Recovery og rehabilitering:



Relaterede dokumenter
Oplæg om recovery og 5 veje til et godt liv Erhvervs-, Vækst og Beskæftigelsesudvalget. Rudersdal Kommune september 2014

Nye veje i de socialpsykiatriske tilbud

Oplæg om recovery-orientering

Styrket sammenhæng i borgerforløb. Demokrati og medborgerskab. Mere for mindre. Strategisk kompetenceudvikling. sundhed

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Rehabilitering håb, selvbestemmelse og selvforståelse lvbestemmelse og

Eddie Göttsch. Centerleder Center for Psykosocial Udvikling Slagelse

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012

Recovery i Viborg Kommune. Socialudvalgsmøde 8. maj 2012

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Samskabelse og den hverdagsrehabiliterende tilgang

GRIB MENNESKET! DANSK SELSKAB FOR NEUROLOGISK FYSIOTERAPI 23 JANUAR 2016 CHALOTTE GLINTBORG, PH.D,

Handicapbegrebet i dag

BALLERUP KOMMUNES PSYKIATRIPOLITIK. Januar 2019

Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte

Plan for det psykosociale område

Rehabilitering i Odense Kommune

Rehabilitering i et Recovery perspektiv

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet

De bærende principper for psykiatriomra det i Viborg Kommune

Session 2 Rehabilitering og recovery socialpsykiatriens bidrag til ressourceforløb og førtidspensionsreform

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

VORES GRUNDFORTÆLLING Den københavnske socialpsykiatri

VORES GRUNDFORTÆLLING Den københavnske socialpsykiatri

Rehabilitering. v. Seniorkonsulent, cand. Mag. Maj Vingum Jensen

Sammenhængende indsatser - Rehabilitering

Rehabilitering i Danmark: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. 2004

Rehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? FAGLIG DEMENSDAG

Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering?

Forslag. Handicappolitik

Hverdagsrehabilitering skaber værdi

Hvor kommer hospicebevægelsen fra? Om den historiske udvikling af hospice

Medinddragelse af borgeren Mogens Seider Axelborg 15. september Rehabilitering i socialpsykiatrien og på handicapområdet TYPE2dialog

v. Mette Olander, sundheds- og omsorgschef Roskilde kommune En sammenhængende indsats, hvor vi skaber værdi for borgeren sammen med borgeren

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor

Workshop: At arbejde i borgerens ide om forandring. Borgerinddragelse 2.0.

DEMENSSTRATEGI I HOLBÆK KOMMUNE SAMMEN OM DEMENS

STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG

Rehabilitering og recovery. Et skridt videre?

Rehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS

Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1

Gal og Normal. Psykisk sårbar - men et helt menneske. HR-psykolog Frederick Juliussen. Socialpsykiatrisk Center Slagelse

Rehabilitering dansk definition:

Bevar mestringsevnen aktiv træning. Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010

Værdighedspolitik FORORD

En opdagelsesrejse på vej mod recovery-orientering

De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan

Aftale mellem Socialpsykiatrisk Center (SPC) og chefen for Handicap og Psykiatri

Emner afasi: Når undervisningen ikke rykker

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

gladsaxe.dk Plan 2020 for det psykosociale område

Region Hovedstaden. Visioner for FREMTIDENS PSYKIATRI

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Fra kompensation til progression rehabilitering set i lyset af dansk handicappolitik

VISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune

SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI

Rehabilitering i et forskningsperspektiv

En forståelsesramme for forskning, monitorering og evaluering. Programleder, seniorforsker Thomas Maribo, ph.d.

Rehabilitering skaber vi sammen

Sundhedssamtaler på tværs

VUM og Rehabilitering. Gentofte Kommune Social & Handicap Myndighed Marianne Lincke og Anders Aittomaki

Behovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering. Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet

Strategisk udvikling af socialpsykiatrien

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Rehabilitering ved demens hvornår, hvordan og hvorfor?

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse

Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen

Diabetes rehabilitering - sådan gør vi i Hjørring Kommune

Notat om status på arbejdet med recovery i Ballerup Kommunes Socialpsykiatri

Specialiseret rehabilitering For borgere i Randers Kommune. Anne-Britt Roesen Forløbskoordinator for senhjerneskadede borger Randers kommune

Transkript:

Recovery og rehabilitering: Er borgernes og det offentliges roller under forandring? Udviklingsleder Pernille Jensen Bo- og Rehabiliteringstilbuddet Orion

Hvad jeg kort vil berøre: Vores viden om recovery Forståelsen af begrebet Vores rolle som fagpersoner Recovery-orienteret rehabilitering Det offentliges roller og alt det andet!

Recovery revisited Vores viden om recovery Langvarige opfølgningsundersøgelser (23-37 år) (Bl.a. Bleuler 1972, Harding et al. 1986, Huber et al. 1975, Tsuang et al. 1972, Ciompi & Muller 1976.) ISoS (2001, 2007): Skizofreni og relaterede psykoser bør betragtes som episodiske forstyrrelser med et ret positivt udfald for en signifikant del af patienterne. Forventninger er en magtfuld faktor i forhold til at komme sig at befri patienter, støttemedarbejdere og klinikere fra det kronicitetsparadigme som har domineret tænkningen gennem det meste af det 20. århundrede."

Og nu er det officielt Mennesker med psykiske lidelser må ikke opfattes som værende sin lidelse, men skal først og fremmest mødes som mennesker, der som alle andre har forskellige ressourcer, muligheder og problemer og en psykisk lidelse. Det er væsentligt, at mennesker med psykiske lidelser ikke som udgangspunkt ses som kronisk syge. Derfor skal indsatsen i højere grad have fokus på mulighederne for at komme sig og have en almindelig hverdag med uddannelse eller arbejde. Dette stiller samtidig krav om højere faglig kvalitet, i såvel den regionale psykiatri, i praksissektoren, som i den kommunale indsats på sundheds-, social-, beskæftigelses-, og uddannelsesområdet. (Rapport fra Regeringens Psykiatriudvalg, 2013)

Eksempel på definition: "Recovery kan beskrives som en dybt personlig, unik proces som forandrer personens holdninger, værdier, følelser, mål og/eller roller. Det er en måde at leve et tilfredsstillende, håbefuldt og bidragende liv selv med de begrænsninger som er forårsaget af sygdommen. Recovery indebærer udviklingen af ny mening og formål i ens liv mens man vokser udover den psykiske sygdoms katastrofale følger." (Anthony 1993)

Forståelsen af begrebet: Ikke fagterm som udgangspunkt Proces og/eller mål Målbart, men med fælder: Symptomfri, men ikke kommet sig Fortsatte symptomer, men kommet sig Total/complete recovery, social recovery, klinisk recovery, personlig recovery Ejerskabet!

Vores rolle som fagpersoner: På grund af, på trods af? Bidragydere, ikke hovedpersoner At have, udvikle og styrke håb At invitere til samarbejde igen og igen At byde ind med professionel viden og erfaring Forvalte magten og gi den tilbage Håndtere etiske dilemmaer og modsatrettede krav Leve med at processen ikke lader sig planlægge Får vi lov til det?

Der er noget, der støder sammen Traditionel tilgang Tilsyneladende værdifri, professionelt ansvar, kontrolorienteret Naturvidenskabelig, sygdomshistorie, patologi, behandling Evidens, RCT, ude af kontekst Fokus på sygdom, mindske, undgå, komplians, behandler Bringe sygdom under kontrol, normalisere personen Recovery tilgang Værdibaseret, personligt ansvar, valgmuligheder, genvinde magt Humanistisk, livshistorie, traume personlig mening, vækst Fortælling, eksempel, i kontekst Fokus på person, håb & drømme, selvbestemmelse Sundhedsfremme, egne valg, forandring og udvikling (Mike Slade, 2009)

Recovery-orienteret rehabilitering You can do it we can help! Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren som har eller er i risiko for at få begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger, og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. (Hvidbogen)

Handler ikke kun om psykiatri og social indsats: Komplekse og sammensatte problemstillinger Handler ikke om at forbedre personen, men at skabe normale vilkår: Vi vil ikke have det, I tilbyder, men det, I har! Løsningerne findes ikke i én sektor / særforsorg Handicap-tilgang med konventionen som base Medborger- og rettighedsperspektiv Borgerens livssituation og beslutninger Sektoransvarlighed og rimelig tilpasning Meget andet og mere end job og uddannelse

Men også om psykiatri og social indsats: Organiseringen og lovgivningens forskellige foki Forskellige kulturer og manglende kendskab giver fjendebilleder lette vækstvilkår Øget centralisering og specialisering vanskeliggør lokale, netværksbaserede løsninger Omstruktureringer og omlægninger ødelægger samarbejdende netværk i hverdagen Fællesskab og samarbejde på tværs betragtes ikke som kerneydelse

Den rehabiliterende indsats Den rehabiliterende indsats kan ikke udformes som en lineær indsats eller ens pakkeforløb Den eneste person, der er gennemgående, er personen selv og evt. dennes pårørende Ingen faggruppe kan planlægge eller gennemføre rehabilitering alene Som fagfolk er vi alle kun en del af indsatsen, og samlet set er vi kun en lille del af den helhed, som den enkelte lever i

Og vi mener det nu Det er vigtigt, at værdier som selvbestemmelse, inddragelse, recovery og inklusion udgør en væsentlig del af grundlaget for indsatsen for mennesker med psykiske lidelser. Derfor er det udvalgets anbefaling, at den nye ramme og retning, baseret på disse værdier, udgør fundamentet i indsatsen for mennesker med psykiske lidelser, og således indgår både i det daglige arbejde for og med mennesker med psykiske lidelser og deres netværk, og i planlægning, tilrettelæggelse og samarbejdet om indsatser og forløb. Den nye ramme og retning skal understøtte den gradvise ændring af holdningen til mennesker med psykiske lidelser i samfundet, i medierne, på arbejdspladser mv., så mennesker med psykiske lidelser ikke stigmatiseres og der kommer fokus på den enkeltes muligheder frem for begrænsninger. En holdningsændring i samfundet er afhængig af tilslutning fra beslutningstagere, interesseorganisationer, fagpersoner og enkeltpersoner, der deltager i den offentlige debat m.fl. (Rapport fra Regeringens Psykiatriudvalg, 2013)

Det sker ikke af sig selv Det biomedicinske paradigmes definitionsmagt Medikaliseringen af den psykosociale indsats Styrings- og kontrol-rationaler, som har andre foki Borgere, som (stadig) gøres til klienter/patienter Borgere, som ikke oplever at blive mødt, forstået og anerkendt Medarbejdere, som bliver bedømt på andre kriterier og som ikke oplever at blive mødt, forstået og anerkendt?

Lad os sammen stille spørgsmålene! Vil recovery blive en fælles styrende målsætning på nationalt niveau? Kan vi forestille os en proces, der virkelig skifter systemperspektiv ud med borgerperspektiv og gør civilsamfundet til medspiller? Samskabelse og partnerskab med frem for samarbejde om? Kan vi blive endnu bedre til at tænke samarbejde ad hoc og skræddersyet også med aktører udenfor vores egen silo?

Udviklingsleder Pernille Jensen Bo- og Rehabiliteringstilbuddet Orion