Ghita Cordsen Nielsen Nye midler nye strategier Jeg vil starte med svampebekæmpelse i hvede. Smittetrykket var stort, som vi ser her. I gennemsnit af godt 400 forsøg er der i 2002 opnået et bruttomerudbytte for svampesprøjtning på hele15 hkg. Det fugtige vejr i juni gav gode betingelser for Septoria, som først og fremmest er årsagen til de høje merudbytter. I foråret 2002 blev det nye strobilurin Comet godkendt i korn. Det var overraskende, at midlet kunne nå at blive godkendt til sæsonen 2002. Firmaet har satset på at få blandingen af Comet og Opus nemlig midlet Opera godkendt, hvorfor der i Danmark hovedsagelig er udført forsøg med Opera. Normaldoseringen for Comet er 1,0 l og normaldoseringen for Opera er 1,5 l /ha. Indholdet i 1,5 l Opera svarer til 0,8 l Comet + 0,6 l Opus. Det lykkedes dog at få udført landsforsøg med Comet i 2002. I de senere år har Amistar+Folicur været standardløsningen til aksbeskyttelsen i hvede. Nu er spørgsmålet, om Amistar skal udskiftes med Comet. Og det mener jeg, at det skal. Tabel 51 Her er effekten af Comet+Folicur sammenlignet med effekten af Amistar+Folicur. Der er sprøjtet to gange nemlig i vækststadium 35-37 og efter skridning. Resultaterne i hvert af enkeltforsøgene er vist. I gennemsnit af forsøgene har Comet resulteret i et nettomerudbytte, som er 3,1 hkg/ha højere end ved brug af Amistar. Det fremgår, at der især ved høje merudbytter har været en fordel at anvende Comet. Dette er også fundet i tilsvarende forsøg ved DJF. I den samme forsøgsserie kan vi også se, hvad forskellen er på den løsning, som vi har til rådighed nu nemlig Comet+ Folicur og så den nye løsning, som er blevet standard i mange lande i Europa nemlig Opera, dvs Comet + Opus. Her kan vi se, at differencen mellem de to løsninger kun er netto 0,6 hkg/ha. Dvs det ville være en fordel at få Opus og dermed Opera godkendt, men forskellen mellem det vi har nu, og det som er på vej, er ikke længere så stor. Tabel 49-50 Nu kan vi prøve at se på nogle andre typer forsøg, hvor Amistar og Comet også er sammenlignet under skridning, men i de her forsøg er der forud i vækststadium 31-32 behandlet med blandingen Comet+ Folicur. I de andre forsøg, som vi lige har set på var der på begge sprøjtetidspunkter anvendt Amistar hhv. Comet. Der er ved aksbeskyttelsen afprøvet 1/2, 1/4 og 1/8 dosis, og i alle led er der suppleret med 0,15 l Folicur. Endelig er ren Comet i 1/2, 1/4 og 1/8 dosis afprøvet. Med Amistar har 1/8 + Folicur resulteret i det højeste nettomerudbytte. Med Comet + Folicur resulterede 1/8 dosis + Folicur ligeledes i det højeste nettomerudbytte. Med ren Comet var der betaling for ¼ dosis, når Folicur ikke var iblandet.
Af alle løsningerne var kvart dosis Comet eller 1/8 dosis Comet + 0,15 l Folicur bedst. Og det er vel at mærke ved et højt smittetryk. Her er nettomerudbyttet ved 1/8 Amistar + Folicur hhv. 1/8 Comet + Folicur vist i hver af de 12 enkeltforsøg. I gennemsnit af forsøgene var nettomerudbyttet 1,0 hkg/ha højere med Comet sammenlignet med Amistar. Forskellen mellem Comet og Amistar i denne serie var altså lavere end i den anden serie, hvor der ikke forud var behandlet med Comet. Her ser vi en opsummering af de i alt 3 forsøgsserier, som vi har haft med Comet i hvede. Den sidste serie har jeg ikke vist resultater fra, men i gennemsnit af 8 forsøg var fordelen ved at bruge Comet i stedet for Amistar her 1,1 hkg/ha netto. I denne serie er der også lagt ud med et middel med rigtig god effekt på Septoria i st. 31-32 nemlig Opus team, som er en blanding af Opus og Corbel. Et andet forhold, som kan gøre at forskellen mellem Amistar og Comet er mindre end forventet, er, at det ikke er de rene midler, som er sammenlignet ved aksbeskyttelsen, men derimod er det Amistar+Opus, som er sammenlignet med Comet + Opus. Fra andre forsøg ved vi, at Opus forbedrer effekten af både Amistar og Comet. De to sidste forsøgsserier tyder på, at forskellen mellem Comet og Amistar ved aksbeskyttelsen bliver mindre, når der forud er valgt et middel med en meget god effekt på Septoria. På baggrund af forsøgene med Comet kan konkluderes: -at blandingen Comet+Folicur eller ren Comet oftest har klaret sig bedst ved aksbeskyttelsen. -at i forsøg med svagere angreb har Comet og Amistar været mere jævnbyrdige -at den optimale dosis af Comet ved højt smittetryk har været 0,125 l Comet +0,15 l Folicur eller 0,25 l Comet. Dette er målt i forsøg, hvor der er udført en forudgående sprøjtning i st.31-32 -at blandinger af midler med forskellig virkemekanisme dvs Comet+Folicur foretrækkes, fordi det forsinker en resistensudvikling hos Septoria mod strobiluriner, og det er en risiko som skal tages alvorligt. Det endnu ikke er tilstrækkelig belyst, om Comet-holdige løsninger også skal foretrækkes ved en tidlig sprøjtning i vækststadium 31-32 rettet mod meldug eller gulrust. Forsøgene tyder på, at man ved anvendelse af Comet tidligt hæmmer smittetrykket af Septoria senere. For at forsinke en resistensudvikling mod Septoria, anbefales strobiluriner kun anvendt to gange i hvede pr sæson, så hvis man deler sin aksbeskyttelse og også har tidlige angreb af meldug og dermed udfører tre sprøjtninger, så anbefales det, at Comet medtages ved de to sidste behandlinger. Så vil jeg sige noget om nye midler til kommende sæson. Hvis I kigger i oversigten side 61 øverst, ser I en oversigt over godkendte midler. Vi er efterhånden godt
kørende de eneste steder vi savner egentlige specialmidler er mod hvedemeldug og skoldplet. I forhold til sidste sæson er det eneste nye, at Juventus nu er godkendt. Midlet er en triazol ligesom f.eks Folicur og Tilt. Midlet kan nok bedst sammenlignes med Folicur. Af krydsskemaet kan i se forskellen på Folicur og Juventus. Så kan det nævnes, at Unix nu også må anvendes i byg. Her kan midlet anvendes som en blandingspartner til Amistar. På samme side i Oversigten kan I også se en oversigt over nye ikke godkendte midler, som har været med i forsøgene. Acanto er et nyt strobilurin, som først og fremmest vil få en plads i byg. I hvede har effekten været på niveau med Amistar. Forventes tidligst på markedet i 2004. Nummermidlet BAS 560F har en ny virkemekanisme og har kun effekt på meldug, men til gengæld bedre effekt end Tern, som pt er den bedste løsning mod hvedemeldug. Forventes tidligst i 2004. Opus. I år vil jeg i modsætning til de andre efterhånden mange år ikke gætte på, om Opus og dermed Opera kunne komme til kommende sæson. Bortset fra roer, mener jeg også, at vi kan lave en udmærket strategi uden Opus som vi så, var der kun 0,6 hkg/ha netto mere for Opera i forhold til Comet+Folicur. I sukkerroer findes der derimod i dag ingen godkendte midler til Ramularia-bekæmpelse. Ramularia kan være meget tabsgivende, som årets forsøg i Oversigten også viser. Så til Ramularia-bekæmpelse har vi hårdt brug for Opus. I de to oversigter på side 61 er midlernes effekt mod den nye svampesygdom hvedebladplet også angivet. I kan se, at der heldigvis er flere midler med god effekt. I 2002 er det for første gang, vi har haft landsforsøg med bekæmpelse af hvedebladplet. I 4 forsøg med reduceret jordbehandling, og forfrugt hvede var det let at finde angreb af hvedebladplet. Halmrester fra hvede er smittekilden. Her ser I et billede af ubehandlet og svampebehandlet ca. 1.juli i et af årets forsøg med kraftige angreb af hvedebladplet. I de 2 forsøg med de kraftigste angreb, blev der opnået bruttomerudbytter på 15-20 hkg/ha. Det viser, at svampen også kan være tabsvoldende i Danmark. På baggrund af de hidtidige danske forsøg og erfaringer kan det konkluderes: -at angreb af hvedebladplet hovedsagelig optræder ved reduceret jordbehandling og forfrugt hvede -at Comet, Acanto, Amistar og Tilt EC har bedst effekt i nævnte rækkefølge -at det i år med gode betingelser for svampen (dvs varmt) kan være nødvendigt allerede at udføre en bekæmpelse omkring vækststadium 30-31 -at det ved højt smittetryk er nødvendigt at beskytte fanebladet straks det fremkommer, fordi der kun går få dage fra smitte til angreb ses. -at der er sortsforskelle i modtagelighed, men ingen sorter er helt resistente
Så vil jeg springe til svampebekæmpelse i vårbyg. I vårbyg optrådte der i 2002 usædvanlige kraftige angreb af bygbladplet. Det er rigtig mange år siden, vi har haft så kraftige angreb, og der var tydelige sortsforskelle i modtagelighed. Her ser I nettomerudbyttet i 6 forsøg i maltbygsorten Lux.Lux var en af de sorter, som fik meget bygbladplet. Nettomerudbyttet ved 1/8, ¼ og ½ dosis af blandingen Amistar+Stereo i vækststadium 32-37 er vist. Det fremgår, at kvart dosis har klaret sig bedst. I forsøgene indgik også et forsøgsled, hvor der er udført en supplerende sprøjtning med kvart dosis ca. 2 uger senere ved gennemskridning. Denne behandling er vist helt til højre på figuren. Pga det høje smittetryk kan I se, at der har været betaling for to behandlinger, og der er selvfølgelig indregnet omkostninger til en ekstra kørsel. I Lux blev der i forsøget med de kraftigste angreb af bygbladplet opnået et bruttomerudbytte på op til 22 hkg/ha. Hertil kommer, at sorteringen blev væsentlig forbedret ved svampebehandling. Værdien af avlen blev - som følge af en forbedret sortering ved svampesprøjtning - øget med ca. 5oo kr pr ha. Hertil kommer så selve merudbyttet ved svampesprøjtningen. Cicero. Her ser vi forsøg efter samme forsøgsplan i foderbygsorten Cicero. Merudbytterne var her lavere, men også her er der opnået et lidt større nettomerudbytte ved to behandlinger. Tilsvarende resultater som i Cicero er fundet i årets forsøg i sorterne Prestige og Alliot. På baggrund af forsøgene med svampesprøjtning i vårbyg de senere år kan følgende strategier anbefales: Lavt smittetryk: ingen svampesprøjtning Middel smittetryk : kvart dosis st. 37-39 Højt smittetryk: kvart dosis st.37-39 og kvart dosis igen ca. 2 uger efter. De fleste vårbygsorter har mlo-resistens mod meldug, og meldugbekæmpelse er derfor ikke nødvendig. I meldugmodtagelige sorter kan der dog være behov for en tidligere bekæmpelse end vist her og dermed en anden strategi. Nu skal vi se på, hvordan Comet har klaret sig i forhold til Amistar i byg. Amistar blandet med et andet middel er efterhånden blevet standardløsningen i byg. Kun ved en tidlig bekæmpelse rettet mod meldug anbefales ældre midler som f.eks Tilt top eller Zenit. Comet : Her ses forsøg hvor Amistar+Stereo i kvart dosering er sammenlignet med de to nye strobiluriner i kvart dosering nemlig Acanto og Comet. Begge strobiluriner er ny i afprøvningen, og efter det første års afprøvning ser det ud til, at Acanto er det mest interessante strobilurin i byg.
Dias 1 Rødsvingel skal vækstreguleres! For at sikre at rødsvingel står op ved blomstring og gerne længere
Dias 2 Udb. og merudb., kg frø pr. ha 2000 1800 1600 1400 1200 Vækstregulering af rødsvingel m. udløbere - 6 forsøg 1000 2,45 l Cycocel Tidligt Udbytte Merudbytte Omkostninger Sent 0,8 l 0,4 l 1,23 l 0,8 l 0,4 l Moddus Cycocel+ 0,4 l Moddus Moddus Oversigten s. 143 Opnåede udbytter og merudbytter for vækstregulering To år ikke lige mange forsøg Moddus + CCC kun et år Omkostninger
Dias 3 Nettomerudb., kr. pr. ha Vækstregulering af rødsvingel med udløbere - Nettomerudbytter 3000 2500 2000 1500 1000 500 0 2,45 l 0,8 l 0,4 l 1,23 l 0,8 l 0,4 l Cycocel Moddus Cycocel+ Moddus 0,4 l Moddus Pris på frø kr. 7,18 incl. EU støtte Sorter med udløbere: Sunset, Laxton, Bargena og Echo Nettomerudbytte i kr pr. ha Størst for blanding og 0,8 l Moddus
Dias 4 Nettomerudb., kr. pr. ha Vækstregulering af rødsvingel uden udløbere - Nettomerudbytte 3000 2500 2000 1500 1000 500 0 2,45 l 0,8 l 0,4 l 1,23 l 0,8 l 0,4 l Cycocel Moddus Cycocel+ Moddus 0,4 l Moddus Pris på frø 8,28 incl. EU støtte Sorter uden udløbere: Symfony og Wilma Større merudbytter og meget større netto merudbytter
Dias 5 Rødsvingel skal vækstreguleres med: Moddus eller Moddus + CCC
Dias 6 Bekæmpelse af enårig rapgræs i engrapgræs
Dias 7 Tribunil Tribunil er på vej ud
Dias 8??? Hvad gør vi så Forsøg sat i gang for 3 år siden med flere græsmidler Hussar kunne bruges
Dias 9 4 Indhold af enårig rapgræs i engrapgræs, Pct. 3 Pct. 2 1 Tidligt Sent 0 Ubehandlet 3forsøg 200 100 200 100 Hussar (gram pr. ha) 1forsøg Oversigten s. 139 3 forsøg med pæn reduktion 1 forsøg med flot reduktion
Dias 10 Udbytte, kg frø pr. ha Enårig rapgræs i engrapgræs 3 forsøg 2002 630 620 610 600 590 580 570 560 550 Ubehandlet Tidligt Sent 200 100 200 100 Hussar (gram pr. ha) Kg frø Oversigten s. 139 Ingen alvorlige skader
Dias 11 Kr. pr. ha Bekæmpelse af enårig rapgræs i engrapgræs 8.000 7.800 Tidligt Sent 7.600 7.400 7.200 7.000 6.800 200 100 200 Hussar (gram pr. ha) 100 Udbytte Merudbytte Omkostninger Oversigten s. 139 Merudbytter Pris på frø: 10 kr + 2,86 = 12,80 kr pr. kg for rent frø, Fradrag 5 %, -10 % Omkostninger
Dias 12 Enårig rapgræs i engrapgræs 1 forsøg, meget enårig rapgræs Kr. pr. ha 4.500 4.000 3.500 3.000 2.500 2.000 1.500 Tidligt Sent 200 100 200 100 Hussar (gram pr. ha) Udbytte Merudbytte Omkostninger Oversigten s. 139 Et forsøg med meget enårig rapgræs 3,5 % Ingen EU tilskud Eu tilskud reddet reddet Netto merudbytter på over 1000 kr pr. ha
Dias 13 Hussar i engrapgræs! Engrapgræs kan tåle Hussar! Enårig rapgræs skades af Hussar! Hussar kan reducere indholdet af frø af enårig rapgræs i engrapgræs
Dias 14 Hussar i engrapgræs!hussar søges off-label godkendt til bekæmpelse af enårig rapgræs i engrapgræs om foråret.