Bløde og hårde virkemidler

Relaterede dokumenter
Trafikdage Trafikale og miljømæssige effekter. Susanne Krawack TetraPlan A/S. 11. september 2006

DANSKERNE VIL GERNE BETALE FOR MINDRE CO 2 I TRAFIKKEN

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Mobilitetsplanlægning som redskab

Etablering af miljøzoner i Danmark

Mobilitet, tilgængelighed og fremkommelighed

Der udpeges en gruppeansvarlig for hver arbejdsgruppe, som skal være fra kommissionen.

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009

Hvorfor stiller vi cyklen?

DNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08. Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk

Gladsaxe i vækst Planstrategi 2012

CO 2 -Spil i Svendborg og Albertslund - Kan kommunale målsætningerne om reduktion af transportsektorens CO 2 -udslip opfyldes?

Grøn transport i NRGi

CO 2 -tiltag her og nu

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

UDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik

Hvordan reagerer cyklister på ændringer i cykelinfrastrukturen? Et oplæg i to akter.

Mobilitet for fremtiden. Sammenfatning fra Ekspertgruppens rapport 2018

4. møde. 10. oktober 2012 kl

Aarhus tænker fremtiden med smart og god mobilitet Susanne Krawack Mobilitetschef

Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig.

Transportplaner for virksomheder og erhvervsnetværk

BYGNINGER SMART ENERGI SMART ENERGI. i samarbejde med. I private hjem bliver der gjort flere ting for at spare på energien:

Trafikken, ven og fjende

Mulighederne med ITS. Ved Jens Peder Kristensen, KeyResearch, Næstformand i ITS Danmark

Oplæg til Trafikpolitik - altid en grøn vej OPLÆG

ET INNOVATIONSFORLØB OM MOBILITET

Status for arbejdet med roadmap for en fossilfri transportsektor

2 Definition og afgrænsning

Fremtidens Trafikudvikling - med fokus på persontransport. Susanne Krawack Trekantområdet

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!

Region Hovedstaden. Trafik- og mobilitetsplan for hovedstadsregionen

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE

Stikordsreferat fra Trafikdage i Aalborg, 23. august 2010

Cykeltrafik - noget for sig?

Betalingsring En ekspertvurdering

Miljøundersøgelser af modeller for en trængselsafgift. Bedre mobilitet - Konference om en trængselsafgift i Hovedstaden 5.

KØBENHAVN CYKLERNES BY KØBENHAVN CYKLERNES BY CYKELREGNSKAB 2004

MOBILITET FOR ALLE ANNE FROM REGION MIDT. By- & Mobilitetsplanlægger / Projektleder, COWI Tlf:

SELVKØRENDE KØRETØJER SET FRA KØBENHAVNS KOMMUNE

Bilag 1: Introduktion til Optimeringsplan KBH Cykelby 2025

Danske erfaringer med Mobility Management og hvad kan vi lære fra udlandet?

Cykling i Region Hovedstaden. Helen Lundgaard, Region Hovedstaden 4. september 2014

INDHOLD. Hvad er et positivt cykelflow Blød eller Hård Hvilke faktorer spiller ind Case Den performativ pendler cyklist

Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune

TØF Mobilitet mere end transport og infratruktur 16. juni 2009 Gustav Friis

Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen?

Fremtiden er kollektiv. Mogens Møller,

1 Velkomst ved Hans Kjær, Esbjerg Kommune

Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.

Fakta och resultat från Stockholmförsöket

INDHOLD. Hvad er ITS ITS - konkurrencen i København Fra Cyklist til Supercyklist Fra Cykelsti til Supercykelsti Fra Supercykelsti til Cykel-

Byrådsorientering 19. november Byliv og byrum - Trafik- og mobilitetsplan

Cyklens potentiale i bytrafik

Trafik - altid en grøn vej. Politik

Referat. TEKNIK OG MILJØ Center for Byudvikling og Mobilitet Aarhus Kommune

TRAFIKKEN OG STRUKTUREN

Trafik- og Mobilitetsplan for Aarhus Midtby Letbanen og Aarhus Midtby

Af kommissorium for reduktion af trængsel og luftforurening samt modernisering af infrastrukturen i hovedstadsområdet fremgår det, at:

BUSINESS REGION AARHUS MOBILITETS KOMMISSION. Niels Højberg Formand for Mobilitetskommissionen Stadsdirektør i Aarhus Kommune

ANBEFALINGER TIL NYTÆNKNING I TRANSPORTEN

Klima og transport. Susanne Krawack

Menneskevenlige, bæredygtige g byer

ODENSE KOMMUNES BORGERPANEL

Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved

Strategi for DELEBILER I KØBENHAVN Tanja Ballhorn, Københavns Kommune

Kollektiv Trafik Konference oktober Claus Hedegaard Sørensen. Tetraplan. TØF/7.-8. oktober 2009 / Side 1

Cykeltrafik - En beskrivelse ud fra transportvaneundersøgelsen

Har tiltagene i Moving People projektet haft en effekt på pendlernes transportadfærd?

BORGERPANEL. Vi elsker bilen. Juni 2012

Cyklen kombinerer på enestående vis motion og mobilitet. Øget brug af cyklen på de korte ture giver sundere danskere i bedre form.

Teknik- og Miljøforvaltningen

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

CYKELPOLITIK for første gang

Konklusion.. Forslag til principbeslutninger. februar 2008

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Trafik- og mobilitetsplan for hovedstadsområdet

BILISMEN KAN STYRES - MEN VIL VI? SCENARIER FOR BILTRAFIKKEN. Sammenfatning AF JOHAN NIELSEN, TRANSPORTRÅDETS SEKRETARIAT

Flextur bør fortsat være en del af tilbuddet om kollektiv trafik, særligt i de tyndt befolkede områder i Midttrafik.

TRANSPORT, FORBRUG OG ADFÆRD EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES HANDELSLIV

Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle

Trængsel er spild af tid

NETVÆRKSMØDE BYUDVIKLING & MOBILITET DEN 3. MAJ 2018 INTROMØDE

Evaluering af hastighedsplan i åbent land

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen

Fremtidens krydsdesign - sikkerhed og tryghed ved fremførte og afkortede cykelstier

Dansk transport uden kul og olie Hvordan?

Side 1. Mobilitet, trafiksikkerhed og kollektiv trafik

Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport

En bæredygtig transportplan for Danmark

Notat. Modtagere: Miljø- & Byudvalget. Orientering om Den Nationale Cyklistundersøgelse 2018

Miljøvurdering af Mobilitet 2040

Notat. Transportvaner for Odense 2018

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler

Byplanlægning. Indhold

På vej mod et bedre bymiljø

Hvordan få folk til å utnytte gang- og sykelveinettet? Troels Andersen, 7. mai 2008

Transkript:

Bløde og hårde virkemidler - og nogle eksempler Susanne Krawack Tetraplan

rafikale udfordringer Antallet af biler stiger i Danmark Trafikarbejdet med bil stiger med 15% over de næste 10 år Meget større trængselsproblemer i byer og mellem store byer Globaliseringen betyder at flere af danskernes forbrugsgoder transporteres langt med skib til Europa og med lastvogn til forbrugeren Flytrafikken vil stige MEGET stærkt Den kollektive trafik koncentreres hvor den er konkurrencedygtig : i og mellem de større byer Krav til præcision, frekvens og komfort vil øges

ør vi snakker virkemidler. Skal vi vide hvilke mål der skal nås: Bedre sundhed? Bedre sikkerhed? Mindre forurening? Bedre bymiljø? Bedre fremkommelighed? Tilgængelighed for alle? Øget mobilitet? Større effektivitet?

ammenhæng mellem mål og midler vis problemet er trængsel an løsninger være: bedre kollektiv trafik + parkeringsafgifter ++ kørselsafgifter +++ bedre vilkår for cyklister + forskudte arbejdstider + distancearbejde +

vis målet er bedre sundhed an midlerne være: Færre trafikuheld - hastigheder, kontrol, udformning Bedre vilkår for cyklister - trygge cykelveje til børns skoler Kampagner for at få flere til at gå og cykle Færre små partikler og mindre NOx i byluften (dieselbiler) Støjsvage vejbelægninger og færre tunge køretøjer Altså ikke nødvendigvis færre biler!!

årde og bløde virkemidler Fysisk planlægning/ stationsnærhed ++ Begrænse transportbehov IT virtuelle rejser ++ Afgifter på benzin og kørsel ++++ Afgifter på biler +++ Parkeringspolitik +++ Gode vilkår for cyklister ++ Færre biler i byen God kollektiv trafik + Delebiler + Samkørsel ++ Parker og rejs + Trafiksanering ++ Transportplaner for store virksomheder ++ Bedre miljø Færre tunge dieselbiler +++ Støjsvage belægninger ++

årde og bløde virkemidler Det afgørende er at mange ændrer adfærd derfor virker generelle forbud og afgifter bedre end tilbud kampagner og information Husk at de fleste handler rationelt (tid og pris afgør transportvalg) Man skal regulere direkte på det man vil opnå: - fx at begrænse biltrafikken hvis målet er færre bilister Men være opmærksom på - at præferencer skifter - net effekter

ampagner og informationer Er altid meget populære virkemidler: - billige -men effektive? Transportbudget www.transportbudget.dk CO 2 -spil

ransportbudget Beregner privatøkonomien ved forskellige transportstrategier Husstand: 1, 2 m/u børn Bilejerskab: 0, 1, 2 + biltyper Alder/ erhvervsaktiv/ køn Andel samkørsel gennemsnitlige transportmønstre fra TU

ransportbudget Regner på: Bil på alle ture Kollektiv trafik på alle ture Kollektiv på arbejde og bil til de øvrige ture Kollektiv trafik til arbejde og delebil på de øvrige ture Cykel på korte ture og bil på længere ture Cykel på korte ture og kollektiv trafik på længere

ransportbudget

ransportbudget

ransportbudget

ransportbudget Man kan ændre på forudsætninger: - ændre turmønster - ændre biltype - sælge bilen -flytte Og se hvad konsekvenserne er på transportbudgettet Men programmet er ikke super brugervenligt

O 2 spil til kommuner Et spil der kan anvendes til at vurdere handlemuligheder i kommuner Baggrunden er beregninger af effekten i den konkrete kommune Man tester hvilke virkemidler der er acceptable at anvende på baggrund af erfaringer Man kan sammensætte alternative virkemiddelpakker der kan opfylde opstillede målsætninger

O 2 spil til kommuner iskussion af virkemidler i to grupper: - på tværs af interesser - i grupper der kan opnå enighed ffekten er: En konstruktiv dialog mellem kommune og andre aktører At få viden om effekten af pakker af virkemidler At skabe enighed om nye virkemidler

onklusioner www.transportbudget.dk og CO 2 spil kan styrke viden og dialog De store effekter kommer når mange ændrer adfærd Derfor er mild tvang ganske effektivt Og der er større accept af de hårde styringsmidler efterhånden som problemerne vokser Men der findes stadig ubrugte lette løsninger: Transport koordinering på store virksomheder også de offentlige Brugen af IT til at skabe et transparent transportmarked