Bilag 1: Særlige fokuspunkter for Sundheds- og Omsorgsudvalget Alle borgere er blevet bedt om at vurdere deres generelle tilfredshed med og vigtighed af følgende tre forhold på ældreområdet: 1. Indsatsen på ældreområdet 2. Indsatsen for at bevare en selvstændig og selvhjulpen hverdag 3. Information om tilbud til ældre på frederiksberg.dk Figur 1 viser, at ældreområdet opnår en samlet tilfredshedsscore på 62 på de tre målepunkter. Den højeste tilfredshed ses på Muligheden for en selvstændig hverdag på 63. På samme niveau scorer Information til ældre på frederiksberg.dk og Indsatsen på ældreområdet - begge 62. Der er sket en meget positiv udvikling, hvad angår sidstnævnte målepunkt sammenlignet med 2008-rapporten, hvor scoren var 58. Figur 1. Tilfredsscore på de tre målepunkter I landsmålingen er der alene spurgt til borgernes generelle oplevelse af indsatsen på ældreområdet. Figur 2 viser, at Frederiksberg scorer 62 og dermed ligger betydeligt højere end scoren på landsplan på 48. Resultatet afspejler, at en god service på ældreområdet er vigtig og højt prioriteret i Frederiksberg Kommune. Graden af vigtighed på området er stort set ens for Frederiksberg og i landsmålingen med 87 til Frederiksberg og 86 til landsmålingen. Side 1
Figur 2. Landsmåling Figur 3 viser, at med en tilfredshedsscore 62 indtager ældreområdet en plads midt i feltet blandt alle temaer i undersøgelsen. Figur 3. Samlet tilfredsscore på alle temaer Side 2
Koblingen af resultater for tilfredshed med vurderinger af vigtighed giver en indikation af, i hvilket omfang det er lykkes at skabe tilfredshed på de områder, borgerne finder henholdsvis mere eller mindre vigtige. Borgernes vurderinger af vigtigheden for området ligger ganske tæt på hinanden - fra 88 til 87, mens Information til ældre på frederiksberg.dk scorer lidt lavere på 82. Der er med andre ord tale om et område, som borgerne synes er ganske vigtigt. Tilfredsheden lever ikke helt op til den bedømte vigtighed af området. Ikke overraskende finder borgere over 45 år som helhed information om tilbud til ældre vigtigere end borgere under 45 år. Dette kan dels skyldes egne behov, dels behovet hos den nære familie og pårørende. Ligeledes finder kvinder alle tre målepunkter på ældreområdet vigtigere end mænd. Desuden ses, at borgere over 75 år er lidt mere tilfredse end gennemsnittet. Dog er det eneste af de tre målepunkter, hvor den højere tilfredshed er statistisk sikker, er på Indsatsen på ældreområdet ; her er scoren 70 for borgere over 75 år mod 62 for alle borgere. En understregning af at målgruppen for indsatsen oplever stor tilfredshed. 61 procent af borgerne har svaret Ved ikke til tilfredshedsdelen. Det skyldes, at mange af de deltagende borgere i undersøgelsen ikke har nogen eller kun perifer berøring med tilbuddene, og at de derfor også har vanskeligt ved at afgive en vurdering heraf. Profilen af borgerne (se figur 4), der har deltaget i undersøgelsen, viser, at der er forholdsvis flere besvarelser i aldersgrupperne op til 44 år, mens aldersgrupperne 45-74 år i store træk svarer til befolkningens fordeling. Der er relativt færre borgere i aldersgruppen over 75 år blandt svarpersonerne end i kommunens befolkning som helhed, fra 18 år og opefter. Side 3
Figur 4. Aldersfordeling Forvaltningens bemærkninger til resultaterne på ældreområdet På ældreområdet bærer resultaterne præg af en stor del af de deltagende borgere i undersøgelsen ikke har noget særligt kendskab til området og dermed har svært ved at vurdere kommunens indsats. Frederiksberg Kommune arbejder løbende med kvalitetsudvikling på ældreområdet. Som led heri er den brugeroplevede kvalitet et centralt element. Derfor arbejder kommunen målrettet på at opnå viden om, hvorvidt den hjælp, borgeren modtager, lever op til lovgrundlaget og kommunens serviceniveau, værdier og mål. Denne viden opnås blandt andet gennem: Brugertilfredshedsundersøgelser af ydelser leveret i eget hjem og i plejeboliger Tilsyn Kvalitetsstandarder opfølgning på den leverede kvalitet Effektfokus Brugertilfredshedsundersøgelser: Frederiksberg Kommune har gennem en længere årrække lavet brugertilfredshedsundersøgelser hvert andet år på de store kerneområder; plejehjem/plejeboliger og hjemmeplejen. Kommunen har således oparbejdet stor viden om sådanne undersøgelser og skabt mulighed for at følge udviklingen i tilfredsheden over tid. Undersøgelserne viser, at langt størstedelen af brugerne på ældreområdet er tilfredse. De seneste brugerundersøgelser (2010) viser, at 77 procent samlet set er Side 4
tilfredse med den hjemmehjælp de modtager og 85 procent er tilfredse eller meget tilfredse med at bo i en plejebolig/plejehjem. I 2009-10 deltog Frederiksberg Kommune i et pilotprojekt igangsat af KL og Finansministeriet om nationale sammenlignelige brugerundersøgelser. Formålet med pilotprojektet var at afprøve forskellige metoder til at gennemføre brugertilfredshedsundersøgelser. Der er efterfølgende udviklet et nationalt koncept for brugerundersøgelser som kommunen anvender. Der er gennemført brugerundersøgelser på plejeboligområdet i 2012 og udvalget får forelagt en sag herom sidst på året. Der er planlagt undersøgelser på hjemmeplejeområdet i 2013. Tilsyn: Der er lovkrav om at føre tilsyn med plejehjem/plejeboliger og hjemmehjælpsområdet, og der foreligger tilsynskoncepter for begge områder. Formålet med tilsynene er i henhold til loven: at sikre, at borgerne får den hjælp, som de har ret til efter loven og i henhold til de afgørelser om hjælp, der er truffet at sikre, at borgerne får hjælp i henhold til kommunens kvalitetsstandarder at sikre, at hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde at forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer Der bliver udarbejdet tilsynsrapporter, som bliver forelagt udvalget årligt. Kvalitetsstandarder opfølgning på den leverede kvalitet: Kvalitetsstandarderne skal give borgerne en enkel og klar information om, hvilken hjælp de kan forvente at få, samt hvilke krav og forventninger kommunen stiller til sine egne og de private leverandørers medarbejdere. Kvalitetsstandarderne kan bruges som udgangspunkt for dialog med de medarbejdere, som borgerne kommer i kontakt med, når de modtager praktisk og personlig hjælp samt træning. Kvalitetsstandarderne revideres årligt når budgettet for det kommende år er vedtaget. Side 5
Effektfokus: Med budget 2012 blev blandt andet ældreområdet valgt som ét af pionérområderne for Frederiksberg Kommunes arbejde med effektfokus. Med effektstyring er det de faglige resultater af arbejdet med borgerne, der er i centrum. Det betyder, at den enkelte borger skal opleve et stærkt fagligt fokus på målsætningerne for deres forløb - nøgleordene er sund, tryg og selvhjulpen. Både den overordnede styring, prioritering og tilrettelæggelsen af indsatsen overfor den enkelte borger skal have afsæt i de effekter, der opnås med indsatserne. De endelige målsætninger på ældreområdet fastlægges i forbindelse med den nye ældrepolitik, der er på vej. Målepunktet Muligheden for en selvstændig hverdag knytter direkte an til kommunens indsatser i forhold til at tilbyde borgerne de bedst mulige betingelser for at fastholde eller genvinde deres selvhjulpenhed og aktive liv. Der er allerede påvist gode effekter af Træning til hverdagen og der er stor fokus på en yderligere udbredelse af træningsindsatsen for at opnå mest effekt for borgerne og økonomien. Der henvises i øvrigt til de resultatrapporter som forvaltningen fremlægger kvartalsvis, jf. sag om Effektfokus på ældreområdet den 17.09.2012. Resultater på sundhedsområdet Alle borgere er blevet bedt om at vurdere deres generelle tilfredshed med og vigtighed af følgende fire forhold på sundhedsområdet: Indsatsen for at fremme sundhed og forebygge sygdomme Indsatsen for borgere med kroniske sygdomme Indsatsen på genoptræningsområdet Information om sundhed og forebyggelse på Frederiksberg.dk Der er generelt en høj tilfredshedsscore og en positiv udvikling. Også set i forhold til landsmålingen er Frederiksbergborgerne mere tilfredse med området. Figur 1 viser, at der er en positiv udvikling på målepunktet Forebyggende sundhedsindsats sammenlignet med 2008-målingen fra 57 til 60. Målepunktet Information om sundhed og forebyggelse på frederiksberg.dk scorer 61 tæt efterfulgt af Indsatsen for at fremme sundhed og forebygge sygdomme på 60. Indsatsen for borgere med kroniske sygdomme lander lidt lavere på 58, mens Indsatsen på genoptræningsområdet er på 57. Side 6
Figur 1. Tilfredshedsscore på de fire målepunkter Det bemærkes, at et gennemsnit på 62 procent af borgerne har svaret Ved ikke, når det gælder tilfredshed. Det skyldes formentlig, at mange af de deltagende borgere ikke har nogen eller kun perifer berøring med tilbuddene, og at de derfor også har vanskeligt ved at afgive en vurdering heraf. Borgerne i Frederiksberg Kommune rangerer Sundhedsområdet som ét af de vigtigste temaer. Sundhedsområdet er ligeledes et af de områder, som får positive tilkendegivelser i forhold til at øge bevillingerne. Analysen af 2012-resultaterne viser, at der ikke er nogen signifikant forskel på mænds og kvinders tilfredshed med sundhedsområdet. Derimod synes kvinderne, at det er vigtigere med Indsatsen på genoptræningsområdet og Indsatsen for at fremme sundhed og forebygge sygdomme. Sammenholdt med landsmålingen (figur 2), scorer frederiksbergborgerne højere, når det gælder Indsatsen for at fremme sundhed og forebygge sygdomme. Scoren er 60 for Frederiksberg og 54 på landsplan. Resultatet afspejler, at Frederiksberg Kommune har mange forskelligartede sundhedstilbud, og med sundhedspolitikken har kommunen en plan for, hvordan der opnås et endnu sundere Frederiksberg. Side 7
Sammenligningen viser samtidig, at borgerne i Frederiksberg bedømmer vigtigheden af Indsatsen for at fremme sundhed og forebygge sygdomme på 88, mens landsgennemsnittet bedømmer vigtigheden til 87. Figur 2. Landsmåling Forvaltningens bemærkninger til resultaterne sundhedsområdet Generelt er det vanskeligt at måle den oplevede borgerrettede indsats på sundhedsområdet. Som det fremgår af borgerundersøgelsen, har et gennemsnit på 62 procent svaret Ved ikke på de fire målepunkter, hvorfor de fremkomne besvarelser skal tages med stort forbehold. Resultaterne på sundhedsområdet hænger tydeligvis sammen med manglende kendskab til kommunens tilbud. Det kommunale sundhedsområde har været under konstant udvikling siden strukturreformen og nye opgaver kommer løbende til for eksempel implementering af specifikke forløbsprogrammer til borgere med kroniske sygdomme. Hertil kommer omfattende opgaver på genoptræningsområdet, hvor kommunen leverer ydelser efter Serviceloven og Sundhedsloven samt en stigende opgavetyngde i hjemmeplejen og hjemmesygeplejen. Sundhedsaftalerne sætter rammerne for samarbejdet mellem Region Hovedstaden og de enkelte kommuner om konkrete emner, for eksempel indlæggelses- og udskrivningsforløb. Sundhedsaftalerne skal understøtte intentionerne i strukturreformen om større kommunal inddragelse i løsningen af sundhedsopgaverne og behovet for at Side 8
optimere de tværgående patientforløb. Borgerne skal via et styrket tværsektorielt og tværfagligt samarbejde opleve en sammenhængende indsats. En sammenhængende indsats giver bedre forløb og medfører bedre funktionsevne, livskvalitet og mindre behov for indlæggelse på hospital. Indlæggelsesmønstret for ældre borgere følges nøje i de resultatrapporter som forvaltningen fremlægger for udvalget kvartalsvis, jf. sag om Effektfokus på ældreområdet den 17.09.2012. Resultatrapporterne giver en status på udviklingen i udgifter og indsatser på ældre- og sundhedsområdet samt de effekter, der kommer ud af indsatserne og udgifterne. I budgetaftalen for 2013 er forligspartierne enige om fortsat at udbygge det lokale sundhedsvæsen med borgeren i centrum. Frederiksbergborgerne skal opleve, at der aldrig er langt til hjælpen. Det lokale sundhedsvæsen skal støtte borgernes sundhed ved at forebygge, at sygdom opstår og ved en målrettet og kompetent indsats, når behovet er der. I forlængelse af økonomiaftalens prioritering af det kommunale sundhedsvæsen investerer forligspartierne 20 mio. kr. over de næste år til en ambitiøs videreudvikling af det lokale sundhedsvæsen med afsæt i en række konkrete indsatser. Effekterne af tiltagene bliver overvåget og forelagt udvalget. Sundhedspolitikken: Frederiksberg Kommunes sundhedspolitik 2011-15 beskriver de sundhedsmæssige udfordringer, kommunen står over for, og de mål, der er sat for sundhedstilstanden på Frederiksberg. Politikkens handleplaner beskriver, hvordan kommunen når målene gennem konkrete indsatser inden for otte fokusområder. Der er fokus på løbende at evaluere og måle på effekten af de igangsatte indsatser, så ressourcerne prioriteres derhen, hvor de giver størst faglig værdi for borgerne. For at give alle borgere de bedste muligheder for aktivt at fremme deres egen sundhed, er der i budget 2013 afsat penge til årlige sundhedsdage, der skal sætte fokus på forebyggelse, fysisk aktivitet og de mange sundhedstilbud på Frederiksberg. Patientsikkerhed -rapportering af utilsigtede hændelser: Patienter og pårørende har siden 1. september 2011 kunnet rapportere til Dansk Patientsikkerhedsdatabase (www.dpsd.dk), hvis de har været ude for en utilsigtet hændelse. For eksempel hvis der er sket misforståelser mellem hospital, visitation og Side 9
hjemmepleje, hvorved der ikke er ydet den hjælp, der er behov for. Formålet med rapporteringen er, at medarbejderne gennem refleksion og analyse af de utilsigtede hændelser, som de er involveret i, kan sætte barrierer op, så de undgår de samme fejl igen. På den måde bliver der arbejdet med at kvalitetssikre de ydelser, der leveres til borgerne. Brugerundersøgelser: Forvaltningen overvejer, hvordan og på hvilke områder der kan gennemføres brugertilfredsundersøgelser på det kommunale sundhedsområde dels for at sikre en positiv kvalitetsudvikling dels for at strategierne for udviklingen af det lokale sundhedsvæsen understøttes bedst muligt. I Sundhedsaftalen (tillægsaftalen) for 2011-14 fremgår det, at Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Kommune skal afdække brugertilfredsheden blandt borgere, der udskrives fra hospital til kommunal ydelse. Formålet med undersøgelsen er at sikre hensigtsmæssige arbejdsgange og optimere kommunikationen mellem kommune, hospital og borger i forbindelse med udskrivninger. Der nedsættes en arbejdsgruppe under samordningsudvalget, der skal beskrive og iværksætte brugerundersøgelsen. Side 10