Erhvervskvinder.dk Aalborg



Relaterede dokumenter
Minister for ligestillings tale til brug for samråd om flere kvinder i danske virksomhedsbestyrelser i Det Politisk-Økonomiske Udvalg d. 7.

Erhvervskvinder Kolding

Jeg vil gerne starte med at takke Post Danmark, fordi I vil være værter for netværksmødet i dag.

Nyhedsbrev februar 2012

Erhvervskvinder Kolding

Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge

ErhvervsKvindeNyt Herning Januar 2013

Idékatalog til MX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

MØDET HOLDES PÅ HOTEL HVIDE HUS KL "SLIP DIN INDRE SANGER LØS"

MØDET HOLDES PÅ HOTEL HVIDE HUS

FL København Definitionsmagt, netværk og Organisering af kvinder.

Idékatalog til BMX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

Leder. Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen.

Kære alle! Vi skal hermed have fornøjelsen at indkalde til den årlige generalforsamling med efterfølgende temamøde

KVINFOs MENTOR NETVÆRK. KVINFOs MENTOR NETVÆRK. åbner døre

ErhvervsKvindeNyt Herning September 2012

nyt Conny Stjernholm Nyhedsbrev for Foreningen af Erhvervskvinder Herning april 2005

Ligestillingspolitik

Psykopater i jakkesæt og andre anekdoter.. EN REFLEKSION PÅ 26 ÅR SOM LEDER

CSR-rapport 2014/15 Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a

Nyhedsbrev nr. 1 Netværk om mangfoldighedsledelse

KVINDELIGE LEDE BARSEL KVINDER I LEDELSE MYTER OG VIRKELIGHED DFORDRINGER BEJDSLIV OG FAMILIELIV KVINDER SKAL MOTIVERE. De største udfordringer

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor!

GØR DIG LÆKKER TIL ARBEJDSMARKEDET EK - Onsdag den 13. maj 2009

Elektroniske netværk og online communities

Redegørelse for den kønsmæssige sammensætning. jf. årsregnskabslovens 99b

Præsentation af Dameudvalget 2016 Ambitioner, fokusområder og info om udvalget

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

Sådan får virksomheder succes med LinkedIn

Respondenter Procent Under 1 år 0 0,0% 1-3 år 1 6,7% 4-8 år 3 20,0% 9-13 år 3 20,0% år 1 6,7% 20 år eller mere 7 46,7% I alt ,0%

Thomas Ernst - Skuespiller

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

Grundlovstale Pia Olsen Dyhr

Personalepolitik for Rebild Kommune VÆRDIER OG MÅL

Referat af Møllepigernes generalforsamling. den 9. oktober 2018, hvor der var 35 deltagere.

SPOT PÅ SPILLERAGENTER

Go Network. Netværk Relationer Branding. Balticagade 12D 8000 Aarhus C (+45)

FORRÅELSE. NYHEDSbladet. BEHOLD FAGLIGHEDEN Det er vigtigt at kommunikere med kollegerne og være samlet om emnet.

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Samtidig har vi efter evne bistået med rådgivning til en række medlemmer, der har henvendt sig, samt deltaget som bisiddere i en række tilfælde.

Forslag til folketingsbeslutning om flere kvinder på topposter

BESTYRELSERNES SAMMENSÆTNING OG ARBEJDE

Etnisk Jobteam i Odense Kommune

DM fagforening for højtuddannede. DM Leder

Karriereudvikling resultat af undersøgelse

Charter for flere kvinder i ledelse BASELINERAPPORT

Referat af generalforsamling i VIDA

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

FASTHOLD TILHØRERNES OPMÆRKSOMHED. 1 Fasthold tilhørernes opmærksomhed

Interview med LCK s videpræsident

FÅ SUCCES MED DIN JOBSØGNING

Erhvervskvinder Trekantområdet Februar 2012, nr. 2

Tildeling af æresmedlemskab til Lucas Bjerregaard

Beretning 2014 Lederne Himmerland

EU Ligestillingsår med danske briller 21. maj 2007

Bliv ven med de sociale medier. Velkommen... Ved konsulenterne Thomas Kantsø & Lykke Fehmerling fra Djøf karriere og kompetencecenter

Fædre, barselsorlov og børnepasning

En professionel Networkers historie

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget?

Redegørelse for den kønsmæssige sammensætning. jf. årsregnskabslovens 99b

Det gør også at vi til stadighed er meget optaget af at sætte Revalidering i fokus og dermed selvfølgelig også vores faggruppe.

Endnu et år er gået i golfens tegn. Nu sidder vi her igen, til en hyggelig generalforsamling med efterfølgende god mad.

Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen

Faktaark: Kvinder i bestyrelser

Spørg dem, du ikke plejer at spørge

Referat af uddannelsesudvalgsmøde, Finansøkonom

Brand Equity. 25. januar 2010 HR Manager Jeanette Lauritsen

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Studerende? Bliv foredragsholder hos Talerøret og tjen 1500 kr. pr. foredrag

Holbæk Inner Wheel 50 års jubilæum

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation

Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016!

Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser

Hvordan kan man kende en leder?

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

Få de rigtige kort på hånden NU!

Succes som ejerleder. Invitation til Årets Ejerleder 2012 Vær med til at hylde landets bedste ejerledere. Kom og hør, hvordan de gør.

ligestillingspolitik En rummelig arbejdsplads giver plads til kreativitet og nytænkning En ligeværdig arbejdskultur

Herreklubben. Referat fra ORDINÆR GENERALFORSAMLING Lørdag den 27. oktober Dagsorden:

Branding af Esbjerg. - Esbjerg. September 2007

NYTÅRSKURER I KREDSEN

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune

REFERAT FRA REGIONSMØDE Lørdag den 13. september 2014 kl Tinghuset Østergade 9, 1 sal 8740 Brædstrup

Erhvervskvinder Trekantområdet August 2012, nr. 7

DERFOR SKABER MELLEMLEDERNE HOS KD GRUPPEN LANGT BEDRE RESULTATER NU

Integration på arbejdsmarkedet 2004

teknikker til videndeling & networking

Transskription af interview Jette

Køn, uddannelse og karriere

Loyalitetsreglen. Folk køber fra dem, de kender

Årsberetning for Powerjobsøgerne Fyn 2013

Stifter af MC Klub i Godthåb Bruno Thomsen I 2008 havde jeg en kammerat som spurgte, om ikke at jeg ville med til at tage kørekort til motorcykel.

FÆLLES OM ALBERTSLUND

Redegørelse for den kønsmæssige sammensætning. jf. årsregnskabslovens 99b

Dagsorden: Referat: 1. Godkendelse af dagsorden Dagsorden blev godkendt.

Transkript:

Erhvervskvinder.dk Aalborg Juni måned Resumé: Kvinder i bestyrelser 22. maj, 2006 Af Jette Bjerrum, medarrangør af konferencen Eftermiddagen startede fint med flot fremmøde i en festdækket kuppelsal hos Nordjyske Medier. Teknikken virkede, køkkenpersonalet havde styr på bordene, musikken spillede sagte og snakken gik, indtil Annitta Kjær Hedegaard kaldte til orden og gik på scenen og introducerede dagen for de 151 fremmødte (heriblandt 1 mand udover journalisten og fotografen fra Nordjyske). Herefter tog dagens ordstyrer, journalist MereteTølbøll, Nordjyske, over og introducerede dagens talere en efter en alle inviteret med det formål at give hver deres vinkel på emnet Kvinder i bestyrelser. Fælles for alle talerne var bl.a.: Antallet af kvinder i direktion og i bestyrelser er ALT for lavt. Kønskvotering og positiv særbehandling til posterne - flere meninger til syne: Britta Thomsen er for, Anny Winther, Karin Riis J og Birthe Dyhrberg er imod men alle kan se de positive resultater af denne metode Det er forretningsmæssigt en god idé med flere kvinder på toppen. 1

Første taler var Anny Winther (AW): Venstre borgmester i Støvring Kommune og kommende Rebild Kommune; formand for hhv. Byråd og sammenlægningsudvalg i Rebild Kommune. AW slog fast, at det for hende ikke kun har været et spørgsmål om at være på rette sted på rette tid. Det har mere handlet om hårdt arbejde i et mandsdomineret og et for borgerne og pressen åbent miljø altså et miljø, hvor alt umiddelbart er meget eksponeret og samtidig med en særlig dagsorden. AW pointerede, at man som individ reelt selv bestemmer, hvilke mål, der sættes og at det mere er et spørgsmål om den rette personlige profil og ikke nødvendigvis om uddannelse. Generelt skal kvinderne være villig til at tage en risiko, tro på sig selv og være vedholdende; altså ikke give op, hvis de første forsøg på at gøre sig gældende ikke lige lykkes. AW lagde vægt på, at karriereplanlægning og networking bør indgå som en mere integreret del af uddannelse og karriere og peger på USA som et godt eksempel. AW var fortrøstningsfuld mht. udvikling af antal kvinder i direktion og bestyrelser; den nye generation af kvinder er veluddannede, har stor selvtillid og har gjort op med flinkeskolen at være leder og mor kan forenes. AW præciserede, at kvinderne i dag skal lære at lure mændene af for det er en af de store barrierer. En af de store udfordringer er, at kvinder er så pligtopfyldende; de skal lære af mændene om mere at fokusere på, hvad de kan i stedet for hvad de IKKE kan og lære at sælge sig selv som en værdig kandidat. Vi skal lle give kvinder et skub i ryggen og gentage, at man skaber resultater ved at lede gennem andre og ikke nødvendigvis skabe alle projekter og ideer selv. Der skal gøres op med det perfektionistiske gen og endeligt bør man lære at kombinere leder jobbet og mor rollen med en hjemmearbejdsplads. Herefter kom Britta Thomsen (BT): medl. af Europaparlamentet (S) siden 2004, i S hovedbestyrelsen i 4 år, udv. for Kvinders Rettigheder og Ligestilling. BT lagde ud med overskriften: Kvinder og bestyrelser hvad kan Danmark lære af Europa? BT redegjorde for fakta om erfaringer fra Norge og Spanien mht. regulering af ligestillingspolitik, kønskvotering og positiv særbehandling i modsætning til holdningsskabende initiativer, som Danmark er fortaler for. I Norge er de statslige og også de børsnoterede virksomheder blevet pålagt en repræsentation på mindst 40 % af hvert køn. BT præsenterede, hvorledes det startede og sluttede af med at konstatere, at ja, der ER kommet flere kvinder i bestyrelserne i Norske virksomheder og således har påbudspolitikken været en succes på kort sigt. I Norge er man gået fra kun godt 6 procent til omkring 21 procent på tre år. Loven betegnes som en solopgangslov og har skabt et handlerum også selvom en af de største arbejdsgiver organisationer stadig er imod. I Norge har den øgede debat om emnet betydet, at det nu ikke længere kun handler om ligestilling, men om forretningsudvikling. I Spanien har målet været at fjerne al diskrimination over for kvinder: Staten skal sikre ligestilling på alle niveauer og i alle politikker, i undervisningen i skolerne og i offentlige ledelser og bestyrelser. Private virksomheder med + 250 ansatte skal udarbejde ligestillingsplaner og bestyrelserne skal efter 2

lovens ikrafttræden bestå af mindst 50 % kvinder i løbet af 4 år. Det skal indføres ved, at der de næste år udpeges mindst 10 % kvinder om året i perioden op til. BT referede til overensstemmelsen med EU s nye roadmap for ligestilling, der skal løbe fra 2007-2013. Et af punkterne er ligestilling i beslutningsprocesserne, hvor EU vil arbejde for, at flere kvinder deltager i beslutningsprocessen. BT fortalte også, at Europa sakker bagud i forhold til USA; Præsident Clinton indførte affirmative action love, som indebar, at der skulle være køns-og racemæssig lighed på arbejdspladser. Resultatet er i dag at USA, er det land i verden med flest kvindelige ledere, idet 46 % af lederne er kvinder. Bush har fortsat politikken dog er det nu frivilligt for virksomhederne, hvor det før var obligatorisk. BT henviste til Nina Smiths undersøgelse og Nordic 500 rapport. Danmark skiller sig ud i Norden, hvad angår det kvindelige snit: Nordens 500 største virksomheder er målt på omsætning analyseret i 2004: 113 af dem er danske, mens Norge og Finland bidrager med hver cirka 100 selskaber. Sverige har 187 på listen. På direktionsniveau - der typisk er den faglige ballast for bestyrelsesmedlemmer - har mellem 61 og 67 procent af selskaberne i de nordiske broderlande mindst en kvinde i direktionen. I Danmark er tallet 17 procent for dem, der ligger blandt Nordens 500 største selskaber. BT refererede også til, at bestyrelsen i de helt store selskaber i Norden, top 50, falder Danmark også igennem: Næsten 38 procent af de store danske selskaber har ingen kvinder i bestyrelsen mod 18 procent for hele Norden. Til sammenligning har de 100 største selskaber i The Fortune Top 100 indekset fra USA alle sammen kvinder i bestyrelsen. BT henviste til, at mænd og kvinder ikke skal være ens, fordi vi er forskellige i vores holdninger, handlinger, mål og syn på livet. Derfor, mente BT, at det er vigtigt, at der i bestyrelser, ledende poster i erhvervslivet, i den politiske verden mv. sidder personer, der repræsenterer forskellige holdninger. Det fungerer jo ikke hvis halvdelen af befolkningen holder den anden befolkningsgruppe ude, sagde BT. BT fremhævede følgende for at fremme erhvervslivets indretning, så det tilgodeser flere end kun de hvide mænd i jakkesæt : 1) Møder skal holdes inden for arbejdstiden så man kan nå at hente børnene i institutionen, 2) Man skal kunne være leder og kun arbejde 30 eller 37 timer om ugen. Løsningen er her at to deler en lederstilling, 3) Flere mentorordninger også for kvinder, 4) at minde om undersøgelserne som viser, at kvinder er ligeså gode ledere som mænd, 5) gå offentlig og private rekrutteringspolitik efter i sømmene. Karin Riis Jørgensen (KRJ) tog over på podiet: medl. af Europaparlamentet (V) siden 1994, stor erfaring fra en række tunge poster herunder Fmd. Venstre i EU og i best. V Folketingsgruppe. KRJ havde valgt at kalde sin præsentation Kvinde mand dig op og satte fokus på de forskellige parter, som har et ansvar for sammensætningen af en bestyrelse. For det første har virksomheden et ansvar. KRJ henviste bl.a. til Nørby Udvalgets rapport om Corporate governance og forpligtelser som bestyrelse. KRJ mente, at en virksomhed bør have en ligestillingspolitik, som tager udgangspunkt i en politik og strategi for rekruttering af kvinder. Der skal fokus på udvikling af medarbejdere og det indebærer igangsættelse af mentorordninger, uddannelse inden for ledelse og bestyrelsesarbejde. Virksomheden skal søge efter talenterne og, skabe rammerne. 3

Aktionærer og medarbejdere bør stille krav til ledelsen om f.eks. antallet af kvinder i bestyrelsen. Når man stiller op i disse sammenhænge, skal man være sig bevidst om de muligheder og ansvar, man har som medarbejderrepræsentanter og i samarbejdsudvalg. KRJ pointerede, at man som i andre tilfælde bør spørge sig selv vil jeg være del af en virksomhed, som ikke har en mangfoldig repræsentation i toppen? KRJ fortsatte med at sætte fokus på kvinden selv. Kvinden skal være parat til at tage et lederjob og være bevidst om konsekvenserne. Der er ingen tvivl om, at forudsætningen for et bestyrelsesjob er et lederjob. Kvinderne skal springe over, hvor gærdet er højest og være bedre til at sælge sig selv. De skal simpelthen lære at PRALE af resultaterne og vise, at evnerne er til stede. KRJ provokerede også forsamlingen med at slå fast, at valg af partner kan blive afgørende for, om kvinden har succes. Kan familieliv forenes med karrieren osv.? KRJ lagde vægt på vigtigheden af at netværke. Endeligt blev det gjort klart, at det ER markedet, som bestemmer hvilke kvalifikationer, der er behov for. KRJ afsluttede med at sætte fokus på, hvordan samfundet skal indrettes for at styrke antallet af kvinder i toppen. Mht. pasning af børn blev der lagt vægt på krav til børnepengesystemet, barselsorlov og de frie valg. Der er behov for en anden skattestruktur. Der blev lagt vægt på det faktum - og udfordring, at kvinder ofte vælger en offentlig karriere frem for en privat. Det skal der laves om på. KRJ sluttede at med at sige, at det bare er et spørgsmål om at komme i gang for mulighederne er der. Sidste taler i rækken var Birte Dyhrberg (BD): selvstændig advokatvirksomhed, storvildtjæger, repr. I 11 bestyrelser og ikke mindst ophavskvinde til ny nordjysk uddannelse af fremtidige bestyrelsesmedlemmer. BD mente, at hun reelt ikke oplever, at mænd ikke ønsker kvinder i bestyrelsen. Men man peger på dem, man kender og som ligner sig selv. Derfor lagde BD ud med at sætte streg under vigtigheden af NETVÆRK og evnen til at tænke bredt udover virksomhedsbestyrelser. Start evt. med bestyrelser i skole/daginstitution, sport o. lign og tænk også i Erhvervsråd. Hold dig orienteret via venner, familie, arbejdskolleger, kunder, politiske møder, receptioner kun fantasien bør sætte grænsen. Af netværk nævnte BD både rene K netværk og i særdeleshed M netværk; fordi vi bør blande os, mente BD: Junior Chamber, Rotary, golf klubben, jagten osv. BD pointerede, som nogle af de øvrige talere, at man skal have et CV, som kan prale af kompetencerne uden dog at få over gevind. Det skal være autentisk. Som kvinde skal man være opmærksom på, at det at gå ind i en bestyrelse skal være for virksomhedens skyld og at man skal have noget på hjerte/være tung. Der skal tænkes strategisk hvad gavner virksomheden og hvor er der nye forretningsområder og hvor kan eget netværk være til gavn. BD fremhævede flere gange, at man som bestyrelsesmedlem skal være troværdig og til at stole på; man bør sætte sig selv til side og kunne holde på en hemmelighed. Loyalitet er en anden vigtig faktor; husk hvem der har hjulpet med tjenester til gavn for både dig selv og virksomheden/organisationen og husk ikke mindst at sige tak for hjælpen. Samtidig er man med for at sige sin mening men KUN internt og ellers være loyal overfor beslutningerne udadtil. 4

Erhvervskvinder.dk Aalborg BD pointerede som eneste taler, at man som kvindeligt bestyrelsesmedlem bør skelne mellem mit offentlige og mit private jeg for det handler også om profilering og at blive kendt for at komme i betragtning til bestyrelsesposterne. Men for de rette kvalifikationer naturligvis. BD konkluderede, at det særligt er følgende kvalifikationer fagligt i bestyrelsesarbejdet, man bør være opdateret på: juridiske sammenhænge og konsekvenser af bestyrelsesarbejde, analyse af økonomi/årsregnskaber, PR håndtering og strategiske varsler/analyse. BD mente, at der er behov for at klæde potentielle bestyrelsesmedlemmer på til at håndtere arbejdet og dette er en af grundene til, at den nye uddannelse er kommet i stand. Imellem indlæg blev der også tid til at spise lidt mad sammen og debattere talernes spændende oplæg. Efter alle talere var igennem blev der v/ordstyrer Merete Tølbøll afholdt en debat, som sikkert kunne have fortsat til langt ud på aftenen. Én ting er sikkert programmet blev overskrevet tidsmæssigt og interessen er til stede for at komme dybere ind i, hvordan vi kan få flere kvinder repræsenteret i direktion og bestyrelser. Der blev kommenteret og stillet spørgsmål til panelet fra flere kanter her er nogle eksempler: Aase Hoeck fra Århus har en database med bestyrelseskandidater, som hun ønsker at kunne gøre landsdækkende og pointerede, at kvinder skal lære at tale som team i stedet for en gruppe. Der blev diskuteret, hvorfor talen falder på udfordringer på at få arbejdsliv og hjemmeliv til at hænge sammen og at mænd da aldrig taler om sådanne emner. Der blev kommenteret, hvorfor vi taler om kvinder i stedet for at tale om mennesker. Altså er vi selv som kvinder med til at holde forskellen i live? Ønsker om at genindføre hjemmeserviceordningen blev bragt på bane, KIVIN mentor uddannelsen blev nævnt og der blev sat streg under, at det skal være mere legalt at hjælpe hinanden. Annitta Kjær Hedegaad sluttede at med at takke alle deltagere og talere og lagde vægt på, at målet er at fortsætte med endnu et arrangement i foråret 2007. 5

Erhvervskvinder.dk Aalborg Tak for en rigtig god aften, hvor arrangørerne var høje og enige om, at dette arrangement ikke bør stå alene! Susanne Ballin, Lilly Andersen, Birgitte Josefsen, Annitta Kjær Hedegaard & Jette Bjerrum. Forrige møde Referat fra medlemsmødet i maj: Afliv myterne Social- og ligestillingsminister Eva Kjær-Hansen: Husk selv at hjælpe andre ind 6

- Blæs på myterne og gør op med vanetænkning. Og tænk på, hvordan I selv gør: I ansætter. I beslutter - hvem der skal på kursus, og hvem der skal lave hvad. Vi har altså også et ansvar for at få flere kvinder med ind. Så vær kritisk i egen virksomhed, og tænk over, om man selv har hjulpet til. Social- og ligestillingsminister Eva Kjær-Hansen var på besøg hos os på medlemsmødet den 8. maj. Emnet var kvinder i ledelse, og som det fremgår af en af ministerens indgangsreplikker, fratog hun ikke ganske kvinderne selv for et ansvar for, at ligestillingen omsider bliver virkelighed. - Pas på, at vi ikke automatisk påtager os offerrollen, sagde ministeren, som også slog til lyd for, at de kvinder, som allerede har markeret sig på arbejdsmarkedet i ledende stillinger eller på vigtige bestyrelsesposter, skal passe på ikke at nedgøre de medsøstre, der vælger at sætte karrieren på stand by for selv at passe deres børn. - Man må acceptere, at andre gør det anderledes, sagde hun, og for mig er det vigtigt, at der er mulighed for at vælge. Ministeren kom i øvrigt vidt omkring i sin orientering om de tiltag, hun selv har gennemført for at fremme ligestillingen lige fra pensionsfordeling til en decideret værktøjskasse, som skal hjælpe virksomheder til at leve op til ligestillingskravene, og hun understregede, at ligestilling for hende er ensbetydende med mangfoldighed og ikke er et udtryk for ensretning. - Ligestilling betyder, at vi skal give lige muligheder, og at man også ser på egenskaber og talent. Også fra salen blev der ivrigt givet besyv med til debatten, og gode råd skortede der ikke på. Fra opfordringen til, at kvinder kender den bane, de spiller på, når de opererer på mændenes domæne, over spørgsmål om kønsrollemønstre og barselsorlov til et forslag om, at kvinder måske bør genindføre skulderpuderne i kampen for at blive mere synlige. Netop kvindeligheden blev fremhævet dels af ministeren, som gjorde opmærksom på, at kvinder træder ind i direktionslokalerne som netop kvindelige ledere, dels med denne bemærkning: - Vi skal af med rengøringen og i det hele taget have mere hjælp. Vi skal af med superkvinderne, for vi kan ikke alting. Og så skal vi acceptere, at vi er kvinder. Uanset, hvor meget, vi øver os, bliver vi aldrig mænd Eva Kjer Hansen sammen med formand Conni Riksted, Annitta Kjær Hedegaard og Birgitte Josefsen fra Erhvervskvinder.dk Aalborg 7

Efterfølgende havde Helle Larsen 3 minutter om hverdagens udfordringer som Advokat. Spændende indlæg og ikke mindst tankevækkende at høre hvor dårligt vi kvinder er til at sikre os selv. Dorthe Hedehus har af helbredsmæssige årsager valgt at stoppe i bestyrelsen. Dorthe erstattes af suppleant Pia Mikkelsen. Tak til Dorthe for en stor og engageret indsats i bestyrelsen. Merethe Tølbøl, Nordjyske Medier og Annnitta Kjær Hedegaard, Erhvervskvinder.dk - Aalborg Et kommende arrangement: Open minds Open doors Landskonferencen for erhvervskvinder afholdes i Herning den 28. oktober 2006 med deltagelse af erhvervskvinder fra hele landet. En inspirerende konference bl.a. med tilsagn fra en række spændende foredragsholdere, der alle er kendetegnet ved nytænkning, inspiration og åbenhed. De giver hver især deres spin over temaet Open minds Open doors. En af foredragsholderne er Christian Stadil, dir. for Hummel, der laver spin over Company Karma. En bevidst, anderledes brug af branding, markedsføring og storytelling. Det handler om at give for at få. Det handler om at sprede god energi og selvtillid, og så handler det om at holde op med at forsøge at slå og bekæmpe konkurrenterne, for først der kan du skabe Company Karma. Temaet Open minds Open doors er valgt af Erhvervskvinder.dk. Herning med den begrundelse, at det er vigtigt at være åbne, netop for at få øje på alle de muligheder, der findes i denne spændende og foranderlige verden. Kan du som individ sætte dig ud over erfaringer og oplevelser, du hidtil har erhvervet dig, og forholde dig åben, vil du være i stand til, at se nye døre, der kan åbnes og dermed nye muligheder. Da jeg havde tilmeldt mig sidste års EK-konference i Esbjerg, var jeg alligevel lidt skeptisk ville det være pengene og turen værd? Programmet bested af forskellige oplæg: Kvinden med VIPP-spanden, en læge fra Læger Uden Grænser, OL-vinderen Eskild Ebbesen? Thomas Mygind havde jeg oplevet før men han kunne godt tåle en gentagelse.. Jeg fortrød dog på intet tidspunkt min deltagelse det var simpelthen den mest spændende og fantastiske dag! Hvad var det så, der gjorde en så god? Faktisk det hele! Vi blev forkælede med alt fra mad, frugt og vandflasker over til en lækker strandtaske med gaver, men også vigtigst af alt, nemlig en udviklende og lærerig dag med mulighed for at netværke med andre EK-medlemmer fra hele landet. 8

Derfor vil jeg helt klart anbefale dig at deltage i år. Fra Aalborg deltog følgende i konferencen i Esbjerg: Evy Bilgrau, Conni Riksted, Hanne Muchitsch, Lisa Frost Sørensen og undertegnede. Jeg er sikker på at de andre også tænker tilbage på en rigtig god dag. Så hvor stort et hold kan vi samle fra Aalborg i år?? Sæt allerede nu kryds i kalenderen! Indbydelse og program følger efter sommerferien. Vi skal jo også ned og se hvordan de gør i Herning for den næste landskonference skal arrangeres af os næste gang - i foråret 2008! Annitta Kjær Hedegaard Næste møde Vi ses til sommerudflugten på mandag den 12. juni 2006! God sommerferie! Efter sommerferien er næste medlemsmøde mandag den 11. september 2006. 9