Medinddragelse af borgeren Mogens Seider Axelborg 15. september Rehabilitering i socialpsykiatrien og på handicapområdet TYPE2dialog

Transkript

1 Medinddragelse af borgeren Mogens Seider Axelborg 15. september 2014 Rehabilitering i socialpsykiatrien og på handicapområdet TYPE2dialog

2 Disposition : Fountain House. Recovery / rehabilitering forudsætter inddragelse af borgeren Medborgerskab, Brugerinddragelse, Brugerindflydelse. Co- Creation, Samskabelse. Regeringsudspillet om fremtidens psykiatri. Hvordan kan der arbejdes med recovery udvikling / inddragelse? Spørgsmål og dialog. mseider@fountain-house.dk

3 Fountain House Historisk baggrund Startet i New York i 46 af brugere. Udviklet model nu 48 lande. 8 klubhuse i Danmark København 27 år på bagen. International samarbejde. National fond / samarbejde.

4 Vision og Værdier Visionen bag Fountain House er at skabe et arbejdsmæssigt og socialt fællesskab, hvor psykisk syge er medlemmer i stedet for patienter eller klienter og hvor de får mulighed for at genoptræne deres faglige og sociale færdigheder i trygge omgivelser og i et tempo de selv bestemmer. Målet er at medlemmet oplever - at man kan noget - at man er noget - at der er brug for en - at det nytter noget og derigennem opnår handlekraft og styrke til at tage kontrollen over deres eget liv.

5 5 værdier der betyder noget for hverdagen Fountain House modellen er bygget op omkring 5 værdier, som skal sikre medlemmerne mulighed for at udfolde sig i arbejdsmæssig og social henseende: - medindflydelse - ligeværd - arbejdsfællesskab - frivillighed - fokus på ressourcer Helt konkret betyder det at medarbejdere og medlemmer arbejder sammen i alle gøremål og deltager på lige fod i beslutningsprocesser. Medlemmer er repræsenteret i bestyrelsen og i alle udvalg og arbejdsgrupper og den åbne og fælles dialog sikrer indflydelse og opbygger ansvarlighed og en følelse af ligeværd.

6 Fountain House vil videre Der er brug for en ny retning Fountain House s mission : Fountain House optager 18 60årige psykisk sårbare borgere som medlemmer med det formål at give disse borgere mulighed for at udnytte deres ressourcer til at kunne indgå i en meningsfyldt hverdag, med fokus på uddannelse, arbejde og relationer. I et trygt, anerkendende og gensidigt lærende miljø kan medlemmerne aktivt og målrettet tage et ansvar for at udvikle deres personlige ressourcer, så de kan opleve sig som hele mennesker og respekterede og fuldgyldige deltagende samfundsborgere.

7 Fountain House s ambition i de kommende år: ( bestyrelsen 2013 ) Fountain House ønsker at være et stærkt fællesskab og den mest attraktive mulighed for at komme sig, få det bedre og komme videre i livet for personer med psykisk lidelse i Københavnsområdet.

8 Er det ikke bare sådan det er? Her har man en plan, en genial plan, som ikke kan slå fejl, og så er man omgivet af hundehoveder og hængerøve, lusede amatører og elendige klamphuggere, liderlige svin og latterlige skidesprællere Egon Olsen i Olsenbanden over alle bjerge

9

10 Der er stigende krav om refleksiv praksis Grundlaget for denne professionalisme er muligheden for at udvikle sociale interaktioner, der: Ikke bygger på at reducere brugere til deres fejl og mangler, men snarere placerer dem i forbindelse med deres personlige livshistorier og giver dem magt over deres dagligdag, anerkender deres problemer i livet, men også deres ressourcer ikke reducerer personalet til udførere af en forudbestemt teknisk know-how, hvor den professionelles egen person er en ligegyldig faktor. Topor, Denhov 2013

11 Traditionel tilgang Tilsyneladende værdifri, professionelt ansvar, kontrolorienteret Naturvidenskabelig, sygdomshistorie, patologi, diagnose, behandling Evidens, RCT, ude af kontekst Fokus på sygdom, mindske, undgå, komplians, behandler Bringe sygdom under kontrol, normalisere personen Recovery tilgang Værdibaseret, personligt ansvar, valgmuligheder, genvinde magt Humanistisk, livshistorie, traume personlig mening, vækst og opdagelse, erfaringsekspertise Fortælling, eksempel, i kontekst Fokus på person, håb & drømme, selvbestemmelse Sundhedsfremme, egne valg, forandring og udvikling Efter: Mike Slade, 2009

12 Recovery er ikke det samme som rehabilitering! Eller: Recovery: You can do it! Rehabilitering: We can help!

13 Mennesker er ikke problemet, de er en del af løsningen Umyndiggjort/ikke deltagende Håbløshed Jeg kan ikke. Kontrolleret Deltagende aktør Håbefuld Jeg kan. Selvkontrol / ansvar Recovery rejsen er parallel for : Patient til Person Professionel til Person

14 Recovery? Psykiatriplan: Hvad skal der til for, at recovey kan virke? Psykiatriplan: Hvad er recovery? Marianne Farkas: The mission of the organisation Marianne Farkas: Living a meaningfull life Marianne Farkas: Living a meaningfull life Benedikte Medicinpædagogik PSYKIATRI: "Jeg må se at blive rask beth Giv borgerne penge og lad dem bestemme selv! Borgerforløb Vejle, MP Ung mand vejle

15 Nu undersøges det? Inddragelse og involvering Aarhus Kommune Set fra et borgerperspektiv handler Inddragelse og involvering om, at personen altid har mulighed for at blive involveret i og at spille en så aktiv rolle i eget liv og rehabiliteringsforløb, som muligt. Set fra et rehabiliteringsperspektiv betyder Inddragelse og involvering, at alle dele af indsatsen så vidt muligt gennemføres i en inddragende og involverende proces, der afspejler et m øde mellem mennesker, der er lige meget værd. I screeningsforløbet har fokus været, at finde synlige tegn på, at dimensionen er i spil på følgende niveauer: Individniveau - at borgeren oplever samarbejdet med medarbejderne som en involverende proces, der fremmer den enkelte borgers muligheder for at spille en aktiv rolle i sit eget liv og forløb. Organisationsniveau - at organisationen inviterer borgerne til at spille en aktiv rolle i de sammenhænge, der er vigtige for den enkelte. Organisationen skaber gode rammer for, at borgerne kan involvere sig i udvikling, implementering og evaluering af konkrete initiativer i organisationen. Borgernes involvering og inddragelse er synligt fastlagt gennem regler, rutiner, kutymer og formelle fora. Omverdenens niveau - at organisationen inviterer borgerne til at spille en rolle på det centrale og det politiske niveau i organisationen. Borgernes involvering bydes velkommen og ses som ønskværdig af organisationen.

16 Barrierer for brugerinddragelse Bogen sætter fokus på de barrierer, som forhindrer en del mennesker i at deltage effektivt i bestyrelser, udvalg og arbejdsgrupper. Syv barrierer bliver præsenteret, efterfulgt af konkrete strategier til at overviden dem Konklusion De syv barrierer og anbefalinger centrerer sig om: 1. Pseudo-inddragelse med anbefalinger til at være mere end en person, have bredde i repræsentationen, involvere på alle niveauer, praktisere kulturel kompetence, om at sætte dagsordenen og at blive honoreret 2. Krævende roller og rolleskift, som handler om at være forberedt og drop titlerne 3. Dårlig kommunikation handler om at afmystificere sproget, være tydelig og sørge for opsamling, respekt for forskelligheder og undgå at gøre nogen tavse 4. Lad være med at sygeliggøre adfærd handler om at være forberedt på stærke synspunkter, forudse vrede, forstå forskellige referencerammer og anerkende det kan være svært 5. Manglende hensynstagen handler om forplejning ved møderne, rygning, temperatur, medicin og bivirkninger, planlagte pauser og opmærksomhed på behov 6. Adgang og tilgængelighed handler om tranport og mødetider 7. Manglende færdighed og hjælp handler om at holde møder, introduktion er vigtig en måde.

17 Brugerinddragelse

18 Brugerindflydelse

19 Overenskomster. Arbejdsmiljøloven. Organisations-kulturen. Vagtplaner. Hvem er vi til for? Fleksibilitet

20 Vi mødes med hver vores ekspertise En person med ekspertise i sit eget liv og den allerbedste og unikke viden om sine egne drømme og håb + En person med faglig ekspertise og professionel kompetence

21 Personalereservater Indrage borgere i tilrettelæggelsen af Hjælpen. Bathroom apartheid Hvor mødes i? Se på jeres reservater.

22 Vejle Kommune Jobcenterchef Michael Petterson Kultur innovation

23 23

24 Et skift i styring og mindset At have fokus på resultater frem for på værktøjer og tidsfrister Resultatbaseret styring At sætte borgeren i centrum for beskæftigelsesindsatsen Indsatsgruppe (service) At flytte ressourcer fra administration til borgerkontakt Aftale og handleplan 24

25 Hvad skaber udvikling.. I sager der har kørt i årevis alt er prøvet Er det ikke det samme der virker? relation, virksomhedsvendt; mentor; osv. sanktioner 25

26 Hvad skaber udvikling.. Måden vi tilgår og borgerens oplevelse Forsøger vi at forbedre ved Medarbejderen er selv den aktive indsats (relation) Højt ydende teams ( ikke skifte ) Progression (borgerens definerer selv) Borgeren kan se indsats mulighederne (indsatsgrupper) Virksomhedsvendt (inklusion) Koordination og sagsstyring 26

27 HVAD SIGER BORGERNE OM EN NY TILGANG (FRIKOMMUNEN)? jeg undskylder, men jeg har undervurderet mange menneskers egentlige potentiale Larry Davidson Yale University; vejle oktober Filmklip fra Vejle kommune 27

28 Co Creation, samskabe Normalt sidder både offentlige og private organisationer på den ene side af hegnet og spørger sig selv: Hvad skal vi producere? Og så kaster de det over hegnet i håb om, at nogen griber det. Når man arbejder med cocreation, går man over på den anden side af hegnet og spørger, hvilke udækkede behov folk har. Rex Degnegaard, CBS

29 synligt. Sikkert sjovt Esben Danielsen, Talsmand Roskilde Festivalen

30 Den samfundsvidenskabelige vinkel Samkabelse : En samarbejdsproces, hvor ligeværdige parter arbejder sig ind på både problemet og handlinger. Parterne skaber sammen en ny velfærdsløsning, der har en erkendt merværdi for alle parter. Kilde: Frivilligrådet Målet er at skabe et kvalitetsløft i de offentlige velfærdsløsninger skabe noget der virker

31 Velfærd i bevægelse : Public administration (bruger) :New Public Management (forbruger) 2013-?: New Public Governance (samskaber) Kilde: Victor Pestoff (2012)

32 Velfærd i bevægelse - fra ret til ydelse til ret til deltagelse Community velfærd Udvikle fællesskaber (samskabelse) Rehabiliterings velfærd Genoptræning (samproduktion) Service velfærd Kompensering og servicering (ydelses-producerende) Kilde: Klaus Majgaard, CBS

33

34 Psykiatriens 10 udfordringer Psykiatriudvalget peger på 10 udfordringer i psykiatrien: 1. Utilstrækkeligt fokus på tidlig indsats og rehabilitering 2. Behov for et ligeværdigt, åbent og inkluderende arbejdsmarked og uddannelsessystem 3. Ulighed i sundhed og levetid 4. Begrænset inddragelse af borger og pårørende som ressource i borgerens forløb 5. Utilstrækkelig sammenhæng mellem sektorer og fagområder 6. Begrænset (tvær-)faglig konsensus og tendens til fokus på den medicinske behandling 7. Behov for fokus på kompetencer og efteruddannelse 8. Manglende brug af evidensbaserede metoder og utilstrækkelig forskning, dokumentation og effektmåling af indsatser 9. Manglende reduktion i tvangsanvendelse 10. Mangelfuld planlægning og styring og grundlag for bedre ressourceanvendelse i regioner og kommuner

35

36 Udvalget anbefaler, 1. Forebyggelse og tidlig indsats 2. Styrket sammenhæng i indsatsen 3. Høj kvalitet i den faglige indsats 4. Inddragelse af borgere, pårørende og civilsamfund 5. Nedbringelse af tvang 6. Bedre styring og ressourceanvendelse

37 Behov for at redefinere brugerinddragelsen. Rehabilitering og recovery skal skabes og udvikles med udgangspunkt i borgernes liv, drømme og håb Hvordan kan vi arbejde effektivt sammen som partnere med at hjælpe mennesker til at skabe deres liv, som de ønsker det? Ikke en part, der orienterer om, hvad man vil gøre for den anden! Ikke en gruppe, der involverer en anden. Samarbejde og partnerskab! Radikal ændring af medarbejderstyrkens sammensætning: 50 % professionelle med brugererfaring? Dilemmafyldt og krævende for begge parter

38 Hvordan bliver vi recovery-orienterede? De 10 punkter fra England Sainsbury Centre for Mental Health 1. Forandre karakteren af hverdagens relationer og kvaliteten af erfaringer 2. Tilbyde en lang række brugerstyrede uddannelses- og efter/videreuddannelses-programmer 3. Etablering af et Recovery Uddannelsescenter for at sikre udvikling og udbredelse af programmerne 4. Sikring af organisatorisk opbakning, udvikling af kulturen 5. Øget tilpasning til individet og flere valgmuligheder 6. En ny tilgang til vurdering og håndtering af risiko 7. Redefinering af brugerinddragelse 8. Ændring af personalesammensætningen 9. Støtte medarbejdere i deres recovery-rejse 10. Styrke mulighederne for at skabe et liv ud over sygdommen

39 Punkt 1: Forandre karakteren af hverdagens relationer og kvaliteten af erfaringer Handler om at hver eneste kontakt med hver eneste medarbejder må afspejle recovery-principper og fremme recovery-værdier Hver eneste kontakt bør øge brugerens oplevelse af selvforvaltning, anerkende den ikke-professionelle ekspertise, mindske magtforskelle, fremme mulighederne for et liv ud over den psykiske sygdom og understøtte håbet Hvordan her?

40 Punkt 2: Tilbyde en lang række brugerstyrede uddannelses- og efter/videreuddannelsesprogrammer Handler om forandring af medarbejdernes holdninger og adfærd gennem omfattende brugerstyrede uddannelsesog efter/videreuddannelsesprogrammer for alle medarbejdere på tværs af faggrupper og på alle niveauer Forudsætter flere medarbejdere med brugererfaring, som kan fungere som forandringsagenter og undervisere Hvordan her?

41 Punkt 6: En ny tilgang til vurdering og håndtering af risiko Handler om at lære at acceptere risiko som en uundgåelig del af livet, også for mennesker med alvorlige psykiske problemer At være forberedt på, at risici opstår, er en uundgåelig følge af, at mennesker har magt til at træffe beslutninger i deres egne liv (Department of Health, 2007) Hvordan her?

42 Punkt 7: Redefinering af brugerinddragelse Handler ikke om en gruppe, der involverer en anden! Skaber i sig selv en distance ved at pointere, at brugeren ikke er fuldt involveret, og kommer til at understøtte os og dem -tænkning Brugerne er i realiteten allerede involverede! Det interessante spørgsmål er Hvordan kan vi alle arbejde effektivt sammen som partnere med at hjælpe mennesker til at skabe deres liv, som de ønsker det? Hvordan her?

43 Punkt 8: Ændring af personalesammensætningen Handler om ændringer i forhold til forskellige faggrupper og andelen af medarbejdere med brugererfaring Professionelle vil fortsat være vigtige, men de vil opdage, at de må bidrage på en anderledes måde, når de tager udgangspunkt i brugernes selvdefinerede prioriteringer Forslag til mål: 50% af den direkte indsats skal i fremtiden leveres af professionelle med brugererfaring Hvordan her?

44 Punkt 9: Støtte medarbejdere i deres recoveryrejse Handler om at medarbejderne må forsikres om, at de får støtte i deres recovery-proces, så det bliver trygt for dem at prioritere brugernes behov og højne forventninger og håb Medarbejderne er fortsat nøglepersoner, når det gælder at være bærere af håbet, og vi må værdsætte deres personlige erfaring med alvorlige psykiske problemer og give dem frihed til at arbejde med brugernes prioriteter snarere end at leve op til bureaukratiske eller professionelle dagsordener Hvordan her?

45 Den tværsektorielle udfordring Vi har talt om helhed, sammenhæng og samspil i årevis Barrierer: Kassetænkning og manglende sammenhæng i lovgivning Manglende kendskab til muligheder på tværs Fagfolks kolonisering af borgeren i det enkelte system Muligheder: En struktur-revolution? Incitamenter til forpligtende partnerskaber? Recovery-orienteret rehabilitering som fælles platform?

46 Flere sten i skoene - eller udfordringer i metermål 9 ud af 10 tilbud bruger recovery Vi har talt om recovery-værdier i årevis Men hvor lever værdierne? I visionspapirer, politikker, procedurer, regler, daglig praksis og fysiske rammer? Hvad taler højest hvis de ikke siger det samme?

47 En aktuel advarsel Vores indledende tilbøjelighed som professionelle kunne være at beslutte os for, hvad recovery var og hvordan det skulle implementeres i forhold til mennesker med alvorlige psykiske sygdomme, på fuldstændig tilsvarende måde som vi før i tiden besluttede andre ting for dem. Dette repræsenterer en alvorlig, men ikke desto mindre ganske udbredt misforståelse, som vil dømme ethvert recovery-initiativ til at mislykkes. Ligesom recovery tilhører mennesker med psykosociale handicap og ligesom det er op til dem at definere hvad det indebærer, så er nøglen, at mennesker i recovery selv må vise vejen. (Davidson et al. 2007)

48 Derudover er det væsentligt for fortsat deltagelse i samfundet at man har mulighed for at; Have mulighed for uddannelse, der svarer til ens forudsætninger Have mulighed for arbejde eller for på anden måde at bidrage til fællesskabet Kunne deltage i kulturelle fællesskaber og dyrke egne interesser Deltage i anerkendende sociale fællesskaber Modtage behandling og støtte, hvis man har behov for det Have en økonomi, som man kan leve af, og som gør det muligt at deltage i forskellige aktiviteter i fællesskabet. Medborgerskab forudsætter således rettigheder, roller, ressourcer, ansvar og pligter samt relationer på det personlige plan.

49

50 En lille fodnote om grise

51 Recovery? Psykiatriplan: Hvad skal der til for, at recovey kan virke? Psykiatriplan: Hvad er recovery? Marianne Farkas: The mission of the organisation Marianne Farkas: Living a meaningfull life Marianne Farkas: Living a meaningfull life Benedikte Medicinpædagogik PSYKIATRI: "Jeg må se at blive rask beth Giv borgerne penge og lad dem bestemme selv! Borgerforløb Vejle, MP Ung mand vejle

52 Paradigmer så forskellige Hører stemmer i bussen.? Moderens død? Hvor mange i dag? Asfaltarbejder, vil jeg være. Buster med halen mellem benene. Jeg vil ha`..