NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN FORELØBIGE RESULTATER

Relaterede dokumenter
NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN FORELØBIGE RESULTATER

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2018

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2017

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2016

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2015

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2013

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2014

NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT

Næringsindhold i korn fra høsten 2012

KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014)

KONTROLRUNDE AF FÆRDIGFODER 2016

INDHOLD AF ENERGI I FÆRDIGFODER

Svins krav til foderafgrøder og forskelle mellem afgrøderne med hensyn til foderøkonomi

RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL

ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN

MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2016 INDHOLDSGARANTIERNE

Kort om Foder. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding

Midlertidig justering af metode til kontrol af energi.

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE

KONTROL AF FÆRDIGFODER (2016)

STOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

VÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER

SÅDAN HÅNDTERES FERMENTERINGSTAB AF AMINOSYRER I VÅDFODER

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG

Afsnit 11. NFTS nr. er et unik nummer for hvert enkelt parameter i Nordic Field Trial System, og er kun af interesse for AgroTech.

HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET

MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN

KORT NYT OM FODER. Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar Tirsdag den 25. april Comwell, Middelfart

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2014

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG

REGNEARK TIL BEREGNING AF UDSPREDNINGSAREAL FOR SVINEBEDRIFTER

Oversigt over sædekornspartier kontrolleret i sæsonen 2015/16

Foderhandlens ABC Svinekongres 2012 Svinerådgiver Heidi B. Bramsen, KHL Svin Afdelingschef Niels Kjeldsen, VSP

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015

Fodermøde Program

TILSÆTNING AF 0,5 % BENZOESYRE KAN ERSTATTE KOBBER TIL SMÅGRISE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

Erstatningsfonden for Sædekorn

TEMPERATURMÅLING - DANSK SVINEPRODUKTION JULI 2016

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

Kend dine råvarer og reducer toksinindholdet Kongres for svineproducenter, 2014 d. 21. september 2014, Herning kongrescenter

Ringanalyse for de autoriserede foderlaboratorier

Oversigt over sædekornspartier kontrolleret i sæsonen 2012/13

INDSAMLING OG ANALYSE AF 20 HOLLANDSKE SLAGTESVINEBLANDINGER

FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN

Oversigt over sædekornspartier kontrolleret i sæsonen 2014/15

Erstatningsfonden for Sædekorn Børsen, 1217 København K Telefon CVR DK

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014

Oversigt over sædekornspartier kontrolleret i sæsonen 2013/14

DIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING

FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN

SENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET

SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN

BAGGRUND FOR FASTHOLDELSE OG ANVENDELSE AF AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER

FASEFODRING TIL SLAGTESVIN

Oversigt over sædekornspartier kontrolleret i sæsonen 2011/12

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

TILLÆG TIL SMÅGRISEPRISEN VED PRODUKTION AF GRISE OPDRÆTTET UDEN ANTIBIOTIKA

egen jord - fosforforsøg med slagtesvin

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION JANUAR 2017

HØJ GENFINDING AF FRIE AMINOSYRER I MINERALSKE FODERBLANDINGER

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION OKTOBER 2017

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2017

LANDSGENNEMSNIT FOR PRODUKTIVITET I SVINEPRODUKTIONEN 2016

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017

Tabel 2.1. Normtal ab dyr for 2000/01*, 2015/16 og 2016/17. År N kg

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2014

SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK?

Rapportering af ringanalyse i foder, efterår

INSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT

MAVESUNDHED HOS POLTE

Kontakt FOSS A/S, hvis I har spørgsmål eller behov for teknisk assistance

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING

STRØMFORBRUG VED TRIAK-, FREKVENS- OG JÆVNSTRØMSMOTORER FRA MUNTERS A/S

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINE- PRODUKTION JANUAR 2018

TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION MAJ 2018

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

Havre til gryn og fjerkræ Økologisk Inspirationsdag 2016

BAGGRUND FOR NYE AMINOSYRE- OG RÅPROTEINNORMER TIL SLAGTESVIN

Tolerancer for hovednæringsstoffer og makromineraler i fodermidler og foderblandinger Markedsføringsforordningen, bilag IV, del A

Tolerancer for hovednæringsstoffer og makromineraler i fodermidler og foderblandinger

Fordøjelighed af soja- og rapsprodukter

Fermentering af korn, især byg, øger kornets energiværdi og giver en højere fordøjelighed af fosfor i foderblandingen.

Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Fødevarestyrelsen (FVST) fører tilsyn med de autoriserede foderlaboratorier i Danmark og afholder årlige ringanalyser.

Nyt om foder. Overblik Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer

PELLETERET TØRFODER FORBEDRER FODERUDNYTTELSEN

Hvor er vi nået til i projektet. Velkommen til hjemmeblandermanagement. Rådgivertjekliste = kvalitetssikring:

Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden

Fodervurdering på dansk og hollandsk. Ved Per Tybirk

SEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014

Transkript:

NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN - FORELØBIGE RESULTATER NOTAT NR. 18XX Resultater fra vinterbyg, hvede, rug og triticale kan nu betragtes som endelige. I forhold til høsten 2017 er der fundet: 1,2 til 2,2 enheder mere råprotein; 2 til 6 flere foderenheder pr. 100 kg, men et fald i fosforindholdet på 0,1 til 0,4 gram pr. kg INSTITUTION: FORFATTER: SEGES SVINEPRODUKTION JESPER POULSEN OG NIELS MORTEN SLOTH UDGIVET: 13. SEPTEMBER Fagområde: Ernæring Sammendrag Værdierne for vinterbyg, hvede, rug og triticale kan nu betragtes som endelige. Der mangler kun én bestemmelse af EFOS og EFOSi på havre og tre calciumbestemmelser på vårbyg. Resultaterne (se Appendiks) viser i forhold til sidste år, at: 1. Råproteinkoncentrationen er steget fra 1,2 til 2,2 enheder 2. Energikoncentrationen er steget i byg, hvede og rug fra 2,1 til 6,1 foderenheder 3. Fosforkoncentrationen er faldet i alle seks kornarter fra 0,1 til 0,4 g/kg Da vandindholdet i de samleprøver af korn, vi har modtaget i år, alle er under 15 %, har vi valgt at præsentere gennemsnitstallene på basis af den foreliggende gennemsnitlige vand i stedet for det sædvanlige vandindhold på 15 %. Sammenligningen med sidste år sker derfor med den foreliggende vand for dette års korn i forhold til sidste års tal baseret på 15 % vand. Dette er præsenteret i Appendiks 1a og 1b. Begrundelsen er, at kornet formodentlig indgår i foderoptimeringerne med værdier svarende til den foreliggende vand. 1

Hvis dette års korn blev præsenteret ved 15 % vand ville forskellene i næringsstofkoncentrationer være mindre. Sammenligning med dette års korn omregnet til 15 % vand er præsenteret i Appendiks 2a og 2b. Da næsten alle resultaterne fra kornreferenceprøverne nu foreligger, er det besluttet at korrigere for de oplevede niveauforskydninger på laboratoriet, hvor disse forskydninger var statistisk sikre. Det betyder blandt andet, at EFOS- og EFOSi-resultaterne nu er korrigeret. Korrektionsfaktorerne ses tabel 1. Indtil alle prøver er analyseret, vil dette notat blive ajourført som minimum hver torsdag. Det er planlagt at analysere cirka 28 prøver for både vårbyg og vinterhvede, 14 prøver for vinterbyg og vinterrug, samt syv prøver for triticale og havre. Når der er resultater fra mindst tre prøver, vil resultatet fremgå af tabellerne. Til sammenligning vises næringsindholdet fra årets korn 2017. For valg af analysestrategi for eget korn til hjemmeblanding henvises til anbefalinger, som tager højde for variationen i korn og analysesikkerhed [1]. Materiale og metode Prøver til årets kornanalyser indsamles i samarbejde med størstedelen af de danske foderstoffirmaer for at sikre, at der indkommer kornprøver fra hele landet. Hvert foderstoffirma bidrager med prøver fra ét geografisk område. Foderstoffirmaerne udtager løbende et stort antal prøver af henholdsvis vinterbyg, vårbyg, vinterhvede, vinterrug, triticale og havre i løbet af høstperioden, og de samles til én stor samleprøve pr. kornart på hvert foderstoffirma. Når cirka 80 % af den forventede mængde er modtaget for en kornart på det enkelte foderstoffirma, indsendes samleprøven til SEGES Svineproduktion. Her neddeles prøverne og indsendes til laboratoriet. Indtil alle prøver er analyseret, vil dette notat blive ajourført minimum hver torsdag. Det er planlagt at analysere cirka 28 prøver for både vårbyg og hvede, 14 prøver for vinterbyg og vinterrug, samt syv prøver for triticale og havre. Når der er resultater fra tre prøver af en kornart, vil resultatet fremgå af tabellerne. For hver af kornarterne vil halvdelen af ovennævnte antal prøver blive analyseret for vand, råprotein, råfedt, råaske, EFOS-svin, EFOSi og fosfor. De øvrige prøver analyseres for vand, råprotein og fosfor. Analyserne foretages af Eurofins Steins Laboratorium A/S, Vejen-afdeling. Når alle resultater er modtaget, vil det ved hjælp af analyser på kopier af kornreferenceprøverne blive kontrolleret, om der eventuel er sket niveauskred hos enkelte analyser på laboratoriet. Råprotein er bestemt som kvælstof (N) multipliceret med faktoren 6,25, som anvendes verden over i forbindelse med råproteinbestemmelsen i foder. Hvis man får proteinresultater på hvede fra et NITapparat skal man være opmærksom på, at der skal omregnes fra brødprotein-faktoren (5,7) til 2

foderprotein-faktoren (6,25) og dernæst til foreliggende vare med fx 85 % tørstof, før der kan sammenlignes med resultaterne i nærværende notat. Beregningen er: Foderprotein i hvede = (NIT-protein i hvede / 5,7 * 6,25) / 100 * 85. Foreløbige resultater Resultaterne fremgår af Appendiks - én tabel for hver kornart, der vises, når der er mindst tre analyser. Resultaterne for dette års høst er angivet ved aktuel vand i Appendiks 1a og 1b. I Appendiks 2a og 2b er resultaterne omregnet til 15 % vand. Til sammenligning vises næringsindholdet fra årets korn 2017 [2]. let af prøver bag resultaterne fremgår for hver linje i tabellerne. Variationen bliver angivet som varianskoefficient (standardafvigelsen i af gennemsnitsværdien). Dette tal er et samlet udtryk for variationen mellem de syv geografiske områder og en smule analyseusikkerhed. Varianskoefficienten på ren analyseusikkerhed er typisk cirka 1 % på foderenheder; 1,5 % på råprotein og cirka 5 % på calcium og fosfor. Desuden bliver den laveste henholdsvis højeste værdi vist. Resultaterne er kvalitetssikret ved korrektion i forhold til de resultater, der foreløbigt er modtaget fra referenceprøverne. Da næsten alle resultaterne fra kornreferenceprøverne nu foreligger, er det besluttet at korrigere for de oplevede niveauforskydninger på laboratoriet, hvor disse forskydninger var statistisk sikre. Det betyder blandt andet, at EFOS- og EFOSi-resultaterne er korrigeret lidt ned for hvede og triticale og lidt op for byg og havre. Korrektionsfaktorerne ses i tabel 1. Tabel 1. Korrektionsfaktorer til brug ved analyseresultater for korn analyseret hos Eurofins Steins Laboratorium i perioden fra juli til medio september Korrektion af alle kornarter ud fra gns. af byg- og hvedereferencerne Korrektion af hvede og triticale ud fra hvedereferencerne Korrektion af byg og havre ud bygreferencerne Faktor Procent Faktor Procent Faktor Procent Råprotein 63 32 31 0,9952-0,48% Råaske 64 1,0446 4,46% 32 32 EFOS 49 24 0,9970-0,30% 25 1,0117 1,17% EFOSi 46 24 0,9952-0,48% 22 1,0082 0,82% Calcium 33 1,1225 12,3% 12 21 3

Referencer [1] Else Vils, Tommy Nielsen, Jens Korneliussen, Jes Callesen og Peter Mark Nielsen (2013): Manual om hjemmeblanding, Videncenter for Svineproduktion. Håndbogsblad om analysestrategi: H16 Kend kornet - Analysestrategi. [2] Jesper Poulsen og N. M. Sloth (2017): Næringsindhold i korn fra høsten 2017. Notat nr. 1732, SEGES Svineproduktion. [3] Hansen, C. F., P. Tybirk og S. Boisen (2007): Enzymprodukters effekt på EFOSi-analysen. Notat nr. 0704. Dansk Svineproduktion. Deltagere Der modtages kornprøver fra Brdr. Ewers, Danish Agro, DLG, Hedegaard Agro, Hornsyld Købmandsgaard, Mollerup Mølle og Vestjyllands Andel. Neddeling af prøver modtaget fra foderstoffirmaerne udføres af tekniker Henry Kousgaard Aalbæk. Analyser er foretaget af Eurofins Steins Laboratorium A/S, Vejen-afdeling. Afprøvning nr. 407 Aktivitetsnr.: 051-400870 //LISH // 4

Appendiks 1a Dette års resultater præsenteret ved aktuel vand Tabel 1. Vinterbyg Vand 1 ) 12,4 10,6 13,6 Råprotein, pct. 10,6 9,4 13 14 2 10,3 10,8 Råfedt, pct. 2,6 2,6 0 7 3 2,5 2,7 Råaske, pct. 1,8 2,0-10 7 9 1,7 2,1 EFOS, pct. 84,4 82,6 2,2 7 1,3 83,4 86,0 EFOSi, pct. 2 ) 78,8 77,0 2,3 7 1,7 76,8 80,3 FEsv pr. 100 kg 106,2 100,1 6,1 7 2,2 102,5 108,8 FEso pr. 100 kg 106,4 100,7 5,7 7 1,9 102,9 108,6 Calcium, g pr. kg. 0,59 0,60-2 7 14 0,48 0,74 Fosfor, g pr. kg 2,6 2,7-4 14 8 2,3 3,1 1 ) Resultaterne for 2017 er standardiseret til 15 % vand. 2 ) Ved brug af xylanase skal der tillægges EFOSi 0,5 %-enhed [3] Tabel 2. Vårbyg ift. 2017, Minimum Maksimum ift. 2017, Minimum Maksimum Vand 1 ) 13,1 11,5 14,4 Råprotein, pct. 10,8 9,2 17 28 5 9,8 11,6 Råfedt, pct. 2,8 2,4 17 14 3 2,7 2,9 Råaske, pct. 1,8 1,8 0 14 5 1,7 2,0 EFOS, pct. 87,2 85,6 1,9 14 1,0 85,4 88,4 EFOSi, pct. 2 ) 81,5 79,8 2,1 14 0,9 80,2 82,8 FEsv pr. 100 kg 110,3 104,6 5,4 14 1,1 107,4 111,3 FEso pr. 100 kg 109,9 104,6 5,1 14 1,0 107,2 110,9 Calcium, g pr. kg. 0,45 0,50-10 11 6 0,41 0,49 Fosfor, g pr. kg 2,6 2,9-10 28 5 2,3 2,9 1 ) Resultaterne for 2017 er standardiseret til 15 % vand. 2 ) Ved brug af xylanase skal der tillægges EFOSi 0,5 %-enhed [3] Tabel 3. Hvede Varians- ift. 2017, koefficient, Minimum Maksimum Vand 1 ) 13,1 11,9 14,7 Råprotein, pct. 10,8 9,3 16 28 4 10,0 11,8 Råfedt, pct. 2,1 2,1 0 14 5 1,9 2,3 Råaske, pct. 1,4 1,5-7 14 4 1,4 1,5 EFOS, pct. 90,9 91,7-0,9 14 0,8 88,6 91,7 EFOSi, pct. 2 ) 86,9 86,7 0,2 14 0,6 85,7 87,6 FEsv pr. 100 kg 117,5 115,3 1,9 14 1,5 114,7 120,0 FEso pr. 100 kg 115,6 113,5 1,9 14 1,4 113,1 117,7 Calcium, g pr. kg. 0,40 0,40 0 14 6 0,36 0,45 Fosfor, g pr. kg 2,4 2,7-11 28 6 2,1 2,8 1 ) Resultaterne for 2017 er standardiseret til 15 % vand. 2 ) Ved brug af xylanase skal der tillægges EFOSi 0,8 %-enhed [3] 5

Appendiks 1b Dette års resultater præsenteret ved aktuel vand Tabel 4. Rug Minimum Maksimum Vand *) 12,7 11,4 14,0 Råprotein, pct. 9,0 7,4 22 16 3 8,6 9,3 Råfedt, pct. 1,7 1,7 0 8 2 1,6 1,7 Råaske, pct. 1,4 1,4 0 8 4 1,4 1,5 EFOS, pct. 90,1 89,6 0,6 8 0,5 89,1 90,6 EFOSi, pct. 2 ) 84,1 83,4 0,8 8 1,1 83,1 85,7 FEsv pr. 100 kg 113,8 110,0 3,5 8 1,0 112,3 115,3 FEso pr. 100 kg 112,7 109,2 3,2 8 0,8 111,6 114,2 Calcium, g pr. kg. 0,39 0,45-13 7 8 0,35 0,43 Fosfor, g pr. kg 2,4 2,5-4 16 10 2,0 3,0 1 ) Resultaterne for 2017 er standardiseret til 15 % vand. 2 ) Ved brug af xylanase skal der tillægges EFOSi 0,7 %-enhed [3] Tabel 5. Triticale Minimum Maksimum Vand *) 12,3 12,2 12,5 Råprotein, pct. 11,9 10,1 18 7 1 11,8 12,1 Råfedt, pct. 1,9 1,8 6 4 3 1,8 1,9 Råaske, pct. 1,6 1,7-6 4 4 1,6 1,7 EFOS, pct. 90,3 91,7-1,5 4 0,4 89,9 90,6 EFOSi, pct. 2 ) 85,4 85,8-0,5 4 0,7 84,6 85,8 FEsv pr. 100 kg 115,5 113,1 2,1 4 0,6 115,0 116,7 FEso pr. 100 kg 114,0 111,6 2,2 4 0,5 113,7 115,0 Calcium, g pr. kg. 0,44 0,55-20 4 4 0,41 0,45 Fosfor, g pr. kg 2,9 3,3-12 7 3 2,7 2,9 1) Resultaterne for 2017 er standardiseret til 15 % vand. 2) Ved brug af xylanase skal der tillægges EFOSi 0,8 %-enhed [3] Tabel 6. Havre Minimum Maksimum Vand *) 12,5 12,4 12,5 Råprotein, pct. 11,4 9,2 24 7 2 11,0 11,7 Råfedt, pct. 5,4 4,5 20 4 3 5,2 5,6 Råaske, pct. 2,2 2,2 0 4 7 2,1 2,4 EFOS, pct. 68,4 69,2-1,2 3 4,1 65,6 71,1 EFOSi, pct. 2 ) 65,0 65,2-0,3 3 2,8 63,1 66,7 FEsv pr. 100 kg 87,7 84,4 3,9 3 3,7 83,2 89,4 FEso pr. 100 kg 90,8 87,5 3,8 3 3,1 86,8 91,9 Calcium, g pr. kg. 0,95 0,88 8 4 3 0,91 0,98 Fosfor, g pr. kg 2,7 3,0-10 7 4 2,5 2,8 1) Resultaterne for 2017 er standardiseret til 15 % vand. 2) Ved brug af xylanase er der intet tillæg til EFOSi [3] 6

Appendiks 2a. Dette års resultater omregnet til 15 vand Tabel 1. Vinterbyg Vand 1 ) 15,0 15,0 15,0 Råprotein, pct. 10,3 9,4 10 14 3 10,0 10,7 Råfedt, pct. 2,5 2,6-4 7 2 2,4 2,6 Råaske, pct. 1,8 2,0-10 7 8 1,6 2,0 EFOS, pct. 84,4 82,6 2,2 7 1,3 83,4 86,0 EFOSi, pct. 2 ) 78,8 77,0 2,3 7 1,7 76,8 80,3 FEsv pr. 100 kg 102,9 100,1 2,8 7 2,1 99,2 104,4 FEso pr. 100 kg 103,1 100,7 2,4 7 1,7 100,2 104,4 Calcium, g pr. kg. 0,57 0,60-5 7 13 0,47 0,71 Fosfor, g pr. kg 2,6 2,7-4 14 7 2,3 3,0 1) Resultaterne er standardiseret til 15 % vand. 2) Ved brug af xylanase skal der tillægges EFOSi 0,5 %-enhed [3] Tabel 2. Vårbyg Vand 1 ) 15,0 15,0 15,0 Råprotein, pct. 10,6 9,2 15 28 6 9,5 11,4 Råfedt, pct. 2,7 2,4 13 14 4 2,6 2,9 Råaske, pct. 1,8 1,8 0 14 5 1,6 1,9 EFOS, pct. 87,2 85,6 1,9 14 1,0 85,4 88,4 EFOSi, pct. 2 ) 81,5 79,8 2,1 14 0,9 80,2 82,8 FEsv pr. 100 kg 107,7 104,6 3,0 14 0,8 105,3 108,6 FEso pr. 100 kg 107,3 104,6 2,6 14 0,7 105,5 107,8 Calcium, g pr. kg. 0,44 0,50-12 11 7 0,40 0,49 Fosfor, g pr. kg 2,6 2,9-10 28 6 2,2 2,8 1) Resultaterne er standardiseret til 15 % vand. 2) Ved brug af xylanase skal der tillægges EFOSi 0,5 %-enhed [3] Tabel 3. Hvede ift. 2017, Minimum Maksimum ift. 2017, Minimum Maksimum ift. 2017, Minimum Maksimum Vand 1 ) 15,0 15,0 15,0 Råprotein, pct. 10,6 9,3 14 28 4 9,8 11,5 Råfedt, pct. 2,0 2,1-5 14 5 1,9 2,2 Råaske, pct. 1,4 1,5-7 14 4 1,3 1,5 EFOS, pct. 90,9 91,7-0,9 14 0,8 88,6 91,7 EFOSi, pct. 2 ) 86,9 86,7 0,2 14 0,6 85,7 87,6 FEsv pr. 100 kg 114,8 115,3-0,4 14 0,6 114,1 116,7 FEso pr. 100 kg 112,9 113,5-0,5 14 0,5 112,4 114,4 Calcium, g pr. kg. 0,39 0,40-3 14 7 0,35 0,43 Fosfor, g pr. kg 2,4 2,7-11 28 6 2,1 2,7 1) Resultaterne er standardiseret til 15 % vand. 2) Ved brug af xylanase skal der tillægges EFOSi 0,8 %-enhed [3] 7

Appendiks 2b Dette års resultater omregnet til 15 vand Tabel 4. Rug Minimum Maksimum Vand *) 15,0 15,0 15,0 Råprotein, pct. 8,8 7,4 19 16 3 8,3 9,1 Råfedt, pct. 1,6 1,7-6 8 2 1,6 1,7 Råaske, pct. 1,4 1,4 0 8 4 1,3 1,4 EFOS, pct. 90,1 89,6 0,6 8 0,5 89,1 90,6 EFOSi, pct. 2 ) 84,1 83,4 0,8 8 1,1 83,1 85,7 FEsv pr. 100 kg 110,6 110,0 0,5 8 1,1 109,3 112,8 FEso pr. 100 kg 109,6 109,2 0,4 8 0,9 108,5 111,2 Calcium, g pr. kg. 0,38 0,45-16 7 8 0,34 0,42 Fosfor, g pr. kg 2,4 2,5-4 16 9 2,0 2,9 1) Resultaterne er standardiseret til 15 % vand. 2) Ved brug af xylanase skal der tillægges EFOSi 0,7 %-enhed [3] Tabel 5. Triticale Minimum Maksimum Vand *) 15,0 15,0 15,0 Råprotein, pct. 11,6 10,1 15 7 1 11,4 11,7 Råfedt, pct. 1,8 1,8 0 4 3 1,7 1,8 Råaske, pct. 1,6 1,7-6 4 4 1,5 1,6 EFOS, pct. 90,3 91,7-1,5 4 0,4 89,9 90,6 EFOSi, pct. 2 ) 85,4 85,8-0,5 4 0,7 84,6 85,8 FEsv pr. 100 kg 111,8 113,1-1,1 4 0,7 111,4 113,3 FEso pr. 100 kg 110,4 111,6-1,1 4 0,6 110,1 111,6 Calcium, g pr. kg. 0,42 0,55-24 4 4 0,40 0,44 Fosfor, g pr. kg 2,8 3,3-15 7 3 2,6 2,8 1 ) Resultaterne er standardiseret til 15 % vand. 2 ) Ved brug af xylanase skal der tillægges EFOSi 0,8 %-enhed [3] Tabel 6. Havre Minimum Maksimum Vand *) 15,0 15,0 15,0 Råprotein, pct. 11,1 9,2 21 7 2 10,7 11,4 Råfedt, pct. 5,2 4,5 16 4 3 5,1 5,4 Råaske, pct. 2,2 2,2 0 4 7 2,0 2,3 EFOS, pct. 68,4 69,2-1,2 3 4,1 65,6 71,1 EFOSi, pct. 2 ) 65,0 65,2-0,3 3 2,8 63,1 66,7 FEsv pr. 100 kg 85,0 84,4 0,7 3 3,6 80,8 86,7 FEso pr. 100 kg 88,0 87,5 0,6 3 3,0 84,3 89,2 Calcium, g pr. kg. 0,93 0,88 6 4 3 0,89 0,96 Fosfor, g pr. kg 2,6 3,0-13 7 4 2,5 2,8 1 ) Resultaterne er standardiseret til 15 % vand. 2 ) Ved brug af xylanase er der intet tillæg til EFOSi [3] 8

Tlf.: 33 39 45 00 svineproduktion@seges.dk Ophavsretten tilhører SEGES. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. SEGES er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 9