1Tegning af Kamma Svensson UNIVERSITY COLLEGE SYDDANMARK - LÆRERUDDANNELSEN BEFOLKNINGSUDVIKLINGEN I DANMARK Fag: Natur/Teknik Vejleder: Claus Auning Udarbejdet af: Antal typeenheder: 32.386 Afleveret d.
Befolkningsudviklingen i Danmark s. 2 Indholdsfortegnelse Indledning:... 3 Problemformulering:... 3 Didaktiske overvejelser:... 4 Rammefaktor:... 5 Fællesmål:... 5 Undervisningsforløb:... 6 Progressionsplan:... 9 Rostows faseteori:... 10 1. fase - Det traditionsbundne samfund:... 10 2. fase - Forudsætningerne for take-off - springet:... 10 3. fase - Springet - take off:... 10 4. fase - Modenhedsfasen:... 11 5. fase - Masseforbrugsfasen:... 11 Diskussion:... 11 Demografi:... 12 Befolkningsteori:... 12 Befolkningsligningen:... 12 Den demografiske transition:... 13 Den demografiske transition i Danmark:... 14 Den demografiske transition i Kina:... 16 Befolkningspolitik:... 16 Etbarnspolitikken i Kina:... 16 Konklusion:... 17 Litteraturliste:... 18 Billeder og figur:... 18
Befolkningsudviklingen i Danmark s. 3 Indledning: Indenfor udviklingsteorier findes der en række forskellige veldokumenterede teorier, hvilket kendertegner naturvidenskaben. Som eksempler kan nævnes teorien om Big Bang, Pladetektonikteorien og Evolutionsteorien. Derudover findes der teorier om samfundsudvikling. I denne opgave vil vi belyse en af disse sidstnævnte teorier, nemlig Rostows faseteori. Som indledning skal nævnes at dette ikke er den eneste teori indenfor dette område. Rostows faseteori indeholder fem forskellige faser, som bygger på den historiske udvikling frem til 1960 i de industrialiserede lande. W.W. Rostow analyserede udviklingsmønstrene i u-landene tidligt i 1960 erne og sammenlignede dem med udviklingen i i-lande som f.eks. USA og England. Rostow mener at alle lande før eller siden vil gennemgå den samme udvikling (Duus, 2006). Samtidig vil vi konstruere et undervisningsforløb, der er bygget op efter de konstruktivistiske og sociokulturelle læringsmodeller (Imsen, 2010). Undervisningsforløbet vil tage udgangspunkt i undervisningsmodellen "de tre læringsrum" (Prinds, 1999) Problemformulering: Kan den demografiske transitionsmodel overføres til forståelig undervisning i en 6. klasse? - Hvad er Rostow s faseteori? - Hvad er demografi?
Befolkningsudviklingen i Danmark s. 4 Didaktiske overvejelser: Vores opfattelse af god undervisning ligger godt i tråd med en blanding af de konstruktivistiske og sociokulturelle læringsmodeller. (Imsen, 2010) Vi vil i dette undervisningsforløb tage udgangspunkt i undervisningsmodellen de tre læringsrum. (Prinds, 1999) Læringsrummene bruges til at definere hvilken rolle lærer og elev har, og hvordan den faglige viden formidles. Nedenfor er rummene defineret: Undervisningsrummet (Prinds. 1999): Her arbejder lære og elev sammen i dialog om stoffet. Der formidles kerneviden og kernefærdigheder i en videncentreret undervisning. Det er læreren der har styringen, men initiativet kan overlades til eleverne. Målet for læringen i undervisningsrummet vil primært være formidling af nyt stof og dialog om stoffet. (vores sammenskrivning af (Prinds, 1999, s. 34)) Træningsrummet (Prinds, 1999): Her arbejder eleverne individuelt eller i grupper med at træne den faglige viden, og de faglige færdigheder de fik i undervisningsrummet. Læreren træner eleverne og stiller spørgsmål. Målet er i træningsrummet at styrke elevens kompetencer eller at trænge dybere ned i et stof. Eleven arbejder i sin egen rytme, lærer ud fra egen læringsstil og styrker personlige egenskaber. (vores sammenskrivning menskrivning af (Prinds, 1999, s. 34)) Figur 2: De tre læringsrum Studierummet (Prinds, 1999): Her arbejder eleverne i grupper med autentiske emner og problemstillinger fra det virkelige liv. Læreren fungere som konsulent og sørger for at undervisningssituationen er meningsfuld og udfordrende. Samtidig sørger læreren for at eleverne kommer i gang med processen og at der er progression i arbejdet. Eleverne forholder sig til omverdenen ved at skaffe sig viden eller kommunikere med andre. Eleverne lærer at håndtere komplekse sager, at løse problemer og foretage valg. (vores sammenskrivning af (Prinds, 1999, s. 34)) Vi brugte metoden i forbindelse med vores praktik. Her kom vi frem til at der er fordele i at starte i træningsrummet for herefter at gå tilbage til undervisningsrummet osv. Det er, nemmere at få eleverne med, når de har et grundlag for at være med i diskussionen. Vores konklusion på praktikopholdet og dermed vores FPO opgave var at eleverne først skal kastes ud i noget nyt stof, uden den store introduktion. tion. Derefter skal eleverne samles og gives den teoretiske tilgang til emnet, for derefter igen at blive kastet ud i egne erfaringer. Det er denne opfattelse vi har forsøgt at bygge dette undervisningsforløb op efter, kombineret med Prinds undervisningsmodel del de tre læringsrum
Befolkningsudviklingen i Danmark s. 5 Da de tre læringsrum ikke kommer ind på hvordan man strukturerer lektionerne, tager vi i opbygningen af lektionerne udgangs punkt i Ti kendetegn på god undervisning (Meyer, 2008) og del konklusionerne i Læreren som leder (Plauborg et al. 2010). Det betyder bl.a. at alle lektioner starter med at dagsorden skrives op på tavlen. Det giver struktur og en rød tråd i lektionsforløbet. Samtidig skal alle eleverne føre en personlig dagbog. Heri skriver de deres hypoteser, analyser og resultater, som danner grundlag for deres forståelse af de faglige begreber og sammenhæng. Logbogen kan også bruges til vores evaluering af forløbet. Rammefaktor: Undervisningsforløbet er planlagt til en 6. klasse. Der er 24 elever i klassen, fordelt på næsten lige mange piger og drenge. Undervisningsforløbet skal løbe over 5 uger med 2 lektioner pr. uge. Skolen har et forholdsvis nyt Natur/teknik lokale, med Smard Board, borde der kan flyttes i, og arbejdsstationer langs væggene. Fællesmål: Målet med undervisningsforløbet er at afdække områder i følgende trinmål for natur/teknik efter 6.klasse. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at: Den nære og fjerne omverden: - sammenligne geografiske forhold og globale mønstre, der er karakteristiske for udvalgte regioner og andre verdensdele. (UVM, 2009, s. 8) - Redegøre for hovedtræk af Jordens og livets udvikling. (Ibid.) Arbejdsmåder og tankegange: - formulere spørgsmål, fremsætte hypoteser og lave modeller somgrundlag for undersøgelser (Ibid.) - formulere spørgsmål, fremsætte hypoteser og lave modeller somgrundlag for undersøgelser (Ibid.) - formidle mundtligt og skriftligt egne og andres data fra undersøgelser, eksperimenter og faglig læsning med relevant fagsprog og brug af forskellige medier (Ibid.)
Befolkningsudviklingen i Danmark s. 6 Undervisningsforløb: Indhold Mål Metode Evaluering Materialer til timen Dobbelt lektion 1. 2. time. Dagsorden på tavlen. (max. 2 min.) Eleverne præsenteres for emnet, gennem kort introduktion. (max 10 min.) Eleverne inddeles i grupper og starter med at undersøge betydningen af fagudtrykkene. Eleverne noterer deres opfattelse af fagudtrykkenes betydning. (logbog) Lektion gennemgås, og der samles op. (max 5 min.) At eleverne får kendskab til de valgte fagudtryk. Så alle har grundlag for at være med i diskussionen på klassen. Eleverne bliver øvet i at finde information f.eks. ved hjælp af internettet. Eleverne bliver øvet i at gengive opnået viden med egne ord. At lektionerne afsluttes ordentligt.(plauborg et al., 2010) Spørg, søg og læs. (Tougaard et al. (red.), 2009) eleverne skal gennem selvstændigt arbejde finde ønsket data og bearbejde den. Arbejdet foregår i træningsrummet. (Prinds, 1999) Ud fra elevernes logbog evalueres deres forståelse af emnet. Evaluering danner grundlag for arbejdet i undervisningsrummet (Prinds, 1999), i næste dobbelt lektion. For at evaluere eleverne opfattelse af lektionerne skal følgende 3 spørgsmål afslutte dagen i logbogen. - Hvad syntes du var godt ved undervisningen? - Hvad var ikke så godt ved undervisningen - Hvad kunne gøres anderledes? Reservation af edblokale til: - Søgning af information - Skrivning af logbog. Udkast til opbygning af logbog. (lægges på elevintra) Notebook præsentation med de valgte fagudtryk. Indhold Mål Metode Evaluering Materialer til timen Dobbelt lektion 3. 4. time. Dagsorden på tavlen. (max 2 min.) Opfølgning på lektion 1. 2. fagudtrykkene diskuteres på klassen. Der opstilles hypoteser, som elverne gerne vil arbejde med inden for demografi. Forslag skrives på Smart Board. Grupperne vælger en af hypoteserne at arbejde videre med. Der arbejdes fælles med hjemmeside på At eleverne har den rigtige betydning af fagudtrykkene og får fælles reference og udgangspunkt. At eleverne bliver øvet i at opstille hypoteser. Hvad vil vi undersøge, og hvad er vores hypotese? At eleverne får kendskab til relevante hjemmesider som skal bruges i Studierummet. (Prinds, 1999) Mål for opgave 1, se lektion 5. 6. Produktive spørgsmål. (Taugaard et al. (red.), 2009) Eksperiment. (Taugaard et al. (red.), 2009) Observation. (Taugaard et al. (red.), 2009) Arbejdet foregår i undervisningsrummet træningsrummet. (Prinds, 1999) Diskussionen på klassen, samt logbøgerne bruges som grundlag for at eleverne har fået den ønskede viden. Igen skal eleverne besvare de 3 spørgsmål i deres logbog for at hjælpe med at vurdere undervisningen. Reservation af edblokale til: - Skrivning af logbog. Notebook præsentation med link til de relevante hjemmesider. Opgave 1: (lægges ud på elevintra)
Befolkningsudviklingen i Danmark s. 7 Smart board, hvor der kan findes relevant information iht. valgte hypoteser. At lektionerne afsluttes ordentligt.(plauborg et al., 2010) Lektionerne gennemgås og der samles op. (max. 5 min.) Indhold Mål Metode Evaluering Materialer til timen Dobbelt lektion 5. 6. time. Dagsorden på tavlen. (max. 2 min.) Der samles hurtigt op på hvor langt grupperne kom i sidste lektion. Eleverne forsætter med opgave 1. Eleverne laver en hurtig præsentation af deres arbejde med opgave 1 og resultat. (max. 3 min pr. grp.) Lektionerne gennemgås og der samles op. (max. 5 min) At træne eleverne i at observere. At eleverne får forståelse for vigtigheden af, at registrere og beskrives indsamlet data nøje. Øvet i at fremstille præsentations materiale. Øvet i at fremlægge for klassen. Fremlæggelsen skal vise et diagram og en tabel. Videre formidling af emnet lærer eleverne at bruge de faglige begreber. Eleverne arbejder med dataindsamling. Som en del af eksperiment metoden. (Taugaard et al. (red.), 2009) Fremlæggelsen foregår på Smart Board, som en Power Point præsentation på 1-2 slides. Eleverne arbejder i forbindelse med præsentationen med modeller. (Taugaard et al. (red.), 2009) Arbejdet foregår i træningsrummet. (Prinds, 1999) De faglige begreber eleverne bruger under fremlæggelsen bruges til at evaluere om elever har opnået den ønskede forståelse af emnet. I løbet af opsamlingen i slutningen af time, spørges eleverne om hvad der var godt ved fremlæggelserne og hvad der kunne blive bedre. Så der er mulighed for at ændre på fremlæggelsen i den åbne opgave. Reservation af edblokale til: - klargøring af præsentation Eksempel på præsentation lægges på elevintra, så elever der går fast kan henvises for hjælp. At lektionerne afsluttes ordentligt.(plauborg et al., 2010) Indhold Mål Metode Evaluering Materialer til timen Dobbelt lektion 7. 8. time Dagsorden på tavlen. (max. 2 min.) Opgave 2 udleveres, og vores forventninger opstilles og diskuteres. (max 10. min) At klargøre for eleverne hvad vores forventning er til deres fremlæggelse. At træne eleverne i at observere og formidle, faglig viden. At eleverne får forståelse for hvordan Eleverne arbejder med dataindsamling som observations metoden. (Taugaard et al. (red.), 2009) Eleverne arbejder med at fremstille modeller. (Taugaard et al. (red.), 2009) Lektionerne evalueres ud fra elevernes aktivitets niveau. Reservation af edblokale til: - Søgning af information - Skrivning af logbog. Opgave 2 lægges ud på elevintra.
Befolkningsudviklingen i Danmark s. 8 Eleverne arbejder med opgave 2. Hvert 20 min samles klassen, hurtigt for at afklare spørgsmål der kunne være interessante for alle. samfundet har udviklet sig. At lektionerne afsluttes ordentligt.(plauborg et al., 2010) Arbejdet foregår i studierummet. (Prinds, 1999) Lektionerne gennemgås og der samles op. (max. 5 min) Indhold Mål Metode Evaluering Materialer til timen Dobbelt Lektion 9. 10. time Dagsorden på tavlen. (max. 2 min.) Hurtig gennemgang af sidste lektioner. (max. 5 min.) Eleverne afslutter arbejdet med opgave 2. Eleverne fremlægger deres arbejde i grupperne for klassen. Hver elev skal efter en fremlæggelse komme med én ting de syntes var godt ved fremlæggelsen. At genopfriske hvad vores forventning er til deres fremlæggelse. At træne eleverne i at observere og formidle, faglig viden. At eleverne erfarer, at gennem positiv feedback (både kritik og ros), kan de være med til at få undervisningen i en retning de finder interessant. Eleverne arbejder med observationsmetoden. (Taugaard et al. (red.), 2009) Eleverne arbejder med at fremstille modeller. (Taugaard et al. (red.), 2009) Arbejdet foregår i studierummet. (Prinds, 1999) I løbet af opsamlingen i slutningen af timen, spørges eleverne om: - Hvad var godt ved forløbet? - Hvad kunne blive bedre? - Andet du vil fortælle om forløbet? Smart Board/projekter til fremvisning af elevernes opgaver. Der diskuteres hvad der har været godt ved forløbet og hvad der kunne forbedres næste gang. Lektionerne gennemgås og der samles op. (max. 5 min)
Befolkningsudviklingen i Danmark s. 9 Progressionsplan: Vi forventer at eleverne i de forudgående semestre har været igennem de trinmål som fællesmål (UVM, 2009) opstiller for faget natur og teknik. De trinmål vi arbejder videre med i vores undervisningsforløb er: Fra 1. 2. klasses trinmål kunne følgende punkter have været berørt: Den nære omverden: Beskrive vigtige funktioner og steder i lokalområdet: hvor vi bor, hvor vi handler, hvordan vi kommer rundt, hvor vi arbejder, og hvor der er natur (UVM, 2009, s. 5) Den fjerne omverden: Kende udvalgte eksempler på menneskers levevilkår i andre dele af verden (Ibid.) Arbejdsmåder og tankegange: Ordne resultater og erfaringer på forskelligemåder (Ibid.) Formidle resultater og erfaringer med relevant fagsprog på forskelligemåder, ved fortælling, tegning, udstilling eller fremvisning. (Ibid.) Fra 3. 4. klasses trinmål kunne følgende punkter have været berørt: Den nære omverden: Redegøre for karakteristiske træk ved lokalområdet, herunder opdeling i land, by og Trafikårer (UVM, 2009, s. 6) Den fjerne omverden: Beskrive og give eksempler på menneskers levevilkår i andre kulturer på forskellige udviklingstrin i forhold til egne levevilkår (Ibid.) kende udvalgte stednavne på regioner og lande i vores egen del af verden, herunder Norden og Europa (Ibid.) Kende geografiske forhold, der er karakteristiske for udvalgte regioner og lande i vores egen verdensdel, herunder kunne aflæse vigtige oplysninger omlandets natur (Ibid.) Arbejdsmåder og tankegang: Gennemføre og beskrive undersøgelser og eksperimenter (Ibid.) Sammenligne resultater og data af både praktiske og mere teoretiske undersøgelser gennemtegninger, diagrammer, tabeller, digitale billeder eller lydoptagelser (UVM, 2009, s. 7) formidle mundtligt og skriftligt data fra egne undersøgelser og eksperimentermed relevant fagsprog på forskelligemåder ogmed forskelligemedier. (Ibid.)
Befolkningsudviklingen i Danmark s. 10 Rostows faseteori: (Lykke-Andersen Andersen et al.(red.)(2008) Som nævnt indledningsvis mener Rostow at alle lande før eller siden vil gennemgå ennemgå den samme udvikling i forbindelse med industrialisering. I denne udvikling ser Rostow kapitalfaktoren som afgørende. Det handler om at skabe en selvforstærkende økonomisk vækst. Hovedtesen i Rostows faseteori bygger på forholdet mellem investeringerr og produktion. I gennem udviklingen gennemgår det pågældende land en række faser, hvor investeringerne fører til en selvforstærkende vækst ved en hurtigt forøget økonomisk cirkulation af kapital, varer og arbejdskraft. 1. fase - Det traditionsbundne samfund: sa Figur 3: Rostows faseteori. I det traditionsbundne samfund er det mytiske natursyn ofte fremherskende. Dette betyder at mennesker er indfældet i naturen og kun er én levende organisme blandt andre. Derfor takker mennesket naturen en for dens gaver. Dette sker bl.a. b via ofringer. I det mytiske samfund dyrker mennesket forestillingen om en oprindelig, vild, ren, jomfruelig og autentisk natur, der særlig er tilgængelig gennem følelsen. I det traditionsbundne samfund er landbruget det dominerende erhverv. Her hersker en selvforsyningss økonomi. Her er stort set ingen industri, primært håndværk og en meget lav samfundsmæssig produktivitet er kendetegnende. Rent symbolsk ses dette i en cirkel hvor naturen er i absolut centrum. 2. fase - Forudsætningerne for take-off take - springet: For at et samfund skal udvikle sig i retning af den tredje fase, nemlig springet - take off fasen, skal det opfylde forskellige forudsætninger. Infrastrukturen er vigtig i denne fase, eller i hvertfald begyndende infrastruktur som udbygning af veje og jernbaner. jernbaner. Dernæst skal industrialiseringen så småt i omdrejninger. Investeringer er også en forudsætning. Rostow mener at samfundet skal investere omkring 5% af BNP (Bruttonationalprodukt) 3. fase - Springet - take off: I denne fase udgør investeringerne op imod imod 10 % af BNI (Bruttonationalindkomst) Der foretages mange omfattende investeringer i mange af samfundets sektorer. Derudover skabes der en ny teknologi i landbruget. I denne periode afløses det mytiske natursyn gradvist af resourcesynet. Dette betyder at naturen nu ses som et materiale for menneskelig fortagsomhed og at den skal være nyttig for at have værdi. Naturen er rastløs. Den symbolske repræsentation er en cirkel med et centrum, nemlig forbruger - mennesket. Danmark var i denne fase i 1880-1890 (herom herom senere)
Befolkningsudviklingen i Danmark s. 11 4. fase - Modenhedsfasen: Denne fase kendetegnes ved at industrialiseringen fortsætter og samfundet kan i princippet producere alle varer. Samtidig mekaniseres landbruget ydeligere. Væksten i både fødevareproduktionen og BNP overstiger befolkningsvæksten. Investeringerne udgør op imod 20% af BNI. Derudover sker der en voksende social lighed. 5. fase - Masseforbrugsfasen: Denne fase er karakteriseret ved et gennemført industrialiseret samfund. Landbrugets arbejdsstyrke er lille og fortsat vigende. Den samfundsmæssige produktivitet skaber fortsat vækst og rigdom. Samfundet har nu overskud til at prioritere uddannelse, sundhed og social sikkerhed, hvilket kendetegner et velfærdssamfund. I denne fase afløses ressourcesynet gradvist af plejesynet. Naturen ses nu som en levende organisme som skal vedligeholdes. Mennesket er indfældet i naturen med sit stofskifte of sine sanser. Naturen ses som et ophav og er kilden til livsmodet. Vi skal som menneske værne om naturen af hensyn til vores efterkommere. Diskussion: Da Rostow i 1960 erne beskrev disse faser var det kun de rige vestlige industrialiserede lande i Nordamerika og Europa, der var nået til den femte fase, masseforbrugsfasen. Vender man blikket mod de fattigste u-lande i Afrika og Asien er de kun nået til den tredje fase take off. Ifølge Rostow er langt de fleste af verdens lande imidlertid godt på vej og det er kun de mindst udviklede u-lande, der udgør et reelt problem. Hvis man ajourfører Rostows samfundsbeskrivelse og laver en status her ved indgangen til det nye årtusinde, er alle landene i Latinamerika nu mindst i modenhedsfasen og det sammen med mange lande i Asien, hvoraf de rigeste som f.eks. Japan, Singapore og Hong Kong er i masseforbrugsfasen. I Østeuropa og det tidligere Sovjetunionen er lande som Tjekkiet og Ungarn tæt på masseforbrugsfasen. Andre lande som Hviderusland og de tidligere sovjetrepublikker i Asien er knap nået til fase 4. Og Rusland er med sine enorme omstillingsproblemer og dybe økonomiske og politiske kriser fortsat i fase 4. I Danmark sker der fra 1994-2008 en ny periode med økonomisk vækst, som bremses af den økonomiske krise i 2008 (Duus, 2006).
Befolkningsudviklingen i Danmark s. 12 Demografi: Befolkningsteori: Thomas Robert Malthus, befolkningsteoriens fader: (Lykke-Andersen et al.(red.)(2008)) Thomas Robert Malthus peger, med udgivelsen af bogen An essay on the principle of population growth i 1798, på datidens største samfundsproblem, hvilket han mener er overbefolkning. I bogen tager han udgangspunkt i at forklare problemerne ved, og årsagerne til den store familiestørrelse i England. På Figur 4:: Malthus's teori og virkligheden virkligh daværende tidspunkt oversteg fødselsraten dødsraten. Grunden til at han så dette som som et problem var at han mente at a fødevareproduktionen ikke kunne følge med. Som det ses på ovenstående graf voksede voksed befolkningen eksponentielt, mens fødevareproduktionen voksede lineært. Et resultat heraf ville være hungersnød. Malthus mente at denne udvikling med sult og overbefolkning var guds straf til mennesket for dens dovenskab. De fattige familier fik skylden for for denne tendens. De lavere klasser opførte sig uansvarligt ved at føde for mange børn, som de ikke kunne brødføde. Malthus teori holdt ikke stik. Netop omkring denne tid (sidste del af 1700-tallet/første 1700 del af 1800-tallet) tallet) sker der en enorm stigningen i produktion af fødevarer på grund af den industrielle revolution. En anden vigtig faktor er åbningen af de nye græsarealer i den nye verden i 1800-tallet, 1800 tallet, i Nordamerika, Argentina og Australien, hvilket skaber et boom for produktionen af hvede og udviklingen udviklingen af et verdensmarked for landbrugsprodukter. Samtidig sker der i forbindelse med den industrielle revolution et fald af graviditeter, altså falder fødselstallet. Befolkningsligningen: (Lykke-Andersen Andersen et al.(red.)(2008)) kelthed befolkningsbeskrivelse. Hvis man kender en befolknings størrelse Demografi betyder i al sin enkelthed i en bestemt tid og ønsker at forklare størrelsen til en anden tid, vil den altid være en funktion af antallet af fødsler, dødsfald og migrationer. Denne ændring i befolkningen udtrykkes udtryk i befolkningsligningen. Befolkningsligningen: Fødsler - Dødsfald + Indvandring - Udvandring Befolkningstilvæksten = F - D + I - U Man kalder F - D for den naturlige befolkningstilvækst Man kalder I - U for nettovandringen
Befolkningsudviklingen i Danmark s. 13 Der er en række forskellige e faktorer der er medbestemmende for den naturlige befolkningstilvækst. Antallet af graviditeter er naturligvis afgørende for hvor mange børn der fødes. Her spiller en række kulturelle og sociale forhold ind. For eksempel om den gravide og hendes partner praktiserer prak fødselsbegrænsning, og hvis de gør, hvilken ideel familiestørrelse de stiler efter. Derudover spiller betingelserne for sundhed omkring graviditet og selve fødslen en vigtig rolle for hvor mange levendefødte børn der fødes, samt hvor mange børn der rent faktisk overlever det første leveår (Lykke-Andersen Andersen et al.(red.)(2008). Den demografiske transition: transition (Lykke-Andersen et al.(red.)(2008)) Når et samfund industrialiseres ses det ofte af både fødselsfødsels og dødstallet falder. Dette er den demografiske transition en fantastisk visuel model til at illustrere. Den demografiske transitionsmodel er udviklet i 1920 erne. Modellen er baseret baser på en tolkning lavet af den amerikanske demograf Warren Thompson efter at have observeret transitionerne i fødsels, og dødsniveauer i industrialiserede samfund under de seneste tohundrede år (Wikipedia, 2011 (A)). ). Modellen beskriver den udvikling hvor en oprindelig demografisk ligevægt med høje fødsels- og dødsrater afløses af en faldende dødsrate og en fortsat høj fødselsrate. rate. Dette resulterer i en stærkt stigende befolkningstilvækst. Denne tendens afløses af en tendens hvor også fødselsraten er faldende, for til sidst at opnå en ny ligevægt, dog nu med lave fødselsfødsels og dødsrater (Lykke-Andersen Andersen et al.(red.)(2008). Dette illustreres llustreres i graf 1. Graf 1:: Den demografiske transition. Den demografiske model har en evne til at visualisere den historiske udvikling i et samfund i forbindelse med industrialiseringen. Modellen illustrerer overgangen fra høje fødselsfødsels og dødsrater (fase 1) til lavt niveau for begge størrelser størrelser (fase 4 og 5). Ovenstående model er typisk for de fleste industrialiserede lande. Fase 1: Denne første fase strækker sig fra langt tilbage i tiden og frem til slutningen af 1700 - tallet. Det høje fødselstal skyldes behovet for børnene som arbejdskraft arbejdskraft og som alderspension. det høje dødstal er et resultat af lav levestandard og dårlig ernæring. Rent faktisk sker der i denne periode store udsving i dødsraten på grund af forskellige epidemier. Fase 2: I fase to begynder dødsraten så småt at falde. Rent historisk befinder vi os i slutningen af 1700 tallet, hvor levestandarden så småt begynder at stige primært på grund af en forbedring af landbrugets produktionsmetoder. Fødselsraten fortsætter sit høje niveau. Et resultat heraf er en eksplosion af befolkningsvæksten. efolkningsvæksten.
Befolkningsudviklingen i Danmark s. 14 Fase 3: I fase tre befinder vi os rent historisk omkring årtusindskiftet, altså omring år 1900. I denne tredje fase sker der et markant fald i fødselstallet på grund af den begyndende industrialisering. I industrien er børn ikke egnet arbejdskraft. I forbindelse med industrialiseringen samler befolkningen sig omkring industrien, hvilket betyder at folk må bo i små lejligheder, hvor der ganske enkelt ikke er plads til en stor børneflok. Fase 4: De industrialiserede lande befandt sig i denne fase i perioden fra 1940 erne til 1960 erne. Befolkningstilvæksten er nu igen lav ganske som i den første fase. Man kan sige at den befolkningsmæssige overgang er fuldført. De rige u-lande u lande befinder sig i øjeblikket i denne periode. Det drejer sig blandt andt andet om Thailand og Sydkorea Fase 5: I den femte fase hvor fødselstallet falder bliver der efterhånden relativt flere ældre. I og med at den ældre andel i befolkningen stiger vil det med tiden bevirke at dødsraten så småt begynder at stige. Dette skyldes altså ikke sygelighed blandt befolkningen, men alene den ændrede aldresfordeling. Et yderst væsentligt spørgsmål er om modellen kan overføres til u-landenes u landenes situation idag. Vil deres udvikling i store træk følge modellen, eller er forudsætningerne forudsætningerne ganske anderledes? Den demografiske transition i Danmark: Danmark (Lykke-Andersen Andersen et al.(red.)(2008)) al.(red.)(2008) I og med at Danmark har været i gennem den industrielle revolution ligner den demografiske transition i Danmark, den netop gennemgåede demografiske transition transition ovenover. Udviklingen i fødselsfødsels og dødsraten i Danmark fra 1769 og frem til slutningen af 1700 tallet viser at både fødsels- og dødelighedsniveauet er højt. Dengang var Danmark et landbrugssamfund og mennesket dybt afhængig af landbrugsproduktionen. Skete der en misvækst indenfor produktionen kunne det medføre hungersnød og dermed samtidig nedsætte modstandskraften for sygdomme.
Befolkningsudviklingen i Danmark s. 15 De enorme udsving i dødsraten helt frem til slutningen af 1800 - tallet, skyldes primært epidemier som kopper, kolera og malaria. De store landboreformer mod slutningen af 1700 - tallet, førte til forbedrede levevilkår og derfor en faldende generel dødelighed. I forbindelse med landboreformerne blev ernæringen bedre, hvilket resulterede i at modstandskraften overfor sygdomme blev større. Hygiejnen blev efterhånden også forbedret. København rammes i 1853 af en større koleraepidemi og efter dette blev der anlagt kloakker, samtidig med at vandforsyningen blev forbedret for at undgå smittespredning. Et resultat heraf blev en formindskelse af smitsomme sygdomme, hvilket bidrog til det fortsatte fald i dødsraten. Lægevidenskaben har indtil midten af 1800 - tallet ikke haft den store indflydelse på dødsraten. I 1850 opdager man bakteriens betydning og hvordan man kan forhindre bakterieinfektioner. Denne opdagelse gør at lægerne nu kan serumbehandle, vaccinere og anvende antibiotika og derved bekæmpe sygdomme. Som det ses på modellen ovenfor stiger dødsraten svagt omkring 1850. Dette skyldes befolkningen ændrede alderssammensætning med få børn og mange ældre. Altså har vi i Danmark her en negativ naturlig befolkningstilvækst i og med at dødsraten var større en fødselsraten. Fødselsraten fortsatte med at være høj indtil slutningen af 1800 - tallet. I denne periode er Danmark ved at ændre sig fra landbrugssamfund til industrisamfund. Som bekendt medførte dette urbaniseringen. Pludselig bliver det upraktisk at have mange børn i modsætning til før i tiden hvor det var aldeles praktisk med mange børn i familierne. Samtidig falder spædbørnsdødeligheden efter år 1900. Alle disse faktorer forsager en nedgang i fødselsraten. Danmark rammes af økonomiske kriser og dermed stor arbejdsløshed i 1920 erne og 1930 erne, hvilket betød at folk ikke havde råd til at have bolig, til at blive gift og til at få børn. Bortset fra nogle mindre stigninger i 1920 erne og 1940 erne falder fødselsraten faktisk helt frem til 1980. Under 2. verdenskrig faldt arbejdsløsheden som følge af økonomisk opsving. Dette ses på modellen ved kraftigt stigende fødselsrate i 1940 erne. Nu skulle folk, som ikke havde råd i 1930 erne, have børn. Denne udvikling påvirker befolkningsudviklingen frem til idag. De store årgange fra 1940 erne fik børn i 1960 erne og børnebørn i 1990 erne. Men efter 1940 erne er den generelle tendens stadigvæk en faldende fødselsrate. Dette skyldes at antallet af børn i familierne faldt efter 2. verdenskrig på grund af længere skolegang og ikke mindst at ligestillingen mellem mænd og kvinder blev større. Dette resulterer i at kvinderne kommer på arbejdsmarkedet. Samtidig spiller indførelsen af p - pillen i 1966 og indførelsen af fri abort i 1973 en stor rolle for det begrænsede antal af fødsler. I 1983 blev der kun født 1,4 barn pr. kvinde svarende til 50.822 børn (Lykke-Andersen et al.(red.)(2008). Den dag i dag reproducerer den danske befolkning ikke sig selv. Det ville kræve at er i gennemsnit skulle fødes 2,1 barn pr. kvinde.
Befolkningsudviklingen i Danmark s. 16 Den demografiske transition i Kina: Befolkningspolitik: (Lykke-Andersen Andersen et al.(red.)(2008)) al.(red.)(2008) Et af problemerne ved d den demografiske transition er at det kræver tålmodighed fra de pågældende landes side. Men kan de fattige u-lande lande vente på den demografiske transition? Dette spørgsmål har været højt på dagsordnen hos mange u-lande. lande. Det er især spørgsmålet om det fornuftige tige og ikke mindst mulige i at regulere i befolkningstilvæksten ved fødselsbegrænsning, der har været sat i fokus. Spørgsmålet om fødselsbegrænsning kræver en statslig indblanding i mænds og Figur 5:: Demografisk transition i Kina. kvinders seksuelle praksis og i deres ønsker om at få børn/ikke få børn. En sådan indblanding er et ømt emne. Ved en indblanding overtræder man grænsen for privatlivets fred. Samtidig støder man mod moralske, etiske og religiøse opfattelser. Ikke desto mindre har en sådan politik været praktiseret som en del af den økonomiske øko politik i mange u-lande. lande. Andersen et al.(red.)(2008)) al.(red.)(2008) Etbarnspolitikken i Kina: (Lykke-Andersen Frem til omkring 1970 anså man i Kina landets gigantiske befolkningstal som landets største ressource. Men landets ledere begyndte i 1960 erne at være bekymrede bekymrede over det stærkt voksende befolkningstal. Derfor startede man i 1960 erne med en række kampagner for at udsætte tidspunktet for at indgå ægteskab. Dette gjorde at man i byerne oplevede at fødselsraten blev næsten halveret i perioden 1963-1966. Denne tendens endens fik en kulturrevolution sat en stopper for. I 1972-1973 igangsatte staten endnu en kampagne for at nedsætte fødselsraten. Målsætningen med denne kampagne var at hvert forældrepar kunne få to børn. Netop denne kampagne/politik omformedes i 1979 til til Kinas etbarnspolitik, hvilket helt konkret betyder ét barn til hvert forældrepar. Denne politik føres stadigvæk i Kina idag. Måden hvorpå man fører politikken er via en række forskellige komponenter. F.eks. oplysning og propaganda. Familierne med ét barn n belønnes med et étbarnscertifikat, hvilket giver adgang til politiske og økonomiske fordele. Som eksempel kan nævnes mulighed for en moderne bolig, adgang til uddannelse mm. Derudover prævention og sterilisation til familier, der allerede har et barn. Samtidig Sa provokerede aborter til kvinder, der allerede har et barn. Til trods for disse tiltag er Kinas befolkning fordoblet siden 1960 og udgør idag 1,3 milliarder mennesker. Alligevel er den årlige fødselsrate formindsket markant. I 2003 var den samlede fertilitet fertilitet på 1,8, sammenlignet med 5,8 i 1970. Demografer vurderer, at havde det ikke været for Kinas etbarnspolitik, så havde Kina befolkning været på 1,6 milliarder i 2004. Derfor må man konstatere at politikken er yderst effektiv.
Befolkningsudviklingen i Danmark s. 17 Fremtiden ser ud til at blive yderst problematisk for Kinas vedkommende. En konsekvens af politikken er naturligvis at der bliver færre unge og arbejdsdygtige til at forsørge den voksende gruppe af ældre. I et land hvor ældreforsørgelsen i høj grad bygger på familiens opbakning, ser systemet ud til at ville bryde sammen og efterlade landet med nye store udgifter (Lykke-Andersen et al.(red.)(2008). Den industrielle revolution der prægede den vestlige verden i det 19. århundrede, var Kina ikke en del af. Helt frem til 1820 stod Kina for 33% af verdens BNP, men der skulle altså kun gå knap hundrede år før dette ikke var tilfældet længere (wikipedia, 2011 (B)). Ved begyndelsen til det 20. århundrede stod Kina for bare 9% af verdens BNP. Årsagen til dette kollaps skyldes den industrielle revolution i den vestlige verden. Sidenhen er der dog sket ting og sager for Kinas vedkommende. Kinas befolkning består af 1,3 milliarder mennesker og udgør ca. 20% af verdens befolkning. Denne andel vil falde drastisk i fremtiden. Dette skyldes landets indførelse af den strenge etbarnspolitik. Denne politik har nedsat fødselsraten betydeligt, hvilket i fremtiden får den konsekvens at der vil være få unge og arbejdsdygtige til at forsørge det enorme antal ældre. Konklusion: I vores problemformuleringen opstillede vi spørgsmålet om hvorvidt den demografiske transitionsmodel kan overføre til forståelig undervisning i en 6. klasse. Dette spørgsmål har vi forsøgt at besvare i gennem vores undervisningsforløb. Eleverne bliver via undervisningsmodellen ført i gennem tre forskellige læringsrum. Via undervisningsrummet arbejder lærer og elev sammen i dialog om stoffet, samtidig med at der formidles kerneviden og kernefærdigheder i en videncentreret undervisning. I træningsrummet arbejder eleverne individuelt, eller i grupper, med at træne den faglige viden og de faglige færdigheder de tilegnede sig i undervisningsrummet. I studierummet arbejder eleverne i grupper med autentiske emner og problemstillinger fra det virkelige liv. Læreren fungerer som konsulent og sørger for at undervisningssituationen er meningsfuld og udfordrende. Igennem dette undervisningsforløb, godt hjulpet på vej af undervisningsmodellen, tilegner eleverne sig svar på de andre to spørgsmål vi stillede i problemformuleringen, nemlig hvad Rostow s faseteori er og hvad demografi er. Rostows faseteori er bygget op af fem forskellige faser, som Rostow mener at alle lande før eller siden vil gennemgå. Han ser kapitalfaktoren som den helt afgørende faktor for udvikling. Det handler om at skabe en selvforstærkende økonomisk vækst. Demografi betyder i al sin enkelthed befolkningsbeskrivelse. I denne sammenhæng bruges befolkningsligningen til at beskrive ændringerne i befolkningstilvæksten. Befolkningsligningen er en sammenhæng mellem den naturlige befolkningstilvækst og nettovandringen.
Befolkningsudviklingen i Danmark s. 18 Litteraturliste: Danmarks statistik, (2011), Nøgletal om befolkningen, lokaliseret den 22-03-2011 kl. 20.11 på http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1440 Duus Carsten, (2006), Om udviklingsteorier, udviklingsstrategi og politik, lokaliseret den 24-03-2011 kl. 13.20 på http://www.udviklingstal.dk/omudviklingsteori.htm Imsen Gunn, (2010), Elevens verden, indføring i pædagogisk psykologi, 1. udgave, 3. oplag ISBN 978-87-02-03662-6 Lykke-Andersen et al.(red.)(2008), Naturgeografi jorden og mennesket, 2. udgave, 2. oplag, ISBN 978-87-7702-490-0 Meyer Hilbert, (2008), Hvad er god undervisning? 1. udgave, 2. oplag, ISBN 978-87-02-03873-0 Prinds Erik, (1999), Rum til læring, en idé- og debatbog om nye læringsformer med IKT, 1. oplag, august 1999 ISBN 87-90462-13-0 Plauborg et al., (2010), Læreren som leder, klasseledelse i folkeskolen og gymnasium, 1. udgave, 1. oplag, ISBN 978-87-412-5376-3 Tougaard et al. (red.) (2009), Metoder i naturfag en antologi, 1. udgave, 1. oplag ISBN 978-87-91400-24-7 Undervisningsministeriet, (2009), Fælles mål natur/teknik, faghæfte 13 undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 15. Wikipedia, (2011) (A), Den demografiske transition, lokaliseret den 24-03-2011 kl. 17.34 på http://www.da.wikipedia.org/wiki/den_demografiske_transition Wikipedia, (2011) (B), Kina (kultuområde), lokaliseret den 24-03-2011 kl. 20.45 på http://da.wikipedia.org/wiki/kina_(kulturområde)#kinas_.c3.b8konomi Billeder og figur: Figur 1: Hvid Tove, (1983), Hvad har du lært i skolen i dag?, lokaliseret den 24-03-2011 kl. 12.00 på http://www.haabet.dk/users/folkeskolen/artikler/1983-08-08.html Figur 2: EMU (2011), Planlægning / De tre læringsrum lokaliseret den 24-03-2011 kl. 12.00 på http://skoleudvikling.emu.dk/planlaegning003.html Figur 3: GO Net (2011), 10. Erhverv i en globaliseret verden, lokaliseret den 24-03-2011 kl. 22.14 på http://gonaturgeografi.geografforlaget.dk/kapitler/erhverv-i-englobaliseret-verden/figurer.aspx Figur 4: GO Net (2011), 11. Befolkning i en globaliseret verden, lokaliseret den 24-03-2011 kl. 22.14 på http://gonaturgeografi.geografforlaget.dk/kapitler/befolkning-i-englobaliseret-verden/figurer.aspx Figur 5: GO Net (2011), 11. Befolkning i en globaliseret verden, lokaliseret den 24-03-2011 kl. 22.14 på http://gonaturgeografi.geografforlaget.dk/kapitler/befolkning-i-englobaliseret-verden/figurer.aspx Graf 1: Kureer Henrik (2011), International Økonomi A2, lokaliseret den 24-03-2011 kl. 19.37 På_http:/webcache.googleusercontent.com/search?q=cache:FFESl9EpPTwJ:ioa2.systim e.dk/index.php%3fid%3d331+demografisk+transitionsmodel+danmarkcd=8hl=dact= clnkgl=dksource=www.google.dk
Befolkningsudviklingen i Danmark s. 19 Bilag 1: