SYDDANMARK Regional Udviklingsplan Det unikke skal findes i fællesskab Glem alt om enegang kommunerne skal samarbejde for vækst Hvad der er godt for Odense, er godt for hele Fyn 1
intro Tekst: Thomas Laursen / Foto: Hyldager Fotografi Samarbejde skal forstørre styrkerne Region Syddanmark har netop kortlagt udfordringer og styrker i de 22 syddanske kommuner og samlet dem i den regionale udviklingsplan. Målet er at imødegå problemerne og at blive bedre til det, vi er gode til. M an kan med rette stille spørgsmålet, hvad man egentlig skal med en regional udviklingsplan, når hver enkelt kommune i forvejen har sin egen plan- og erhvervsstrategi? Svaret er, at større udfordringer kun sjældent respekterer kommunegrænser. Eksempelvis ramte fyringerne på LM Glasfiber i Kolding i 2009 ikke kun familier i Kolding. Mange af de ansatte boede i nabokommuner som Vejen og Haderslev. Dermed fik de også problemet tæt ind på livet. Derfor er kommunerne i høj grad nødt til at samarbejde for at løse problemer og om at få udløst et områdes potentiale. I det arbejde spiller den regionale udviklingsplan en vigtig rolle. Chefkonsulent Birger Christensen og analytiker Lene Paik Hesselvig har netop samlet op på RUP-udvalgets rundtur til de syddanske kommuner og kortlagt kommunernes styrker og svagheder. Førhen konkurrerede kommunerne indbyrdes om mange af de samme ting. De ville være et attraktivt sted at bo, tiltrække uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser og tilbyde gode natur- og kulturtilbud. Men i en globaliseret verden, hvor der er en stadig søgning mod de større byer, er det ikke længere realistisk for alle kommuner at kunne det hele selv. Sat lidt på spidsen er den enes død, den andens død, hvis man i et område ikke formår at samarbejde kommunerne imellem, siger Birger Christensen. Kæmp for det, du kan Nogle kommuner må sande, at de år for år mister arbejdspladser til storbyen i området. Til gengæld har de samme kommuner andre styrker og kan i stedet være et attraktivt bosætningssted på grund af nærhed til vand, skov og natur eller en hyggelig og aktiv bymidte. Derfor er den regionale udviklingsplan begyndt at fokusere på begrebet byregioner altså områder, der har et sammenhængende bolig- og jobmarked. Det er de samme mennesker, kommunerne kæmper om, og de står langt stærkere, hvis de i en byregion samarbejder om at kunne tilbyde gode»sat lidt på spidsen, er den enes død, den andens død«birger Christensen, chefkonsulent i Region Syddanmark arbejdspladser og et godt sted at bo og leve, siger Lene Paik Hesselvig og fortsætter: Eksempelvis vil det være spild af kræfter for de øvrige fynske kommuner at satse på at overtage Odenses position som vækstcentrum på Fyn, for det er ikke realistisk. I stedet kan kommunerne omkring Odense tilbyde andre muligheder, især når det kommer til boligudbud, naturoplevelser og adgang til havet. Derfor giver det god mening, at de fynske kommuner finder sammen om at brande sig som et område med mange gode arbejdspladser og en bred vifte af bosætningsmuligheder. Birger Christensen supplerer: Vi giver kommunerne en stærkere viden og et stærkere grundlag til at træffe de rigtige politiske valg. Samtidig kan vi løfte tingene op i et større perspektiv. For det nytter jo heller ikke, hvis byregionen på Fyn beslutter sig for at satse på offshoreenergi, når man står langt stærkere på det felt i det sydvestjyske omkring Esbjerg, forklarer han. Viden giver det bedste valg Når chokket rammer i form af virksomhedslukninger eller massefyringer, som det skete i Trekantområdet med LM Glasfiber og på Fyn med Lindø-værftet, er det helt essentielt at have viden og information for at kunne træffe de rigtige valg. Her kommer spørgsmål om mobilitet, bosætning, skoler og arbejdspladser ind i billedet. Det er ikke længere nok at have lav grundskyld, hvis ingen ønsker at bo i byregionen. Eller hvis transportforholdene er for dårlige. Der skal mere end én ting til at skabe vækst, og det er sjældent, at et problem omkring manglende arbejdspladser kan løses alene ved hjælp af erhvervstiltag. Så let er det ikke. Og det er ej heller nok at løse problemet i en enkelt kommune. Vi har set på infrastrukturområdet, at det ikke engang er nok for byregioner at gå sammen. Når det gælder udvikling af eksempelvis udbygning af tog, veje, lufthavne og søveje i Jyllandskorridoren, er det jo en national dagsorden, som vi samarbejder med de to andre vestdanske regioner om, påpeger Lene Paik Hesselvig. Det handler altså om at sadle om og udnytte mulighederne på baggrund af data og viden, så man ikke famler i blinde. Og den viden og dokumentation indeholder den regionale udviklingsplan. Man kan sige det på den måde, at kommunerne i et område bliver nødt til at kæmpe sammen om at tiltrække arbejdspladser og arbejdskraft, og først bagefter kan de så kæmpe om, hvor i byregionen virksomheden placerer sig, og hvor de ansatte skal bo, siger Birger Christensen. 2 Syddanmark NU / Regional Udviklingsplan
Byregioner: En byregion er et funktionelt, sammenhængende geografisk område omkring ét eller flere bycentre. I Region Syddanmark taler man om fire byregioner centreret om Odense, Esbjerg, Trekantområdet og Sønderjylland. Pendlingsmønstrene i regionen viser entydigt, at det er netop de fire metropoler, der har den klart største indpendling af arbejdskraft. RUP en: Den regionale udviklingsplan indeholder en fælles vision og strategi for udviklingen i Syddanmark. Fælles viden om alt fra bosætning til erhvervsstyrker, uddannelse og kultur i de 22 kommuner i Region Syddanmark er fundamentet. Den viden kan kommunerne bruge til at imødegå udfordringer og til at udvikle styrkerne i samarbejde med nabokommunerne. For i en globaliseret verden stopper hverken problemer eller succeser ved kommunegrænsen. 3
tal Tekst: Thomas Laursen og Johanna Lundström KOMMUNE Den Regional Udviklingsplan har afsløret en række udfordringer og styrker i de syddanske kommuner. Nedenstående er et eksempel på et problem og et potentiale, som den enkelte kommune arbejder med. Kilde: Den Regionale Udviklingsplan Assens Billund Fanø Faaborg-Midtfyn Esbjerg Fredericia Haderslev Kerteminde Kolding Langeland Udfordring Udviklingen i befolkningssammensætningen med et stigende antal ældre Stort frafald på ungdomsuddannelserne bl.a. på grund af stor konkurrence fra Trekantområdets uddannelsesinstitutioner Stigningen i andelen af ældre er den højeste i regionen At få skabt udvikling i landområderne og de mindre byer. 70 pct. af borgerne bor i landdistrikter Rekruttering og fastholdelse af højtuddannet arbejdskraft især inden for det tekniske område Befolkningssammensætningen. Der er en social skævhed med en overrepræsentation af personer på overførselsindkomster Udviklingen i befolkningssammensætningen med et stigende antal ældre Tab af arbejdspladser lukningen af Lindø At udvikle erhvervsstrukturen, så der bliver en større andel af vidensvirksomheder Negativ befolkningstilvækst og fraflytning styrke Attraktive bosætningsområder Har flere arbejdspladser end borgere i den erhvervsaktive alder Tiltrækker mange resursestærke pensionister Den særlige natur ved det fynske øhav og en synlig kulturarv Esbjerg er en energimetropol og er et centralt afsæt for regionens satsning på offshore Mange arbejdspladser. 99 arbejdspladser pr. 100 indbyggere i den erhvervsaktive alder En central placering i den vestdanske udviklingskoridor fra Hamborg til Sydnorge Attraktive bosætningsområder. Kvadratmeterprisen i Kerteminde by er den højeste i hele regionen Kolding er et centralt afsæt for designdelen i forretningsområdet oplevelseserhverv Ø-naturen 4 Syddanmark NU / Regional Udviklingsplan
RNE I TAL Udfordring styrke Middelfart Nordfyns Nyborg Odense Svendborg Sønderborg Tønder Varde Vejen Vejle Ærø Aabenraa Beskæftigelsen i turismeerhvervet har i de seneste år udviklet sig mindre positivt sammenlignet med resten af landet Der er en begrænset adgang til kollektiv trafik i store dele af kommunen Udviklingen i befolkningssammensætning med en stigende gennemsnitsalder Fastholdelse af de unge universitetsuddannede Udviklingen i befolkningssammensætningen med et stigende antal ældre Mangel på unge og højtuddannede særligt inden for det tekniske område Negativ befolkningstilvækst og fraflytning Fraflytning fra landområder hovedgadeproblematik i de mindre byer med ubeboede huse og manglende vedligehold Tiltrækning af nye borgere Erhvervsstrukturen. Der tabes arbejdspladser i service og industrisektoren, som fylder meget i erhvervsstrukturen Den stigende andel ældre i befolkningssammensætningen Stigende andel ældre. Desuden er kommunen specialiseret i fødevarer og transport, som er erhvervsområder under pres Attraktive bosætningsområder især i forhold til beskæftigede i Fredericia Attraktive bosætningsområder for pendlere, der skal til Odense Den centrale placering i forhold til erhvervsturisme Odense Universitet og forskerparken er en særlig styrke, som også bidrager til Odenses centrale position inden for velfærdsteknologi En central placering i det sydfynske øhav giver Svendborg en særlige position inden for det maritime felt Sønderborg har en stærk profil inden for energieffektivisering Nationalpark Vadehavet giver kommunen et stærkt udgangspunkt for turisme Varde tiltrækker en betydelig turisme med naturen ved Vesterhavet Attraktivt og billigt bosætningsområde for beskæftigede i Trekantsområdet Ingen andre borgere i Syddanmark kan nå flere arbejdspladser i pendlingsafstand, end borgerne i Vejle Nettotilflytning fra København og Aarhus. n har en særlig styrke i forhold til uddannelse på det maritime felt. Der er i kommunen særlige kompetencer inden for logistik og transportsektoren 5
aktion Tekst: Thomas Laursen / Foto: Hyldager Fotografi Vi er alle i samme fynske båd I Odense betragter man RUP en som en vigtig temperaturmåler på udviklingen på hele Fyn og i Odense by, og den bruges aktivt i den fremadrettede strategiske planlægning. I Odense betragter man RUP en som en vigtig temperaturmåler på udviklingen på hele Fyn og i Odense by, og den bruges aktivt i den fremadrettede strategiske planlægning. En af de helt store udfordringer for Odense er ifølge den regionale udviklingsplan at fastholde de unge universitetsuddannede. Selv Odense bløder jo i forhold til Aarhus og København, fordi mange unge ikke mener, at Odense kan tilbyde nok storbyliv, og fordi der findes flere attraktive job i landets to største byer, siger planstrateg i kommunen Charlotte Lorentzen. Det har været en svær erkendelse for Danmarks tredjestørste by, at man ikke rangerer lige så højt. Netop derfor er vi rigtig glade for, at RUP en er med til at understøtte det fynske samarbejde om vækst og udvikling. For selv om Odense er kraftcentrum på Fyn, deler vi skæbne med de andre fynske kommuner med hensyn til at miste arbejdspladser og veluddannede unge til de to metropoler herhjemme, forklarer hun. Regn i Odense drypper på hele Fyn Gennem Fynsprojektet samarbejder kommunerne om at få byregionen til at vækste omkring især styrkepositionen velfærdsteknologi. For når det går godt for Odense, giver det plus for hele Fyn i form af nytilflyttere og nye muligheder for vækst. Vi hænger sammen på Fyn, og der er ikke længere afstande, end at man kan arbejde i Svendborg og bo i Ringe eller arbejde i Odense og bo i Faaborg. Ingen kan løfte udfordringerne alene, så vi er nødt til at samarbejde. Charlotte Lorentzen nævner byregion-samarbejdet omkring offshore-klyngen i Esbjerg som inspiration for det fynske samarbejde. Sammen skal vi finde ud af, hvad der er de fynske styrker og udvikle dem i fællesskab. Og her hjælper KON- TUR-materialet fra Region Syddanmark med stærke analyser af potentialer og svagheder. Vi kan godt se, hvor problemerne er, så på den måde er vi ikke blevet overrasket over, hvor skoen trykker. Men det kræver solide analyser og viden, for at vi kan træffe de rette strategiske valg for udviklingen af Fyn, mener hun. Mere fokus på miljø Som noget nyt har RUP en taget målinger for CO 2 -udledningen i de fire syddanske byregioner med. Det glæder planstregen i Odense : Jeg er overbevist om, at det vil føre til et øget fokus på nedbringelse af CO 2. Det er et område, hvor kommunerne ikke er særlig stærke selv. Så på miljøområdet giver RUP en os helt nye muligheder. Fyn står i de kommende år over for en masse nye milliardbyggerier i alt fra nyt universitetshospital til en ny letbane og udvidelse af Syddansk Universitet og Forskerparken. De mange arbejdspladser, det skaber, kommer også de andre fynske kommuner til gode, som fungerer som bosætningskommuner for arbejdspladserne i Odense. RUP ens understøttelse af Fynsprojektet giver os bedre mulighed for at konkurrere i den stadig voldsommere konkurrence mellem de største byer herhjemme. Vi skal blandt andet sammen arbejde for at udvikle den lokale infrastruktur, for at løfte det generelle uddannelsesniveau og gøre det mere attraktivt at bo og arbejde på Fyn, siger Charlotte Lorentzen. 6 Syddanmark NU / Regional Udviklingsplan
fremdrift Tekst: Marie Hauberg / Foto: Hyldager Fotografi»RUP en er kun god, så længe vi er sammen om at bruge den aktivt«lasse Krull, formand for Regional Udvikling i Region Syddanmark Limen må gerne være lidt stærkere rne, regionen og mange andre bør engagere sig synligt i fælles prioriteringer og løsninger. Den Regionale Udviklingsplan er et udmærket instrument til at udvikle en effektiv indsats baseret på fælles viden og dialog. Det mener udvalgsformand Lasse Krull. M ed den regionale udviklingsplan i hånden har Lasse Krull (K) siden jul besøgt de 22 syddanske kommuner for at diskutere, hvordan hver kommune udvikler sig bedst i et frugtbart samarbejde med de omkringliggende kommuner og regionen. Og turen rundt i det syddanske har været en meget positiv oplevelse for regionsrådspolitikeren, der er formand for regionens Udvalg for Regional Udviklingsplan i daglig tale kaldet RUP-udvalget. RUP en er planen for sammenhæng og udvikling på tværs af erhverv, uddannelse, infrastruktur, by og land. Den er faktisk hovedargumentet for, at regionerne skal beskæftige sig med regional udvikling, påpeger Lasse Krull. Hvis man skal have fuldt udbytte af sine investeringer i en by eller et område, er det vigtigt, at man kan skabe sammenhæng mellem vækststrategier, byudvikling, infrastruktur og arbejdsmarked. Større forpligtelser til engagement Lasse Krull har oplevet, at kommunerne i høj grad prioriterer og ønsker et samarbejde om den regionale udviklingsplan. Alligevel kunne udvalgsformanden godt tænke sig, at de samarbejdstemaer, som udspringer af dialogmøderne, i højere grad bliver fulgt op med konkrete aftaler om de fælles indsatser. RUP en er kun god, så længe vi er sammen om at bruge den aktivt. Er der nogle, der vælger at sætte sig hen i det ene hjørne og isolerer sig med egne problemer, kan vi ikke gøre noget. Så hvis jeg ser lidt i krystalkuglen, kunne jeg godt forestille mig at gøre dialogen og engagementet mere forpligtende. Lasse Krull forestiller sig en model, hvor kommunerne som led i deres arbejde med de kommunale udviklingsog planstrategier også skal forholde sig til de fælles udfordringer og muligheder, som kommer til udtryk i RUP en. Mens regionens rolle er klart defineret i planen, er kommunernes det ikke. Det kunne jeg godt ønske mig. En stærkere forpligtelse til dialog ville give det bedste resultat. Planen tunes løbende I november 2013 er der valg til kommuner og regioner, og ingen ved, hvem der bagefter kommer til at sidde i spidsen for det politiske arbejde med den regionale udviklingsplan. Men står det til Lasse Krull, skal der arbejdes hårdt på at realisere de mange initiativer, der skal løfte de enkelte kommuner, byregioner og regionen generelt. Det er ikke sådan, at vi kan sige, at nu er den plan færdig. Vi laminerer den ikke. Planen er et aktivt redskab, som vi løbende skal udvikle på. Også i den nye valgperiode skal vi ca. hvert andet år ud i kommunerne og drøfte udfordringer og styrker. Det er meget vigtigt, at vi fastholder det overblik, som RUP en giver, i forhold til eksempelvis uddannelse, infrastruktur, klima og viden, fastslår Lasse Krull. 7
Kend din jord, før du sår Har du spørgsmål til RUP en, kan du kontakte chefkonsulent Birger Christensen på tlf. 7663 1900 eller på mail: birger.christensen@rsyd.dk Vidste du at De regionale udviklingsplaner er netop nu er til debat som led i regeringens serviceeftersyn af strukturreformen. Regionerne ser gerne, at planerne styrkes, og at samarbejdsaftalerne med kommunerne bliver mere bindende. Region Syddanmark vil i samarbejde med kommuner og forskningsinstitutioner undersøge, om tilbud inden for sundhed og livsstil samt lokalområders fysiske rum kan bidrage til at gøre de fire byregioner mere attraktive. De fire hovedtemaer i RUP en er: Viden, uddannelse, infrastruktur & mobilitet og klima. Miljø og klima er nyt i forhold til tidligere og skal hjælpe kommunerne til at spare på energien. Du kan se hele RUP en online på: detgodeliv.regionsyddanmark.dk Her finder du også alt om Syddanmark NU og eksempelvis interaktive kort, der viser udviklingen i arbejdsløshed i de syddanske kommuner over tid. Erhvervsstyrelsen har sin helt egen statistikbank med en masse data om iværksætteri og uddannelse, forskning, vækst og beskæftigelse. Dyk ned i tallene her: regionalt.statistikbank.dk Udgivelse Region Syddanmark Damhaven 12 7100 Vejle Redaktion Søren Braun (ansvarshavende) Thomas Laursen (redaktør) Peter Feldberg Rune Stig Mortensen Design & produktion Mediegruppen as Foto Hyldager Fotografi Oplag 8.400 stk. detgodeliv.regionsyddanmark.dk 8 Syddanmark NU / Regional Udviklingsplan ISSN 1903-7473 ISSN 1903-8445 (Online version)