A Søparken har store rekreative kvaliteter, men er i dag snarere et område, man kigger på, end et sted der opfordrer til aktivitet. En stiforbindelse mellem Sølystvej og Østervang vil give gående mulighed for at bevæge sig langs søen og videre ud til Bakkely og tunneldalen. C B Der bør arbejdes mod en øget tilgængeliggørelse af området, som rummer interessante landskabelige og kulturhisoriske elementer. Fremtidig byudvikling i dette område bør forholde sig til de landskabelige principper, som er beskrevet under punktet By på modstående side. BOLLER KRAT B A C RAVNSTRUP HEDE MØGELBJERG LILLE TÅRUP 47

- DELOMRÅDE 3 DELOMRÅDE 3 - Overgangslandskabet FORUDSÆTNINGER OG KARAKTERISTIKA AFGRÆNSNING Delområdet ligger syd for Sparkær og afgrænses mod nord af jernbanen. Lundgårdsvej udgør delområdets sydlige afgrænsning, mens det kuperede område ved Bjergene definerer den østlige grænse. Den vestlige grænse udgøres af Kjærgårdsvej. OPLEVELSESVÆRDIKORTLÆGNING Der er mulighed for at opleve kulturhistorie i form af gravhøje. PLANLÆGNING I den nordlige del af området findes en række mindre 3- beskyttede søer samt et engområde. LANDSKABSKARAKTER Området ligger i overgangszonen mellem den randmoræne, der skyder sig ind under Sparkær by fra syd og hedesletten, der møder byen fra vest. Området fremstår som et småbakket landskab inddelt af mange læhegn hovedsageligt i nord-syd-gående retning, men også enkelte øst-vest-gående. Den nordlige del af området bærer præg af, at have mose-agtig karakter og har tidligere haft sammenhæng med Sparkær Mose Sidenhen blev jernbanen anlagt på en dæmning gennem mosen sydligste del og adskilte de to områder fra hinanden. I området findes flere mindre husmandssteder. Udsigt over Sparkær fra syd 48

- DELOMRÅDE 3 Hede Fredskov Sø Overdrev Delområde afgrænsning Luftledningstracé Beskyttede sten- og jorddiger Kirke byggelinje Skov Eng Mose EF Habitatområde Fortidsminder Områder med særlig drikkevandsinteresse Råstofgraveområde Udsigtspunkt Arealreservation Rute 26 RAVNSTRU MØGELBJERG LILLE TÅRUP 500 500 500 500 FUSAGER 49

- DELOMRÅDE 3 MÅL OG PRINCIPPER MÅL FOR DELOMRÅDE 3 Det er målet for delområde 3, at Sparkærs sydlige bykant gøres mere indbydende for trafikanter på Langgade. BY Der bør ikke byudvikles i dette delområde. Det småbakkede landskab med nord-syd-gående læhegn TEKNIK Der kan ikke placeres større tekniske anlæg i delområdet. REKREATION Området indeholder i sig selv ingen rekreative tilbud, men har rolle som rekreativt mellemrum, hvor Mønsted plantage og ådal ligger sydvest for delområdet, mens Bjergene og ådalen omkring Fiskbæk Å ligger mod øst. NATUR OG KULTUR Lundgårdsvej er karakteriseret ved sine mange husmandssteder og levende hegn. Denne struktur har mange rumlige og visuelle kvaliteter og formår at skabe relativt intime landskabsrum i det åbne land. Udsigt over Sparkær Mose 50

- DELOMRÅDE 3 FORSLAG TIL INITIATIV A Sparkærs sydlige bykant fremstår omkring Langgade diffus og uafklaret. Vest for Langgade ligger en landejendom mens den sydøstlige kant defineres af en hækbeplantning. Denne sydøstlige kant kunne med fordel beplantes med større træer, så overgangen fra by til land fremstår knap så markant. Dermed ville trafikantoplevelsen fra Langgade højnes. BOLLER K A RAVNSTRUP HEDE MØGELBJERG LILLE TÅRUP FUSAGER 51

- DELOMRÅDE 4 DELOMRÅDE 4 - Tunneldalen FORUDSÆTNINGER OG KARAKTERISTIKA AFGRÆNSNING Delområdet ligger øst for Sparkær og omfatter tunneldal og skråninger omkring Fiskbæk Å. Delområdet afgrænses mod nord af Sandbækvej, mens det er Lundgårdsvej, der udgør områdets sydlige grænse. Bakkelyvej definerer grænsen mod vest mens overgangen fra tunneldalens skråning til hedeslette danner den østlige grænse. LANDSKABSKARAKTER Tunneldalen lægger sig mellem en randmoræne mod vest, som Sparkær by er placeret på, og en hedeslette mod øst, Ravnstrup Hede. Både randmoræne og hedeslette har funktion af dyrkningslandskaber. I bunden af tunneldalen løber Fiskbæk Å. Tunneldalens bund er hovedsageligt præget af engdrag til græsning, men også flere moser og et mindre område med overdrev. Fra vest er der forholdsvist åbent og godt udsyn fra Bakkelyvej og ind over tunneldalen. Mod øst er tunneldalens kant helt eller delvist beplantet og dermed visuelt lukket mod den østlige hedeslette. Jernbanen krydser gennem den sydlige del af delområdet og danner en markant tværgående barriere, da denne er løftet op på en større dæmning. Togdriften forstyrrer periodisk oplevelsen af et fredfyldt, naturrigt landskab tæt på byen. OPLEVELSESVÆRDIKORTLÆGNING Langs hele delområdets forløb er der rig mulighed for at opleve 3-beskyttede områder som eng, mose, hede, overdrev og vandløb. Desuden er det visse steder i delområdet tydligt at aflæse tunneldalens landskabsform. PLANLÆGNING Store dele af tunneldalen udgøres af 3-beskyttede naturtyper. Tunnelsdalen set fra vest 52

- DELOMRÅDE 4 Hede Fredskov Sø Overdrev Delområde afgrænsning Luftledningstracé Beskyttede sten- og jorddiger Kirke byggelinje Skov Eng Mose EF Habitatområde Fortidsminder Områder med særlig drikkevandsinteresse Råstofgraveområde Udsigtspunkt BOLLER KRAT n RAVNSTRUP HEDE MØGELBJERG 500 500 500 500 53

- DELOMRÅDE 4 MÅL OG PRINCIPPER MÅL FOR DELOMRÅDE 4 BY Der må ikke byudvikles i delområdet. Udsigt fra Bakkelyvej over tunneldalen TEKNIK Jernbanen er det største tekniske anlæg, der gennemløber delområdet. Herudover krydser to højspændingsanlæg tunneldalen indenfor delområdet. Der må ikke opføres større tekniske anlæg indenfor delområdet, da flere større anlæg vil være med til at forstyrre den store naturrigdom. Udsigt fra Bakkelyvej over tunneldalen Bunden af tunneldalen med Fiskbæk Å REKREATION Tunneldalen og Fiskbæk å er i dag ikke særligt tilgængelig. De nærliggende arealer er privatejede og præget af indhegnede arealer til græsning. Derfor er ådalen hovedsageligt et areal, man bevæger sig langs og ser ned på fra Bakkelyvej. Der er dog mulighed for at komme helt tæt på åen, hvor jernbanen krydser Lundgårdsvej. Der bør fremadrettet arbejdes med en enkelt forbindelse på tværs af tunneldalen for gående, så det bliver muligt at opleve tunneldalen med dens enge og moser samt Fiskbæk Å helt tæt på. Udsigtspunkter langs Bakkelyvej bør bibeholdes. NATUR OG KULTUR Området bør også fremadrettet benyttes til græsningsarealer for at sikre bevarelsen af naturtyper og biodiversitet. Græsning vil samtidig sikre at dalbunden fremstår visuelt åben som modspil til de bevoksede skråninger. Jenbanen og Lundgårdsvejs krydsning af Fiskbæk Å 54

- DELOMRÅDE 4 FORSLAG TIL INITIATIV A Det bør undersøges, om der i samarbejde med private lodsejere er mulighed for etableringen af en trampesti på tværs af dalen, der sikrer adgang til områdets mange oplevelsesmæssige kvaliteter. Stien kunne eksempelvis etableres fra Bakkelyvej i vest til Bollervej i øst. En sådan stiføring kræver en simpel stibro over Fiskbæk Å. B Området omkring Fiskbæk Å er udpeget som område hvor skovrejsning er uønsket. Det bør undersøges, om dette område skal udvides mod vest, så skovrejsning er uønsket i hele delområdet. BOLLER KRAT B A RAVNSTRUP HEDE MØGELBJERG LILLE TÅRUP 55

SKOVFØLELSE - STOHOLM BJERRINGBRO RØDKÆRSBRO UDSIGT URØRTE OG EVENTYRLIGE NATURMILJØER SKOVAREALER OVER 4 HA 9 ha 36 ha 13 ha ENG MOSE HEDE OVERDREV SØ VANDLØB FREDSKOV

NATURRIGDOM OG LANDSKABSFORMER - STOHOLM BJERRINGBRO RØDKÆRSBRO HEDE VANDLØB ENG SØ OVERDREV FREDSKOV MOSE SÆRLIGE DRIKKEVANDSINTERESSER

KULTURHISTORIE - STOHOLM BJERRINGBRO RØDKÆRSBRO KIRKER BESKYTTEDE STEN- OG JORDDIGER FORTIDSMINDER

AKTIVITET OG UDFORDRING - STOHOLM BJERRINGBRO RØDKÆRSBRO NEDSLAG Billinge Parken: BMX-bane kælkebakke amfiteater multibane legeplads Fodboldbaner Klubhus Forsamlingshus Daginstitution Skole Sparkær kirke Grønt område Søparkenparken