Plads til mennesker med almindelige job i København

Plads til mennesker med almindelige job i København København er en dejlig by. Vi elsker den. En af grundene til, at vi elsker den er, at her er plads til helt almindelige mennesker. Derfor må byen heller aldrig udvikle sig som det er sket i mange andre storbyer rundt omkring i verden, hvor boligkvartererne bliver stærkt opdelte: Gode kvarterer for de velstillede og dårlige kvarterer langt væk fra centrum for dem, der ikke har så meget at rutte med. Det må ikke ske i København. Her bor vi! Alle sammen. Socialdemokraternes boligpolitik har tre meget klare målsætninger: 1. Der skal bygges flere billige almene boliger og ungdoms- og studieboliger. Det går ikke, at almindelige lønmodtagere og unge ikke har råd til at bo i byen. Vi vil have en blandet by med forskellige mennesker, og samtidig er det helt afgørende at sikre flere billige boliger, hvis vi skal løse de sociale problemer, der eksisterer i de udsatte byområder i byen. 2. De almene boliger skal bygges i forskellige dele af byen. 3. Der skal ske forbedringer i de udsatte områder med mange almene boliger. Vi skal ikke acceptere, at der er områder af byen, hvor de sociale problemer bliver så markante, at det gør boligområder uattraktive og utrygge. Der skal skrues op for byggeri af almene boliger de næste fem år Fordi København er så populær, stiger befolkningstal markant. De sidste fem år er vi blevet 10.000 flere københavnere hvert år. Og i 2025 bor der mindst 100.000 flere i byen. Det skaber fantastiske muligheder at være en by i vækst. Men med befolkningsvæksten følger også en række udfordringer, som skal løses, hvis København skal fortsætte med at være en af de bedste storbyer i verden. Noget af det, Socialdemokraterne elsker ved København, er, at det er en by for helt almindelige mennesker. Byen har jo brug for både buschauffører og butiksassistenter. Det er derfor helt afgørende, at der er boliger i København, hvor huslejen er til at betale for mennesker med et almindeligt job og en almindelig løn. Mangler der boliger, stiger priserne så meget, at almindelige mennesker ikke kan bo i byen. Det samme vil ske, hvis alt nybyggeri bliver ejerlejligheder i luksusklassen. Vi skal føre en aktiv boligpolitik. Der skal bygges masser af almene boliger og ungdomsboliger, og de skal have en pris, så almindelige familier og studerende kan bo i dem. Og det skal gælde for alle områder af byen. De politiske partier på Rådhuset har vedtaget en politik om, at der skal bygges 45.000 nye boliger i København mellem 2011 og 2025. Det er målsætningen, at de 9.000 er almene familie- og ungdomsboliger. 04/11/13 Frank Jensen Side 1 af 12

Men på grund af de svingende grundpriser er det ikke ligegyldigt, hvor, hvornår og hvordan vi bygger. Socialdemokraterne i København mener, at der skal bygges markant flere almene boliger i disse år, hvor der er lavkonjunktur i Danmark. Også reglerne og rammerne for alment byggeri giver grund til at bygge meget i de kommende år. For mellem 2012 og 2016 er kommunens bidrag til byggeriet sat ned, så vi kort og godt får flere boliger for de samme penge. Derfor mener Socialdemokraterne, vi skal fremskynde byggeriet af almene boliger, så vi: Samlet set får afsat penge til 5.000 boliger, mens kommunens bidrag er nedsat til 10 pct. I store boligpakker i kommunens budgetter for 2012, 2013 og 2014 er der afsat penge til 2.723 boliger. Derfor betyder det helt konkret at: Der skal afsættes midler til 2.277 almene boliger i budgetterne for 2015 og 2016. Det er dog en forudsætning for at nå det mål, at der kan finde det nødvendige antal egnede grunde. De borgerlige vil ikke føre en aktiv boligpolitik De borgerlige partier vil generelt ikke føre en aktiv boligpolitik. De vil lade markedet styre, hvordan byen udvikler sig. I forbindelse med deres budgetforslag for 2014 annullerede Venstre, Konservative og Liberal Alliance derfor de 140 mio. kr., der er sat af til at bygge flere almene boliger. I stedet ville de bruge pengene på at sænke boligskatten for villaejerne. De fik heldigvis ikke flertal for det. For hvis markedet fik lov at styre hele boligudviklingen i København, ville der ikke gå mange år, før almindelige lønmodtagere ikke ville have råd til at bo i byen. For Socialdemokraterne er det en fuldstændig forkert vej at gå at overlade boligpolitikken til markedet alene. Vi vil have en boligpolitik, der sikrer en blandet by, hvor der er plads til alle slags mennesker både dem med dybe lommer og råd til dyre ejerlejligheder, men også plads til politibetjente, kassedamer, buschauffører, smede og tjenere de er nemlig i høj grad med til at få byen til at fungere. Samtidig er det helt afgørende for de eksisterende almene boligområder, at der bygges nye almene boliger rundt om i byen. Det er nemlig en af de bedste muligheder, vi har for at sikre, at de sociale problemer ikke samles i de eksisterende boligområder. Med flere almene boliger, bliver det lettere at fordele den boligsociale anvisning, som kommunen er forpligtet til at foretage. Boligkommission så vi kan bygge alment, når der er tryk på økonomien og udviklingen 04/11/13 Frank Jensen Side 2 af 12

At fremrykke byggeriet af almene boliger er rettidig omhu her og nu, men det løser ikke problemerne på langt sigt. Det er afgørende, at der også kan bygges almene boliger i perioder, hvor vi har en stærk økonomi og en rivende byudvikling. Og det er afgørende, at de ikke kun bygges i udsatte byområder som fx Nord Vest, men også i nye og attraktive områder som fx Nordhavn. Derfor skal der nedsættes en boligkommission, der skal komme med anbefalinger til, hvordan vi både kan nå vores kvantitative og vores kvalitative mål på boligområdet i København. Det vil sige målene om, at vi: Har 20 pct. almene boliger i København altså nok billige boliger. Kan bygge almene boliger i alle dele af byen altså har en blandet by. Kommissionen skal som udgangspunkt bestå af repræsentanter fra: Københavns Kommune Boligorganisationerne i København De relevante ministerier fx Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, Miljøministeriet og Finansministeriet Forskningsverdenen Ejendomsbranchen Centrale interesseorganisationer I løbet af ½ år skal kommissionen komme med prioriterede anbefalinger til staten, til kommunen og til den almene boligsektor eller til en kombination af de tre. Sidst i udspillet er mine bud på nogle af de emner, kommissionen bør arbejde med. De inkluderer for eksempel ændring af Planloven, større rammebeløb, byudviklingsaftaler, grundkøbsaftaler og eventuelt en jordbank. Jeg håber og forventer, at Folketinget vil tage hovedstadens udfordringer alvorligt og nedsætte kommissionen. Hvis regeringen ikke nedsætter en boligkommission eller på anden vis finder en løsning på udfordringerne, vil København Kommune selv tage initiativ til kommissionen. Almen Bolig +: Skyl ikke boligerne ud med badevandet Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har i en årrække tilladt en forsøgsordning, der har gjort det muligt for kommunerne at bygge billige familieboliger til folk, der selv kan indrette og vedligeholde deres bolig og omgivelserne. Områderne er meget anderledes og langt mindre end fortidens store almene blokbyggerier. Forsøget som kaldes AlmenBolig+ passer rigtig godt til Københavns udfordringer og muligheder. Vi har mange unge familier, der har stærke ressourcer, men ikke desto mindre har svært ved at betale en ejerbolig i København. Derfor er der brug for: 04/11/13 Frank Jensen Side 3 af 12

At gøre AlmenBolig+ til en permanent ordning eller som minimum forlænge forsøgsordningen i København. Historien skræmmer Først begik man den fejl at bygge meget store almene boligområder i København, og resultatet blev de udsatte områder, der i dag kæmper med et dårligt image, utryghed og for få beboere med uddannelse og arbejde. Så var det i flere år umuligt at bygge almene boliger i København på grund af grundpriserne, og resultatet blev store områder med dyre ejerboliger, som få danskere og slet ikke almindelige lønmodtagere har råd til. Der er opført 951 almene boliger fra 2010-12, der er yderligere 1.332 på vej, og der er afsat penge til at sætte 1.145 nye i gang i år og 1.245 næste år. Men der er behov for en aktiv og langsigtet boligpolitik, der gør, at verdens bedste by København ikke kun bliver for eliten. Socialdemokraterne vil ikke have en by, der kun er for direktører med dybe lommer. Heller ikke en by, som er ved at falde fra hinanden, fordi folk med en lang uddannelse, mange penge og gode liv bor langt fra dem med få skoleår, færre midler og en hårdere tilværelse. København skal ikke være et nyt Paris eller London. København er København, og København skal være for alle også i fremtiden. Her bor vi uden naboproblemer, støj og rod men med liv og handel Socialdemokraterne ønsker ikke, at København har udsatte by- og boligområder, der skiller sig meget negativt ud fra resten af byen. Vi ønsker heller ikke, at de helt almindelige beboere i boligområderne skal belastes af uro- og utryghedsskabende elementer. Derfor må der ikke være for mange sociale problemer koncentreret i de enkelte byområder. Vi må være ærlige at sige, at der i dag er dele af byen, hvor der er for høj en koncentration af sociale problemer. Kommunen skal naturligvis tage sig af de mest udsatte borgere i vores samfund, blandt andet ved gennem den boligsociale anvisning at sørge for, at de har et sted at bo. Men det skal gøres på en måde, så der tages hensyn til de borgere, der i forvejen bor i de almene boliger og med respekt for, at det kan være en stor belastning for naboer at få en beboere ind, som er meget socialt belastede. Vi gør allerede rigtig meget for at løse det, men vi skal videre. Helt centralt for at sikre, at der ikke sker en stor koncentration af sociale problemer, er, at vi kan bygge nye almene boliger, som også kan tage del i den boligsociale anvisning. Men herudover vil Socialdemokraterne i København også tage nogle nye redskaber i brug: Vi vil have lovhjemmel til at boliganvise over kommunegrænserne. Det handler ikke om at skubbe et ansvar fra sig, men om at samarbejde om at fortynde problemerne i de enkelte 04/11/13 Frank Jensen Side 4 af 12

boligområder. Det er derfor relevant at se samlet på hovedstadsregionen herunder at få kommunerne nord for København til at løfte deres andel at de boligsociale problemer. Vi vil selv gerne sætte en lavere grænse for, hvornår kommunen kan anvise borgere uden for arbejdsmarkedet til det enkelte almene boligområde. I dag er der sat en grænse ved 40 pct. Først når mere end 40 pct. af beboerne i et alment boligbyggeri er uden for arbejdsmarkedet, stopper den boligsociale anvisning og den åbner igen, så snart andelen falder til under 40 pct. Socialdemokraterne mener ikke, at det er holdbart det skaber for mange sociale problemer i de pågældende områder. Derfor vil Socialdemokraterne arbejde for, at det over en årrække bliver muligt at reducere grænsen til 33 pct. Den effektive brug af fleksibel udlejning, der har fået 4.300 ressourcestærke personer til at flytte ind i ca. 2.000 almene boliger skal videreføres i kommunens kommende aftale med boligforeningerne. Færre arbejdsløse i udsatte boligområder Graden af boligsocial anvisning aftales mellem Københavns Kommune og de københavnske boligforeninger. Hver fjerde år laver vi en ny hovedaftale den næste skal vi indgå i 2014 og den løber til 2018. Vi kan ikke nå målet om at stoppe den boligsociale anvisning, når hver tredje står uden for arbejdsmarkedet, allerede i den kommende aftale. Men vi kan nå det i løbet af en årrække. Og vi kan bruge aftalen til at bekræfte hinanden i, at det er en fælles målsætning, vi arbejder hen imod, og at når der bliver bygget tusindvis af almene boliger i København, skal vi også fortynde de sociale problemer. Det kræver, at der bliver bygget mange boliger her må regeringen hjælpe til. Det kræver også, at vi sørger for, at der blandt de nye boliger er nogle, der er små og billige, så de egner sig til boligsocial anvisning. Og det kræver, at vi sørger for at lade folk i arbejde og under uddannelse komme foran i boligkøen, så vi styrker de udsatte områder. Hvis kommunerne nord for København også sørgede for at bygge almene boliger, og hvis det blev muligt at anvise over kommunegrænsen, kunne man for alvor undgå, at de sociale problemer klumpede sig sammen. Beboere, der har svært ved at bo alene, fx fordi de er psykisk syge, kan være en udfordring for et boligområde eller en ældreboligblok. Derfor er det afgørende, at kommunen støtter disse beboere, når de har behov for det. I områder med en høj andel af boligsocial anvisning og i de ældreboliger, der anvendes til psykisk syge, skal den boligsociale indsats med opsøgende gademedarbejdere, boligrådgivere og kontaktpersoner styrkes. De udpegede kontaktpersoner og almindelige naboer i de enkelte boligområder skal have én indgang til kommunen og distriktspsykiatrien, når de vurderer, at psykisk syge beboere er til fare eller stor gene for fællesskabet. 04/11/13 Frank Jensen Side 5 af 12

Når Københavns Kommune samarbejder med boligsektoren og private fonde, kan det hæve livskvaliteten og omgivelserne for beboerne i almene boligområder markant. Det gælder ikke mindst de omfattende fysiske helhedsplaner, hvor områder fuldstændig kan skifte karakter: Mjølnerparken skal de kommende år gennemrenoveres og ændres til et åbent, aktivt og attraktivt område med forretninger, cafeer og bedre forbindelser til resten af byen. Samtidig skal vi bakke op om de mindre forandringer, der kan have stor betydning for oplevelsen og trygheden i et område, fx på den korte bane en ny udnyttelse af Solvangcenteret i Urbanplanen og etablering af Kornblomsparken i Sundholmskvarteret. Og på den lidt længere bane skal der skabes bedre indgange til både Remiseparken og Vestre Kirkegård. Det gælder også de boligsociale helhedsplaner, hvor Landsbyggefonden kræver 25 pct. lokal medfinansiering. I København er aftalen, at kommunen betaler 12,5 pct., mens boligorganisationerne eller den enkelte afdeling betaler de resterende 12,5 pct. Det betyder, at beboerne i de udsatte boligområder selv skal betale for den boligsociale helhedsplan. Det vil for eksempel sige, at lejerne ikke blot lever med, men også betaler for nogle af de problemer, der opstår på grund af boligsocial anvisning. Det er ikke rimeligt. Københavns Kommune skal derfor fremover betale hele dem lokale medfinansiering på 25 pct. Næste år skal Københavns Kommune gå aktivt ind i boligsociale helhedsplaner på Amager, Bispebjerg og Nørrebro. Mange københavnere oplever de store boligområder som lukkede og i nogle tilfælde ligefrem truende. Derfor skal områderne åbnes op: Fysisk gennem cykelstier, gangstier og offentlig transport mm. Emnet skal indgå i arbejdet med fremtidige udviklingsplaner og Kommuneplan15. I praksis gennem mere erhverv i stueetagerne, så andre end beboerne har ærinder i områderne. Københavns kommune skal indgå i erhvervspartnerskaber og helt konkret give huslejetilskud til erhverv i de relevante områder, så også mindre indbringende erhverv kan være rentable forretninger. En positiv udvikling i de udsatte byområder hænger også tæt sammen med, at den kommunale kernedrift fungerer skoler, dagtilbud og renholdelse skal være i top. Det kræver, at vi har samme forventninger til ledere og lærere i de områder. Og det kan kræve, at vi bruger ekstra midler. Brugen af sociale normeringer skal fastholdes og udvikles. Nogle boligområder er så plaget af støj udefra, at det er nødvendigt at lægge støjdæmpende asfalt eller montere støjdæmpende vinduer. Der skal lægges støjdæmpende asfalt på Røde Mellemvej på Amager og Sydhavnsgade/Enghavevej, Vasbygade og tre andre veje i Sydhavn. Derudover skal der i løbet af det første år af næste valgperiode findes penge til at medfinansiere støjpartnerskaber i de mest støjplagede boligområder, fx i Folehaven. 04/11/13 Frank Jensen Side 6 af 12

Byggeri af almene boliger skal ske på ordentlige vilkår Når Københavns Kommune selv udbyder store bygge- og anlægsopgaver, stiller vi mange etiske og sociale krav. For eksempel skal firmaer have et vist antal praktikanter ansat, hvis de ønsker at arbejde for kommunen. Men når vi stiller penge til rådighed for boligselskaber, der bygger nye almene boliger, må vi ikke på samme måde sikre os, at investeringerne samtidig er med til at skabe praktikpladser. Med tusindvis af nye almene boliger på vej i København, bør Folketinget sikre, at der også kan bruges sociale klausuler, når der bygges alment. Ved samme lejlighed bør Folketinget sikre, at der kan bruges uddannelses- og arbejdsklausuler i forbindelse med bygningsfornyelsesprojekter, hvor kommunen ikke er bygherre. 6.000 ungdoms- og studieboliger Udover de almene boliger til familier med almindelige indkomster er det også helt afgørende, at vi i København får bygget langt flere boliger til de unge studerende. For København er en populær studieby, og de studerende er et kæmpe aktiv for byen både nu og i fremtiden. Men det er meget svært sted at finde en studiebolig. Med et generelt presset boligmarked og udsigt til 33.000 flere unge i 2025 er der behov for, at vi tager alle midler i brug både på den korte og den lange bane. Borgerrepræsentationen vedtog i 1995 en principbeslutning om ikke at støtte almene ungdomsboliger. I 2012 fik vi ophævet byggestoppet. Allerede nu betyder det at: 1000 almene ungdomsboliger er finansieret og på vej. Men studerende bor ikke kun i almene ungdomsboliger. Derfor satser vi også på, at private bygger ungdomsboliger, samtidig med at vi sørger for, at ledige boliger, der oprindelig var tiltænkt ældre, bliver brugt til studerende: 1.000 permanente private ungdomsboliger er nyopført eller på vej inden for de nærmeste år. 400 ældreboliger udlejes til studerende. 200 små familieboliger ommærkes til ungdomsboliger. 200 andre små familieboliger udlejes til studerende med et huslejetilskud i 3 år 200 flere ældreboliger skal udlejes til studerende på plejehjemmet Sølund. De første godt 3.000 boliger til unge og studerende er således skaffet eller på vej nogle midlertidige, men de fleste permanente. Mit mål er: At tilvejebringe 6.000 eller flere boliger til unge og studerende inden 2025. 04/11/13 Frank Jensen Side 7 af 12

Det kræver: At vi fortsætter opførelsen af moderne, almene studieboliger. At vi fjerner de velmente men ikke afgørende krav til ungdomsboligbyggeier i kommuneplanen om fx mange parkeringspladser, store udearealer og vinduer til to sider, der gør det svært og urentabelt for private at bygge ungdomsboliger. At vi fortsætter og efterhånden som faldet i antallet af ældre tillader det udvider udlejningen af ledige ældreboliger til studerende. At vi ommærker flere små almene familieboliger til ungdomsboliger. At vi giver studerende lettere adgang til almene familieboliger via fleksibel udlejning og evt. huslejetilskud. At vi får universiteterne i gang med at bygge for deres boligfondsmidler. At vi sammen med et alment boligselskab eksperimenterer med helt billige hybler til en leje omkring 3.000 kr., der både henvender sig til studerende og ledige på ungeydelse. At vi på samme måde eksperimenterer med større ungdomslejligheder med fællesarealer og fællesfaciliteter kombineret med fx fire værelser udlejet til fire studerende. Derfor bygger vi ikke containerboliger til studerende Jeg er meget optaget af at skaffe boliger til studerende, men da behovet næppe er midlertidigt, bør løsningen heller ikke være det. Dertil kommer en række barrierer for midlertidige containerløsninger: Der kan kun gives tilladelse at opføre midlertidige bygninger, hvis der er en klar bygningsmæssig årsag hertil det kunne være i forbindelse med ombygning af en skole eller daginstitution. Under alle omstændigheder skal alle Bygningsreglement 2010 s regler overholdes, hvis der er tale om byggeri, der har en længere levetid end 3 år. Det vil sige, at byggerierne skal have en kvalitet, så de lige så godt kunne være permanente. Udover Bygningsreglement 2010 har Københavns Kommune henover årene vedtaget en række arkitektoniske og byrumsmæssige krav for at undgå slum, som skal overholdes. Heller ikke Planloven skelner mellem midlertidige og permanente boliger, der er derfor ikke nogle nemme planmæssige løsninger forbundet med midlertidige containerboliger. Når midlertidige boliger skal nedlægges, er det ifølge Boligreguleringsloven ikke tilladt at nedlægge en bolig uden Borgerrepræsentationen giver tilladelse. I Københavns Kommune er det et krav, når man nedlægger boliger, at der bliver opført erstatningsboliger. Derfor er midlertidige studieboliger hverken en let eller god løsning. Når det er sagt, skal vi ikke have boliger stående tomme i København. Derfor lejer vi for eksempel helt udogmatisk tomme ældreboliger midlertidigt ud til studerende. 04/11/13 Frank Jensen Side 8 af 12

Færre udsættelser Noget af det værste, der kan overgå en familie, er at blive sat på gaden. Selve oplevelsen kan være traumatisk, og det kan have store sociale og økonomiske konsekvenser at miste sin bolig. I København er der eksempler på, at udsatte familier har stiftet ny gæld på op mod 100.000 kr. til sagsomkostninger, flytning og opbevaring af indbo. Derudover kan en udsættelse give kommunen store udgifter, når folk eller hele familier skal genhuses. Det koster for eksempel 93.000 kr. at genhuse en voksen i tre mdr. i et krisecenter, og drejer det sig for eksempel om en enlig mor med to børn, koster det ca. 188.000. kr. Antallet af udsættelser skal derfor reduceres til et absolut minimum. Det giver ingen mening at fortsætte med løsninger, som både er en tragedie for den familie, der bliver ramt af udsættelsen, og som samtidig koster kommunekassen dyrt. Jeg vil derfor fortsætte arbejdet for at færre familier oplever at blive sat ud af deres hjem på grund af rod i økonomien. Konkret er det min målsætning, at der fremadrettet bliver sat færre familier på gaden år for år. I København har vi knækkede kurven i 2010. Afskaffelse af fattigdomsydelserne har spillet ind, det samme har: Kommunens udvidede mulighed for at bevilge ydelser til udsættelsestruede borgere. Et tættere samarbejde og tidligere varslinger mellem kommunen og boligorganisationerne. Et systematisk samarbejde mellem Socialforvaltningen og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen, når borgere mister deres kontanthjælp. Ansættelsen af 8 boligrådgivere til opsøgende indsats. Ansættelsen af 3 økonomiske rådgivere til udsættelsestruede og boligsocialt anviste. Ansættelse af 6 sociale mentorer til unge, som har vanskeligt ved at stå på egne ben. Ansættelse af 6 specialiserede sagsbehandlere, som sikrer hurtige afgørelser i sager, hvor der er risiko for at en udsættelse af boligen. 04/11/13 Frank Jensen Side 9 af 12

Udsættelser i København 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013* Antal udsættelser Kilde København kommune Men i 2013 har vi igen set en stigning. Vi skal derfor fremover knytte flere foranstaltninger til engangsydelserne, når det kan formindske risikoen for, at der igen opstår risiko for en udsættelse. For børnefamilier, der reddes fra en udsættelse med en enkeltydelse, kan betingelsen være at indvillige i et forældrekursus, en aflastningsfamilie eller en hjemmehos er, som kan hjælpe med at få sat lidt struktur på en ellers kaotisk og uoverskuelig hverdag. For par eller enlige, der reddes fra en udsættelse med en enkletydelse, kan betingelsen være, at indvillige i at blive administreret, indvillige i at gå misbrugsbehandling eller indvillige i at søge en billigere bolig 04/11/13 Frank Jensen Side 10 af 12

Bilag: Det skal boligkommissionen blandt andet se på Staten: Planlovsændringer Københavns Kommune har igennem en årrække ønsket ændringer i planloven, så kommuner i højere grad end i dag kan sikre, at der bygges almene boliger. Dette både på grunde, hvor kommunen ikke er grundejer, og i perioder, hvor konjunkturerne vanskeliggør eller umuliggør opførelse af nye almene boliger. Der har været set på perspektiverne i, at kommuner via lokalplaner kan kræve opførelse af en vis andel almene boliger, eller at et vist antal almene boliger kan aftales via planlovens muligheder for at indgå udbygningsaftaler med private grundejere i forbindelse med en byudvikling. Der er behov for at lande en statslig model, hvor kommunens ønske om flere almene boliger imødekommes og balanceres med de økonomiske konsekvenser for grundejere. Staten: Revision af rammebeløbet Det statsligt definerede rammebeløb sikrer, at nye almene boliger har en maksimal husleje, hvilket gør, at boligerne i udgangspunktet er relativt billige. Allerede i dag er rammebeløb geografisk bestemt, således, at der er forskellige rammebeløb for hhv. Hovedstadsregionen, de store provinsbyer og den øvrige provins. Der er også i dag en mulighed for en forhøjelse af rammebeløbet i tilfælde, hvor byggerier har nogle særlige energimæssige tiltag, som forbedrer de afledte driftsudgifter. Men det vil være hensigtsmæssigt, at der ses på at gøre rammebeløbet mere fleksibelt. Eksempelvis kunne rammebeløbet være eksklusivt grundkøb og derved mere geografisk uafhængigt i forhold til konkrete grundprisforskelle i byerne. En anden mulighed kunne være, at rammebeløbet forholder sig til et huslejemaksimum inkl. forbrug, hvilket vil give boligselskaberne flere muligheder for at tilpasse projekter til konkrete grunde. Der er behov for at lande en statslig model, som tager højde for den prisforskel på grunde, som findes inden for et geografisk mindre område end tilfældet er i dag, hvor fx Hovedstadsregionen prissættes under et. Kommunen: Partnerskaber I Københavns Kommunes nye udbud af grundkapital fremgår det som en mulighed at etablere partnerskaber med kommunen for at også ikke helt så oplagte byggegrunde kan komme i spil. Det kan fx være grunde, der i dag har et plangrundlag, som ikke muliggør boligbyggeri, eller andet der umiddelbart bremser et alment boligprojekt. Partnerskaber på tværs af almene boligselskaber kan også skabe stordriftsfordele ved, at flere går sammen og udnytter muligheden for større rammeudbud og byggeteknikker, som eksempelvis var tilfældet med konceptet Almen Bolig+. Partnerskaber er endnu ikke så udbredt, og det kan evt. udvikles til både at sikre flere almene boliger og til, at boligerne blandes i de dele af byen, hvor det ikke umiddelbart er muligt at bygge alment. Kommunen: Byudviklingsaftaler Københavns Kommune har blandt andet indgået partnerskabsaftaler med By og Havn om etablering af almene boliger på Nordhavn og Sydhavn. Der er ligeledes en aftale undervejs med Carlsberg. 04/11/13 Frank Jensen Side 11 af 12

Der er behov for at se på kommende byudviklingsaftaler som strategisk værktøj for at sikre almene boliger både i forhold til at sikre flere almene boliger, men også sikre at boligerne bidrager til at skabe den mangfoldighed i områder, som kommunen ønsker. I den sammenhæng kan lignende aftaler fra andre lande iagttages som inspiration. Kommunen: Lempelse af kvalitetskrav Kommunen stiller i dag en række særlige miljøkrav til opførelse af støttet byggeri (miljø i byggeri og anlæg). Det kan overvejes om nogle af kommunens krav til fx indvendige faciliteter skal justeres for at fremme nye projekter, som ellers ikke umiddelbart kan lader sig realisere. Dette kan evt. ses i sammenhæng med en revision af rammebeløbet. Kommunen: Nye arealudlæg Københavns Kommune vil forud for revisionen af Kommuneplan2015 arbejde med perspektiverne i udlæg af nye arealer til byudvikling. Isoleret set løser det ikke udfordringen med etablering af flere almene boliger, da nye områder også vil skulle have 20 procent almene boliger. Det kan dog muligvis være hensigtsmæssigt i sammenhæng med byudviklingstakten i øvrigt for blandt andet at holde grundprisudviklingen i ro og dermed muliggøre mere af almene byggeri i København som helhed. Den almene boligsektor: Jordbank Der har i debatten ang. de almene boligorganisationers byggemuligheder været peget på en mulighed for at foretage strategiske jordkøb i perioder med lave grundpriser for at sikre, at der er grunde til rådighed for fremtidige byggeprojekter i perioder med høje grundpriser. Med de ændringer af lovgivningen, der bl.a. er resultatet af den såkaldte grundsag fra 80 erne, vil en realisering af strategiske grundkøb i perioder med lave grundpriser ikke være mulig, hvis ikke et pengeinstitut eller kommunen sikrer, at boligorganisationen ikke kan lide tab. Mulighederne for at kunne lånefinansiere grundkøb er større, hvis der er stor sikkerhed omkring byggemulighederne, og her spiller kommunen en helt afgørende rolle. Jo mere sikre garantier, der kan gives for fremtidigt byggeri, jo lettere vil det være at kunne finansiere grundkøb i forhold til pengeinstitutternes villighed til at udlåne penge. Dette spor kan med fordel undersøges nærmere for at se, hvor langt rækkevidden for en form for kommunal garanti kan trække realisering af en almen jordbank. Den almene boligsektor: Grundkøbsaftaler I København ejer kommunen stort set ingen kommunale grunde, der er egnede til boligbyggeri. Det stiller større krav til de almene boligselskaber i forhold til at identificere private grunde og få indgået de nødvendige betingede grundkøbsaftaler. Særligt i relation til partnerskabssporet er det vigtigt at sikre sig, at grundkøbsaftalerne ikke falder inden de nødvendige godkendelser er på plads. Der kan med fordel ses på mulighederne for betingede grundkøbsaftaler med en række grundejere med henblik på at nå en jordbank på op et større volumen. Det giver det nødvendige spillerum for udvikling af attraktive byggeprojekter. Det giver tid til at udvikle projektet, gennemføre en lokalplanproces og opnå kommunalt grundkapitaltilsagn. 04/11/13 Frank Jensen Side 12 af 12