Indledning. Tekniske forhold omkring stiløsningerne. Notat omkring stiløsninger. Vedr.: Til: Kopi til:

Transkript

1 Vedr.: Notat omkring stiløsninger Til: Kopi til: Indledning Udvalget for Klima og Miljø har udbedt sig en afklaring af i hvor stort omfang kommunen kan etablere cykelbaner på eksisterende vejnet. Udvalget ønsker, at der lægges vægt på øget fremkommelighed, økonomisk afbalancerede løsninger og trafiksikkerhed for bløde trafikanter. Nærværende notat beskriver derfor de gængse løsninger til forbedring af cyklistforhold på det eksisterende vejnet, og hvordan metodikken præsenteret i notatet kan benyttes til at arbejde videre med at sikre bedre cykelfaciliteter og et bedre sammenhængende cykelstinetværk. I det følgende vil fire forskellige typer stiløsninger blive beskrevet, herunder fordele og ulemper ved løsningerne, eksempler på hvor de er implementeret, samt et prisoverslag på løsningsforslagene. Dernæst vil der være fokus på de lokaliteter som er udpeget i Rapport om Trafiksikkerhed, hvor der bør etableres stiløsninger, herunder nærmere specifikt hvordan der kan etableres stier på lokaliteterne, samt et prisoverslag. Tekniske forhold omkring stiløsningerne Generelt har kommunens veje ikke tilstrækkelig bredde til, at der kan etableres cykelsti eller cykelbane på det eksisterende kørebaneareal, uden at der eksproprieres arealer her til. Kommunen er derfor generelt henvist til enten at udvide vejen ved ekspropriation, eller alternativt at ændre vejen til en såkaldt 2 minus 1 vej. Der er fem gængse løsninger til forbedring af cyklistforhold på det eksisterende vejnet. Disse fem løsninger er: brede kantbaner, cykelbaner, cykelstier, dobbeltrettede cykelstier og 2 minus 1 veje. De forskellige løsninger forbedrer alle sikkerheden og fremkommeligheden for cyklister i større eller i mindre grad. Valget af løsninger på det eksisterende vejnet afhænger af flere forskellige faktorer, eksempelvis anlægsomkostninger, ønske om ekspropriation, trafikmængder, andelen af bløde trafikanter, vejens eksisterende forløb og udformning m.v. Udgifter til etablering af stianlæg eller cykelbaner langs veje afhænger af de udfordringer eller forhindringer som er langs vejen, Derfor er prisestimaterne svære at fastlægge før der er udarbejdet projektforslag. De nævnte priser i nedenstående er derfor overslagspriser. Side 1 af 12

2 Brede kantbaner Figur 1 - Nykøbingvej er et eksempel på vej med bred kantbane Pris og driftsomkostninger: Brede kantbaner i begge vejsider: Driftsomkostninger: Tilstedeværelse af kantlinjer og kantbaner gavner generelt trafiksikkerheden på alle typer af veje og for alle trafikantgrupper. Både danske og udenlandske undersøgelser viser, at en forøgelse af kantbanebredden kan reducere uheldsrisikoen på eksisterende veje. En forbedret overgang mellem belægningskanter og rabatter vurderes ligeledes at have meget stor rentabilitet og gavne sikkerheden for både bil- og cykeltrafik. Ifølge danske undersøgelser har det væsentlig betydning for sikkerheden, at kantbanerne etableres i en bredde på minimum 0,5 m. Der kan imidlertid ikke gives en generel anbefaling vedrørende fordelingen mellem køresporsbredde og kantbanebredde såfremt det ikke er muligt at anvende de anbefalede bredder på alle tværprofilelementerne eller hvor et eksisterende tværprofil ønskes omdisponeret. På veje med hastighedsgrænse 80 km/h og derunder vil kantbaner bredere end 0,5 m primært øge sikkerheden for lette trafikanter. En forøgelse af bredden ud over 0,5 m kan stadig give en marginalt forbedret sikkerhed for motortrafikanter, men den største effekt af forøgelsen opnås dog, hvis den forøgede bredde bruges til at tilpasse kantbanens overgang til rabat (så høje belægningskanter undgås). Ønskes bredere kantbaner, opnås den største effekt ved at belægge en del af yderrabatten frem for at gøre køresporene smallere. Kantbaner langs vejene medvirker til et reduceret slid på vejkanterne fordi lastbiler kun meget sjældent behøver at benytte rabatten under kørsel. Vejbredden, der skal være til rådighed for at kunne afmærke en bred kantbane skal være på minimum 8 meter. Det er der mange kommuneveje der ikke har, hvorfor man derfor må udvide vejen. I de fleste tilfælde vil man kunne udvide vejen, ved at reducere bredden på rabatterne, og derved kan det undgås at ekspropriere, hvorfor prisen pr km er billigere end ved etablering af cykelbaner til kr. pr km. Det vurderes ikke at der vil være nævneværdige ekstraomkostninger til drift. Side 2 af 12

3 Cykelbaner Figur 2 - Kalundborgvej er et eksempel på vej med cykelbane. Den trafiksikkerhedsmæssige effekt af cykelbaner adskiller sig ikke væsentligt fra effekten af brede kantbaner. Som for kantbaner gælder, at tilstedeværelse af cykelbaner generelt gavner trafiksikkerheden for alle trafikantgrupper, vurderet i forhold til en situation uden cykelfaciliteter eller kantafmærkning, fordi udvidelsen af det belagte areal er med til at skabe en sikkerhedszone langs køresporet. Cykelbaner forebygger især strækningsuheld, hvor lette trafikanter påkøres af motorkøretøjer bagfra eller frontalt. Etablering af cykelbaner langs veje i landområder kan generelt antages at reducere uheldsrisikoen for lette trafikanter med ca. 50 %. Der kan ikke påvises stor forskel på cykelbaner og egentlige cykelstier, hvad denne effekt angår. Vurderet i forhold til egentlige cykelstier, fysisk adskilt fra kørebanen, er der dog tale om en stor kvalitetsforskel. Forskellen viser sig især ved, at cyklistuheld på strækninger med cykelbaner er lige så alvorlige som på strækninger uden cykelfaciliteter, når hastighedsgrænsen er 50 km/h eller derover; mens alvorligheden er mindre på strækninger med cykelstier. Pris og driftsomkostninger: Cykelbaner i begge vejsider: Vejbredden, der skal være til rådighed for at kunne afmærke en bred kantbane skal være på minimum 9,5 meter. Det er der ikke mange kommuneveje der har, hvorfor man derfor må udvide vejen og muligvis ekspropriere til kr. pr. km. Driftsomkostninger: Det vurderes ikke at der vil være nævneværdige ekstraomkostninger til drift. Side 3 af 12

4 Cykelstier Enkeltrettede cykelstier i begge vejsider er almindeligvis den sikreste løsning for de bløde trafikanter. Cykelstier etableres med en afstand eller kant til kørebanen, det betyder at belægningen kan etableres med en stiopbygning på ca. 30 cm. Cykelstier hvor cyklisterne er adskilt fra kørebanen giver den største sikkerhed for trafikanterne. Cykelstier der er adskilt fra kørebanen kan vise sig at være den dyreste form for sti at etablere, da der inddrages areal på begge sider af vejen, hvilket medfører ekspropriation og nyanlæg af sti og underbefæstelser. Figur 3 - Roskildevej er et eksempel på vej med cykelstier. Pris og driftsomkostninger: Cykelstier i begge vejsider: til kr. pr. km. Driftsomkostninger: Anslået årlig vedligeholdelse 30 kr. pr løbende meter. I alt for begge vejsider. Side 4 af 12

5 Dobbeltrettet cykelsti Dobbeltrettede cykelstier anvendes primært udenfor byområder. Indenfor byområder er der en større risiko for påkørsler da bilister kan overraskes af cyklister, der kører i den forkerte side af vejen. Dobbeltrettede cykelstier etableres om muligt i eget tracé. Dobbeltrettede cykelstier skal som minimum have en afstand til kørebanen på 3 meter, og have en bredde på minimum 2,5 meter. Dobbeltrettede cykelstier kan være billigere at etablere i forhold til cykelstier i begge vejsider, da dobbeltrettede cykelstier ikke inddrager areal på begge sider af vejen. Figur 4 - Skagerakvej er et eksempel på vej med dobbeltrettet cykelsti. Pris og driftsomkostninger: Dobbeltrettede cykelstier: til kr. pr. km. Driftsomkostninger: Anslået årlig vedligeholdelse 25 kr. pr løbende meter Side 5 af 12

6 2 minus 1 veje 2 minus 1 veje vinder mere og mere indpas rundt om i kommunerne i disse år, og de anbefales i den nationale handlingsplan til forbedring af trafiksikkerheden. 2 minus 1 veje etableres fordi de forbedrer cyklisternes og fodgængernes forhold indenfor den eksisterende vejbredde på veje med begrænset trafik. I Holbæk Kommune har vi eksempelvis etableret denne vejtype i Gudmandstrup og på Byvej i Gislinge i 2009 og omkring Soderup i Den vejbredde, der skal være til rådighed for at kunne afmærke en 2 minus 1 vej skal være på minimum 4,8 meter, hvilket langt de fleste kommuneveje overholder og årsdøgnstrafikken må ikke overstige køretøjer jævnfør Vejdirektoratets anbefalinger. Figur 5 - Stationsvej ved Tølløse er ny 2 minus 1 vej. Cykelstier eller cykelbaner kan etableres overalt uanset oversigts forhold, derimod kan 2 minus 1 veje kun kan etableres såfremt, der er den nødvendige mødesigt på vejen, dvs. 2 biler skal fra de kan se hinanden kunne nå at bringe bilerne til standsning. Oftest vil det være nødvendigt at nedsætte hastigheden på vejen når man etablerer 2 minus 1 veje. Mødesigten skal være 240 meter ved en hastighed på 80 km/t men kun 150 meter ved 60 km/t. Når man etablerer 2 minus 1 veje vil det derfor ofte være forbundet med en nedsættelse af den skiltede hastighed. I byområder anbefales en hastighed på maksimalt 40 km/t og uden for byerne anbefales 60 km/t. Hastighedsnedsættelsen gør det lettere at kunne etablere en 2 minus 1 vej da oversigts kravene mindskes. Den reducerede hastighed medfører en væsentlig reduktion i alvorlige trafikulykker og forbedre trygheden for de lette trafikanter. Pris og driftsomkostninger: 2 minus 1 veje: Driftsomkostninger: til kr. pr. km. Det vurderes ikke, at der vil være nævneværdige ekstraomkostninger til drift. Side 6 af 12

7 Prioriterede stiløsninger udpeget i rapport om trafiksikkerhed I rapport om trafiksikkerhed er der blevet udpeget fem lokaliteter, hvor det vurderes der skal prioriteres en stiløsning. Disse fem lokaliteter er udpeget ud fra prioriteringen af sikre skoleveje og lokaliteter hvor flest børn får gavn af løsningerne. Derudover har der også været fokus på omkostningerne i forhold til disse løsninger. De fem lokaliteter, hvor det i Rapport om Trafiksikkerhed er vurderet, at der er behov for stiløsninger er: Stigs Bjergby til Skamstrup Søstrupvej fra Søstrup til Mega Center Absalonsvej Tuse Næs Vej Butterupvej Stigs Bjergby til Skamstrup Strækningen fra Stigs Bjergby til Skamstrup, er en af de strækninger, hvor der er ønsker om forbedring. Der er tidligere blevet udført et prisestimat på etablering af dobbeltrettet cykelsti på strækningen. Det er estimeret, at anlæg af dobbeltrettet cykelsti på strækningen vil koste kr. Strækningen er efterfølgende screenet med henblik på at vurdere hvorvidt det vil være muligt at etablere eksempelvis 2 minus 1 vej på strækningen - se nedenstående figur. Det forudsættes at hastigheden nedsættes til 40 km/t i byzone og 60 km/t uden for byzone. Med grøn farve er der skitseret hvor det med få foranstaltninger skønnes at være muligt at etablere de nødvendige oversigtsforhold. Med gul farve er markeret hvor der skal foretages grundigere undersøgelser af anlægsmæssige konsekvenser, alternativt skal der ikke etableres stiforhold. Med rød farve er vist strækninger hvor det ikke umiddelbart er muligt uden større indgreb for at skabe oversigt. Med blå farve er markeret eksisterende cykelbaner i Mørkøv. På alle strækninger skal der gennemføres nye trafiktællinger og analyse af oversigtsforholdene. Side 7 af 12

8 Figur 6: Etablering af 2 minus 1 vej fra Stigs Bjergby til Skamstrup. Strækningen gennem Hovedgaden i Mørkøv har flere steder så stor bredde, at der kan tilvejebringes en kantbane/cykelbane, om end kantbanen enkelte steder er meget smal. Vejen var ved besigtigelsen nyasfalteret, og det er aftalt, at den genmarkering asfaltentreprenøren foretager udføres med smallere kørebaner, hvorved der opstår et areal som kan benyttes af cyklisterne. Løsningen vil give cyklisterne lidt bedre forhold end de har i dag, men ikke mindst forventes det, at bilernes hastigheder vil blive lavere når kørebanerne bliver smallere. Vi vil holde kontakt til beboerne i Mørkøv for at følge effekten af den nye opstribning. Side 8 af 12

9 Tabel 1: Oversigt over nærmere præcisering af anlæg. længde i Strækning meter pris bemærkninger Stigs Bjergby til Nykøbing vej minus 1 vej start ved Høedvej Manglende oversigt ved Nykøbingvej Der er regnet med etablering af cykelbaner på stedet, men kan alternativt undlade at gøre noget, og cyklisterne må så køre på vejen. Fra nr. 29 til skoven minus 1 vej Skovstrækningen frem til Mørkøv Mørkøv by - Mørkøv til Skamstrupvej Svinget ved den nordlige del af Skamstrupvej Fra svinget til Nørreskovvej minus 1 vej Der er regnet med etablering af cykelbaner på stedet, men kan alternativt undlade at gøre noget, og cyklisterne må så køre på vejen. Man kan alternativt undersøge om det er muligt at skabe oversig ved at fælle noget af skoven. Der er lavet en forsøgs opstribning i forbindelse med at der er nyudlagt slidlag på vejen, det skal vurderes om denne løsning er tilstrækkelig, eller om der skal laves yderligere tiltag. Afstribningen er udført som en del af den genmarkering entreprenøren er forpligtet til at udføre efter asfaltering. 2 minus 1 vej, der skal et par steder høvles af rabatten for at skabe oversigt. Der er regnet med cykelbaner, men man kan alternativ fjerne en række poppeltræer og i stedet lave 2 minus 1 vej, eller helt undlade at gøre noget, og så sende cyklisterne ud på kørebanen. Sum Ved at etablere en 2 minus 1 vej på strækningen, vil man kunne lave en god trafiksikkerhedsmæssig løsning, som også vil forbedre kommunens cyklende borgeres fremkommelighed. Side 9 af 12

10 Søstrupvej, fra Søstrup til Mega Center Det er stort ønske fra borgere fra Regstrup og Søstrup og de omkringliggende områder at få etableret sti fra Søstrup og frem til Mega Centeret. I dag opleves vejen meget utryg, smal og specielt svinget i Tingtved opleves som særlig utrygt. Derfor har det tidligere været undersøgt om det er muligt at etablere en 2 minus 1 vej på strækningen. Med nye trafikmålinger viser det sig dog at trafikmængderne på strækningen er for høje til, at det sikkerhedsmæssigt er forsvarligt at etablere en 2 minus 1 vej. Derfor er der blevet udarbejdet et nyt løsningsforslag, som dog er dyrere end det tidligere estimerede forslag til 6 millioner kr. ved etablering af en 2 minus 1 vej på strækningen. Det er estimeret at dette nye løsningsforslag vil koste omkring kr. Det nye løsningsforslag på strækningen er så fremdeles og fremgår af vedlagte kortbilag. Strækning længde i meter pris bemærkninger Søstrup Der skal påregnes etablering af cykelbaner. Det har tidligere været foreslået 2 minus 1 vej men trafikken har vist sig at være for stor til at det kan lade sig gøre. Søstrup til Borupvej Der skal påregnes etablering af cykelbaner Borupvej til nord for Søstrupvej Der udføres en ny omfartsvej Søstrupvej 10 til Omfartsvejen Der skal påregnes etablering af cykelbaner Strækning langs Bådcentret Der udføres cykelsti og kantsten mod vej Sum På Søstrupvej kan ikke etableres 2 minus 1 vej grundet for meget trafik på strækningen, og derfor må der etableres cykelbaner, som vil blive en dyrere løsning, end den tidligere beregnede 2 minus 1 vej. Side 10 af 12

11 Absalonsvej, Ved de mange parkeringspladser på Absalonsvej i begge vejsider skabes der farlige situationer ved ind- og udkørsel i forhold til det store antal cyklister, som også benytter sig af Absalonsvej når de cykler mellem øst- og vestbyen. Derfor har der været udtrykt ønske i forbindelse med skolerens input til rapporten om trafiksikkerhed, at der etableres cykelsti foran parkeringen, hvorved de mange farlige situationer undgås. Ligeledes opstår der mange konfliktsituationer i forbindelse med buskørslen på Absalonsvej. Derfor foreslås det, at busstoppestederne rykkes længere væk fra fodgængerfeltet. Figur 7: Input fra Holbæk Private Realskole i forbindelse med rapport om trafiksikkerhed. Da det kan være svært at estimere hvor meget dette anlæg vil have af omfang og pris, er det estimeret at det vil koste omkring kr. I forhold til driftsomkostninger, er det vurderet at det ikke vil medføre nævneværdige ekstra omkostninger. Tuse Næs Vej En del af stiforløbet på Tuse Næs Vej er allerede finansieret gennem 2016-budgettet, og er derfor i anlægsfasen. Der mangler dog fortsat at blive afsat midler til den resterende del af Tuse Næs Vej fra Uglerupvej til Hørby Færgevej, en strækning på cirka 2 kilometer. På denne strækning forventes det at der skal etableres en dobbeltrettet cykelsti og der skal etableres et krydsningspunkt ved Hørby Færgevej ved en samtidig ændring af krydset. Det estimeres at den samlede pris for den resterende del af stiforløbet på Tuse Næs Vej vil koste cirka kr. at etablere. Side 11 af 12

12 Butterupvej Strækningen er forholdsvis kort, og der er allerede udført et skitseprojekt. Skriv mere om dette skitseprojekt og eventuelt en tegning? Strækning længde i meter pris bemærkninger 2 minus 1 vej Mellem Bygvænget og frem til Butterup. Ophævet ved Hyldevang og Kløvervænget Delte stier i byen Mellem Tuse Byvej og Byvænget Arealerhvervelse i byen Arealerhvervelse fra 6-7 ejendomme Krydsningspunkt ved Butterup Projekt og byggeledelse + diverse Sum (afrundet) Videre arbejde I Notat om Gennemførelse af de prioriterede trafikforbedringer er det anbefalet, at Absalonsvej gennemføres i 2017, hvorimod de 4 øvrige ovenfor beskrevne stiløsninger ikke er prioriteret. Det foreslås, at administrationen fortsætter arbejdet med at synliggøre, i hvilket omfang der kan etableres cykelfaciliteter på eksisterende vejnet samt, hvor der er behov for at binde det eksisterende cykelstinetværk bedre sammen med nye cykelfaciliteter. Det anbefales, at der sættes særligt fokus på: Skoleveje, så elever kan bevæge sig trygt til og fra skoler Trafikfarlige skoleveje, der sættes fokus på, at trafikforbedre strækninger, som er udpeget som trafikfarlige Cykelfaciliteter til fritidsaktiviteter, så alle borgere kan færdes trygt til og fra fritidsaktiviteter m.v. Sammenhængende stinet, der sikre, at der ikke er huller i stinettet Side 12 af 12