På delstrækninger er der i dag ensrettet for biltrafik. Cykeltrafik er tilladt i begge retninger på hele strækningen.

Transkript

1 NOTAT Projekt Ringsted Bymidte Rundkørsel samt trafiksanering Nørregade og Søgade Kunde Ringsted Kommune Notat nr. 0 Dato Til Fra Ringsted Kommune Rambøll 1. Indledning Ringsted Kommune har bedt Rambøll om at udarbejde et skitseprojekt for en ombygning af krydset Sct. Bendtsgade/Nørregade til en minirundkørsel og for en trafiksanering af strækningen Nørregade- Søgade. Skitseprojektet udarbejdes på grundlag af beskrivelsen i "Trafikplan for Ringsted bymidte", april Dette notat beskriver de overordnede projekteringsforudsætninger. Projektet omfatter strækningen: Dato Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T F Nørregade (syd for Dronning Margrethesvej) Torvet Søgade (nord for Jyllandsgade) På delstrækninger er der i dag ensrettet for biltrafik. Cykeltrafik er tilladt i begge retninger på hele strækningen. Udarbejdet af Kontrolleret af Godkendt af THBM RL HDJ Ringsted Kommune ønsker i fremtiden at åbne hele strækningen for dobbeltrettet biltrafik, herunder bustrafik. Desuden ønskes ombygning af det vigepligtsregulerede kryds Nørregade/Sct. Bendtsgade til minirundkørsel. Minirundkørslen er geometrisk dimensioneret i forhold til en bus (længde 12 m). Nørregade og Torvet er i dag belagt med sten/granit, og som udgangspunkt bevares den eksisterende belægning også i fremtiden. De ændrede kørselsforhold medfører imidlertid et mindre behov for omlægning af belægning på delstrækninger samt i nævnte kryds. Busstoppesteder udformes på strækningen som fremskudte perroner, således at bussen holder på kørebanen, og dermed vil have en hastighedsdæmpende effekt. 1/10 Rambøll Danmark A/S CVR-NR Medlem af FRI

2 Det meste af strækningen fra Nørregade i nord til Søgade i syd vil også fremover have karakter af en trafikdæmpet gade. Derimod vil vejprofilet være lidt uensartet med forskellige kørebanebredder og belægninger, delstrækninger henholdsvis med og uden cykelstrimler, vejsideparkering på delstrækninger samt fodgængerarealer i form af en vekslen imellem fortove og pladsdannelse. I forbindelse med udarbejdelsen af hovedprojekt skal den eksisterende skiltning gennemgås og ændres i forhold til de fremtidige forhold. Bl.a. i forbindelse med ændring til dobbeltrettet trafik på hele strækningen, ændring af vigepligtsforhold, parkering i vejsiden osv. Desuden bør eksisterende cykelsymboler i cykelstrimlerne fjernes overalt på strækningen, idet det er tilladt for biltrafik at køre på dem. 2/10

3 2. til ændringer I det følgende er opstillet forslag til ændringer på delstrækningen imellem krydset Nørregade/Dronning Margrethesvej i nord til krydset Søgade/Jyllandsgade i syd. Krydset Nørregade/Dronning Margrethesvej Vigepligtsreguleret firevejskryds med vigepligt mod Nørregade. Nørregades sydlige vejgren er ensrettet mod syd. Vigepligtsreguleringen bevares. Nørregades sydlige vejgren dobbeltrettes. (Eksisterende skiltning med tavle E19 Ensrettet færdsel samt undertavle nedtages). Den vejledende hastighedsgrænse på 30 km/t flyttes evt. til umiddelbart nord for krydset. Alternativt kan der i krydset etableres en hævet flade med henblik på at tydeliggøre vigepligterne fra sidevejene. Nørregade, ml. Dronning Margrethesvej og Parkstræde (delstrækning 1 og 2, tegn. 2.1 og 2.2) De nordligste ca. 200 m Ensrettet mod syd for biltrafik. Dobbeltrettet for cykeltrafik. Midterlagt kørebaneareal. Sideareal vest: Parkering tilladt. Sideareal øst: Gadeinventar i form af bl.a. beplantning og belysning (parkering og standsning forbudt). Fortov i begge sider. Dobbeltrettes for både biltrafik og cykelstrafik. Den eksisterende parkering i vestsiden bevares. Kørebanen breddeudvides til 5,5 m ved at inddrage halvdelen (ca. 1,0 m) af det østliggende sideareal. Dvs. halvdelen af den nuværende belægning i sidearealet omlægges til den belægning, der i dag ligger på kørebanen i midten af vejen. Der bliver således plads til to kørespor med en bredde på hver 2,75 m. Bil- og cykeltrafik afvikles på samme areal. Det østliggende sideareal indsnævres til en ca. 1,0 m bred skillerabat. Beplantning fjernes, og belysning flyttes til fortov. Fortovene bevares i begge sider som i dag. 3/10

4 Den eksisterende parkering i vestsiden bevares. Kørebanen udvides fra 4,5 m til 5,5 m ved at indsnævre det østliggende sideareal til en skillerabat på 1,0 m. De eksisterende beplantningsstativer fjernes fra skillerabatten, og belysningen flyttes til fortov. Det vurderes muligt at etablere et mindre kantopspring på 2-3 cm mellem kørebane og skillerabat, som en mere tydelig markering af fortovs- og sideareal. Det vurderes, at der er lidt mere kundetrafik til butikkerne i gadens vestside, og for dem er det derfor en fordel at bevare de nuværende parkeringsforhold. Kunder, der skal til butikkerne i østsiden, men som parkerer i vestsiden, skal derimod fremover krydse dobbeltrettet trafik. For nordgående trafik er det ikke muligt at parkere på den nordlige delstrækning af Nørregade, men det vurderes, at kunderne i bil overvejende ankommer fra nord. Store køretøjer som lastbiler og busser må passere hinanden med lav hastighed, men skillerabatten, hvorfra det nuværende gadeinventar er fjernet/flyttet, kan i forslaget om nødvendigt anvendes til at vige udover. Biler og cykler afvikles på samme areal, og i perioder med meget trafik sker afviklingen i højere grad på cyklernes end på bilernes præmisser. Udformningen af tværprofilet har karakter af shared space, hvor opmærksomheden trafikanterne imellem skærpes ved at blande dem. Erfaringerne med den type løsninger er generelt gode. Løsningen kan suppleres med en form for midterbånd fx ca. 30 cm bred i chaussésten, enten hævet lidt (midtervulst) eller i niveau. På den måde indsnævres køresporene visuelt. Af hensyn til afvanding er det umiddelbart mest enkelt at etablere midterbåndet i niveau. Alternativt kan delstrækningen ombygges til en bredere kørebane. Fx ved at flytte parkeringen til østsiden og etablere en midtervulst. Denne løsning er fravalgt, da den vil medføre et endnu mere skævt tværprofil, hvor primært den nuværende afvanding fremover vil blive besværliggjort samt bl.a. medføre kørsel på selve nedløbsbrøndene. 4/10

5 De sydligste ca. 100 m Ensrettet mod syd for biltrafik. Fritrumsprofilet mellem bygningsfacaderne åbner sig mod syd (breddeudvidelse), kørebanen indgår i pladsens vestlige del. Forholdsvis smalt kørebaneareal (ca. 2,75-3,00 m). Cykelbaner/cykelstrimler i begge sider i en belægning med en mere glat og cykelvenlig overflade. I sydgående retning er cykelstrimlen smallere end i retning mod nord. P-pladser i vestsiden og i østsiden kun på den nordlige del af pladsen. Fortov/fodgængerarealer i begge sider. Busstoppested umiddelbart nord for Parkstræde. Den sydgående cykelstrimmel breddeudvides ved at indsnævre de nuværende p- pladser i vestsiden til 2,0 m og etablere en belægning i udvidelsen svarende til belægningen i den eksisterende cykelstrimmel. Øvrige arealer bevares som i dag. Selve kørebanearealet er for smalt til, at dobbeltrettet trafik kan afvikles indenfor dette. Det er derfor hensigten, at biltrafik skal vige for hinanden udover cykelstrimlerne. Den eksisterende sidehelle med cykelstativer og steler ved Ringsted Centret indsnævres, så den udvidede cykelstrimmel kan føres igennem. Der etableres et nyt busstoppested i nordgående retning ca. 25 m nord for det eksisterende i sydgående retning. Ved Parkstræde nedtages eksisterende skiltning med tavle C22,1 Motorkøretøj forbudt samt undertavle. (Evt. kan der pga. de smalle kørespor på delstrækningen nord for Parkstræde etableres gennemkørselsforbud for lastbiler i nordgående retning). 5/10

6 Ved busstoppestedet nord for Parkstræde etableres der eventuelt en busperron med kantstenslysning mod kørebanen. Bagud mod fortovet etableres en rampe af hensyn til bl.a. færdselshandicappede. Perronen er fremskudt, og bussen stopper således på kørebanen. Bagvedkørende må dermed enten køre udenom eller afvente bussens viderekørsel. Krydset Nørregade/Parkstræde (delstrækning 3, tegn. 2.3) Vigepligtsreguleret f-kryds. (I praksis fungerer krydset reelt som et t-kryds, idet den østlige tilfart blot er udkørsel fra pladsen øst for Nørregade og har kun meget begrænsede trafikmængder). Parkstræde fungerer som adgangsvej til Ringsted Centret. I spidsperioder kan der være en forholdsvis høj trafikintensitet til og fra centret. For at tilgodese denne trafikstrøm er vigepligten i krydset lagt skævt således, at den ensrettede trafik fra Nørregade fra nord har vigepligt. Delstrækningen nord for krydset dobbeltrettes. Det bliver dermed muligt at svinge til venstre fra Parkstræde. Udkørslen modsat Parkstræde lukkes. Trafik herfra skal i stedet køre ud mod nord eller mod syd. Vigepligtsforholdene ændres svarende til et regulært t-kryds, således at vigepligten gælder for trafik fra Parkstræde. Hvis der i fremtiden opstår afviklingsproblemer ved udkørsel fra Parkstræde kan der eventuelt etableres venstresvingsforbud eller alternativt kanalisering i separate højre- og venstresvingsspor. Som udgangspunkt ændres kørebanegeometrien ikke i krydset. Det er oplyst, at sættevogne kører via Parkstræde i forbindelse med varelevering. Det vurderes, at en sættevogn i retning til Parkstræde fra Nørregade fra syd ved venstresving vil have behov for at benytte dele af arealet forbeholdt frakørende trafik. Det vurderes, at hvis frakørende er en højresvingede, som placerer sig tæt på kørebanekanten, kan sættevognen foretage sit venstresving 6/10

7 alligevel. I modsatte retning vil en sættevogn ved højresving fra Parkstræde mod syd benytte kørespor forbeholdt modsatrettet trafik. Sættevognen må derfor afvente afvikling af modkørende. Det kan desuden være nødvendigt at flytte eksisterende skilte for at sikre det nødvendige arealbehov. Tilkørende sættevogn i retning mod Parkstræde vurderes ikke umiddelbart at kunne foretage højresving fra Nørregade fra nord. Nørregade, ml. Parkstræde og Sct. Bendtsgade (delstrækning 3, tegn. 2.3) Dobbeltrettet. Kørebanebredde ca. 5,0 m. Cykelstrimler i begge sider, og i sydgående retning er cykelstrimlen smallere end i nordgående retning. To personbiler kan passere hinanden med lav hastighed indenfor kørebanearealet, mens større køretøjer formentligt vil køre tæt på eller vige udover cykelstrimlerne. Cykelstrimlen i sydgående retning udvides ved at inddrage en del af det chausséstensareal, der i dag er mellem cykelstrimmel og fortov. Der bevares et chausséstensbånd på ca. 0,3 m for at markere overgangen mellem fortov og cykelstrimmel. 7/10

8 Krydset Nørregade/Sct. Bendtsgade (delstrækning 3, tegn. 2.3) Vigepligtsreguleret firevejskryds. Vigepligt fra Nørregade fra nord og syd. Sct. Knudsgade mod øst løber henover en del af pladsen, som har karakter af fodgængerareal. Ombygges til minirundkørsel med overkørbar midterø. Cykelbanen i rundkørslen etableres med en mere jævn belægning end på kørebanen. Som hastighedsdæmper indsnævres tilfarterne fra øst og vest ved at etablere 1) midterheller overkørbare og med en mindre lysning 2) overkørselsarealer med mindre lysning i tilfarternes vejsider. Der etableres busstoppesteder i tilfarterne fra øst og vest. Der etableres fodgængerfelter på tværs af vejgrenene mod nord, vest og syd. Minirundkørslen bør belyses særskilt. Dermed kan det eventuelt undgås at etablere særlig belægning (asfalt), hvor der skal afmærkes fodgængerfelter. Torvet (delstrækning 3, tegn. 2.3) Kørebanebredde på ca. 5,5 m. Cykelstrimmel på ca. 0,75 m i begge sider. Parkeringsplads mod vest. Plads med fodgængerareal mod øst. Skarpt knæk i overgangen mellem Torvet og Søgade. Trafikken dobbeltrettes på hele strækningen mellem Sct. Bendtsgade og Søgade. Den eksisterende udformning nord for Sct. Hansgade bevares. Det skarpe knæk mellem Torvet og Søgade udrettes, således at to busser kan passere hinanden. Den eksisterende kantsten langs vestsiden flyttes mod vest. 8/10

9 Søgade (delstrækning 4, tegn. 2.4) Meget smal kørebane på delstrækningen umiddelbart syd for Torvet. I vejsiderne er afmærket med cykelsymboler. Ensrettet for biltrafik mod nord. Bus kører dobbeltrettet med forskudt køreplan. Dobbeltrettet for cykeltrafik. Smalt fortov i begge sider. Dobbeltrettes for biltrafik. Cykelstrimler i begge sider af kørebanen, fx afgrænset med punkteret kantlinje. Cykelstrimlerne er som udgangspunkt for cyklister, men den smalle kørebanebredde medfører, at det er nødvendigt for biltrafik at vige udover cykelstrimlen. Modkørende større køretøjer (busser, lastvogne) skal passere hinanden med meget lav hastighed, og ved særligt smalle passager, må de afvente hinandens afvikling. Oversigtsproblemer kan medføre, at det i den forbindelse eventuelt vil være nødvendigt at opsætte signalregulering i hver ende af delstrækningen. 9/10

10 Krydset Søgade/Jyllandsgade (tegn. 2.5) Det er oplyst, at busserne i dag har svært ved at komme rundt i krydset, og at nogle busser i sydgående retning i stedet kører på tværs af Jyllandsgade og videre ad Søgade, hvor der er p-pladser. Det vurderes umiddelbart, at man kan lade busserne køre via Søgade mod syd, uden at det får trafiksikkerhedsmæssige konsekvenser. Alternativt kan krydset udvides i den nordlige til- og frafart på Søgade, således at en bus kan svinge til og fra Søgade uden at skulle køre ind over kørespor for modsatrettet trafik. Kantsten i krydsets nordvestlige og nordøstlige hjørne flyttes. 10/10