sorter Canyon er højestydende i 2009 Canyon er den højestydende havresort i årets landsforsøg. Sorten præsterer et merudbytte på 7 procent i forhold til målesorten Pergamon. I sidste års landsforsøg gav Canyon til sammenligning et udbytte, der var hele 11 procent mindre end målesortsblandingens. Sidste års højestydende sort, dværgsorten Buggy, giver i 2009 et merudbytte på 2 procent i forhold til målesorten. I landsforsøgene 2009 er den gennemførte svampebekæmpelse rentabel i 12 af sorterne. Det højeste nettomerudbytte for svampebekæmpelsen på 1,6 hkg er høstet i nummersorten Baub 06.8081. Prøver fra landsforsøgene med havresorter blev igen i 2008 analyseret for indhold af foderenheder til svin. I forsøgene blev det største udbytte af foderenheder til svin høstet i dværgsorten Buggy. Der bør altid vælges en havresort, der har givet et stort og stabilt udbytte gennem flere års forsøg. Som hjælp til sortsvalget er forholdstallene for udbytte for de seneste et til fem år i sortsforsøgene i havre vist i tabel 1. Tabel 1. Forholdstal for udbytte af havresorter 2005 til 2009 2005 2006 2007 2008 2009 Pergamon 105 107 100 100 Flämingsprofi 100 106 107 110 106 Dominik 101 99 110 100 103 Freddy 104 104 102 99 97 Rajtar 103 108 104 104 Canyon 109 89 107 Aveny 105 103 104 Scorpion 106 102 104 Blanding 106 101 100 Flämingsgold 107 105 Buggy 113 102 SG-K 051162 99 99 Baub 06.8081 104 Nord 06/106 103 BAU 031.01.22 103 KWS Contender 101 MAX 99 Nord 07/123 99 Espresso 98 Bor 03182 97 Belino II 90 Vælg en havresort, der Strategi har givet et stort og stabilt udbytte gennem flere års afprøvning, har en god resistens mod meldug og havrebladplet, har et stift strå, så der ikke er behov for vækstregulering. Hvis havre indgår i kornrige sædskifter, bør der vælges en sort, der er resistent mod havrecystenematoder. Se www.sortinfo.dk for oplysninger om sorternes resistens mod havrecystenematoder. Angreb af havrepletbakteriose har i 2009 været mere udbredt end normalt. Bakterien trives bedst i fugtigt og køligt vejr. Der er ingen muligheder for kemisk bekæmpelse. (Foto: Ghita Cordsen Nielsen, Landscentret, Planteproduktion). Flere informationer om havresorter findes på www.sortinfo.dk. Læs mere 133
Sortsforsøg I alt 20 havresorter er i 2009 afprøvet i landsforsøgene. Det er fem sorter mere end sidste år. Sortsblandingen er med for tredje år og er den samme som sidste år. Formålet med sortsblandingen er at undersøge, om man også i havre kan anvende en sortsblanding som målesort. Det tyder resultaterne foreløbig på, idet der i blandingen hvert år opnås et udbytte, der er på niveau med eller større end gennemsnittet af de tre sorter hver for sig. Målesorten er igen i år Pergamon, der sidste år var målesort for første gang. I gennemsnit af årets otte forsøg er der høstet 71,7 hkg i målesorten. Det er det højeste udbytteniveau i landsforsøgene siden år 2000 og hele 19 hkg mere end i 2008 og 9,5 hkg mere end i 2007, hvor målesorten var Markant. Resultaterne af årets landsforsøg med havresorter er vist i tabel 2. I 2009 varierer rumvægten fra 48,0 kg pr. hl i sorten KWS Contender til 54,5 kg pr. hl i sorten Canyon og ligger således på et lidt lavere niveau end sidste år. Tabel 2. sorter med svampebekæmpelse, landsforsøgene 2009. (G Udb. og merudb., hkg Øerne Jylland Hele landet Fht. for udbytte kg pr. hl Antal forsøg 3 5 8 8 Pergamon 67,7 74,1 71,7 100 53,0 Canyon 4,6 5,6 5,2 107 54,5 Flämingsprofi 1,5 5,7 4,1 106 50,3 Flämingsgold 1,6 5,4 4,0 106 49,5 Aveny 2,2 3,6 3,0 104 51,2 Baub 06.8081 0,4 4,6 3,0 104 51,8 Rajtar 2,4 3,2 2,9 104 51,8 Scorpion 0,7 4,1 2,8 104 51,5 BAU 031.01.22-0,5 4,0 2,3 103 50,0 Nord 06/106 0,6 3,1 2,2 103 51,4 Dominik 0,5 2,2 1,6 102 50,8 KWS Contender -0,4 2,6 1,5 102 48,0 Buggy -2,6 3,5 1,2 102 48,1 Blanding -1,1 0,9 0,1 100 52,3 SG-K 051162-2,3 0,3-0,7 99 52,4 MAX -2,2-0,1-0,9 99 54,1 Nord 07/123-2,5 0,0-1,0 99 53,7 Espresso -4,1-0,1-1,6 98 51,6 Freddy -4,0-0,9-2,1 97 53,4 Bor 03182-4,2-0,8-2,1 97 49,2 Belino II -10,6-5,6-7,5 90 52,7 LSD 5,1 4,3 3,1 Tabel 3. sorter med og uden svampebekæmpelse, 2009. (G2) A: Ingen svampebekæmpelse B: 0,15 liter Folicur EC 250 på en gang. (BI = 0,15) Procent med meldug havrebladplet Udbytte, hkg kerne Merudbytte for svampebekæmpelse, hkg, B-A A B brutto netto Antal forsøg 4 4 4 4 Pergamon 0,1 0,07 66,3 67,9 1,6 0,1 Canyon 0 0,6 72,6 75,2 2,6 1,1 Rajtar 0,3 0 70,3 71,3 1,0-0,5 Flämingsgold 0,02 0,04 69,4 71,0 1,6 0,1 Scorpion 0,3 0,2 69,7 70,3 0,6-0,9 Baub 06.8081 0,04 0,01 67,2 70,3 3,1 1,6 Flämingsprofi 0,02 0,03 69,2 70,2 1,0-0,5 Dominik 0,2 0 67,6 70,0 2,4 0,9 Aveny 2 0,2 67,5 69,9 2,4 0,9 BAU 031.01.22 1 0,04 66,8 68,9 2,1 0,6 KWS Contender 0,09 0,01 68,4 68,9 0,5-1,0 Nord 06/106 0,4 0,01 66,7 68,7 2,0 0,5 Buggy 0,06 0 66,6 68,3 1,7 0,2 Blanding 2) 0,3 0 66,1 68,0 1,9 0,4 SG-K 051162 0,4 0 66,4 67,3 0,9-0,6 MAX 0,05 0,07 66,2 67,0 0,8-0,7 Espresso 0,4 0 64,4 66,9 2,5 1,0 Nord 07/123 0,1 0,06 64,5 66,9 2,4 0,9 Freddy 0,9 0,01 64,0 66,5 2,5 1,0 Bor 03182 1 0,4 61,7 64,0 2,3 0,8 Belino II 0,2 0 59,1 58,7-0,4-1,9 LSD 3,5 3,5 1,0 LSD for vekselvirkning mellem sort og svampebekæmpelse: ns. 2) Resultaterne af årets fire forsøg med havresorter med og uden svampebekæmpelse ses i tabel 3. Den gennemførte bekæmpelse er fastlagt under hensyn til årets sygdomsangreb. Samtidig er det tilstræbt, at indsatsen med svampemidler svarer til måltallet for havre i Pesticidplan 2004-2009, dvs. behandlingsindekset er 0,15. Årets fem forsøg er alle behandlet en gang med 0,15 liter Folicur EC 250 pr. ha, hvilket svarer til behandlingen de foregående år. Der er i 2009 høstet statistisk sikre merudbytter for svampebekæmpelsen i 15 af sorterne. Omkostningen ved den gennemførte svampebekæmpelse svarer til godt 1,5 hkg pr. ha inklusive udbringning. Den forholdsvis beskedne indsats er rentabel i 12 af de afprøvede havresorter. 134
Foderværdi i havresorter 2008 Ligesom de foregående år blev udvalgte havresorter i landsforsøgene 2008 analyseret for indhold af foderenheder. Prøver af i alt seks havresorter i landsforsøgene blev analyseret. Det er det samme antal sorter som i 2007. Som tidligere år blev der analyseret prøver fra tre lokaliteter, hvor der var opnået normale udbytter, dvs. at de ikke var præget af tørke, sygdomme eller tilsvarende. Det skulle sikre, at analyserne med størst mulig sikkerhed viser forskelle i sorternes kvalitet til svinefoder. Prøver fra høst 2009 er i øjeblikket ved at blive analyseret for foderværdi. Analyseresultaterne fra 2009 vil blive publiceret, så snart de foreligger. Analyseresultaterne fra høst 2008 er præsenteret i tabel 4. I 2008 var der en forskel i indholdet af foderenheder på 6,3 FEsv pr. hkg mellem sorten med det laveste indhold, Freddy, og sorten med det højeste indhold, Dominik. Det er en noget mindre forskel end i de foregående år. Dværgsorten Buggy præsterede i undersøgelsen det største udbytte af foderenheder, svarende til 5.677 FEsv. Det er små 1.000 FEsv mere end sorten Freddy, der er blandt de mest dyrkede sorter til høst 2009. Supplerende forsøg med havresorter Der er i 2009 gennemført seks supplerende forsøg med et udvalg af de havresorter, der afprøves i landsforsøgene. Resultaterne af disse forsøg ses i tabel 5. Det gennemsnitlige udbytte ligger på samme niveau som i landsforsøgene. Bortset fra sorten Aveny, der klarer sig lidt bedre i landsforsøgene, rangerer sorterne i de supplerende forsøg stort set som i landsforsøgene. Det største udbytte er i de supplerende forsøg høstet i sorten Flämingsprofi, der også klarer sig godt i landsforsøgene. Tabel 4. sorternes rangering i forhold til udbyttet af foderenheder, FEsv, landsforsøg 2008. Se afsnittet Sorter, anmeldere, priser, midler og principper vedrørende definition af FEsv og FEso FEsv pr. hkg pr. FEso hkg kg pr. hl Fht. for udbytte Udbytte, hkg pr. ha FEsv FEso Antal forsøg 3 3 7 7 7 Dominik 93,7 95,7 57,7 100 52,8 4.947 5.053 Buggy 93,0 95,1 57,7 113 59,7 5.552 5.677 Scorpion 93,5 95,4 57,7 102 54,0 5.049 5.152 Aveny 91,7 93,4 57,7 103 54,6 5.007 5.100 Blanding 92,5 94,6 57,7 101 53,1 4.912 5.023 Pergamon 89,1 91,9 57,9 100 52,7 4.696 4.843 Freddy 87,4 90,1 57,0 99 52,3 4.571 4.712 LSD ns ns Tabel 5. sorter med svampebekæmpelse, supplerende forsøg 2009. (G3) pct. Meldug, pct. bladplet, Lejesæd Udb. og merudb., hkg pr. ha Fht. for udbytte kg pr. hl Antal forsøg 6 5 6 6 6 Pergamon 0,6 0,3 1 73,3 100 54,6 Flämingsprofi 0,8 0,3 2 4,7 106 51,0 Rajtar 1 0,01 1 3,2 104 51,8 Flämingsgold 0,4 0,1 2 3,0 104 50,7 Scorpion 0,8 0,03 1 1,5 102 53,8 Dominik 1 0,01 0 1,4 102 51,5 Aveny 0,2 0,1 1-0,1 100 53,0 Blanding 2) 0,6 0,02 0-0,3 100 53,4 Freddy 0,2 0,07 1-2,4 97 54,2 LSD 2,2 Skala 0-10, 0 = ingen lejesæd. 2) sorternes egenskaber og udbredelse I tabel 6 ses et uddrag af registreringerne i årets observationsparceller med havre. Der er som sidste år registreret fire dages forskel på modningstidspunktet mellem den tidligste sort, Canyon, og den sildigste sort, nummersorten Bor 03182. I årets observationsparceller varierer strålængden fra 57 cm i dværgsorten Buggy til 94 cm i Espresso. Der er ikke konstateret lejesæd i observationsparcellerne med havre i 2009. Til gengæld er der, ligesom sidste år, observeret store forskelle i sorternes tendens til nedknækning af strå. Mindst nedknækning, svarende til karakteren 0,5, er observeret i dværgsorten Buggy, der også i 2008 var knækket mindst ned. Størst tendens til nedknækning er set i sorten Espresso, der har fået karakteren 9,0. Angrebene af meldug er i årets observationsparceller næsten lige så kraftige som i 2008. De kraftigste angreb af meldug er observeret i sorterne Aveny og Bor 03182 med 22 135
Tabel 6. sorternes egenskaber, observationsparcellerne 2009 Modning Strålængde, cm Kar. for nedknæk. af strå Procent med meldug Antal forsøg 5 5 2 13 Aveny 6/8 93 4,0 22 BAU 031.01.22 8/8 81 5,0 19 Baub 06.8081 6/8 85 8,0 9 Belino II 8/8 73 1,0 7 Blanding 2) 7/8 85 2,0 15 Bor 03182 9/8 79 1,5 22 Buggy 8/8 57 0,5 8 Canyon 5/8 92 2,0 0,2 Dominik 7/8 82 3,5 15 Espresso 6/8 94 9,0 15 Flämingsgold 6/8 82 5,0 8 Flämingsprofi 8/8 90 6,5 17 Freddy 7/8 88 2,0 16 KWS Contender 7/8 86 3,0 10 MAX 7/8 88 3,5 12 Nord 06/106 7/8 90 3,0 15 Nord 07/123 8/8 84 2,5 9 Pergamon 7/8 86 1,5 9 Rajtar 8/8 88 4,5 7 SG-K 051162 6/8 88 4,5 6 Scorpion 8/8 89 6,0 17 Skala 0-10, 0 = ingen nedknækning. 2) Tabel 7. Forholdstal for udbytte i havresorter, landsforsøg, gennemsnit af to til fem år 2005-2009 2006-2009 2007-2009 2008-2009 Pergamon 103 102 100 Flämingsprofi 106 107 108 108 Dominik 103 103 104 102 Freddy 101 101 99 98 Rajtar 105 105 104 Aveny 104 104 Scorpion 104 103 Canyon 102 98 Buggy 108 Flämingsgold 106 Blanding 101 SG-K 051162 99 procent. Aveny har også de seneste par år været kraftigst angrebet af meldug. Det svageste angreb er set i sorten Canyon med kun 0,2 procent med meldug. Der er ligesom sidste år ikke registreret angreb af havrebladplet i årets observationsparceller. Ved valg af havresort er udbyttestabiliteten en afgørende faktor. Det gennemsnitlige forholdstal for udbytte gennem de seneste to til fem år er vist i tabel 7 for de havresorter, der har været afprøvet i perioden. Sammenholdt med resultaterne i tabel 1 giver resultaterne i tabel 7 et godt mål for udbyttestabiliteten i sorterne. Otte havresorter har udgjort mere end 1,0 procent af salget af certificeret udsæd til høst 2009. Sorternes andel af salget fremgår af tabel 8. De fire sorter Dominik, Pergamon, Freddy og Flämingsprofi har tilsammen udgjort næsten 90 procent af salget. Den mest sælgende sort, Dominik, er den eneste blandt de solgte sorter, der er resistent mod havrecystenematoder. Nøgen brand i havre har været mere udbredt end normalt i 2009. Det meste havreudsæd sælges ubejdset i Danmark. Hvis nøgen havrebrand bliver mere udbredt, er det nødvendigt at være mere opmærksom på svampen, og det kan blive nødvendigt at få et virksomt bejdsemiddel godkendt til de tidlige generationer. (Foto: Ghita Cordsen Nielsen, Landscentret, Planteproduktion). 136
Tabel 8. sorter, der har dækket over 1,0 procent af udsædssalget i 2009. Procent af solgt udsæd Høstår 2005 2006 2007 2008 2009 Dominik 1 5 17 12 34 Pergamon 2 22 Freddy 33 32 43 45 21 Flämingsprofi 7 16 12 Duffy 8 5 Ivory 1 6 3 Rajtar 2 3 2 Bessin 1 Andre sorter 65 63 30 9 0 Resistent mod havrecystenematoder. Sygdomme I figur 1 ses udviklingen af skadegørere i havre i 2009 i Planteavlskonsulenternes Registreringsnet. Fra omkring midten af juni har der været relativt kraftige angreb af meldug i flere marker. Der har i flere marker også været kraftige angreb af bladlus, mens angrebene af kornbladbillelarver har været moderate. Pct. obs. med > 25 % angrebne planter 2009 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 20 21 22 23 24 25 26 27 Ugenr. Bladlus bladplet Kornbladbillelarve Meldug Figur 1. Udviklingen af skadegørere i havre i 2009 i Planteavlskonsulenternes Registreringsnet. Angrebene af kornbladbillelarver har været moderate i 2009. Her den voksne bille, som lægger æg på bladene. (Foto: Erik Nygaard Pedersen, LandboMidtØst). Fra omkring midten af juni har der været relativt kraftige angreb af meldug i flere havremarker. (Foto: Ghita Cordsen Nielsen, Landscentret, Planteproduktion). 137