Brugerdokumentation - Tværprofil 14. november 2010 Udgave 0.5
Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Tværprofilmodellen i vejman.dk... 4 2.1 Langsgående tværprofilelementer... 4 2.2 Justeringsarealer... 4 2.3 Vejside...5 2.4 Kiler... 5 2.5 Ordliste...6 3 Valg af vejnet... 8 4 Ajourføring af langsgående tværprofilelementer... 9 4.1 Ajourføring af vejstrækning uden tværprofildata... 11 4.2 Ajourføring af vejstrækning med tværprofildata... 12 4.3 Ajourføring i et delepunkt... 12 4.3.1 Ajourføring af vejside og tværprofilelement... 12 4.3.2 Ajourføring af bredde... 13 4.3.3 Ajourføring af kiler... 13 4.4 Opret og fjern delepunkt... 14 4.5 Brug af normalprofiler... 14 5 Ajourføring af justeringsarealer... 16 6 Kendte punkter... 18 Plantegning... 19 7 PDF-udskrift... 21 8 Bilag 1 Tværprofilelementer og tværprofilelementtyper... 22 8.1 Tværprofilelementtyper... 22 8.2 Tværprofilelementer... 24 9 Bilag 2 Benævnelser af kørespor... 27 10 Bilag 3 Funktioner... 28 11 Bilag 4 Eksempler på justeringsarealer... 30 12 Bilag 5 Vejbestyrelsens overvejelser... 31 brugerdokumentationtp_20101114.doc Side 2 af 31
1 Indledning Vejledningen indeholder en introduktion til tværprofilmodellen i vejman.dk samt vejledning til brug i forbindelse med ajourføring af tværprofiloplysninger. Ajourføringsapplikationen understøtter den i dag mest almindelige indmålingssituation. Nemlig indmåling af hele tværprofilet over en strækning, og man tager stilling til situationen i ét punkt ad gangen (og ikke en strækning ad gangen): Ændringer i tværprofilet består oftest i indmåling af en ny vej, eller nyindmåling efter ombygning af en vejstrækning fx i forbindelse med et kryds. Tværprofildata er strækningsdata af natur, men i forbindelse med ajourføring, lægger indmålingsmetoden op til, at man registrerer data i et punkt ad gangen, hvilket applikationen understøtter. Den 1. version af ajourføringsapplikationen er derimod ikke decideret velegnet til ajourføring af ét enkelt tværprofilelement på en længere strækning, fx ajourføring af en ny cykelsti på en hel vej. I VIS er det muligt at ajourføre tværprofildata strækningsorienteret, og denne avancerede funktionalitet vil blive tilføjet til vejman.dk ajourføringsapplikationen i den næste version. brugerdokumentationtp_20101114.doc Side 3 af 31
2 Tværprofilmodellen i vejman.dk De overordnede krav til tværprofilmodellen er: Modellen skal være let forståelig. Modellen skal opfattes som værende fleksibel. Dvs. skal kunne anvendes af vejbestyrere med forskellige behov vedr. detaljering. Det skal være nemt at ajourføre data modellen skal understøtte effektive indmålingsmetoder. Tværprofilregistret skal understøtte almen drift mht. mulighed for mængdeopgørelser til brug ved udbud. Tværprofilregistret skal understøtte almen drift mht. dokumentation og tegninger til brug i arbejdssituationen. Tværprofilregistret skal understøtte spororienteret belægningsvedligeholdelse I den valgte tværprofilmodel i vejman.dk er der derfor lagt særlig vægt på muligheder for: At registrere tværprofilelementer udenfor kronekant (hvilket ikke var muligt i VIS). At registrere kiler på alle tværprofilelementer, og beregne arealet præcist (hvilket ikke var muligt i VIS og VEJMAN Classic). At registrere særskilte kørespor, hvilket er forudsætning for spororienteret belægningsvedligehold (hvilket ikke var muligt i VIS og VEJMAN Classic). At kvalitetssikre tværprofildata vha. en langsgående plantegning. Den valgte model lægger op til stor fleksibilitet i forbindelse med registrering af tværprofiloplysninger. Vejbestyrelsen bør på forhånd beslutte sig for hvilket niveau, man ønsker at anlægge i forbindelse med registrering af tværprofiloplysninger. Dette må primært være en afvejning af anvendelsesbehov og økonomi. Muligheden er der for at registrere tværprofilet meget detaljeret, men jo større detaljeringsgrad, jo dyrere er det også at foretage indmålingen. I bilag 5 er nævnt nogle overvejelser, som den enkelte vejbestyrelse bør foretage. 2.1 Langsgående tværprofilelementer Et langsgående tværprofilelement er defineret ved, at det indgår i vejens geometriske udformning, at det er knyttet til en strækning, samt at det har en bredde. Udstyr, autoværn, hegn mv. indgår ikke i tværprofilregistret. Tværprofilelementerne er inddelt i tværprofilelementtyper, hvilket fremgår af bilag 1. For tværprofilelementtypen kørespor gælder, at man bruger det specielle tværprofilelement Kørebane, såfremt man ikke ønsker at registrere enkelte kørespor, men blot et kørebaneareal. Benævnelser af kørespor fremgår af bilag 2. Navngivning af tværprofilelementer tager udgangspunkt i, at man ser på tværprofilelementet fra kørebanearealet. 2.2 Justeringsarealer Justeringsarealer er til brug for justering af mængdeopgørelser. I modsætning til de langsgående tværprofilelementer registreres et justeringsareal knyttet til et punkt. brugerdokumentationtp_20101114.doc Side 4 af 31
Justeringsarealer anvendes typisk i de situationer, hvor man af praktiske årsager ikke ønsker at registrere et tværprofilelement eller en del af et tværprofilelement som et langsgående areal, men blot som en punktoplysning med angivelse af et areal (eller for kantstens vedkommende et antal løbende meter). Det objekt der er årsag til justeringsarealet har ofte en kompliceret geometrisk udformning og har i længdedimensionen en kort udstrækning. Justeringsarealer er en ny betegnelse for det, der i VEJMAN Classic benævnes tillægsarealer. Den nye betegnelse er valgt for at understrege, at justeringen kan være et tillæg såvel som et fradrag i forbindelse med mængdeopgørelser. Til hvert justeringsareal knyttes en årsagstype, der angiver årsagen til, at der oprettes et justeringsareal. Det kan fx skyldes tilstedeværelsen af en helle (årsagstype Helle) eller at arealet af et langsgående tværprofilelement ønskes justeret fx fordi det har en varierende bredde (årsagstype Arealjustering). Det er vigtigt at bemærke, at et justeringsareal ikke nødvendigvis repræsenterer et objekt i sig selv, hvilket fremgår af eksempler nedenfor. Der er muligheder for at bruge justeringsarealer på mange forskellige måder. Det er op til den enkelte vejbestyrelse at fastlægge sin egen måde. I bilag 4 er angivet eksempler på, hvad der kan defineres som justeringsarealer. 2.3 Vejside Vejsidebegrebet i forbindelse med tværprofiloplysninger er lidt anderledes end i forhold til VIS og VEJMAN Classic. Vejside kan være Højre, Venstre og Midt. Værdierne Højre og Venstre er set i forhold til kilometreringsretningen. Midt vejside anvendes i forbindelse med tværprofilelementer, der ikke naturligt hører til enten Højre eller Venstre vejside. Normalt vil Midt vejside kun anvendes for: en kørebane (et kørebaneareal, hvor trafikken kan forløbe i begge kørselsretninger) eller en midterrabat Der vil normalt kun være højst ét tværprofilelement i midt vejsiden. 2.4 Kiler Et langsgående tværprofilelement kan kile, hvilket vil sige, at bredden varierer kontinuert over en strækning. Kiler gør det muligt, at registrere sit tværprofil mere virkelighedsnært, så arealberegninger bliver mere præcise og data kan præsenteres mere troværdigt på en plantegning. Alle tværprofilelementer kan kile i vejman.dk, men det er helt frivilligt om man vil gøre brug af muligheden for at registrere kiler. Ofte vil en vejbestyrelse vælge, at registrere kiler på enkelte tværprofilelementer fx midterrabat og kørebanearealer. Man skal være opmærksom på, at registrering af kiler vil medføre et øget tidsforbrug til indmåling. Brugen af kiler medfører, at der optræder både en startbredde og en slutbredde. De angiver bredden i henholdsvis startpunkt og slutpunkt for den aktuelle strækning. Hvis man ikke bruger kiler, vil de to bredder altid være ens. brugerdokumentationtp_20101114.doc Side 5 af 31
2.5 Ordliste Begreb Delepunkt Justeringsareal Kile Normalprofil Langsgående tværprofilelement Beskrivelse Når der sker ændringer i de langsgående tværprofilelementer, sker der en strækningsmæssig opsplitning, hvorved et delepunkt opstår. Er et tillæg/fradrag til et tværprofilelement (opgjort som areal eller løbende meter) Et tværprofilelement kan kile, hvilket vil sige, at bredden varierer kontinuert over en strækning. Hvis tværprofilelementet ikke kiler, vil det sige, at bredden er konstant over en strækning Normalprofiler er sæt af tværprofilelementer, der kan anvendes i bestemte situationer. Et tværprofilelement indgår i vejens geometriske udformning. Et tværprofilelement er knyttet til en strækning, og har en bredde. Se bilag 1. Tværprofilelementtype Tværprofilelementer er inddelt i tværprofilelementtyper. Se bilag 1 Vejside Vejside kan være Højre, Venstre og Midt. Værdierne Højre og Venstre er set i forhold til kilometreringsretninbrugerdokumentationtp_20101114.doc Side 6 af 31
Begreb Beskrivelse gen. Midt vejside anvendes i forbindelse med tværprofilelementer, der ikke naturligt hører til enten Højre eller Venstre vejside. Normalt vil Midt vejside kun anvendes for en kørebane eller en midterrabat, og der vil normalt kun være højst ét tværprofilelement i midt vejsiden. brugerdokumentationtp_20101114.doc Side 7 af 31
3 Valg af vejnet Valg af vejnet er delt i 2 dele. Vælg vej: Her anføres den fysiske (geografiske) afgrænsning af søgningen til en eller flere veje, f.eks. ved angivelse af administrativt vejnummer. Fremsøgning startes ved at trykke på knappen Søg. Vælg strækning: I dette vindue præsenteres de fysisk sammenhængende strækninger, der er resultatet af søgningen nævnt ovenfor. Her markerer man den strækning, man ønsker at ajourføre tværprofildata for. NB. Tværprofildata kan være meget detaljerede/omfangsrige. Af hensyn til svartiden ved fremsøgning samt tiden til at lave plantegning, så bør man som tommelfingerregel begrænse sit udtræk således, at den fremsøgte strækning er på under 50 km. Ved tryk på knappen Vælg fremsøges tværprofildata for den valgte strækning. Data præsenteres i et ajourføringsvindue nedenfor. Ajourføringsskærmbilledet omfatter 3 faneblade: Tværprofil, Justeringsarealer og Kryds. brugerdokumentationtp_20101114.doc Side 8 af 31
4 Ajourføring af langsgående tværprofilelementer I fanebladet Tværprofil vises eksisterende tværprofilelementer på den første delstrækning. Kolonner: Tværprofilelement Vejside Bredde i startpunkt Bredde i slutpunkt Kile Det langsgående tværprofilelement. Kan antage værdierne Venstre, Midt og Højre. Angiver bredden i meter i delepunktet (delstrækningen startpunkt). Feltet skal altid være udfyldt. Angiver bredden i meter i delstrækningen slutpunkt. Hvis tværprofilelementet kiler på strækningen vil bredden i slutpunktet være forskellig fra bredden i startpunktet. NB. Brugeren udfylder kun dette felt i særlige situationer. Fx hvis et tværprofilelement kiler på den allersidste delstrækning. Feltet bruges til at angive om tværprofilelementet kiler eller er konstant. brugerdokumentationtp_20101114.doc Side 9 af 31
Funktion Antal spor Ajourført senest Bruger Angiver tværprofilelementets funktionelle betydning. Tværprofilelementets type er bestemmende for hvilke funktioner, der kan angives. Oversigt over funktioner kan ses i bilag 3. Feltet kan benyttes af vejbestyrelser, der hvor man ikke ønsker at registrere detaljerede oplysninger om enkelte spor. Det er en supplerende oplysning alene til brug i forbindelse med tværprofilelementet Kørebane. Den dato hvor data senest er rettet. Den bruger som senest har ajourført data. Funktionstaster: Knapper til at bladre mellem delstrækninger. Plantegning (beskrevet i et senere afsnit). PDF udskrift (beskrevet i et senere afsnit). Data gemmes i vejman.dk databasen. Man bestemmer selv med hvilket interval, man ønsker at gemme. Der udføres kontroller inden data gemmes, og for tværprofilelementer der kiler, indsættes automatisk bredder i slutpunkter. Nyt delepunkt oprettes. Kilometrering angives af brugeren i særskilt vindue. Samtlige tværprofilelementer med data kopieres til det nye delepunkt. Det aktuelle delepunkt nedlægges. Data på strækningen før delepunktet kommer også til at gælde for strækningen efter delepunktet (indtil det næste delepunkt). Normalprofil vælges eller fravælges. Tryk på blyanten gør det muligt at ajourføre det pågældende tværprofilelement. Tværprofilelementet slettes fra delepunktet. Nyt tværprofilelement indsættes i det aktuelle delepunkt. Man vælger først tværprofilelementtype, dernæst tværprofilelement og til slut vejside. Vejside midt kan kun vælges for følgende tværprofilelementer: Midterrabat og Kørebane. Og der kan højst være et tværprofilelement i brugerdokumentationtp_20101114.doc Side 10 af 31
vejside Midt. Billeder for delepunktet set i kilometreringsretningen og imod kilometreringsretningen (kald til Vejen i billeder). Pil op, Pil ned TAB, Shift TAB Piletasterne kan bruges til at flytte markøren mellem tværprofilelementerne. NB. Pil op og Pil ned kan ikke anvendes i Kile kolonnen og i Funktion kolonnen. Bruges til at flytte markøren mellem felterne indenfor et tværprofilelement. De langsgående tværprofildata er egentlig strækningsdata, men denne ajourføringsapplikation er baseret på, at data i ajourføringssituationen registreres som punktdata. Dvs. ajourføringsapplikationen understøtter den måde, man typisk inventerer tværprofildata på i marken. Princippet er, at man står i et punkt og registrerer data for dette (dele)punkt. Disse data er så gældende indtil det næste (dele)punkt, hvor man registrerer data. 4.1 Ajourføring af vejstrækning uden tværprofildata I fanebladet Tværprofil vises hele den fremsøgte strækning, og der er ingen tværprofilelementer. Først bestemmer man sig for, hvilket punkt man vil registrere data for. Hvis det ikke er startpunktet for den fremsøgte strækning, må man indsætte det ønskede punkt som delepunkt. I punktet oprettes de relevante tværprofilelementer. Det kan ske enkeltvist eller ved brug af et normalprofil. Brug af normalprofiler er beskrevet nedenfor. Dernæst bevæger man sig videre langs vejstrækningen, indtil noget ændres. Det kan fx være, at bredden for et tværprofilelement skifter, at der starter et nyt tværprofilelement, eller at et tværprofilelement ophører. Der hvor brugerdokumentationtp_20101114.doc Side 11 af 31
noget ændrer sig, indsættes et nyt delepunkt, og data registreres i dette nye delepunkt. Sådan fortsættes indtil man er igennem strækningen, man ønsker at ajourføre. 4.2 Ajourføring af vejstrækning med tværprofildata I fanebladet Tværprofil vises tværprofilelementerne på den første delstrækning. Man bladrer frem til den delstrækning, der omfatter det punkt, hvor man ønsker at starte ajourføringen. Hvis punktet ikke er oprettet som delepunkt, må man gøre dette. I punktet ajourføres data, hvilket kan omfatte, at oprette nye tværprofilelementer, at slette eksisterende tværprofilelementer eller at rette data for eksisterende tværprofilelementer. Dernæst bevæger man sig videre langs vejstrækningen indtil noget ændres, eller man støder på et delepunkt i de eksisterende tværprofildata. Hver gang man støder på et delepunkt, skal man tage beslutning om delepunktet skal bevares eller slettes. I de tilfælde, hvor man håndterer mange tværprofilelementer, kan det være svært at bevare overblikket, når man støder på eksisterende delepunkter. Derfor kan det i nogle tilfælde være en fordel, indledningsvist at slette eksisterende delepunkter for en strækning, såfremt man ajourfører hele tværprofilet. 4.3 Ajourføring i et delepunkt Ajourføring i et delepunkt består i at: Tilføje nye tværprofilelementer et ad gangen eller via et normalprofil og/eller Slette et eller flere tværprofilelementer og/eller Rette attributdata for et eller flere tværprofilelementer 4.3.1 Ajourføring af vejside og tværprofilelement Ved indsættelse af et nyt tværprofilelement, åbner folderen Tværprofilelementer sig automatisk. Her vælger man først tværprofilelementtype. Dernæst vælger man tværprofilelementet, og til sidst vælger man vejsiden. brugerdokumentationtp_20101114.doc Side 12 af 31
Det valgte tværprofilelement indsættes i fanebladet Tværprofil, og markøren stiller sig i feltet Bredde start. 4.3.2 Ajourføring af bredde Man skal altid anføre en bredde i delepunktet det er bredden i den aktuelle delstræknings startpunkt. På dette tidspunkt skal man kun tage stilling til bredden i delepunktet. Bredde i delstrækningens slutpunkt er kun relevant i forbindelse med kiler, og bliver automatisk udfyldt senere. 4.3.3 Ajourføring af kiler Når man i et delepunkt registrerer bredden for et tværprofilelement, så tager man samtidig bestik af om tværprofilelementet videre frem kiler eller har en konstant bredde. Hvis man vurderer, at tværprofilelementet kiler, så sættes et hak i Kile kolonnen. Bemærk at man ikke angiver hvilken bredde, som tværprofilelementet kiler til, men alene det faktum at tværprofilelementet kiler på strækningen fra det aktuelle delepunkt til det næste delepunkt. Man tager ikke stilling til, hvilken bredde der i øvrigt er gældende for det næste delepunkt, før end at man når til det punkt. I det næste delepunkt anføres en ny bredde, hvilket så vil være kilens slutbredde. Bredde slut kolonnen udfyldes automatisk for tværprofilelementer som kiler i forbindelse med at man gemmer data eller viser plantegningen. NB. I sjældne tilfælde kan man som bruger have behov for selv at udfylde Bredde slut kolonnen: brugerdokumentationtp_20101114.doc Side 13 af 31
Hvis et tværprofilelement kiler på den allersidste delstrækning. Hvis et tværprofilelement kiler på to på hinanden følgende strækninger, og slutbredden i første delstrækning skal være forskellig fra startbredden i den anden delstrækning. NB. Man får ikke lov til at gemme data, hvis der eksisterer en kile på den sidste delstrækning, uden at der er angivet en slutbredde. Enten skal man indsætte en slutbredde på den pågældende delstrækning, eller man skal oprette et nyt delepunkt, og her angive en bredde. 4.4 Opret og fjern delepunkt Når der sker en ændring på vejen, må man oprette et delepunkt. En ændring kan være: Et nyt tværprofilelement starter. Et tværprofilelement ophører. Et tværprofilelement skifter bredde eller funktion. Alle tværprofilelementer fra det forrige delepunkt overføres automatisk til det nye delepunkt. Derefter kan ændringerne registreres. 4.5 Brug af normalprofiler Normalprofiler er en hurtig måde til at indsætte mange tværprofilelementer på én gang. Der findes et antal foruddefinerede normalprofiler, og antallet vil løbende blive udbygget. brugerdokumentationtp_20101114.doc Side 14 af 31
Et normalprofil vælges ved tryk på knappen Normalprofil. Derved fremkommer en folder, hvor man til venstre vælger mellem de oprettede normalprofiler. Til højre ses indholdet i det enkelte normalprofil. Tværprofilelementerne i det valgte normalprofil bliver altid vist i inddateringsskærmbilledet. Så behøver man ikke, at indsætte tværprofilelementer enkeltvis, men skal blot anføre bredder mv. for de tværprofilelementer, der reelt forekommer i delepunktet. I figuren nedenfor er de grå tværprofilelementer med i det valgte normalprofil, men uden data i det pågældende delepunkt. Når man gemmer data, gemmes kun de tværprofilelementer, hvor der er anført en bredde. brugerdokumentationtp_20101114.doc Side 15 af 31
5 Ajourføring af justeringsarealer Der kan placeres flere justeringsarealer i samme kilometrering i samme vejside. Kolonner: Km M Tværprofilelement Vejside Årsagstype Areal Lbm Bemærkning Skitse Ajourført senest Bruger Helkilometer Meter Tværprofilelement vælges ud fra værdiliste. Vejside vælges ud fra værdiliste. Angiver årsagen til justeringsarealet. Justeringsarealet angivet i hele m2. Arealet kan være negativt, hvis arealet er mindre end det i Tværprofiler registrerede areal. Positivt hvis det virkelige areal er større, end det i Tværprofiler registrerede areal. Justeringsarealet angivet i hele løbende meter. Bruges fx i forbindelse med registrering af lbm. Kantsten. Antal Lbm. kan være negativt hvis længden er mindre, end den i Tværprofiler registrerede længde. Positivt hvis den virkelige længde er større, end den i Tværprofiler registrerede længde. Bemærkning til justeringsarealet Reference til skitse/tegning for justeringsarealet. Ikke implementeret i nuværende version. Den dato hvor data senest er rettet. Den bruger som senest har ajourført data. brugerdokumentationtp_20101114.doc Side 16 af 31
Funktionstaster: Nyt justeringsareal indsættes. Billeder for justeringsareal punktet set i kilometreringsretningen og imod kilometreringsretningen (kald til Vejen i billeder). Pil op Pil ned TAB Shift TAB Piletasterne kan bruges til at flytte markøren mellem justeringsarealer. NB. Pil op og Pil ned kan ikke anvendes i Tværprofilelement kolonnen og i Årsagstype kolonnen. Bruges til at flytte markøren mellem felterne indenfor et justeringsareal. brugerdokumentationtp_20101114.doc Side 17 af 31
6 Kendte punkter For kommuneveje, hvor referencesystemet ikke er afsat i marken i form af kantpæle, er det nødvendigt at kunne genkende punkter i marken, som er stedfæstet i referencesystemet. Kryds udgør pt. sådanne kendte punkter de kan ses under fanebladet Kryds, såfremt man har ajourført sit krydsregister i vejman.dk. Der er ikke mulighed for her at ajourføre krydsoplysningerne. brugerdokumentationtp_20101114.doc Side 18 af 31
Plantegning Plantegning er et glimrende værktøj til brug for kvalitetssikring af data. Man kan få vist en plantegning, på et vilkårligt tidspunkt - man behøver ikke at have gemt data først. Ved tryk på knappen Tegn fremkommer et vindue, hvor man angiver længde i meter for det vejstykke, der skal vises på skærmen. Hvis man ikke angiver en bredde, vises hele den strækning, for hvilken der er fremsøgt data. For et langt vejstykke kan det være svært eller umuligt at se detaljerede tværprofildata. Man må derfor prøve sig frem, med at vælge en passende længde for tegningen, der passer til den aktuelle vejstrækning. Ofte må man ned i en længde på få hundrede meter for at kunne kvalitetssikre data. Den aktuelle delstrækning er markeret ved brug af to lodrette stiplede streger (delstrækningen for hvilken data er vist i fanebladet Tværprofil ). Hvert enkelt langsgående tværprofilelement er farvelagt. Farvelægningen er knyttet til tværprofilelementtyperne og fremgår af bilag 1. Tynde tværprofilelementer fx kantsten med en typisk bredde på 0,1 meter - kan være svære at få øje på. De fremstår som fed optrukken streg. Midten af vejen er markeret med en vandret stiplet linie. Linien går midt igennem et tværprofilelement i vejside Midt, hvis et sådant findes. Ellers adskiller linien tværprofilelementer i venstre brugerdokumentationtp_20101114.doc Side 19 af 31
vejside (ovenfor den stiplede streg) og tværprofilelementer i højre vejside (nedenfor den stiplede streg). Oplysninger om kendte punkter/kryds tegnes i et bånd nedenfor de langsgående tværprofilelementer. Justeringsarealer markeres med en stjerne indenfor de langsgående tværprofilelementer. I fald der ikke findes et tilhørende langsgående tværprofilelement, tegnes justeringsarealet i et bånd enten ovenfor (venstre vejside) eller i et bånd nedenfor (højre vejside) de langsgående tværprofilelementer. Mouse-over tekster fremkommer til alle objekter (tværprofilelement, justeringsareal og kryds). Når man klikker på et objekt fremkommer et vindue med detaljerede oplysninger for objektet. Hvis man har anført en længde, der er mindre end længden af hele den fremsøgte vejstrækning, fremkommer en scrollbar nederst. Derved er det muligt at scrolle tegningen hen langs vejen. NB. Hvis man har fremsøgt data for en lang vejstrækning (fx 120 km på vej 30-0), tager tegningen et stykke tid. Selv om man kun vælger at få vist fx 100 meter, tegnes hele den fremsøgte strækning altid. Derfor bør man som tommelfingerregel begrænse sit udtræk således, at den fremsøgte strækning er på under 50 km. brugerdokumentationtp_20101114.doc Side 20 af 31
7 PDF-udskrift Ved tryk på knappen PDF udskrift dannes en PDF fil med data for den fremsøgte strækning. Det forudsætter, at man har installeret Adobe Acrobat Reader version? eller senere. brugerdokumentationtp_20101114.doc Side 21 af 31
8 Bilag 1 Tværprofilelementer og tværprofilelementtyper 8.1 Tværprofilelementtyper Midterrabat Midterrabatten adskiller modsatrettet trafik og har først og fremmest til formål at mindske risikoen for frontalkollisioner. Dette sker, dels ved at midterrabatten giver mulighed for at standse eller genvinde kontrollen over et køretøj der utilsigtet har forladt kørebanen, dels ved at midterrabatten giver mulighed for anbringelse af et midterautoværn. Nødrabat Nødrabatten kan opfattes som en udvidelse af den venstre kantbane på veje med midterrabat, men ikke nødvendigvis med kantbanens fulde kørebanebefæstelse. Samtidig skal nødrabatten konstrueres, så overgangen mellem belægning og den ikke belagte midterrabat bliver så jævn som muligt. Nødrabatten kan have samme overfladebelægning som kørebanen, eller den kan have nødsporsbelægning. Kant- og cykelbaner Kantbaner etableres ved at afmærke den yderste del af kørebanen med kantlinjer. Kantbanens bredde udgøres af kantlinjens bredde plus bredden af kørebanearealet mellem kantlinje og kørebanekant. Kantbanen har til formål at: markere kørebanearealets afgrænsning visuelt (i kraft af kantlinjen) og eventuelt akustisk (profileret kantlinje med rumleeffekt) øge afstanden til rabatten, således at trafikanterne har et areal til at rette op på og derved kan undgå at køre ud i rabatten give særligt langsomt kørende køretøjer mulighed for kortvarigt at trække ind og give plads for overhaling muliggøre passage højre om venstresvingende køretøjer muliggøre snerydning og afvanding et stykke uden for køresporene. På veje med blandet trafik, men uden cykelstier, fungerer kantbaner desuden som færdselsareal for cykler og knallerter. Det er dog ikke obligatorisk for disse trafikantgrupper at benytte kantbanerne, med mindre de har den fornødne bredde og desuden er afmærket som cykelbaner. Cykelbaner etableres som kantbaner, men skal have en vis bredde og afmærkes desuden med cykelsymboler på belægningen eller evt. med cykelstitavle. Derved gives banerne status af cykelsti i færdselslovens forstand, og det er ikke tilladt den motoriserede trafik at benytte arealet, eksempelvis til parkering. Cyklister og knallertkørere skal endvidere benytte cykelbaner, hvor de forefindes. Nødspor Nødspor anvendes til at genvinde herredømmet over køretøjer, der utilsigtet forlader kørebanen, til henstilling af nedbrudte køretøjer, til fremføring af udrykningskøretøjer samt til fremføring af vedligeholdelsesmateriel. brugerdokumentationtp_20101114.doc Side 22 af 31
Skillerabat Skillerabattens væsentligste formål vil normalt være at tilvejebringe en sikkerhedsmæssigt forsvarlig afstand mellem trafikstrømme, der afvikles med forskellig hastighed typisk mellem bil- og cykeltrafik. Der skal altid etableres skillerabat mellem en dobbeltrettet cykelsti langs en vej og vejens kørebane. En skillerabat vil oftest adskille en kørebane fra en sti, men kan eksempelvis også optræde mellem en gennemgående kørebane og en fordelingsstrækning i et toplankryds. Sporadskillelse Sporadskillelse kan etableres mellem kørespor med trafik i samme retning eller mellem kørespor og svingbaner, hvor der uden etablering af en egentlig skillerabat ønskes en mere markant adskillelse mellem færdslen i samme færdselsretning end den almindelige vognbaneafmærkning. Der vil typisk være tale om et smalt areal med afvigende belægning, forhøjet og/eller alternative former for afstribning. Sporadskillelse adskiller sig således fra en egentlig skillerabat dels ved at være smallere, dels ved normalt at have samme overbygning og bæreevne som den øvrige del af kørebanen (evt. med en afvigende belægning). Det primære formål med sporadskillelse er det samme som for en egentlig skillerabat, nemlig at guide færdslen i køresporet og modvirke vognbaneskift, men ikke nødvendigvis til formål at forhindre det. Stier Stier har først og fremmest til formål at give lette trafikanter et færdselsareal adskilt fra den hurtigtkørende biltrafik. Dette er primært begrundet i sikkerhed og tryghed for stitrafikanterne, men giver også biltrafikken bedre fremkommelighed. Stier som elementer af veje omfatter i denne forbindelse alene de belagte arealer beregnet for de lette trafikanter (fodgængere, cyklister og knallertkørere). Stier som elementer af veje vil i åbent land typisk være fællesstier, men kan også være delte stier eller adskilt cykelsti og fortov. Stier langs veje kan være enkeltrettede eller dobbeltrettede. Enkeltrettede stier med adskilt fortov og cykelsti vil normalt give større tryghed end dobbeltrettede stier, uanset om det er fællesstier eller delte stier. Stier i eget tracé kan anvendes, hvor stitrafikkens mål og udgangspunkter er meget forskellige fra biltrafikkens. Med stier i eget tracé undgås helt nærheden til biltrafikken og turbulens fra store køretøjer som ved cykelbaner eller stier som element af veje. Stier i eget tracé vil i praksis altid blive brugt dobbeltrettet og af alle former for lette trafikanter. Stier i eget tracé bør derfor altid være udformet som dobbeltrettede fællesstier eller eventuelt dobbeltrettede delte stier. Yderrabat Yderrabatten er et areal beliggende umiddelbart uden for de yderste færdselsarealer (belægningskanter). Skråninger Skråninger har først og fremmest til formål at udligne niveauforskelle mellem en vej og det omgivende terræn. Skråninger kategoriseres som påfyldnings- eller afgravnings-skråninger alt efter, om færdigvejsoverfladen ligger over eller under terræn. brugerdokumentationtp_20101114.doc Side 23 af 31
Afvandingskonstruktioner (grøft og trug) Afvandingskonstruktioner har til formål at opsamle og bortlede overfladevand. I denne sammenhæng behandles kun de åbne afvandingskonstruktioner grøfter og trug. Kantopsamlinger behandles i forbindelse med tværprofilelementerne nødspor og nødrabat. Skelrabat Skelrabatten er et (normalt smalt) areal beliggende yderst mod vejskellet. Skelrabatten har til formål at markere vejens afgrænsning til naboejendomme, give konstruktiv støtte til andre tværprofilelementer (skråning, grøft eller trug) samt muliggøre anbringelse af visse typer udstyr, eksempelvis støjskærme eller vildthegn. Desuden giver skelrabatten adgang til at foretage driftsog vedligeholdelsesaktiviteter (fx i forbindelse med en afvandingskonstruktion). 8.2 Tværprofilelementer Type Tværprofilelement Kode Beskrivelse Standard bredde Afvanding Afvanding 71 Afvanding 1 Kantbane Mellembane 57 Mellembane 0 Kantbane Midtkantbane 58 Midtkantbane 0 Kantbane Yderkantbane 56 Yderkantbane 0 Kantsten Kantsten mod busfortov 28 Kantsten mod busfortov set fra vejskel 0,1 og ind mod vejmidte Kantsten Kantsten mod cykelsti 30 Kantsten mod cykelsti set fra vejskel 0,1 og ind mod vejmidte Kantsten Kantsten mod fortov 32 Kantsten mod fortov set fra vejskel 0,1 og ind mod vejmidte Kantsten Kantsten mod kørebane 27 Kantsten mod kørebane set fra vejskel 0,1 og ind mod vejmidte Kantsten Kantsten mod midterrabat 26 Kantsten mod midterrabat set fra vejskel og ind mod vejmidte 0,1 Kantsten Kantsten Kantsten mod rabat m.kørebane Kantsten mod rabat ml.forcyk 29 Kantsten mod rabat mod kørebane set fra vejskel og ind mod vejmidte 31 Kantsten mod rabat mellem fortov og cykelsti set fra vejskel og ind mod vejmidte Kantsten Kantsten mod sti 33 Kantsten mod sti set fra vejskel og 0,1 ind mod vejmidte Kørespor Højre spor 5 Højre spor 0 Kørespor Højre svingspor 1 10 Højre svingspor 1 0 Kørespor Højre svingspor 2 11 Højre svingspor 2 0 Kørespor Højre svingspor 3 12 Højre svingspor 3 0 Kørespor Kørebane 4 Kørebane 0 Kørespor Midt højre spor 7 Midt højre spor 0 Kørespor Midt venstre spor 8 Midt venstre spor 0 Kørespor Midterspor 6 Midterspor 0 Kørespor Overkørselsareal 18 Overkørselsareal bruges af køretøjer 0 med stort arealbehov Kørespor Venstre spor 9 Venstre spor 0 0,1 0,1 brugerdokumentationtp_20101114.doc Side 24 af 31
Kørespor Venstre svingspor 1 13 Venstre svingspor 1 0 Kørespor Venstre svingspor 2 14 Venstre svingspor 2 0 Kørespor Venstre svingspor 3 15 Venstre svingspor 3 0 Kørespor Øvrige 16 Øvrige 0 Midterrabat Midterrabat 1 Midterrabat 0 Nødrabat Nødrabat 2 Nødrabat 0 Nødspor Nødspor 3 Nødspor 0 Skelrabat Skelrabat 82 Skelrabat (= vejalen) 0,6 Skillerabat Skillerabat ml.fortovcykelsti 51 Skillerabat mellem fortov og cykelsti. Forudsætter at der både er et fortov og en cykelsti 0 Skillerabat Skillerabat mod kørebane 52 Skillerabat mod kørebane 0 Skråning Bagskråning 76 Bagskråning 0 Skråning Forskråning 77 Forskråning 0 Skråning Skråning 78 Skråning 0 Sporadskillelse Sporadskil ved h. svingbane 41 Sporadskillelse ved højre svingbane 0 Sporadskillelse Sporadskil ved v. svingbane Sporadskillelse Sporadskillelse mellem 42 Sporadskillelse ved venstre svingbane 0 43 Sporadskillelse mellem spor 0 spor Stier Busfortov 64 Busfortov 0 Stier Cykelsti 62 Cykelsti 0 Stier Fortov 61 Fortov 0 Stier Sti 63 Sti langs vej i eget tracé eller selvstændig sti/cykelvej/cykelrute Yderrabat Yderrabat 81 Yderrabat 0 0 Tværprofilelementer sorteret efter placering rækkefølge på plantegning set fra vejmidte og ud: Type Tværprofilelement Kode Beskrivelse Standard bredde Midterrabat Midterrabat 1 Midterrabat 0 Kantsten Kantsten mod midterrabat 26 Kantsten mod midterrabat set fra 0,1 vejskel og ind mod vejmidte Nødrabat Nødrabat 2 Nødrabat 0 Kantbane Midtkantbane 58 Midtkantbane 0 Kørespor Kørebane 4 Kørebane 0 Kørespor Venstre svingspor 3 15 Venstre svingspor 3 0 Kørespor Venstre svingspor 2 14 Venstre svingspor 2 0 Kørespor Venstre svingspor 1 13 Venstre svingspor 1 0 Sporadskillelse Sporadskil ved v. svingbane 42 Sporadskillelse ved venstre svingbane Kørespor Venstre spor 9 Venstre spor 0 Kørespor Midt venstre spor 8 Midt venstre spor 0 Kørespor Midterspor 6 Midterspor 0 0 brugerdokumentationtp_20101114.doc Side 25 af 31
Sporadskillelse Sporadskillelse mellem spor 43 Sporadskillelse mellem spor 0 Kørespor Midt højre spor 7 Midt højre spor 0 Kørespor Højre spor 5 Højre spor 0 Sporadskillelse Sporadskil ved h. svingbane 41 Sporadskillelse ved højre svingbane 0 Kantbane Mellembane 57 Mellembane 0 Kørespor Højre svingspor 1 10 Højre svingspor 1 0 Kørespor Højre svingspor 2 11 Højre svingspor 2 0 Kørespor Højre svingspor 3 12 Højre svingspor 3 0 Kantbane Yderkantbane 56 Yderkantbane 0 Kørespor Øvrige 16 Øvrige 0 Kørespor Overkørselsareal 18 Overkørselsareal bruges af køretøjer 0 med stort arealbehov Nødspor Nødspor 3 Nødspor 0 Kantsten Kantsten mod kørebane 27 Kantsten mod kørebane set fra vejskel 0,1 og ind mod vejmidte Stier Busfortov 64 Busfortov 0 Kantsten Kantsten mod busfortov 28 Kantsten mod busfortov set fra vejskel 0,1 og ind mod vejmidte Skillerabat Skillerabat mod kørebane 52 Skillerabat mod kørebane 0 Kantsten Kantsten mod rabat m.kørebane 29 Kantsten mod rabat mod kørebane set fra vejskel og ind mod vejmidte 0,1 Stier Cykelsti 62 Cykelsti 0 Kantsten Kantsten mod cykelsti 30 Kantsten mod cykelsti set fra vejskel 0,1 og ind mod vejmidte Skillerabat Skillerabat ml.fortovcykelsti 51 Skillerabat mellem fortov og cykelsti. Forudsætter at der både er et fortov og en cykelsti 0 Kantsten Kantsten mod rabat ml.forcyk 31 Kantsten mod rabat mellem fortov og cykelsti set fra vejskel og ind mod vejmidte Stier Fortov 61 Fortov 0 Kantsten Kantsten mod fortov 32 Kantsten mod fortov set fra vejskel 0,1 og ind mod vejmidte Stier Sti 63 Sti langs vej i eget tracé eller selvstændig sti/cykelvej/cykelrute 0 Kantsten Kantsten mod sti 33 Kantsten mod sti set fra vejskel og 0,1 ind mod vejmidte Yderrabat Yderrabat 81 Yderrabat 0 Afvanding Afvanding 71 Afvanding 1 Skråning Skråning 78 Skråning 0 Skråning Forskråning 77 Forskråning 0 Skråning Bagskråning 76 Bagskråning 0 Skelrabat Skelrabat 82 Skelrabat (= vejalen) 0,6 0,1 brugerdokumentationtp_20101114.doc Side 26 af 31
9 Bilag 2 Benævnelser af kørespor Køresporet Kørebane anvendes, når man ikke ønsker at indmåle hvert enkelt kørespor, men blot ønsker at registrere et kørebaneareal. brugerdokumentationtp_20101114.doc Side 27 af 31
10 Bilag 3 Funktioner Tværprofilelementtype Funktion Kode Afvanding Asfaltkile Akile Afvanding Asfaltvulst Avul Afvanding Grøft Grøf Afvanding Rendesten Rend Afvanding Rist ved vejkant Rist Afvanding Trug Trug Kantbane Cykelbane Cyk Kantbane Kant -alm. KAlm Kantbane Kantlinie Klin Kørespor Busbane Busb Kørespor Busholdeplads Bush Kørespor Bussluse Buss Kørespor Det tunge spor Tung Kørespor Ej kørespor EjKø Kørespor Ej trafikeret EjTr Kørespor Krybespor Kryb Kørespor Opmarchbane Opma Kørespor Parkering Park Kørespor P-bane Pban Kørespor Taxi-bane Taxi Midterrabat Delelinie Dele Midterrabat Gennemkørsel Genn Midterrabat Helleanlæg Hell Midterrabat Med fodgængerfelt Fodg Midterrabat Midteradskillelse Midt Midterrabat Overkørbar Over Skillerabat Asfaltkile Akile Skillerabat Asfaltvulst Avul Skillerabat Bushelle Bhel Skillerabat Grøft Grøf Skillerabat Helleanlæg Hell Skillerabat Nødzone Nødz Skillerabat Parkering Park Skillerabat Parkeringshelle Phel Skillerabat Rendesten Rend Skillerabat Trug Trug Skråning Terrænklasse 1 Tk1 Skråning Terrænklasse 2 Tk2 Skråning Terrænklasse 3 Tk3 Sporadskillelse Ej trafikeret EjTr Sporadskillelse Helleanlæg Hell Sporadskillelse Overkørbar Over Stier Anden bestyrer AndB Stier Anden bestyrer, eget tracé AnBT brugerdokumentationtp_20101114.doc Side 28 af 31
Stier Dobbeltrettet Dobb Stier Dobbeltrettet, eget tracé DobT Stier Eget tracé Etra Stier Fællessti Fsti Stier Fællessti, dobbeltrettet FStD Stier Fællessti, eget tracé FStT Stier Ridesti Ride Stier Ridning tilladt RidT Stier Udstillingsbånd Udst brugerdokumentationtp_20101114.doc Side 29 af 31
11 Bilag 4 Eksempler på justeringsarealer Eksempel 1: Buslomme En buslomme er årsag til, at der registreres et justeringsareal med typen Buslomme til tværprofilelementet Kørebane. Justeringsarealet angives til at være positivt. Eksempel 2: Arealjustering En kompliceret geometri for en del af en skråning er årsag til, at der registreres et justeringsareal med typen Arealjustering til tværprofilelementet Skråning. Justeringsarealet angives til at være positivt. Eksempel 3: Plantebede i fortov Plantebede er årsag til, at der registreres et justeringsareal med typen Plantebede til tværprofilelementet Fortov. Justeringsarealet angives til at være negativt. Eksempel 4: Helle der fungerer som midterrabat Et helleanlæg er årsag til at der oprettes to justeringsarealer: Et justeringsareal med typen Helle knyttet til tværprofilelementet Midterrabat. Justeringsarealet angives til at være positivt. Et justeringsareal (mængde) med typen Helle knyttet til tværprofilelementet Kantsten mod midterrabat. Justeringsarealet angives til at være positivt. Eksempel 5: Helle i kørebaneareal Et helleanlæg er årsag til at der oprettes to justeringsarealer: Et justeringsareal med typen Helle knyttet til tværprofilelementet Skillerabat. Justeringsarealet angives til at være positivt. Et justeringsareal med typen Helle knyttet til tværprofilelementet Kørebane. Justeringsarealet angives til at være negativt. Eksempel 6: Sidevejsudvidelse En sidevejsudvidelse er årsag til, at der oprettes to justeringsarealer: Et justeringsareal med typen Helle knyttet til tværprofilelementet Midterrabat. Justeringsarealet angives til at være positivt. Et justeringsareal (mængde) med typen Helle knyttet til tværprofilelementet Kantsten mod midterrabat. Justeringsarealet angives til at være positivt. brugerdokumentationtp_20101114.doc Side 30 af 31
12 Bilag 5 Vejbestyrelsens overvejelser 1) Hvilke tværprofilelementer ønsker man at registrere? Herunder om man ønsker at registrere på enkelte kørespor, hvilket er en forudsætning for spororienteret belægningsvedligehold. 2) Hvad skal registreres som langsgående tværprofilelementer og hvad skal registreres som justeringsarealer, og i hvilke situationer? 3) Skal nogle langsgående tværprofilelementer registreres med kiler, og i givet fald hvilke? brugerdokumentationtp_20101114.doc Side 31 af 31