Børnehuset Elverhøj Ishøj Bygade 26 A 2636 Ishøj D. 05.03.2010 Ledelsens høringssvar til tilsynsrapport for Børnehuset Elverhøj 2009/2010 Allerførst vil vi tilkendegive, at tilsynsbesøget og tilsynsprocessen som helhed har været en god oplevelse. Det er meget brugbart for personale og ledelse, at have kritisk-konstruktive observatører på vores praksis. Vi er særligt glade for, at vores kontinuerlige fokus på relationernes betydning og anerkendelse som grundværdi i det pædagogiske arbejde, kan ses og opleves tydeligt i mødet med vores daglige pædagogiske praksis. Vi ser det positivt, at der er en klar overensstemmelse mellem de temaer vi i ledelsen fremlagde under interviewet til tilsynet, som værende Elverhøjs fokuspunkter og som tilsynet anbefaler i rapporten. Som læsevejledning, har vi valgt at nummerere anbefalingerne, som de er beskrevet kronologisk i rapporten. 1. Styrke anerkendende pædagogik hos alle medarbejdere Vi arbejder kontinuerlig på udvikling af vores pædagogiske praksis, med særligt fokus på en anerkendende (og inkluderende) praksis. Vi arbejder med praksisfortællinger og har påbegyndt arbejdet med video optagelser med efterfølgende analyseprocesser, som metode for kompetenceudvikling (bl.a. refleksion over egen og andres praksis). Og pædagogerne er bevidste om deres opgave som vejleder og rollemodel for vikarer og pædagogmedhjælpere se også punkt 2 om kollegial supervision. 2. Kollegial supervision I vores virksomhedsplan for 2009, havde vi som mål og fokus, at igangsætte kollegial supervision som metode for sparring og kompetenceudvikling. Vores flytteproces, ny struktur og indarbejdelse af daglig praksis har haft stor prioritet og taget tid, så det blev nødvendigt, at udskyde vores arbejde med kollegial supervision til år 10. Kollegial supervision igangsættes med tema-personalemøde i oktober 10. 1
3. Beskrivelse af inkluderende og anerkendende handlemåder Det vil vi gøre konkret i forbindelse med tema-personale møde i maj 10, hvor vi har fokus på den anerkendende og inkluderende pædagogiske praksis og analysemetoder heraf. Anerkendelse er desuden beskrevet som værdi i vore virksomhedsplan og er bearbejdet og analyseret på vores pædagogiske temadage. 4. Det enkelte barn og børnefællesskabet Vi er bevidste om, at fastholde fokus på udvikling af vores arbejde med den inkluderende pædagogiske praksis og på de dilemmaer der ligger i Elverhøjs valgte børnegruppestruktur. Se i øvrigt punkt 1, 2 og 3. 5. Strukturens støtte af børns medbestemmelse og fordybelse Vi er ikke helt sikre på om vi har forstået tilsynets anbefaling som den er tænkt! Men først vil vi, med reference til tilsynets sidste afsnit før anbefaling 4 og 5 understrege, at det er vores klare opfattelse, at strukturen ikke citat: automatisk medfører en pædagogisk praksis. I udvikling af vores pædagogiske mål, værdier og struktur, er vi meget bevidste om at, at strukturen skal tjene og understøtte mål, værdier og arbejdet med de pædagogiske læreplaner og det forudsætter naturligvis en dynamisk struktur. Eksempelvis mener vi, at en børnegruppestruktur, hvor det nære børnefællesskab er blandt jævnalderen børn, er en god ramme for børnenes muligheder for udvikling af deltagelse, medbestemmelse, magtforhold i sociale relationer etc. I forbindelse med ny pædagogisk læreplan, vil vi medtage et særligt fokus på børns medbestemmelse og fordybelse herunder også jf. vores ønske om at anvende børneinterview ved næste børnemiljøvurdering. 6. Pædagogisk læreplan og børnemiljøvurdering som central i det pædagogiske arbejde Det er ledelsens klare opfattelse, at personale og ledelse er helt enig i, og også enig med tilsynet, at de pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurderinger er en betydningsfuld, meningsfuld og helt central i del af den pædagogiske opgave. De pædagogiske læreplaner er tidskrævende, særligt i forhold til forberedelse, planlægning, evaluering, udvikling og kompetenceudvikling. I ledelsen ser vi det som en vigtig del af vores ledelsesopgave, at arbejde bevidst og målrettet i forholdt til både kompetenceudvikling og prioritering af ressourceanvendelse. Vi ser også Ishøj kommunes tiltag med tildeling af rådighedstid til pædagogerne, som anerkendelse af de vigtige faglige opgaver, der er knyttet til arbejdet med de pædagogiske læreplaner og kvalitet i det pædagogiske arbejde generelt 7. Fastholde intentionen med et styrket børneperspektiv i ny børnemiljøvurdering. Absolut, og vi følger anbefalingen om at afvente udfald af ansøgning jf. udfordringsretten. 2
8. Fokus på formål med dokumentation og evaluering. Vi er helt enige med tilsynet. Vi er bevidste om vores metodevalg. Vi har arbejdet med at udvikle vores dokumentation af den daglige pædagogiske praksis fra at være primær fotodokumentation, til praksisfortælling suppleret med foto og børneproduktioner. I overensstemmelse med vores årsplan arbejder vi på implementering af dokumentation som videooptagelser og praksisfortællinger, til brug for evaluering og udvikling af den pædagogiske læreplan og vores pædagogiske arbejde generelt (fx anerkendelse og inklusion). Ved den igangværende evaluering af den pædagogiske læreplan har vi valgt at bruge praksisfortællinger som dokumentation og analysegrundlag. Vi har et stort ønske om også at arbejde med børneinterview som dokumentations og evalueringsmetode vil vi anvende denne metode i forbindelse med kommende børnemiljøvurdering. 9. Drøftelse af sprogarbejdet i Elverhøj I vores årsplan har vi beskrevet, at der skal løftes både i den pædagogiske praksis og i forhold til personalets viden og kompetencer på området. Det har vi arbejdet med. Vi har nu haft pædagoger og pædagogmedhjælpere på kursus, vi har sprog og læsning som tema-personalemøde i april 10 (herunder også tilsynets anbefaling om fokus på at være sproggivere og sprogrollemodeller), vi arbejder jf. vores pædagogiske læreplan med både sprog, begreber og læsning i det daglige, og vi har læreplans-temauge om sprog i uge 22. 10. Overensstemmelse ml. sprogvurderinger og børns sproglige kompetencer. En sprogvurdering der ligger i generel indsats, afsluttes med, at barnets pædagog (og forældre) får denne besked. Pædagogen og sprogpædagogen forholder sig til det enkelte barn i forhold til vores pædagogiske praksis jf. den pædagogiske læreplan. Da vi i tilsynsinterviewet oplevede uklarhed og tvivl om den gensidige forståelse i interviewet, har vi efterfølgende tjekket op på vores procedure i forhold til børn der vurderes i generel indsats. Vi forstår, at vores procedure og opmærksomhed er i overensstemmelse med de faglige anbefalinger. 11. Dialog med bestyrelsen om forældredeltagelse i sprogvurdering og sprogarbejde. Punktet er sat på dagsordenen til bestyrelsesmødet i marts 2010 12. Kompetenceudvikling om kollegial supervision Kollegial supervision som redskab for faglig sparring og kompetenceudvikling er tema-personalemøde i oktober 2010. 13. Klarhed i personalegruppen på kvalitetsrapportens status Punktet er sat på dagsordenen til personalemøde i marts 2010. I forhold til kvalitetsrapportens handleplan har vi kontinuerlig arbejdet med handleplanens punkter, og aktuelt arbejder vi med overgange og med fravær til nærvær. 3
14. Fokus på Elverhøjs langsigtede udvikling og prioritering af indsatser Vi har arbejdet på udvikling af vores værdigrundlag og det pædagogiske og organisatoriske fundament siden sammenlægningens start. Da vi i august 09 fysisk flytter ind det nye Elverhøj blev sammenlægning konkret. Vi begyndte en ny epoke, hvor vores værdier, mål og rammer skulle foldes ud og virke i praksis. For os er det en spændende, vigtig og tidskrævende proces, hvor vi, både som ledelse og i vores organisation som helhed, har været fokuseret på prioritering af opgaver og ressourcer, med det formål, at opnå den ønskede progression det pædagogisk, organisatoriske og samarbejdsmæssige område. 15. Personalets viden om ledelsens arbejdsdeling, uddelegering og tilgængelighed. Vi har valgt, at afvente en mere permanent arbejdsdeling i vores ledelsesteam til den igangværende ansættelsesprocedure for afdelingslederstillingerne var afklaret - det er det nu pr. 1. marts, og ledelsesteamet afholder temadag i april, hvor blandt andet arbejdsdeling og ledelsens tilgængelighed vil være på dagsordenen. Ledelsens tilgængelighed er drøftet kort med personalet fra tilsyns-interviewet og tilbagemeldingen er, at oplevelserne særligt var knyttet til en meget travl byggeriafslutnings- og indflytningsperiode. Det er ledelsens opfattelse, at tilgængelighed er en væsentlig forudsætning for, og element i, god ledelse. Som sådan vil tilgængelighed også indgå i de forestående mus-samtaler og lederevalueringen i 2. kvartal 2010. 16. Afstemning af ledelsens og bestyrelsens forventninger Gensidige forventninger og arbejdsområder for bestyrelsesarbejdet var på dagsordenen på møde i november 09, og punktet er igen på dagsordenen til bestyrelsesmødet i marts 2010. Ud over anbefalingerne vil vi knytte følgende kommentarer til rapporten I afsnittet om overgange beskriver rapporten at en elev fra børnehaveklassen er ven med en af de kommende skolestartere, i forbindelse med arbejdet med bedste venner. Det er en kommentar vi ikke er bekendt med. Vi er uenige i tilsynets vurdering af alfabetets placering i Rødt hus. Alfabetet hænger i samtlige rum. Børnene bruger dagligt alfabetet og har nemt ved at se de enkelte bogstaver, ved at de er klippet i forskellige farver. Vi oplever en stor skrivelyst hos børnene inspireret af alfabetet. Katrine Riisby Greiersen Konstitueret afdelingsleder Lykke de Fries Afdelingsleder Bente Lefholm Leder 4
5
6